Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1163Visninger
AA

4. Mors ven kommer på besøg.

Der var nu gået en hel uge og jeg var stadig en smule syg. Nogen gange kunne jeg godt lide at være syg, for så slap jeg fra skolen, men denne gang hadede jeg at være syg. Den her smerte var frygtelig. Jeg havde allermest bare lyst til at blive rask og være i skole. Bare være sammen med Emily, min deeeejlige bedsteveninde og være sammen med mine to drenge venner - Alex og Sebastian. De tre havde i denne uge været forbi mit hus mange gange for at se hvordan jeg havde det. De passede på mig og havde underholdt mig. De havde kommet med min yndlings is - vanilje is, og kom med chokolade og masse andre fede ting. 

Jeg så hen på uret og om ikke ret langtid ville Steph komme forbi, fordi at min mor skulle have en ven over i aften. Hendes ven var også en virkelig rig mand og havde meget mere travlt end min mor. Steph skulle komme og gøre alle værelserne rene, og mor ville ringe til vores køkkentjenere og bede dem om at lave mad, dække bord og gør det hele klar, når de kom. 

*Tre timer efter*

Jeg var færdig med mit bad, og jeg havde fundet noget rigtigt fint tøj frem. Min mor havde bedt mig om at gøre mig rigtig fin da hun ville gøre et godt indtryk til manden. Hun sagde også der ville komme nogen drenge på min alder, så derfor skulle jeg også gøre mig fin. Jeg beskriver lige hvordan jeg ser ud, nu hvor jeg alligevel står foran mit spejl. Mit lange brune hår som gik ned til røven, havde jeg krøllet med mit krøljern. Min makeup bestod af meget lidt foundation, som altid. Jeg havde taget sort øjenskygge på, med eyeliner og mascara, både for ikke at se så syg ud som jeg nu var, og også fordi det gjorde at mine krystalblå øjne var udstrålende. Jeg havde taget en lang sommerkjole på. Farverne på kjolen var hvide, sorte og grå. Kjolen havde ingen stropper, men havde dog et bælte lige under brysterne. Det var fine mønstre på kjolen, som gjorde kjolen lidt sød i det. Som sko så havde jeg nogen sorte stilletter på. Om ti minutter burde min mor og hendes ven være her. Imens jeg ventede gik jeg nedenunder, for at se om det hele så fint ud. Jeg fik rettede lidt på puderne i sofaen og så bare rundt i huset for at se om alt var fint. Jeg gik ovenpå igen for at se om mit værelse var fint. Det var det. Jeg tog lidt parfume på, og hørte døren nedenunder blive lukket. Jeg fik sprøjtet mig godt til og hørte stemmer nedenunder tale. Jeg tog en dyb indånding og gik hen mod trapperne. Jeg kom til trappen og var begyndt at gå ned af. Jeg så hen mod døren og fem drenge stod der med en ældre mand, dog en mand på min mors alder. Jeg sukkede lidt, og gik stadig langsomt ned af trapperne. Jeg stoppede op et kort sekund, og løftede min kjole da jeg næsten var ved at snuble over den, og det skulle bare ikke ske. Drengenes blikke rettede sig på mig, og jeg rødmede. Fik jeg fortalt, at jeg synes de så herre godt ud? omg, kvghjkllwf i skal bare se dem. En stemme rev mig ud af mine tanker. 

''Hej skat. Har du det bedre?'' sagde min mor og smilede til mig da jeg var kommet ned af trapperne. ''Ja mor, jeg har det bedre.'' sagde jeg og smilede igen. Min mor nikkede og så bag sig hvor drengene og manden stod. ''Paul, det her er min datter Isabel, og Isabel det her er Paul en af mine arbejdskammerater.'' sagde min mor og smilede. Jeg rakte hånden frem, smilede og gav et lille nik med hovedet. ''Godaften Isabel.'' sagde Paul. ''Godaften Paul.'' sagde jeg med en sød stemme og havde stadigt smilet på læberne. ''Nå men Isa, jeg synes du skulle hilse på drengene bag Paul og så snakke lidt med dem. De er alle herre søde. Mig og Paul sætter os lige lidt og får talt om vores arbejdsplaner.'' sagde min mor og smilede til mig, inden hende og Paul smuttede ind i stuen. Jeg kunne mærke at det her blev en akavet stemning, så noget måtte jeg da gøre. 

''Nå men hej med jer så.'' sagde jeg og grinede en lille smule. Drengene sagde hej i kor og kiggede allesammen på mig. De var iført jakkesæt og så fandens godt ud. Forsatan, de var lækre. ''Hvad hedder I?'' spurgte jeg med smilet på læberne. En sorthåret dreng trådte lidt frem for nærmest vise, at det var ham der skulle præsentere dem. ''Jeg hedder Zayn. Det her er Niall, Louis, Liam og Harry.'' sagde han og pegede på drengene, sådan som navnene kom. ''Jeg tror ikke jeg kan nå at huske alle jeres navne, men jeg kan da prøve. Kan I måske ikke blande jer lidt, så kan jeg gætte mig frem, og hvis jeg gætter rigtigt så skal I bare nikke.'' de grinede, men gjorde dog hvad jeg sagde de skulle. Jeg havde gættet Zayn, Louis og Liam rigtigt, men jeg kunne ikke huske navnene på ham blondinen og krøl-drengen. Zayn grinede. ''Jeg kan altså ikke huske hvad det er de hedder. Zayn, jeg kunne godt bruge noget hjælp her.'' sagde jeg opgivende og så hen på Zayn. Han stod stadig og smilede og jeg kunne bare sige jer, at jeg var ved at dø over hans fucking lækkerhed. ''Drenge bare sig jeres navne.'' sagde Zayn til de to, jeg ikke kunne huske navnene på. ''Jeg hedder Niall og han hedder Harry. Husk det.'' sagde Niall og grinede. Den måde han sagde det på, fik os andre til at grine. Jeg begyndte at gå hen mod en anden form for stue vi havde. Det var et kæmpe rum, men fine læder sofaer og de helt nyeste modeller af borde og stole. Drengene havde gået med og de snakkede bag mig, men jeg var begravet i mine egne tanker.

Da vi havde sat os, havde jeg fortalt lidt om mig selv og det samme havde drengene. Vi havde haft de sjoveste samtaler og de var SÅ søde, lækre, charmerende og dejlige alle sammen. Ugh, elskede dem. Min mobil ringede og jeg så på min display, at det var Em. ''Drenge være lige stille, skal lige tag mobilen.'' sagde jeg og så hurtigt på dem og grinede over Nialls dumme kommentar. ''Hej Emi, hvad så skat?'' sagde jeg. Drengene grinede lidt og Niall lavede en ordenlig pige stemme og gentog efter mig, hvilket fik drengene til at grine endnu mere. Jeg grinte også lidt. ''Hvad griner du af? Jeg ringede bare for at se hvordan du havde det, Isa.'' sagde Em. ''Jeg griner fordi jeg lige så en sjov video, inde på Facebook. Og jeg har det fint, jeg tror min virus er ved at forsvinde for real.'' sagde jeg og grinede. Drengene sad stadigt i den ene sofa og så på mig mens jeg, sad i den anden og havde den helt for mig selv. Jeg pillede lidt i mit hår og kørte en samtale med Em, som ikke rigtigt gav mening. ''Nå men så ses vi. Jeg eeeeelsker dig, skat.'' sagde jeg til Em og grinede over at hun bøvsede på den anden side af røret. ''Ja vi gør så, elsker også dig.'' sagde hun og lagde på. 

''Hvem var den heldige dreng?'' sagde Niall. Drengene grinede. ''Det var ikke nogen dreng. Det var min bedsteveninde Emily.'' sagde jeg og så hen på Niall. ''Hvilken virus talte du om?'' spurgte Zayn og drengene blev helt stille og så på mig. ''Det er ikke en sådan som en rigtig freaking syg virus, men det bare mig og Em som kalder det en virus. Jeg har bare været syg i den her uge. Ekstrem syg. Jeg kastede hele tiden op, og var svimmel, havde hovedpine og rystede og frøs konstant. Det var et helvede.'' sagde jeg og så ned på min mobil for at se om jeg havde fået noget. ''Ooohh.. Hvordan har du det så nu, viruserede tøs?'' sagde Niall og kastede sig hen ved siden af mig. ''Jeg har det vel nogenlunde fint, og hvis du ikke vil smittes så skal du nok liiiiige fjerne dig.'' sagde jeg. ''Jeg vil med glæde tage alt din sygdom og give dig min raskhed.'' sagde han og sendte mig et charmerende smil. Jeg rødmede som en tomat, så jeg kiggede væk fra Niall. ''Nurh, du rødmer!'' sagde Liam. ''Wow, tusind tak Liam, du gør det hele meget bedre.'' sagde jeg og tog mig til kinderne. Drengene grinede og jeg stod og viftede akavet med hænderne mod mine kinder. ''Typisk Niall, han elsker at flirte med piger.'' sagde Louis. ''Så du er altså ham der mest flirter og er den mest charmerende her fra bandet?'' spørger jeg. Og ja, jeg ved jeg glemte at sige det men drengene var altså One Direction. Jeg sad med verdenskendte stjerner og verdens fedeste band. Tiden gik for hurtigt, så derfor glemte jeg at fortælle det. ''Nej, jeg er ikke den mest charmerende fra bandet, men jeg er den der godt kan lide at flirte.'' sagde Niall. ''Hvem er så den mest charmerende?'' spurgte jeg og så rundt på drengene. ''HARRY!'' sagde de alle i kor, udover Harry selv. Jeg så hen på Harry som sendte mig et charmerende smil. OIRJFWOEINF KÆFT HVOR VAR DE BARE LÆKRE. Jeg rødmede igen og jeg er sikker på at drenge lagde mærke til at Harry smilede til mig, og fik mig til at rødme, for de grinede bare af det. ''Ey drenge, jeg har virkeligt lyst til is, vil I ikke med hen i en kiosk og købe noget?'' spurgte jeg og så spørgende på dem. De så på hinanden og Zayn fangede min opmærksomhed da han rejste sig. ''Hvis de ikke vil, så tager jeg med.'' sagde Zayn, men drengene var også hurtige til at rejse sig. Jeg grinede bare og rystede på hovedet.

''Mor, mig og drengene tager hen i kiosken for at købe noget is. Hej hej..'' jeg hørte ikke hendes svar, for jeg lukkede bare døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...