Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1210Visninger
AA

16. Salvador

Jeg lagde bare her og tænkte hvor dejligt den her følelser egentligt var. Altså, jeg følte mig elsket, i sikkerhed, tryg og utrolig glad. Men så snart drengene forlod mig, følte jeg en tung følelse i maven og jeg følte mig utrolig tom indeni. 

Min alarm bippede og jeg slog ud efter den, for at få den til at holde kæft. Jeg gjorde det sædvanlige, du ved.. bad, tøjet og sådan. Jeg fik taget min makeup på, og sad nu og var igang med at krølle mit lange hår. ''Harryyyyy.'' sagde jeg og hævede stemmen, og et håb om at Harry ville vågne. Jeg blev færdig med den sidste tåt, så jeg slukkede krøljernet. Jeg sprang hen på sengen og satte mig på Harrys mave, med et ben på hver side. ''HARRYYYYY!'' råbte jeg igen, mens jeg tog mine hænder og flettede dem ind i hans, og begyndte at ruske med hans arme. ''Move Isa. Jeg vil sove.'' sagde han og skubbede mig blidt og forsigtigt af fra sig. Jeg var ligeglad, jeg gjorde det hele med vold. ''HARRY VI HAR IKKE SÅ LANGTID, OG PAUL KOMMER SNART OG HENTER OS!'' råbte jeg, mens jeg hoppede på sengen ved siden af. ''Måske skulle du overveje at vække mig på en bedre måde..'' sagde Harry og sukkede i dynen. Okay, hvis det var det han ville have. Jeg kastede mig ned i sengen og sukkede så min stemme kunne ændre sig til den rolige og søde stemme. ''Harry? Babe, du skal op nu. Paul han kommer snart og henter os.'' sagde jeg og tog han ene hånd og kyssede den. Et smil fløj hen over hans ansigt, og det tog ikke ret mange sekunder før han stod op. 

Jeg fik pakket de sidste ting, og tjekkede i værelset om jeg manglede noget. Min mor stod nedenunder, og jeg kunne høre hendes latter, fylde hele huset. Jeg havde alt parat og klart. ''Liamski babe!'' råbte jeg og stod og ventede på at Liam ville sparke døren op. Der skete intet. ''LIAM. JORDEN KALDER LIAM. LIAMSKI BABE.'' råbte jeg og grinte lidt over mig selv. Efter få sekunder stod han ved døren, ind til mit værelse. ''Vil du ikke være den deeeejligste Liam, ud af alle Liamer, og tage min kuffert? Du ved.. du er stærk, jeg er svag, kufferten er tung og det ville ikke ende godt, hvis jeg tog den.'' sagde jeg og så med hunde øjne mod ham. Han grinede og rystede på hovedet, mens han tog min kuffert. Vi gik nedenunder og fik taget jakker og det hele på. 

Jeg sad og vinkede til min mor, som stod i hoveddøren. Ja, jeg sad i One Directions luksuse, og jeg mener altså, alt for luksuse tour bus. Hun havde grædt en smule, men smilede stadig til mig. Bussen kørte og jeg lagde mig til rette i Louis' kæmpe seng. Og ja, de havde både sofaer, et luksus køkken, toiletter, kæmpe senge og masse andre fede ting. Det var jo næsten lige før, det var et hus, som kunne køre. Altså, der var alt i den her bus, som der var i et hus. Damn, den må have kostet meget. ''Louis!'' råbte jeg. ''Isa?'' råbte han igen ude fra en eller anden, random og lang gang. ''Hvornår er vi der?'' råbte jeg og sukkede fordi min stemme begyndte at blive hæs. ''Babe? Vi har ikke engang kørt i to minutter, og du spørger mig allerede om hvornår vi er der?'' siger han og står nu i døråbningen. ''Ja, og? Jeg ser ikke det store i det spørgsmål?'' siger jeg og ser forvirret på ham. Han ser på mig et kort sekund, og flækker af grin. De andre drenge kommer ind på Louis' 'værelse' og ser forvirret på os. ''Hvad sker der lige her?'' siger Niall, og ser ned på Louis, som tager sig til maven og stadig dør af grin. ''Jeg spurgte ham om hvor langtid vi var ankommet til stedet, og han siger at vi ikke engang havde kørt i to minutter, og så skulle jeg allerede spørger. Så siger jeg at jeg ikke ser det store i det spørgsmål, og så lægger han sig på gulvet og tuder næsten af grin.'' sagde jeg og så hen på drengene. Efter få sekunder, lå de og joinede Louis, som stadig lagde på gulvet af grin. ''ISA.. DU.. DU...'' sagde Zayn, mellem sine utrolig sexet grin. ''Okay, jeg tror bare jeg sover resten af turen, her i Louis' dejlige seng, og så slipper jeg for at i skal lægge på gulvet og næsten græde af grin over et spørgsmål. Godnat flodheste.'' sagde jeg og vendte ryggen til dem. Et kort sekund blev de stille, og efter få sekunder havde de alle kastet sig på mig, og ved siden af mig i Louis' seng. ''Vi tog dig ikke med, for at lade dig sove hele turen, babe.'' siger Harry, som lægger med armene om mig. Jeg så på ham og han sendte mig et charmerende smil. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev rød og varm i fjæset. ''Awww Isa, du rødmer.'' siger Niall, og niver mig en smule i kinderne. De andre drenge griner, og jeg ser rundt på dem. Jeg hoppede hen til ham der lå længst fra de fire andre. Louis, my lifesaver. ''Årh pus, det er okay, at blive en smule varm i kinderne..'' sagde Louis og tog mig ind i sine arme. Her lagde jeg bare og var faktisk ved at falde i søvn. De andre drenge snakkede om et eller andet, og jeg lukkede dem bare ude. Og ellers fald jeg i søvn. Og ja, i Louis' arme. 

Harrys synsvinkel:

Jeg smilede stadig ved tanken om hvordan hun, igår havde flettet sine fingre ind i mine, for at varme min kolde hånd. Jeg husker jeg fald i søvn med et smil på læben. Jeg ønskede det ville vare forevigt. Lige nu lagde vi alle stadig i Louis' seng og stenede vores mobiler. Zayn talte i hviskende i mobil med sin mor, Niall sad og åd noget, Liam sad og skrev med nogen, Louis zappede med kanalerne, mens han kærtegnede Isas arm, og jeg sad bare her og var ved at koge af jalousi. Jeg bed mig hårdt i inderlæben, for ikke at flippe ud, og det hjalp faktisk. Jeg måtte virkeligt tale med drengene om det her, og se hvad jeg kunne gøre. Zayn fik lagt på, og rettede lidt på sig, så han kunne lægge bedre. ''Drenge?'' sagde jeg og så på dem. Deres blikke hvilede på mig, og de så spørgende på mig. ''Må jeg tale med jer, et sted hvor ingen kan høre os?'' spurgte jeg og så lidt tomt rundt på dem alle. Deres glade blikke i øjnene skiftede til nogen nervøse og bange blikke. De nikkede. ''Lad os gå ned i Liams værelse.'' sagde jeg og ventede på de alle smuttede ud. Zayn, Liam, og Niall var nu ude af døren. Jeg så hen på Louis som gav mig et hjælp-mig-med-at-få-Isa-væk-fra-mig-blik. Jeg gik hen mod dem og tog Isa op i mine arme, som brud. Louis rejste sig, og jeg lagde Isa ned. Jeg tog dynen og fik den lagt over hende. 

''Was happenin', Haz?'' sagde Zayn og smilede til mig. Drengene kastede sig i Liams kæmpe seng og jeg sukkede en smule og så ned i gulvet, for at gøre mig klar til at fortælle. ''Okay drenge.. øhm, i skal ikke afbryde mig, før jeg har sagt at i må kommentere eller stille spørgsmål, okay?'' sagde jeg og så på dem, hvortil de nikkede. ''Okay. Jeg ved ikke helt om i kan huske at en måned før vi skulle møde Isa og hendes mor, så havde vi 'stalket' hende lidt? Ja, det havde vi. Gennem den her seneste tid, har jeg tænkt konstant på hende. Jeg tænker hele tiden på hende, drenge. Og jeg mener virkeligt hele tiden. Jeg bliver glad når hun er i nærheden, og jeg føler mig tom så snart vi ikke er sammen. Jeg er total jaloux over hvergang hun sover i jeres arme. Og jeg tror, at jeg er ved at få følelser for hende, men jeg er sikker på hun ikke føler det samme for mig. Hun kan heller ikke rigtigt for følelser for en hun ikke rigtigt kender, men jeg kender mere til hende end hun til mig, for jeg havde jo på den ene måned lært en masse om hende oooog plus, de her sidst par gange vi har skrevet, talt og været sammen. I er mine bedstevenner, mine brødre og dem jeg ville gøre alt for. Jeg fortæller jer det her, fordi jeg følte at jeg skulle ud med det, og jeg følte at mine bedstevenner skulle vide det. Jeg synes også inderst inde, at jeg kunne bruge lidt hjælp, men hvilken form for hjælp, er jeg ikke klar over. Drenge, jeg er sikkert på at mine følelser vil gå mere og mere amok, her i den her måned. Jeg har brug for jer.'' sagde jeg og tog en dyb indånding, mens jeg så på dem. ''Nu må i gerne kommentere og stille spørgsmål.'' sagde jeg og så ned i gulvet. Et par sekunder var der stille og der blev sukket en smule. ''Jeg forstår din situation.'' sagde Liam og sendte mig et smil. Jeg vidste hvad det betød. Når mig og drengene sagde sådan til hinanden, mente vi at vi fremover hele tiden skulle holde øje med den situation og kun gøre den til positive ting og hele tiden være der for hinanden. ''Enig med Liam.'' sagde Zayn og sendte mig et smil. Jeg så på Louis og Niall, der bare nikkede og smilede som nogen idioter. ''I er virkeligt de bedste. Jeg giver mad på den næste restaurant, vi ser.'' sagde jeg og smilede til dem.

Vi fik talt om Isa-problemet og fik sat krav og punkter til hinanden. Vi aftalte at jeg var den eneste, som måtte kalde hende babe, skat, prinsesse, baby og alle de søde ting. Det var faktisk deres ide, for så synes de at jeg fik lidt mere opmærksomhed, når jeg ville flirte med hende. Vi aftalte også at de ville udspørger hende lidt om hendes mening om mig, når jeg ikke var til stede. Der var massere af ting vi aftalte. Det bankede på døren og Pauls ansigt stak ind. ''Drenge, vi er fremme.'' sagde han og så ret træt ud. ''ENDELIG!'' råbte Niall. Jeg var enig med ham. Jeg aner ikke i hvor mange timer vi nu havde kørt, men nu befandt vi os i Brasilien. I en by der hedder Salvador. Bussen kørte reeeet langsomt, og fansene slog på bussen og skreg. ''Harry, smut over og væk hende.'' sagde Liam og sendte mig et smil. Han hentydede faktisk til Isabel, hvis du ikke havde regnet det ud. Jeg nikkede og rejste mig. Jeg gik over mod Louis' 'værelse' og stak hovedet ind. Hun lagde stadig og så helt fredfyldt ud. Jeg smilede. Jeg gik forsigtigt hen mod hende og satte mig ved siden at hende. ''Babe?'' sagde jeg med en stille og rolig stemme. Hun sukkede irriteret og vendte ryggen til mig. Det var hendes hentydning til at jeg skulle lade hende sove. Jeg grinede lidt over hvor sød hun egentligt var. ''Babe, kom nu. Vi er her nu.'' sagde jeg og tog hendes hånd og ruskede en smule med den. ''Neeeej Haz, gå. Jeg vil sove.'' sagde hun og vendte sig for at finde den rette stilling. ''Vil du have en sidste chance til at rejse dig, eller skal det være på den hårde måde, babe?'' sagde jeg en smule hæst og grinede lidt. ''Du er så dejlig, og du kunne ikke finde på at gøre mig noget ondt da.'' sagde hun og smilede, men dog med stadig lukket øjne. Jeg rejste mig og efter få sekunder lagde hun og sprællede med kroppen. ''HARRY GIV MIG DYNEN, FLODHEST. DER ER JO FUCKING KOLDT HER.'' sagde hun og skreg. Jeg havde sat dynen op på et skab, hvor hun umuligt kunne nå op. ''Harry din idiot, nu skal du selv varme mig.'' sagde hun og trak sig ind til mig. Hun knugede sig ind til mig, og strammede grebet om min t-shirt. ''Babe, vi skal ud nu. Vil du have min tykke hættetrøje på igen?'' spurgte jeg og så ned på hende. ''Ja, men vi går hen og finder trøjen i den her stilling. Jeg vil ikke dø så ung, af kulde.'' sagde hun og så på mig. Jeg sendte hende et smil og grinede hæst. Lige nu var jeg på vej hen mod mit værelse, mens hun gik baglæns og havde mine arme om hende. Jeg gik hen til skabet og fandt hættetrøjen. Jeg gik hen mod radiatoren og satte den på, mens jeg stadig holdte om Isa. Vi gik på den mest retaderede måde, men jeg elskede det. ''Er jeg ved at blive syg i hovedet, eller er der mega mange der skriger og slår på noget?'' spurgte hun og så forvirret på mig. Jeg grinede hæst og rystede en smule på hovedet. ''Du ikke syg babe, kig ud af vinduet.'' sagde jeg og nikkede over mod vinduet. Hun gav slip på mig og gik helt hen til ruden. ''HARRY DIN VARME, SKYND DIG AT KOMME!'' sagde hun højt og viftede mig hen til hende. Igen grinede jeg en smule og gik hen bag hende. Jeg stilede mine arme om hendes liv og hun stod og så med store øjne ud af vinduet. Fansene kunne ikke se os, fordi ruderne var dækket med det der sorte lag. Hvis du ikke ved hvilket sort lag jeg taler om, så er det sådan at hvis du står indenfra og ser ud, så kan du se alt og alle, men hvis du står udefra og ser ind kan du kun se din afspejling og intet andet. Du kan ikke se en pind, gennem det lag. Jeg tog armene væk fra hende, og gik hen til trøjen. Den var efterhånden ret varm, så jeg rakte hende den, og lyste op i et smil da hun havde fået den på. Hun fløj op i mine arme, og gav mig hundrede kys overalt, udover på munden. Jeg grinede en smule. ''DRENGE, VI SKAL UD NU.'' hørte jeg Paul råbe. Jeg tog Isa's hånd og gik nedenunder, og ja hvis det skulle undre dig, så var vores tour bus på to etager. 

''Er du klar til at blive overdøvet af skrig og alt andet?'' sagde jeg og så hen på Isa. Hun tog en dyb indånding og nikkede. ''Pas ekstra godt på hende, Haz.'' sagde Louis og sendte mig et bestemt blik. Jeg nikkede og smilede. Døren blev åbnet og vi gik ud. Isa strammede sit greb om min hånd så snart, vi steg ud af bussen. Det var ikke ligefrem fordi vi havde massere af plads her, til at gå uden at blive revet i jakken, armene, hænderne og jeg ved ikke hvor. Det var en smal sti, hvor der var en rød løber som førte os ind i den arena vi skulle optræde i. ''Haz, tempoet op!'' råbte Liam bag mig. Jeg satte tempoet op, og trak Isa efter mig. 

Vi sad lige nu og tog os en pause. Isa lagde op af mig og havde strammet grebet om min t-shirt. ''Drenge, i skal på scenen om et kvarter.'' sagde Paul og smilede til os. Vi nikkede. Vi sad alle sammen helt klar og ventede bare på vi skulle på scenen. ''Vi burde øve en smule.'' sagde Zayn og så rundt på drengene. Vi startede med More Than This. Liams stemme fyldte, det her lille rum og derefter kom jeg. Jeg kunne mærke Isa stramme grebet om mit t-shirt endnu mere, og trække sig ind til mig, da jeg startede mit vers. Vi blev færdige med MTT og gik videre til I Wish og derefter Gotta Be You osv.. ''Drenge om fem minutter skal i på scenen.'' sagde Paul og smilede til os, og smuttede igen. 

Isa's synsvinkel:

Jeg lagde bare her og lyttede til drengene synge. Harrys vers kom og igen gav han mig gåsehud, ligesom han gjorde i More Than This. ''Drenge om fem minutter skal i på scenen.'' sagde Paul og smilede til os alle, og smuttede så. ''Jeg smutter ud og tjekker mig en sidste gang. Nogen der skal med?'' sagde Zayn og så rundt. Zayn rejste sig, derefter Niall, Louis og så Liam. De smuttede ud mod deres omklædningsrum og lod mig og Harry blive her, all alone. ''Synger vi godt?'' spurgte Harry og kærtegnede min hånd, som havde flettet sig ind i hans. ''I synger fantastisk. Elsker en hver af jeres stemmer, og i gør alle fem noget sygt ved mig, når det kommer til jeres egne vers.'' sagde jeg og så op mod ham. Han sendte mig et charmerende smil. ''Hvad gør vi da?'' sagde han. ''Altså f.eks dig.. du giver mig gåsehud over alt, og jeg får lyst til at overfalde dig, fordi din stemme er så fantastisk og giver mig sommerfugle i mavsen. Liam, hiver glæden frem i mig når han synger. Niall, får mig lyst til at overfalde ham, fordi han er så fucking dejlig, når han synger. Zayn, er bare ren sex.. han er en fucking chick man, og ham får jeg lyst til at overfalde.. well, fordi det svin er så lækker. Og Louis, han gør det samme som Liam, altså giver mig glæden.'' sagde jeg og smilede op til ham. Hans øjne lyste af glæde, og han bøjede sig ned for at kysse min kind. ''Hvor er du sød, når du rødmer.'' sagde han, og strøg en finder hen over min kind. Jeg havde først nu lagt mærke til at jeg var blevet rød i kinderne, over hans lille kys. Jeg smilede og så generet ned. Han tog to fingre under min hage og tvang mig til at se op, i hans perfekte grønne øjne. ''Hvad har du tænkt dig at lave i tre timer, babe?'' sagde han og så mig direkte i øjnene. ''Se på jordens dejligste drenge, hvad ellers?'' sagde jeg og grinede. ''Harry! Scenen nu!'' råbte Paul og jeg sendte Harry et sadface udtryk. Han kyssede mig hurtigt på kinden, og rejste sig. ''Kom.'' sagde han og rakte hånden ud. 

Harry havde ført mig et sted hen, hvor jeg kunne se alt og alle, fra et lille bitte hjørne. Han havde bedt backstage menneskerne om at, trække en sofa herhen hvor jeg nu sad. Og han havde sagt til dem, at de skulle give mig, hvad enden jeg bad om. Han var dejlig. Tit under koncerten, havde Harry givet mig nogen charmerende smil, hvilket fik mig til at tage mig til kinderne og smile. Han grinede bare og rystede på hovedet af mig. Tiden kom hvor drengene om et kvarter ville forlade scenen. YAAAY, jeg kunne ikke glæde mig mere til at lægge i Harrys arme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...