Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1163Visninger
AA

48. No, not again

Vi kører hjem af, og jeg kan ikke vente til at kaste mig i sengen. Maden gjorde mig endnu mere træt, og jeg var træt i forvejen. Jeg hev min mobil frem, og ringede til min mor, da det var alt for langtid siden at jeg havde talt med hende. Jeg fandt hendes navn i mine kontakter, og ringede hende op. Jeg sukkede en enkelt gang, for at rette på min stemme. ''Hej skat.'' siger hun, og der er ingen skjul i hvor glad hun er. ''Hej mor, jeg ville bare lige ringe og se hvordan du har det?'' spørger jeg, og smiler lidt over hendes glæde. ''Jeg er virkeligt glad for du ringer. Jeg savner min lille pige, og jeg har det fint nok.'' siger hun og jeg lægger med det samme mærke til at hun skjuler noget i sin stemme, da hun siger den sidste sætning, men jeg lægger det bag mig. ''Det var godt.'' siger jeg. ''Hvad med dig skat? Går det godt med dig og drengene? Hvad laver i?'' siger hun, og så godt som jeg kender hende, så prøver hun at få opmærksomheden væk fra hende. ''Jeg har det fint, mor. Ja, mig og drengene er jo på en månedes ferie nu her i Bari, og vi hygger os bare.'' siger jeg og ser hen på Niall, som prøver at fange mine øjne. Well, nu har du fanget dem. ''Ej hvor hyggeligt.'' siger hun, og hoster en del. ''Ja.'' siger jeg. ''Babe, vi er her nu.'' hvisker Louis, og ser på mig. Jeg nikker kort til ham og sender ham et smil. ''Men mor, jeg skal smutte nu, så vi tales ved en anden dag.'' siger jeg, og gøre klar til at komme ud af bilen. 

''Ja skat, vi ses.'' siger hun og lægger på. Zayn åbner døren, og søger efter min hånd. Da vi kommer ud af bilen alle sammen, er der heldigvis ikke fans der står og venter. Vi kommer indenfor, og går ind på hver vores værelse. Jeg vidste at drengene snart ville komme ind og sige godnat, så jeg skyndte mig og tage min kjole af, stilletter og skifte til nattøj. Jeg tog min make up af, og gik ud og børstede mine tænder. Jeg magtede ikke være langsom, jeg ville bare i seng, så da jeg var færdig med det hele hopper jeg i min seng, og putter mig godt. Der bliver banket roligt på døren, og drengene kommer roligt ind. ''Du sover ikke, vel princess?'' siger Liam, og kommer hen mod mig, med de andre. ''Nej, jeg havde lige kastet mig i sengen.'' siger jeg og smiler til ham. De alle stod i deres nattøj. De bestod kun af nogen shorts, og så var der ingen trøjer eller noget. Jeg klagede ikke over udsigten til deres maver. Liam havde en fantastisk mave, ooog hans arme og hele hans krop var veltrænet. Det samme med de andre. Deres tattoos gjorde dem endnu mere sexet, udover Niall, for han havde ingen tattoos men hans mave og arme var fandme heller intet at klage over. Det var til at dø over. ''Jorden kalder Isabeeeeel.'' siger Zayn og vifter med armene foran mig. 

''Undskyld, jeg er træt, og jeg magter ikke at tale, så derfor svare jeg ikke på jeres spørgsmål.'' siger jeg, og håber ikke jeg blev busted. ''Vi kender dig alt for godt til at vide, hvornår du lyver og hvornår du taler sandt.'' siger Louis, og sætter sig på seng kanten, ved siden af mig. Jeg smiler generet, og er sikker på mine kinder er røde lige nu. ''Det er okay babe, du skal ikke være generet.'' siger Zayn og smiler. ''Godnat jordens skønneste pige.'' siger Louis og læner sig ned, for at give mig et kys på hovedet. ''Jeg elsker dig.'' siger han, og ser mig i øjnene. ''Jeg elsker virkeligt også dig, Lou.'' siger jeg og sætter mine arme om hans nakke, og krammer ham. Han trækker sig fra, og smiler en sidste gang til mig. ''Night boys.'' siger han og smiler til dem, inden han forlader værelset. Drengene siger godnat til ham, og selvfølgelig også til mig. Jeg ser rundt i værelset, og mine øjenlåg bliver tungere og tungere. 

Næste morgen

Jeg vågnede ved lyden af min mobil, som ringer. Hvorfor skal jeg altid blive vækket af den lorte mobil? Hvorfor skal folk altid ringe klokken lort om morgen? Kan de ikke fatte at der rent faktisk er folk der sover om morgen? Åbenbart ikke. Jeg tager min mobil, og besvare opkaldet uden at se hvem der ringer. ''Hallo?'' siger jeg. Okay, jeg er sikker på man kunne høre hvor irriteret jeg var over at jeg skulle blive vækket. ''Hej Isa.'' siger en pige stemme. ''Hej Em, hvorfor fanden ringer du så tidligt om morgen? Jeg sover faktisk, og du ved godt hvordan jeg har det med når folk de vækker mig.'' siger jeg og læner hovedet tilbage på puden. ''Og du ved også at jeg er et sygt stort morgen menneske, så ja.'' siger hun og griner. ''Kan vi tale senere, eller måske en anden dag? Jeg vil virkeligt gerne sove.'' ''Selvfølgelig, sov godt fede ko.'' siger hun og griner. ''Ja, det fint.'' siger jeg og lægger på. Jeg lægger mig til rette, og prøver at falde i søvn igen, men det er lidt umuligt. Kender du det, når man bliver vækket og man føler sig såååå træt, og at du så efter nogen minutter prøver at falde i søvn igen, og pludselig er du heeelt frisk? Yup, sådan har jeg det nu. 

Jeg ender med at jeg rejser mig, tager et langt varmt bad, og går ud og finder noget afslappende tøj. Idag tvinger jeg drengene til at blive herhjemme med mig, så vi kan se film og æde os fede. Idag er det doven-skabs-dag. Jeg beslutter mig for at begynde med nogen pandekager, og bliver hurtigt færdige med dem. Jeg går ned i hotellets restaurant og får købt nogen rundstykker. På vej hen mod vores værelse, møder jeg en råbende og stressende Louis. ''Jamen forhelvede, hun kunne sku da ikke bare forsvinde efter at have lavet pandekager. Det er ligesom at en person laver kage til sig selv, lige før at hun eller han begår selvmord.'' råber han rundt, og smækker med nogen døre. Jeg griner en smule, og ryster på hovedet. Jeg går hen til døren og ringer på, også selv om jeg har nøglen. Jeg prøver at holde masken. Mission prank-drengene er gået igang. Louis tager hårdt fat i håndtaget og åbner døren, og skal til at råbe noget, men da han ser mig, ændre han mening. ''Hvor fanden har du været, din fede ko?'' siger han, og trækker mig i armen. 

''Isa!'' siger Zayn, og kommer hen til mig og Louis. ''Der var nogen der bankede på døren imorges, og jeg åbnede den og pludselig var der ingen. Jeg gik ud på gangen, og pludselig var der en der tog mig, gav mig en sprøjte i armen, og så tror jeg at jeg fald i søvn. Jeg vågnede lige før, og der var tre mænd. Jeg skyndte mig at løbe væk fra dem, men de fik fat på mig. De bandt mig til en stol, og slå mig nogen lussinger, og slog mig bare generelt på armene.'' siger jeg og ser ned. Jeg kan ikke holde masken, da jeg ser deres ansigter. Under min fortælling var Liam og Niall også kommet. De var helt stille. Jeg begyndte at flække af grin, og satte mig på gulvet. ''Isa, hvad fanden er der i vejen med dig?'' siger Niall og skjuler ikke sin forvirring i stemmen. ''Drenge, jeg prankede jer. Slap af, jeg er okay. Jeg lavede morgenmad, og gik nedenunder for at købe rundstykker til os.'' siger jeg og griner igen. ''Du er virkeligt dum, babe.'' siger Liam, og ryster på hovedet. Han kommer hen til mig og tager mig op i bryde stillingen. Jeg griner stadig, og kan ikke lade være med at grine når jeg tænker på deres ansigter jeg fortalte dem.

''Det fint nu.'' siger Louis, og ser mig i øjnene. Jeg kunne ikke grine mere, så jeg stoppede roligt med at grine. Jeg var stadig i Liams arme, og for at være helt ærlig, så aner jeg ikke hvorfor jeg er i hans arme, eller hvor han vil hen med mig. Jeg har mit hoved på hans skulder, og lige nu sidder jeg bare og glor på ham. ''Isa.'' siger han. ''Du stirre, babe.'' siger han. Jeg fniser en smule, trækker mig op til hans kind, og giver ham et langt kys. ''Det også lidt svært at lade være med at stirre på personer, som dig og drengene.'' siger jeg, og griner. Han griner med, ryster på hovedet og kysser min kind. ''Dine kinder er så dejlige, vidste du godt det?'' siger han og ser mig i øjnene, med hans brune. ''Og dine øjne er så dejlige, vidste du det?'' spørger jeg, og prikker ham ved det ene øje. Før jeg ved det, har Liam sat i løb mod hans værelse, og har kastet mig på hans seng. Han har sat sig på mit underliv, og sidder og kilder mig. 

Louis' synsvinkel

''Ja, vi har det fint.'' siger Niall, og kommer ind i stuen. Hans stemme er lidt ligesom noget hvisken, og jeg er sikker på at han taler med Harry. Niall virker ikke glad for at tale med ham, men kan gøre det alligevel. ''Okay, vi ses.'' siger Niall og lægger på. Hans stemme er kold, og han virker ligeglad med hvad enden Harry siger til ham. Jeg kan høre Isa skrige og grine over fra Liams værelse, og fordi jeg er så klog, så ved jeg at hun er sammen med Liam. ''LOU..'' ''LOUIS!'' skriger hun og griner. Jeg griner, og magter ikke og rejse mig. Jeg kende det her grin. Hun griner på den her måde, når hun bliver kildet. ''Zayn, tager du lige over og redder prinsessen?'' spørger jeg og griner en smule. Han griner med, og rejser sig. Han går ind på Liams værelse, og jeg kan høre hvordan de lader som om de wresler. ''Don't touch her!'' siger Zayn. ''She's mine.'' siger Liam, og lader som om at det er liv eller død. Jeg kan høre hvordan Isa griner af deres skuespil. 

''JEG ER SULTEN, DRENGE.'' råber Isa. ''Skal vi gå ind og gøre dig lidt tykkere med det usunde morgenmad, babe?'' siger Zayn. ''Bla bla bla, Zaynie.'' siger hun, og efter noget stykke tid kan jeg høre hvordan hun hopper fra sengen, men jeg høre hende aldrig lande på gulvet. Der går få sekunder før de står i stuen. Isa på Zayns rygge, og de begge ligner lort, og Liam ved siden af, som står og retter på sit tøj, og ligner en større lort. ''Let's eat.'' siger Niall og er den første der forlader stuen. ''Lou, don't talk to me today.'' siger Isa, og lægger sin pigesure maske på. ''And why that?'' siger jeg og smiler et falsk smil. ''Du gad ikke redde mig fra Liam.'' siger hun og smiler et endnu falsk smil. ''Pfft bitch, jeg er ikke en prins på en hvid hest? Altså daaarh?'' siger jeg og sender hende et sjovt blik, som får hende til at bryde sin maske. ''Lou, det gik jo så godt med mit skuespil, og så ødelægger du det.'' siger hun, og griner. ''Sorry babe, men vi kan fortsætte en anden gang.'' siger jeg og smiler til hende. Hun smiler bare igen, og spiser videre.

''Idag drenge.'' siger Isa, og tygger sin mad færdig. ''Idag, bliver vi hjemme the whole day, og dovner den helt af. Jeg magter nothing idag, og vi skal bare se film hele dagen, eller lave crazy ting.'' siger hun, og rejser sig fra bordet. ''Som du siger, men så skal vi også bestemme hvad vi laver imorgen.'' siger Niall. ''Das is fine with me.'' siger hun og smiler. Vi nikker bare. Hun går hurtigt ud af køkkenet, og jeg vil gætte på hun tog på toilettet, for døren derud til blev åbnet og lukket. ''Jeg elsker hendes mad.'' siger Zayn, og spiser en til af hendes fantastiske morgenmad. ''I agree, bro.'' siger Niall og slår en knytnæve op i luften. Mig og Liam ser hinanden kort i øjnene, før vi griner af Niall. ''Drenge, er det okay, jeg lige hurtigt tager i byen? Jeg skal lige have købt noget til Em?'' siger hun og ser på os. ''No way, du skal ingen steder hen, uden os.'' siger jeg og ryster på hovedet. ''C'mon, please.'' siger hun og ser på mig med hunde øjne. ''Nej Isabel.'' siger jeg, og rejser mig fra bordet. ''Liam, må jeg?'' siger hun og laver hunde øjne. ''Du hørte Louis.'' siger han, og jeg kan tydeligt høre hvordan han får lyst til at give hende lov, men et eller andet sted indeni vil han alligevel ikke give hende lov. 

''Zaynie, Nialler?'' siger hun, og har stadig lidt håb i stemmen. ''Isabel.'' siger Zayn. Vi bruger kun hendes fulde navn, når vi er helt seriøse. ''Årh, whatever.'' siger hun og går ind i stuen. ''Jeg vil gerne se The Notebook!'' råber hun inde fra stuen. ''Så tænd den, og gøre lige det hele klar, så kommer vi.'' råber Niall. Isas mobil vibrere og det ser ikke ud til at hun kan høre den, så jeg giver et nik til Liam om at han kan tage den. ''Hallo?'' siger Liam. ''Ja, jeg er en af hendes tætteste venner, men hun er ikke tilstede lige nu. I kan give mig beskeden, og jeg vil give den videre til Isa.'' siger han, med sin venlige stemme. ''Ja, selvfølgelig gøre jeg det.'' siger Liam. Vi alle er stille, og ser på ham. Det smil han har på læben, forsvinder i få sekunder. Hans ansigt forvandler sig til et der fortæller at noget ikke er godt. Han får øjenkontakt med mig, og sender mig et blik der siger fuck-alt. ''Ja, det er i orden.'' siger Liam og lægger på. Lige efter han har lagt på, kyler han Isa's mobil ned i gulvet, og jeg er sikker på den mindst har 10 ridser, og at skærmen er flækket. ''Liam?'' siger Zayn overrasket, og ser på ham. 

Liam siger ikke noget, men løber bare ind på sit værelse, og smækker døren efter sig. ''What the hell?'' siger Niall. Vi rejser os fra bordet, og følger med. ''Drenge, jeg tager lige et hurtigt bad.'' siger Isa, og løber ind på toilettet. ''Tag dig god tid, babe.'' råber Zayn. Jeg er sikker på han gøre det, fordi han ved at vi har et problem her. Niall åbner døren til Liams værelse, og vi går ind. Han lægger sammenkrøllet på sengen, og hvis jeg var døv havde jeg ikke hørt at han græd, men nu fordi jeg ikke er døv, så kan jeg ligesom høre at han græder. ''Liam, hvad sker der?'' siger Niall og sætter sig på sengen, ved siden af ham. ''Jeg kan ikke se hende knust igen. Det gøre så ondt i mit hjerte, når jeg ved hun har det dårligt.'' siger han og græder. Okay, en ting vi ved nu, er at det har noget med Isa og gøre. ''Hvad er der sket?'' siger Zayn. ''Hendes.. hendes mor døde igår.'' siger Liam og græder. Shit. Nej, fuck. Det her kan ikke ske nu. Lige hvor vi har fået hende op i humøret igen, pga Harry, så dør hendes mor. ''Fuck man, hvordan fuck skal vi fortælle hende det?'' siger Zayn, og køre frustreret hånden gennem hårdet. ''Shit.'' siger Niall. ''Fuck man. Hendes mor var endda som en bedsteveninde for Isa. Vi ved alle hvor et godt forhold de havde.'' siger jeg, og kan mærke tårene presse sig på. Før jeg ved det, har jeg kastet mig i sengen, ved siden af Liam og brød sammen. 

''Drenge, please lad være med at græde, for ellers.. fuck, nu tuder jeg også.'' siger Niall, og bryder sammen med os. Zayn kører stadig hånden gennem håret af frustration, og han er vred. Man kan tydeligt se det. Han går vredt rundt i værelset, og jeg ved at han ikke kan kontrollere sig selv. Han går hen til skabet i Liams værelse, slår knytnæven hårdt ind i skabet, og laver et hul. ''ÅRH, HVORFOR HENDE!'' råber han surt, og sparker til skabet, slår igen, og ender med at græde og sætte sin pande mod skabet. ''Zayn.'' siger jeg grædende, og går hen til ham. ''Kom.'' siger jeg, og tager roligt hans håndled. ''Drenge, hvad siger... hvad siger vi til hende?'' siger Liam og græder endnu mere. ''Hvad døde hun af?'' spørger Niall, uden at svare på Liams spørgesmål. ''Hjertestop.'' siger Liam og hulker igen. ''Drenge, hvor fanden bliver i af?'' råber Isa. Mit krop fryser til is, og jeg føler jeg ikke kan bevæge mig. Mine øjne glider hen på drengene, og jeg tror de har det på samme måde. Jeg føler mit hjerte er stoppet med at banke, men alligevel kan jeg mærke hvor hårdt og hurtigt det slår mod mit bryst. ''Drengeeeee?'' råber hun, og jeg kan høre hende komme nærmere. ''Dreee..'' råber hun, men stopper da hun kommer til Liams åbne dør. ''Gud! Drenge, er i okay? Hvad er der sket?'' siger hun og ser på os. 

Jeg ser rundt på drengene, men de ser på mig. Okay, de vil have mig til at fortælle et eller andet. ''Øhm.'' siger jeg og tager en dyb indånding. ''Vi kom i tanke om engang, da vi besøgte en fan som havde kraft. Vi var sammen med hende hele dagen, men om aftenen døde hun.'' siger jeg, og ser rundt på de andre drenge, og sender dem et blik der siger spil-nu-med-på-den-forsatan. ''Ja, og..'' siger Zayn og græder. ''Hun var så sød, og havde et så godt hjerte.'' siger han og græder. ''Jeg hader når vores fans dør.'' siger Liam, og græder igen, også selv om han lige var stoppet, for nogen minutter siden. ''Årh drenge, det er jeg virkeligt ked af.'' siger hun og kommer hen og krammer en hver af os. Tanken om at vi skulle lyve over for hende, kvaser mit hjerte, og jeg ville ønske jeg kunne dø lige nu. ''Men lad os gå ind og se den film der.'' siger Liam og rejser sig. Vi nikkede alle sammen, og Isa blev ved med at sige søde ting til os, men hvis hun bare vidste..

- FØRSTE KAPITEL, EFTER KONCERTEN. DET VAR EN FANTASTISK KONCERT, OMG! Skriv en kommentar om hvad i synes der nu skal ske. Giv mig nogen ideer! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...