Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1157Visninger
AA

49. Kapitel 49

Isas synsvinkel

Jeg synes det var så synd for drengene da de græd. Det gøre mig så ondt. Lige nu sad vi og så The Notebook, og Liam blev ved med at græde. Jeg sad mellem Louis og Niall, og det endte med at Jeg rykkede mig hen til Liam. Jeg lagde hovedet på hans bryst, og han lagde armen om mig. Automatisk gjorde min krop sådan, at jeg følte mig i sikkerhed. ''Shhh Liam, det skal nok gå.'' hvisker jeg. Jeg ser op i hans brune øjne, og hans øjne er puffet op, og røde. Jeg sætter min hånd op til hans kind, og lader min tommelfinger glide hen over han bløde kind. ''Shh Liam.'' siger jeg, og kysser ham på kinden. Jeg trækker mig længere op til ham, og krammer ham. Han sætter sine muskuløse arme rundt om mig, og holder mig ind til sig. Jeg aer blidt hans nakke, med mine fingerspidser, og jeg kan mærke at han tager det mere roligt. Pludseligt snøfter en af drengene bag mig også. Jeg trækker mig væk fra Liam, og vender mig om. Zayn sidder puttet ind i Niall, og græder. Louis sidder med hovedet dækket til i hænderne, og jeg kan se hvordan hans skulder ryster, når han græder. Niall sidder og dækker sit hoved i en pude. Okay, what the hell is going on here? Jeg går hen og stopper filmen, og tænder lyset. ''Drenge?'' siger jeg, og lægger armene på mine hofter. 

Det plejede min mor altid at gøre, når hun ville tage noget seriøst. ''Hvad sker der?'' siger jeg og ser på dem. ''Giv os to minutter.'' siger Louis, rejser sig, og giver tegn til drengene, om at de skal følge med ham. ''Okay, tag jer god tid.'' siger jeg og smiler sødt til dem. De nikker, og forlader værelset. Jeg kaster mig i sofaen, og lukker øjnene i noget kort tid. Der går ikke langtid før at drengene vender tilbage, og hulker endnu mere. Det kunne ikke passe de græd så meget over en fan. ''Isabel, der er noget vi skal fortælle dig.''

Zayns synsvinkel

Mit hjerte gjorde ondt. Jeg var ikke klar til at se hende bryde sammen. Jeg var vred, og jeg vidste snart ikke mere hvad jeg følte. Hun ville sikkert bryde sammen lige på stedet, eller besvime før eller senere. ''Hvad?'' siger hun, og ser nysgerrig på os. Jeg går hen til hende, sætter mig ned, og tager hendes hånd. Jeg hulker mens en af drengene, gøre sig klar til at fortælle det til hende. ''Din mor er død.'' siger Liam, og falder på knæ på gulvet, og græder. Jeg kan høre Isa trække vejret hurtigere, og fordi jeg holder hende i hånden, så han jeg mærke hendes puls i håndledet. Pulsen racer, vejrtrækningen bliver hurtigere og værre. ''Hv-hvad?'' siger hun, og tager sin frie hånd op til munden. ''Din mobil ringende for en time siden, og du var her i stuen og gjorde klar til at vi skulle se film. Du kom ikke efter den, så Liam tog mobilen. Det var en kvinde fra et hospital i Dover, der hvor din mor bor, som fortalte at din mor døde igår aftes. Hun fik hjertestop, og døde selvfølgelig lige på stedet. Da Liam lagde på, endte det med at han kylede din mobil ned i gulvet, og løb ind på sit værelse. Vi fulgte med, og da du sagde du skulle i bad, var vi på vej ind hos Liam. Da vi kom ind til Liam, lå han sammenkrøllet på sengen og græd. Han blev ved med at sige at han ikke kunne se dig knust igen, og at det hele gjorde så ondt på ham, når du havde det dårligt. Han fortalte os hvad der var sket, og for at informere dig om Liams skab, så var det Zayn der havde smadret det, af sorg og vrede. Isa, vi græder alle sammen, fordi vi ved hvor meget din mor betød for dig. Vi kan ikke klare at se dig være knust igen, efter alt det med Harry.'' siger Louis, og fik Isa til at græde endnu mere. 

''Hvad skal vi gøre?'' siger hun grædende. Liam lægger stadig på gulvet, og tuder sig selv ihjel. ''Det kan vi tale om.'' siger Niall, og græder endnu mere. ''Isa.'' siger jeg og kysser hendes hoved. ''Du skal huske vi altid, ligemeget hvad, så vil vi altid elske dig.'' siger jeg. ''Jeg elsker også jer, ligemeget hvad, drenge.'' siger hun og krammer mig. Hun hulker i mit bryst, og ryster. ''Vi skal nok tage til Dover til hendes begravelse, det lover vi dig.'' siger Liam, mellem sine hulk. Isas greb om min nakke, bliver svagere og svagere, og til sidst giver hun slip. Hendes gråd er ikke til at høre på et tidspunkt, og pludselig falder hun bagud, heldigvis lander hun på den bløde sofa. Hendes øjne er lukket, og selvfølgelig er hun besvimet. ''Drenge, ring efter en ambulance.'' siger jeg, og græder igen. Louis reagere som den hurtigste, og ringer efter en ambulance. ''Drenge, hvad fanden gøre vi?'' siger Louis og græder, da han har lagt mobilen fra sig. Han har sagt adressen og værelsets nummer, og alle informationer. De sagde de ville komme snart. ''Vi skal være stærke foran hende. Det hjælper ikke at vi er svage, for det gøre hende svagere. I kan græde når i er alene, men foran hende, må i ikke.'' siger Liam, og græder. ''I dag er det sidste dag, vi græder foran hende, udover hvis det er glædesestårer.'' siger jeg.

''Prøv og vække hende.'' siger jeg, og vil har hjælp af drengene. Jeg havde set det her komme, for jeg kender Isa. Når hun bliver alt for chokeret, ender det med at hun besvimer. Liam kommer hen til os, og hjælper mig med at prøve at få Isa til at vågne. ''Isa.'' siger Liam, og giver hende nogen blide lussinger. ''Louis, vand.'' siger jeg til ham, og rusker en smule i Isa. Vi havde ikke regnet med at ambulancen, ville komme så hurtigt, men det ringede på døren, idet Louis rejste sig. ''Niall, tag døren.'' siger Liam, og Niall gøre som han siger. Jeg lytter efter Niall, men passer stadig mit arbejde om Isa. ''Ja, selvfølgelig.'' græder Niall. Jeg hører hårde fodskridt, som kommer tættere og tættere på. ''Vi tager over herfra, de herre.'' siger en mand. Jeg giver ham et nik, og lader dem tage Isa. ''Drenge, tag hus nøglerne. Vi kører med.'' siger jeg og er på vej ud af døren. Liam låser af, og Louis og Niall er lige i røven på mig. ''Vi skynder os at tage den ene elevator, men lægerne og Isa, tager den anden. 

''Hvorfor hende?'' græder Louis, og dækker sit hoved i sine hænder. Jeg græder og går hen og krammer ham. Mit bryst gøre ondt, mit hoved er ved at eksplodere, og jeg har ondt over det hele. Mine øjne er hævet og røde, og jeg kan ikke kontrollere mine tårer. Tanken om at Isa, måske vil cutte igen, skærer mig i tusindvis af små stykker. ''Drenge, tænk hvis Isa.. hvis hun cutter igen?'' siger jeg, og falder på gulvet i elevatoren. ''HVORFOR! FUCKING HVORFOR!?'' råber Niall, og sparker til den metalske væg i elevatoren. ''Zaynie, kom.'' siger Liam, og hjælper mig op. Dørene åbnes, og vi træder ud. Vi skynder os ud, og følger efter lægerne. ''Skynd jer.'' siger en af lægerne. Vi nikker, og skynder os ind i ambulancen. Ambulancen begynder langsomt at køre, og jeg ser ned på jordens smukkeste skabelse. Jeg tager hendes livløse bløde hånd. Det er sygt at tænke på at en af de bedste mennesker, altid har det dårligst. Altså mennesker med et godt hjerte, har det tit dårligere end dem med de dårlige hjerter. Det også sygt at tænke på, at hun næsten lige er kommet hjem fra hospitalet, og nu skal hun tilbage igen.

En time senere

''Hvordan har du det?'' siger Liam og åbner døren for Isa. ''Jeg har det fint.'' siger hun og ser ned. Jeg vidste hun løj, for det sidste hun følte lige nu, var at hun havde det fint. Hendes mor er lige død, og jeg ved udmærket godt at hun lyver. ''Louis, tag hende lige.'' siger Liam, og kommer hen til mig. Vi stopper op en smule, og lade Louis gå sammen med Niall og Isa, foran os. ''Zayn, hvad sker der? Jeg så dit ansigtsudtryk ændre sig, da hun sagde hun havde det fint. Altså jeg ved godt hun lyver, men det er nu, hvor vi skal gøre hende glad.'' siger Liam, og krammer mig. ''Liam, mit hjert gøre ondt.'' siger jeg, og dækker mit ansigt i hans bryst. ''Det gøre mit også, Zayn. Vi skal virkeligt bare lade være med at tænke på vores hjerter lige nu, og istedet tænke på Isas. Hun har virkeligt brug for os.'' Jeg nikker og trækker mig fra ham. ''Lad os gå.'' siger jeg, og går lidt hurtigere en normalt, så vi kunne indhente Lou, Nialler, og Isa.

''Er du sulten, babe?'' siger Liam, og smiler blidt til Isa. Hun ryster kort på hovedet, og smiler ikke engang tilbage. ''Bare sig til, hvis du vil have noget.'' siger Louis, og tager blidt hendes hånd. Hun nikker bare, og ser ned i jorden. Mit hoved var tomt. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle tale til hende. Intet hjalp på hendes humør. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg føler trangen til at græde igen, når jeg ser på hende. Jeg savner hendes smukke smil, og glæden i hendes øjne. Alt hendes glæde begyndte stille og roligt forsvinde, da Harry problemet kom. Nu er det hendes mor. Hvad bliver det næste? Kan det blive værre, det her? Vi var alle stille på vejen hjem. Isa sad og græd i Liams bryst, og jeg kunne se glansen i Liams øjne. De var en smule våde, og jeg kunne se hvordan kan bed sig hårdt i underlæben, for ikke at græde. Han sagde beroligende ting til hende, og en gang imellem knækkede hans stemme, mens han hviskede til hende. Hans hånd rystede en smule, øjnene var våde, stemmen dirrede, og smerten i os alle voksede. 

''De herre, vi er her.'' siger chaufførren. Vi går ud, og jeg går hen og betaler ham. ''Behold byttepengene.'' siger jeg, da jeg ser i hvilket tøj han sidder i. ''Tusind tak, de herre.'' siger han, og smiler glad. Ja, det var da lige en lille opmuntring. Jeg vender mig om, og ser at Niall venter på mig, mens Liam går og bærer Isa i bryde stillingen, og Louis ved siden af ham. Isa lægger og græder, og jeg får svært ved at få vejret. Jeg troede at vi kom på den her ferie, for at få hende til at glemme om hendes sorg i London, men nej, det her fik hende bare til at få endnu mere sorg. Hun har nu ingen forældre, en ægte veninde, og fire ægte venner. Hendes hjerte er helt knust, og hendes liv er ødelagt. Mig og Niall går ind i elevatoren. Så snart dørene lukkes, krammer Niall mig, og begynder at græde i mit bryst. Godt, at drengene og Isa, havde taget den anden elevator, for ellers havde jeg ikke joinet Niall. ''Jeg kan ikke klare, at se hende på den måde.'' græder Niall. Dørene åbnes, og jeg klapper ham blidt på ryggen, og han trækker sig fra mig. Jeg tørre øjnene, og det samme gøre Niall. Drengene og Isa, er allerede inde på værelset. Jeg tager en dyb indånding, og går med Niall indenfor. 

Isas synsvinkel

''Hvornår er hendes begravelse?'' hvisker jeg, da jeg ingen stemme har tilbage. ''Idag er det den 10, og der er begravelse den 14, men vi skal være derover den 12.'' siger Louis roligt. Jeg holder stadig hans hånd, og lægger stadig helt viklet ind i ham. ''Drenge, jeg kan ikke være alene. I må ikke forlade mig.'' siger jeg og græder. Min stemme knækkede, da jeg sagde det. ''Vi lover vi aldrig forlade dig.'' hvisker Louis i mit øre, og glider sin hånd op og ned, af min rygge. Liam forlader værelset, og jeg kan høre han snakker med Zayn og Niall, da han kommer ud. Mine øjenlåg bliver tungere og tungere, og jeg bliver mere og mere afslappet. Louis rykker sig en smule, og jeg åbner automatisk øjnene igen. Jeg tager fat om hans nakke, og knuger mig ind til ham. ''Nej Lou, du må ikke gå.'' hvisker jeg i hans nakke. ''Isa, jeg forlader dig ikke, jeg lover det. Jeg skulle lige lægge mig tilpas ordenligt.'' siger han, og trækker dynen højere op, og dækker mig. 

Louis' synsvinkel

Gud, hvor var den her pige bange, for at blive alene. Det er jo også forståeligt, efter hvad hun har været igennem. Hun havde mistet sin far som ung, og nu sin mor. Hun har ingen forældre mere. Drengen hun elskede allermest på den her jordklode, har truet hende med at dræbe hende, og har været hende utro, hvilket resultere at knuse hende hjerte. Jeg trækker hende tættere på mig, og ender selv med at falde i søvn. Jeg når kun lige at lukke øjnene, og falde i søvn i få minutter, før jeg bliver vækket af Isa. ''Nej.'' siger hun, og hulker. Hun har mareridt. ''Isa babe.'' siger jeg, men hun reagere ikke. Jeg rusker i hende, og hun bliver ved med at græde. Jeg sætter hånden hen til knappen, til at sende alarm ud til de andre rum i lejlighederne. Det tager ikke ret langtid før at drengene, kommer stormende ind i værelset, og ser på os. ''Hun har mareridt, en eller anden hjælp mig med at vække hende, og en anden hent noget vand.'' siger jeg. ''Zayn, vand.'' siger Niall, og kommer hen mod mig og Isa. Liam kommer også lige bag Niall. ''Isa, vågn op.'' siger Liam roligt. Hun ryster en smule, og har svært ved at trække vejret. 

''Isa!'' siger Liam, med en lidt højere tone, og giver hende blide lussinger. Ikke får hårde, men nok til at hun vågner. Hun hiver efter vejret, og ser forvirret og bange på os. Hun knurre sit ansigt ind til mit bryst, og begynder med at græde. ''Shh babe, det skal nok gå. Vi er lige her, og det vil vi altid være.'' siger Niall, og aer hendes rygge. Zayn kommer ind med vand, og rækker det hen mod Isa. ''Isa, her. Tag noget vand.'' siger Zayn beroligende. Hun trækker sig fra mig, og rejser sig op. Hun tager imod glasset med rystende hænder, hvilket gøre at hun spilder en del vand. ''Her, lad mig hjælpe dig, love.'' siger jeg, og holder glasset for hende. Jeg stiller glasset på hendes læber, og lader hende drikke. Hun stiller sin bløde hånd over mig, og trækker glasset væk, så hun kan få vejret. ''Ikke mere.'' siger hun. Jeg nikker bare, og giver glasset til Liam. ''Vil du have noget at spise?'' spørger jeg, og ser ind i hendes våde øjne. Hun ryster på hovedet, og trækker sig ned under dynen igen. Jeg sætter armen om hende, og drengene forlader værelset. Jeg rykker mig en smule, men stopper, da Isa skriger lavt. 

''Louis, mit hår.'' siger hun, og først nu lægger jeg mærke til at jeg lagde på det, og rev i det. ''Gud, det ikke min skyld, dit smukke hår, er så langt, men sorry love.'' siger jeg, og kysser hendes pande. Jeg lægger på siden, og lægger front mod Isa, og hun lægger front mod mig. Hun knurre sig igen helt ind til min krop, og holder godt fast i min trøje, så jeg ville faktisk ikke have nogen chance for at flygte, hvis jeg ville. Jeg fik pludselig en ide. Jeg vidste at Isas yndlings is, var vanilje is, og hun sagde engang for længe siden, at is altid kunne hjælpe på hendes humør. Jeg hev min mobil frem, og fandt Zayn frem i mine kontakter. ''Gå med Niall eller Liam ned i en kiosk, og køb noget vanilje is.'' skrev jeg. Jeg lagde mobilen fra mig, og efter noget tid, kan jeg høre en lav mumlen i stuen. Jeg er nu 100% sikker på at Zayn beder en af dem om at gå ned i kiosken, med ham. Jeg hører også efter nogen sekunder, at hoveddøren bliver åbnet, og lukket efter nogen sekunder. They're gone now. Jeg kan høre skridt hen mod værelset, og ved med det samme det er Liam. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved bare hvem der er hvem, bare ved at høre deres skridt. ''Ey, Zayn og Niall er-'' ''Gået ned for at købe is? Ja, i know Liam, det var mig, der sendte dem afsted, bro.'' siger jeg og smiler lidt til ham. Han nikker kort, og går videre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...