Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1214Visninger
AA

41. Kapitel 41

''Skal vi have mad med derop eller tæpper?'' spørger Niall. ''Jeg tænker lidt, at vi tager begge dele.'' siger Louis bestemt. Jeg kigger fra Louis til Niall. De giver hinanden nogen mærkelige blikke, og vipper lidt med deres hoveder en gang imellem. ''Hvad kommunikere i om?'' spørger jeg sukkende og sætter mine arme krydset over brystet. ''Nothing babe.'' siger Louis, og kommer hen til mig og giver mig et kys på panden. ''Jeg elsker dig.'' siger han, og ser mig i øjnene. Han blågrå øjne er helt beroligende og stråler af kærlighed og glæde. ''Jeg elsker også dig, Louis.'' siger jeg og krammer ham. Jeg lægger min kind på hans bryst, og han lægger sine arme rundt om lille mig. Han gnider mig hen over min rygge, og kysser mit hår. ''Jeg vil altid passe på dig.'' siger han, og hans stemme dirre en smule. Jeg ser op på ham, og ser han har tåre trillende ned af hans bløde hud. ''Louis dog, hvad er der i vejen?'' siger jeg, og tørre hans tårer væk, med min tommelfinger. ''Ikke noget.'' siger han, og ser mig ned i øjnene. Jeg kan se hvordan der kommer flere og flere tårer, og de triller ned af hans kind, som et vandfald. ''Louis, fortæl det!'' siger jeg, og ser ham bestemt i øjnene. ''Det er bare.. jeg kan ikke tro at en af mine bedstevenner har behandlet dig på den måde, som han har. Du fortjener kun det bedste, og jeg ville ønske jeg kunne give dig alt det bedste du fortjener. Du er som en lillesøster for mig, og en bedsteveninde, og alt det positive ved mig, er nok en stor grund til at jeg er sammen med dig hver dag.'' siger han, og kysser mig pande igen. ''Lou, jeg er ikke det værd at græde over. Hvis du vil se mig smile helt normalt igen, og ikke fake smil, så være stærk foran mig, for jeg kan ikke selv være stærke, hvis ikke også er foran mig. Jeg beder dig, som en gud, om at du og drengene beholder jeres stærkhed foran mig, og så må i græde og være kede af det, når jeg ikke er tilstede. Jeg vil selvfølgelig være her til at tale med jer, om jeres problemer osv, men jeg kan ikke se jer bryde sammen foran mig.'' siger jeg og ser ham i øjnene. 

Han nikker og kysser min pande igen, igen og igen. Hvad var der med Louis og hans pandekys idag? Det ringer på døren og jeg tager et skridt, før jeg bliver revet tilbage. Niall, Liam og Zayn kommer hen til os, og Zayn svinger sin arm om mine skuldre og trækker mig lidt tilbage. Liam går hen og åbner døren. ''Hvor mange gange skal vi huske dig på, at du ikke skal åbne døren når du er sammen med os?'' siger Zayn, og jeg ser smilende op på ham. ''Jeg glemmer det, Zaynie. Du kender mig og min gode hukommelse.'' siger jeg og griner. Zayn kysser mig i håret, og min opmærksomhed bliver trukket hen til Liam igen, da jeg hører en bekendt stemme. ''Hej Liaaaam.'' siger stemmen. En langhåret blondine stikker hovedet ind, og Liam giver hende et kram. Emily. ''Hej Em.'' siger han og smiler som en overdrevet idiot. Sker der noget mellem dem? Nej vel. Okay, idk. ''Isaaaabisa.'' siger hun og kommer luntende hen mod mig. Zayn griner en smule og puffer mig hen til hende. ''Embiseeeee.'' siger jeg og åbner armene. Hendes varme arme bliver kastet rundt om mig, og hun krammer mig blidt. ''Det er millioner år siden man. Hvorfor kommer du ikke i skole mere? Vi alle savner dig, og folk taler om dig som om du var jordens mest kendte pige.'' siger hun og smiler. ''Årh Ems, du aner virkeligt ikke hvor meget du er gået glip af. Mig og Harry er ikke sammen mere, fordi han var mig utro. Jeg prøvede nok på en måde at begå selvmord. Mor er flyttet, og drengene og jeg tager på en ferie sammen.'' siger jeg og forkorter det så meget som muligt. Jeg ser kort hen på drengene, som giver et suk fra sig, da jeg nævner Harry og selvmords missionen. Zayn ser ned i gulvet, med et skuffet ansigt, og resten af drengene ser bare ned i gulvet, og vipper lidt på fødderne. Niam står med krydset arme om brystet, og står og laver mærkelige ting med fødderne. Jeg ser hen på Emily igen, og hun står med hænderne og dækker sin mund. Hendes øjne er en smule våde, og jeg ville gætte på hun snart ville bryde sammen, hvis jeg fortalte hele episoden med mig og Harry og det med selvmord. ''Em, jeg har ikke lyst til at se dig græde. Hvis du vil have jeg skal være glad, og have det fint, så må du ikke være svag foran mig. Jeg fortalte det til Louis idag, og jeg fortæller det også til dig. Jeg kan ikke være stærk, hvis i er svage.'' siger jeg og krammer hende. Hun nikker, snøfter en smule og tørre sine øjne. ''Bare kom til mig en anden gang, Isa. Husk du altid kan fortælle mig alt.'' siger hun og smiler. Jeg nikker og smiler. 

Det ringer på døren igen og denne gang huskede jeg at jeg ikke måtte åbne døren. Jeg ser ud fra min øjenkrog hvordan Zayn ser hen på mig, og er hundrede procent klar til at gribe fat i mig, hvis jeg bevæger mig hen mod døren. Jeg kan ikke lade være med at se hen på ham, og smile. Han smiler igen, og jeg går hen til ham. Jeg husker reglerne. Når der bankes på døren, må jeg ikke åbne døren, og jeg skal stå helt bagved drengene, så der ikke kan ske mig noget. Liam åbner døren, og ser smilende ud. ''I er da godt nok mange.'' siger han mumlende, og åbner døren mere så rengøringsdamerne kan komme ind. Zayn giver slip på mig, og jeg står og tager skoene på. Rengøringsdamerne stormer ind i huset, og krasler med deres rengørings midler. ''Klar til at smutte?'' spørger Zayn og ser på drengene som nikker. Jeg ser hen på Em, som smiler til mig. ''Vi ses Emi, og tusind tak fordi du gider at gøre alt det her.'' siger jeg og krammer hende. ''Jeg er her altid.'' siger hun. ''I lige måde, Emski.'' siger jeg og fniser. Drengene for sagt tak og farvel til hende, og vi går ud til Louis' bil. ''Who's driving?'' spørger jeg og ser på dem. ''Zayn.'' siger Niall og puffer mig lidt. Jeg griner, og puffer igen med røven. ''Pas på hende, Niall.'' siger Liam og sætter vores ting ind i bagagen. ''Yupsi.'' siger han og svinger armen om mig. ''Altid og forevigt.'' siger han igen. Jeg giver ham et hurtigt kys på kinden, og han åbner døren for mig. 

''Har vi maden og det hele med?'' siger jeg og ser på dem. ''Du bekymre dig for meget om tingene, Isa. Slap nu af.'' siger Louis, der sidder bagi. Jeg sad foran med Zayn, og bagved sad Louis, Liam og Nialli. ''Drenge?'' siger jeg og ser ud på vejen. Jeg havde ikke lagt mærke til at Zayn havde startet bilen, og havde begyndt med at køre. De mumler nogen ja'er, og Zayn ser hen på mig nogen sekunder, og hentyder til at han lytter. ''Hvad gøre i med hensyn til Harry? Altså er i uvenner nu, og hvad gøre i med bandet?'' siger jeg og ser hen på Zayn, men får alligevel svar fra de tre andre. ''Vi holder en lille pause fra ham. Vi synes det er rigtigt respektløst gjort af ham. Han har både løjet for os, og dig. Vi har tænk os at holde afstand fra ham et stykke tid. Rengøringsdamerne pakker alle hans ting væk, og Paul kommer og henter dem og derefter aflevere det til Harry. Han flytter ud af huset. Bandet holder også en pause nu. Vi skriver ikke rigtigt nogen sange, da vi lige har været på tour. Vi starter nok med at skrive et album om ikke ret længe, men vi skal først have fikset det her.'' siger Liam. Jeg nikker bare. Jeg ser ude på vejen igen, og ser at vi kører gennem byens rigeste kvarter. Her har man de flotteste huse, biler, haver og de rigeste ting. Husene er gigantiske. Der er et af husene, som lægger længere ude ved en skov. Det hus ligner et slot, og det siges at det har været mini slot, flere hundrede år tilbage. 

Der hvor jeg boede, var mit hus nok det største i mit kvarter og nok det dyreste, men hvis man målte det med husene her i det her kvarter, så var mit hus mega billigt og lille, i forhold til husene her. Vi kørte forbi et hus som var til salg. Det var smukt, og det så helt nyt ud. ''Wow drenge, look at that house.'' sagde jeg og pegede hen på huset. ''Det vil jeg sku gerne købe, og bo der.'' sagde jeg og blev ved med at kigge. Zayn satte farten ned, så jeg havde mere tid til at se på det. ''Mener du seriøst, at du gerne vil bo derinde?'' spørger Zayn og ser også på huset. ''Ja, sådan helt seriøst. Jeg tror jeg bestiller en tid en dag, så jeg kan se på huset. Jeg håber ikke det bliver solgt, når vi er på ferie.'' siger jeg og ser ude på vejen igen, da vi er kørt forbi huset. ''Turde du godt bo alene i sådan et stort hus? Det er på to etager, og sikkert også en kælder.'' siger Niall. ''Nope Nialli, jeg er bange for at bo alene i så store huse. Jeg regner da med i ville flytte med ind.'' siger jeg og smiler. ''Mener du det?'' siger Louis, og der er ingen skjul på hvor glad, ivrig og overrasket han er. ''Ja, jeg mener det seriøst. Jeg ville ønske, og jeg håber jeg kan tilbringe resten af mit liv sammen med jer.'' siger jeg. Zayn læner sig ind til mig hurtigt, og kysser mig på kinden. ''Hvad skulle det til for?'' siger jeg og prikker ham lidt i kinden. ''Bare fordi jeg elsker dig.'' siger han og fokusere på vejen. ''Årh Zaynie, jeg elsker da også dig.'' siger jeg og pjusker hans hår til. Jeg ved at han hader det, men jeg kunne ikke lade være. Han ruller med øjnene, og giver mig et dræbeblik. Han stopper for rødt, og retter hurtigt sit hår. Drengene bagi har en samtale kørende om hvor awesome det kunne være, hvis vi boede sammen resten af livet. Jeg fniser en smuler, og ser ned på mine hænder.

Når jeg tænker over det, så har jeg ikke brug for andet en dem i hele verdenen, for at være glad. Jeg har hverken brug for ferierer, særbehandlinger eller noget som helst, for at blive glad. I just need them. Jeg ser op igen, og ser at Zayn har stoppet bilen. Vi er her. Jeg åbner døren, og stiger ud af bilen. Jeg lukker døren, og vil løfte mine bukser men bliver slået blidt i røven, men bildøren bag mig, som Niall åbner. Jeg ser tilbage, og møder en grinende Niall. ''Sorraaay babe.'' siger han. Jeg griner og ryster på hovedet af ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...