Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1200Visninger
AA

33. Restuarant

''Ey drenge? I er godt klar over at det er imorgen drengene bliver udskrevet fra hospitalet?'' siger jeg og ser på dem, mens jeg grundigt tør mit hår, med håndklædet. ''Omg, det siger du vel ikke? Mener du det seriøst? Omg, er det rigtigt?'' siger Zayn og griner, med ironi i stemmen. Jeg griner og det samme gøre Liam og Louis. ''Hvor lang tid, skal du lige stå der og vifte det håndklæde?'' siger Louis med en irriteret stemme. ''Jeg har jo været i bad, og det tager mit hår en evighed at blive tørt af sig selv, så jeg bliver jo nød til at tør det.'' siger jeg og griner. Han himler med øjnene, og jeg griner bare. Jeg ved godt Louis ikke er irriteret. Mit og drengenes forhold var perfekt. Vi kunne sige de ondeste ting, klammeste, dummeste, og mest mærkelige ting, til hinanden uden af blive sure. Vi kunne også sige det med mærkelige toner, uden af være bange for den anden blev ked af det. Jeg kunne finde på at råbe til Niall, at jeg hader ham, med en vred stemme og hvor han bare kommer vadende hen til mig og overfalder mig med kys, søde ord og kram. Thats how we are. 

Jeg blev endelig færdig med min make-up. Jeg børstede mit hår igennem, og så hen til min dør, der stille blev åbnet. Zayns lækre hoved stak ind. ''Er du ved at være klar?'' sagde han og så hen på mig, med et smil på læben. ''Yup, jeg mangler lige at børste mit hår, så kommer jeg.'' sagde jeg og smilede igen. Han nikkede, og smuttede nedenunder. Jeg så mig en sidste gang i spejlet, og kunne godt lide dagens outfit. Den bestod af sorte Vans, sorte stramme bukser, grå hættetrøje som var Harry, glattet hår, og en grå cap, som var Liams. 

''Hvor skal vi hen?'' spørger drengene. ''Bare ud og gå. Er det okay, hvis vi tager ud i de store gader?'' sagde jeg og så på dem. ''Ja, hvis du kan klare til paparazziaer og fans, så kan vi da godt.'' sagde Louis og smilede til mig. ''Ja, det tror jeg ved godt jeg kan.'' sagde jeg og smilede til dem. ''Kan vi så ikke køre ned til byen, og gå lidt dernede, i stedet for at gå ude i de store gader?'' spurgte Zayn og så på os. ''Jo, lad os bare køre.'' sagde Liam og smilede. Jeg nikkede bare og tjekkede en sidste gang, om jeg havde låst hoveddøren. ''Isa, kører du?'' spurgte Louis og smilede. Jeg nikkede og han gav mig nøglerne. 

''Bare parkere et eller andet sted. Tiden går, og jeg skal nok betale bøden.'' siger Zayn bagfra. Jeg ser hen på Liam, som sidder ved siden af ham. ''Du har tilladelse af mig.'' siger Liam og griner. ''Louis, også af dig?'' spørger jeg og ser i bakspejlet. Han griner og nikker. Jeg finder et sted at parkere og vi går ud i gaderne. En gruppe piger kommer løbende hen mod os, og vil have billeder med os alle, og vores autografer. De ønsker Harry og Niall en god bedring, og ønsker dem det bedste. Vi går videre og der kommer flere og flere fans, og mange paparazziaer. Vi drejer rundt om hjørnet, og flere hundrede fans kommer skrigende hen mod os. Paparazziaer blandt dem, og det går stærkt. En hånd griber hånd fast i min arm, og jeg bliver trukket væk. Jeg ser op, og møder Zayns ansigt. Liam holder fast i min anden arm, og Louis går foran mig, for at dække mig. ''Hvad laver vi?'' råber jeg, så de kan høre mig pga. de skrigende fans. ''Vi har ingen bodyguards med os, og vi kan ikke klare os selv mellem alle de hundrede fans der. Vi bliver nød til at finde et sted at gemme os.'' siger Zayn med en høj stemme, så jeg kan høre ham. Louis finder hurtigt en restaurant, og går ind i den. Den er lige åbnet, så der er ikke så mange herinde. Der sidder kun fire mennesker herinde, og det er det. Vi kommer hurtigt derind, og Louis kalder på en af tjenerne. ''Hey, tjener? Kald lige din chef herud!'' råber Louis over til køkkenet, og holder døren så dem udefra ikke kan komme ud. Fansene hamre på restaurantens vinduer, og man kan stadig høre skrigene. Blitzene er blændende, så jeg vender ryggen til dem. En mand i jakkesæt, kommer hen til os og ser på os. ''Jeg er chef her.'' siger han og smiler. ''Kan i ikke låse restauranten, bare lige i noget tid? Jeg er Louis Tomlinson, og som du nok ved er jeg med i et verdenskendt band. Vores fans så os ude i byen, og de er efter os. Vi har ingen bodyguards med os idag, og vi kan ikke løbe fra fansene. Jeg lover jeg betaler jer med det samme, så snart i har låst døren.'' siger Louis, og stresser. Chefen smiler og finder nøgler frem. Han låser døren, og trækker gardinerne for. ''Hvor meget bliver det?'' spørger Louis og trækker sit kort frem. ''Du bestemmer selv.'' siger manden og trækker Louis med hen til en lille automat, hvor han kan overføre pengene. ''Vi kunne egentligt også spise noget.'' siger Louis og ser smilende hen på os. ''Jeg er ikke sulten, men jeg kunne godt trænge til noget at drikke.'' sagde jeg og smilede. ''Same as Isa.'' sagde Zayn og satte sig, ved et bord. ''And same as Zayn and Isa.'' siger Liam og griner. ''Jeg er faktisk heller ikke sulten, det var mere fordi jeg troede i var sultne.'' siger Louis og smiler. Han sætter kortet i og indtaster koden. 

''Tror i at vi kan gå nu?'' spørger jeg, efter at have siddet her i en halv time næsten. ''Ja, lad os smutte hjem.'' siger Liam og smiler. ''Jeg kører igen.'' siger jeg og rækker hånden ud efter Louis' bilnøgler. Han griner og giver mig dem. ''Ey tjener? Kald lige din chef her ud igen.'' siger Louis smilende til en tjener, der lige gik forbi os. Hun nikker og går hen mod en trappe, hvor man kan gå op til nogen rum. Chefen kommer ud, og går hen mod os. ''Vi er klar til at smutte. Vil du være sød at åbne døren?'' spørger Louis og smiler. ''Ja, men før det, vil i så ikke gøre noget?'' spørger manden og smiler. ''Jo da.'' siger Louis. ''Min datter er en kæmpe directioner, og jeg vil gerne komme hjem til hende med jeres autografer.'' siger han og ser på os. ''Og du må være Isabel, hvis jeg husker rigtigt. Du er vel Harrys kæreste, er du ikke?'' siger han og ser hen på mig, med et smil på læben. ''Jo. Jo, det er jeg.'' siger jeg og smiler. ''Mit datter har været så glad for jer. Hun siger i er så søde sammen, og ih og åh.'' siger han og griner. Vi griner med, skriver autografer og smutter ud mod bilerne. Vi løber noget at vejen, og går resten af vejen. 

''Hård dag, hva?'' siger Zayn, og griner en smule da jeg gaber. ''Ja, er du syg. Er mega træt. Det er jo næsten lige før, at jeg ikke magter at køre bil mere. Du ved, skifte gear, trykke på speaderen eller bremsen.'' siger jeg og læner hovedet en smule tilbage. ''Skal vi skifte?'' spørger Louis fra bagsædet. ''Nej, det er okay. Vi er hjemme om to minutter.'' siger jeg og stoppe bilen, da der er rødt på lyskrydset. 

''Hvad vil i lave?'' spørger jeg og ser på dem, mens jeg kaster mig i sofaen. ''Ikke det store, nok bare slappe af.'' siger Liam og smiler. ''Enig med ham.'' siger Louis og kaster sig ned, ved siden af mig. ''Og dig, Zaynie?'' siger jeg og ser hen på Zayn. ''Det samme. Vi skal have energi til drengene imorgen.'' siger han og smiler. Daaaaaaaaaaamn Zayn. Fy, hvor er du klam. Du er kun ude på at dræbe mig, med alt den lækkerhed. ''Ja okay, du har ret.'' siger jeg og smiler igen. Omg, jeg elskede dem. Idioteeeeeer hele klamme bundet. Okay, det gav ingen mening, med jeg elsker dem i hvertfald. Meine booooyz. 

Næste dag

''Isaaaaa, get up baby!'' råber Louis og klapper i hænderne. Jeg vender automatisk ryggen til og han griner af mig. Han ved jeg hentydede til at det var et nej, men alligevel bliver han ved. Årh idiot, fatter du et nej? Okay, nej det gjorde han ikke. ''Isaaaa, geeeet up.'' råber han og hopper op på sengen. ''Kom nu op med dig, din sæk. Vi skal hente drengene.'' siger han og rusker en smule i mig. Jeg åbner øjnene en smule, og møder nogen smukke blå øjne. ''Godmorgen.'' siger han og smiler. Årh, dejlig start på morgen. ''Godmorgen ko.'' siger jeg og rejser mig. Jeg går hen mod mit tøjskab, og Louis sidder bare og ser på mig. ''Louis?'' siger jeg og vender mig mod ham. ''Mmh?'' mumler han og ser mig direkte i øjnene, over fra sengen. ''Jeg elsker dig, klamme idiot.'' siger jeg og finder tøj frem. ''Jeg elsker virkeligt også dig, Isibiske.'' siger han og griner. Isibiske? Seriøst Louis? Har du ikke et bedre kælenavn? Omgggg.

''Hvad klok henter vi dem?'' spørger jeg og sætter min tallerken i opvasken. Jeg behøvede ikke vaske op efter os, for det ville Steph gøre. Jeg savnede hende faktisk. Havde ikke set hende, i snart to måneder. Oh damn. ''Når vi er klar. Lægerne sagde, at vi kunne hente dem når vi ville.'' sagde Zayn og smilede. Jeg nikkede og så på uret. Klokken var 1 og det tog os tyve minutter at kommer derhen. ''Hvornår er i cirka klar?'' siger jeg og ser på dem. ''Jeg skal bare lige hurtigt skifte tøj, så er jeg klar.'' siger Louis og smiler. ''Det samme som Louis.'' siger Liam og tager den sidste bid af brødet. ''Det samme som dem.'' siger Zayn og griner en smule. ''Hvor lang tid, vil det cirka tage så?'' siger jeg og ser på uret igen. ''Ikke mere end en halv time, vil jeg tro.'' siger Liam. ''Desuden er klokken kun et, så vi behøves ikke skynde os.'' siger Louis og smiler. ''Men altså, vi vil gerne der hen hurtigst muligt, så vi burde nok se at komme afsted.'' sagde Zayn og rejste sig. 

- kort kapitel, og det er ikke rettet igennem. Skriv i kommentar, hvad I vil have der skal ske. Det kunne gøre det hele lettere. Loveeee yaaa babys 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...