Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1210Visninger
AA

45. Hospital

Jeg prøver at falde i søvn, men jeg kan ikke sove. Mine øjenlåg føltes alt for tunge, men jeg kan simpelthen bare ikke falde i søvn. Hvorfor, ved jeg ikke. Der bliver sagt i mikrofonen noget med at vi skal have sele på, for vi skal snart til at flyve. Zayn som jeg sad ved siden af, havde godt lagt mærke til at jeg var alt for træt, så han spændte selen for mig. ''Tak Zaynie.'' hvisker jeg, og tager hans hånd. Han smiler til mig, og giver min hånd et klem. 

Jeg sætter mig godt tilpas og lukker øjnene, et håb om at jeg vil kunne falde i søvn. ''Zaynie?'' siger jeg og ser hen på ham. ''Mhh?'' siger han, og ser mig i øjnene. ''Hvor skal vi være henne i Italien?'' spørger jeg. ''En by der hedder Bari. Vi valgte den fordi at vi har sommer nu, og Bare er en by der lægger ude mod havet, så vores hotel vil være tæt ved stranden. Vi vidste du ville elske det, så vi har bedt Em om at pakke en masse sommetøj til dig, og noget badtøj. Hvis du kommer til at fryse, er det aldrig et problem for mig, eller de andre drenge, at købe noget tøj til dig, eller du kan altid tage noget af vores tøj.'' siger han og smiler. Årh, jeg fik det varmt af det smil. Jeg nikkede, og smilede igen. En brandende samtidig kilende følelse går igennem min hals, og jeg begynder at hoste alvorligt. Liam som sidder på sædet foran, sprænger op og ser hen på mig. Efter få sekunder bliver der givet mig poser, og en flaske vand. Før jeg selv ved det, sidder jeg og brækker mig ned i de poser, jeg lige havde fået. Der er en der holder mit hoved og mit hår, og jeg vil gætte på det er Zayn. Posen er fyldt med maden fra imorges. Alle de rundstykker og alt andet. Tanken om det, får mig til at brække mig endnu mere. 

Liam's synsvinkel:

At se hende sådan knuser mit hjerte. Jeg havde set hende enormt træt, ved siden af Zayn. Efter få minutter da jeg havde sat mig tilpas, begynder hun at hoste voldsomt igen. Det første jeg gøre, er at rejse mig og sikre mig om det er hende, og da jeg var sikker, fik jeg fundet nogen poser og gav dem til hende. Jeg nåede det lige til tiden. Jeg ser på hende nu, mens hun sidder og brækker sig. Hun ser hjælpeløs ud. Tårene stormer ned af hendes kind, som hendes krystalblå øjne var et vandfald. Hendes blik i øjnene fortæller så mange ord, men alligevel ingen. Det begynder at gøre ondt i mit bryst. Jeg får lysten til at græde, men jeg kan ikke. Jeg ser rundt om mig, og ser at drengene har omringet Isa, og prøver at hjælpe hende, men Zayn er den eneste der kan komme til. Jeg ser ned på Isa, som ryster som en sindssyg. ''Drenge, lad Zayn hjælpe hende. Kom med mig.'' siger jeg, og går ned i den anden ende af flyet. ''Hvad så?'' siger Niall, og er tydeligvis ked af det. ''Jeg tænker om vi skal sige til Mr. Brown at han skal lande i den nærmeste by, så vi kan få hende på et hospital? Jeg mener, hun har kastet op flere gange nu, og hun kan ikke blive ved med at kaste op efter alt hvad hun spiser? Hun kan også ende med at smitte os andre? Vi bliver nød til at tjekke det. Vi kan også finde ud af om hvor langtid der er til Bari, og se om hun kan vente og holde ud til der.'' siger jeg og ser på dem. De nikker. ''Jeg smutter ind til Mr. Brown så.'' siger jeg og sætter kurs ind mod vores pilot. 

Jeg åbner den lille dør, og ser rundt. Vi skal have gjort rent herinde. ''Mr. Brown.'' siger jeg og går hen til ham roligt. ''Ja Mr. Payne?'' siger han og ser kort hen på mig. ''Bare kald mig Liam. Om hvor langtid er vi i Bari?'' spørger jeg og sender ham et smil. ''Om 3 timer.'' siger han og smiler venligt igen. ''Hvor langt er der til den tætteste by, herfra?'' spørger jeg og ser ned på hans kondinat system halløj. Jeg fatter ikke en pind af alle de prikker. ''2 timer og et kvarter.'' siger han og smiler. Jeg nikker til ham og smiler, og går ud af det lille rum. Louis og Niall står og venter udenfor, da jeg kommer ud. ''Det nytter ikke at vi lander ned i den tætteste by, når der så kun er 45 min tilbage til Bari.'' siger jeg og ser på dem. De nikker og ser ned. ''Så må vores stakkels prinsesse, holde ud til vi lander i Bari.'' siger Niall, og ser mig i øjnene. ''Niall, det skal nok gå.'' siger Louis, og krammer Niall, som begynder at snøfte. We're falling apart. We have to stay strong!

Efter fire timer

Vi havde endelig landet i Bari, og er nu på hospitalet. Mig, Louis, Niall og Zayn, sidder og venter spændt foran værelset, mens vi har betalt nogen doktorer for at se på hende. Der kommer en ældre mand ud, og ser hen på os. ''Er de Isabel Marecks tætteste?'' siger han, og ser på os. ''Ja sir, det er vi.'' siger Zayn, hurtigere end nogen af os andre. Den ældre herre ser ned i sine papir, og på os igen. ''Jeres veninde, har ikke andet end høj feber. Vi har givet hende nogen piller, som hun skal tage, så hun bliver rask hurtigere, end hun normalt skulle.'' siger han, og ser stadig ned i sine papir. ''Kan vi smittes?'' spørger Louis. ''Ja, rent faktisk kun over kys, og spyt kontakt. I må ikke drikke af den samme flaske, som hende, spise af det samme brød som hende, eller noget som helst som har noget med spyt kontakt at gøre.'' siger han, og smiler til os. 

''Desuden, jeg har lige et spørgsmål.'' siger han, og ser hurtigt ned på sine papir igen, før han ser op igen. ''Har Isabel været ude for en ulykke i løbet af det sidste halve år? Hun har mistet en del blod?'' spørger han og ser på os. Mit hjerte banker en del hurtigere, da jeg ved hvad grunden er til hun har mistet blod. Hun cuttede, og lod blodet sive ud af hende. Jeg ser hen på de andre drenge, som sender mig et vi-ved-godt-hvorfor blik. Jeg sukker en smule, og ser ned i gulvet. ''Øhm..'' siger Niall, og ser nervøs ud. Jeg ser op på ham, og derefter hen på Zayn bagefter, som sender Niall et sig-ikke-noget-dumt blik. ''Hun øhm..'' siger Niall, og kløer sig i nakken.

Så meget som jeg kender Niall, så er han virkelig nervøs og hans hjerne er proppet med tanker. Han søger efter hjælp, ved at se os nervøst i øjnene, men min hjerne er tom. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. ''De herre, har Isabel været ude for nogen ulykker?'' spørger lægen igen. ''Ja.'' siger Zayn. ''Ja, det har hun.'' siger han igen. ''Høre her, Dr. William.'' siger Louis, og ser på skiltet som hænger på lægens bryst. ''Vi betaler dig endnu mere, hvis du gøre hvad der skal gøres, for at gøre hende helt rask igen. Vi betaler dig for pillerne, for at tjekke hende, og for at give hende blod, så hun har blod nok i sit system igen.'' hvisker Louis og ser omkring. ''I er godt klar over at jeg risikere mit job, for det her.'' siger Dr. William. ''Så betaler vi dig også for det. Du bliver betalt for at tjekker hende, give hende piller, give hende blod, og for at risikere dit eget job.'' siger Louis og smiler. Dr William tager en dyb indånding, og nikker derefter til os. ''5000 fra os hver, er det fint, eller vil du have mere?'' spørger Zayn. ''Det fint.'' siger Dr. William og vender ind til Isa igen. ''Han skal fandme være glad for at han lige tjener 20.000 idag.'' siger jeg og sætter mig. Niall griner og nikker.

Tre timer senere

Vi havde efterhånden nu sat her i langtid, og var enorme trætte. Niall havde op til flere gange faldet i søvn, op af Louis, og Zayn op af Niall. Mig og Louis var de eneste to som forblev vågen. Lige nu var vi alle vågne. ''Drenge, jeg er ret sulten.'' siger Zayn. ''Vi splitter os. Zayn og Louis, finder det nærmeste sted at købe mad, og Niall bliver med mig. Køb også noget let mad til Isa, for hun burde snart være vågen.'' siger jeg. Zayn og Louis rejser sig, og ser på os. ''Ey, vi tager på en McD.'' siger Louis. ''Louis.'' siger Zayn, og tiltrækker Louis' opmærksomhed. ''Sidst hun spiste McD mad kastede hun op. Jeg synes vi hellere skulle købe hende noget suppe.'' siger Zayn, og ser hen på Louis. ''Enig med Zayn.'' siger jeg og ser på klokken. ''I kan tage på McD og købe mad til os, og tage et andet sted hen og købe noget mad til Isa. Husk også noget at drikke, og måske noget dessert.'' siger Niall. Niall kunne aldrig få nok af mad. Jeg fniser lidt, og ryster på hovedet for mig sig. 

Der kommer en læge ud af Isa's værelse, og ser på os. ''Er de Mr. Payne?'' spørger hun mig. ''Ja, det er jeg.'' siger jeg og rejser mig fra den stol, jeg havde siddet i nu i flere timer. Min røv gøre ondt, og jeg føler min røv er lammet. ''Dr. William er færdig med Mrs. Marecks blods operation. Hun kan blive udskrevet fra hospitalet, allerede imorgen.'' siger hun og smiler. ''Tak for nyheden.'' siger jeg og smiler til hende. Hun giver et nik fra sig, og vender sin vej igen. ''Niall, jeg ved ikke med dig, men jeg bliver her hele natten. Dig og drengene, må godt køre hen til vores hotel, og overnatte der, og komme tilbage imorgen tidligt igen, men jeg bliver her. Jeg tør ikke forlade hende.'' siger jeg og ser ham i øjnene. Han giver mig et kram, og jeg føler at en tung sten fra brystet er blevet fjernet. ''Liam, jeg bliver her med dig. Jeg tør heller ikke rigtigt at forlade hende mere.'' siger han og smiler til mig. Jeg nikker bare, og sender ham et smil. 

''Hvorfor spurgte vi ikke hende lægen om, hvornår Isa vågner?'' siger Niall, og slår en flad hånd i panden på sig selv. Jeg griner en smule. ''Det ved jeg ikke. Jeg har en ide. Watch this.'' siger jeg og ser på gangen. Der går en læge længere ned på gangen, og jeg rejser mig. Jeg går hen til hende, og sukker en smule. ''Undskyld, kan du hjælpe mig?'' spørger jeg med min venlige stemme, og mit smil. ''Ja, selvfølgelig.'' siger hun og smiler. ''Øhm, vil du gå ind i det der rum, og se hvornår min veninde vågner igen?'' spørger jeg og ser på hende. ''Jeg er ked af at sige det, men jeg har ikke vagt til hendes område, så jeg kan ikke gå derind.'' siger hun og ser på mig. Jeg trækker min pung frem, og trækker tre 500 sedler frem, og rækker hende dem. ''Hvis de her penge ikke er nok, så får du flere.'' siger jeg og ser på hende. ''500 mere.'' siger hun og ser på mig. Jeg sukker irritere og trækker endnu en 500 seddel ud. Hun smiler tilfreds, tager imod pengene, og går ind på Isa's værelse. Der gik ikke mere end to minutter, da hun er ude af hendes værelse igen. ''Din veninde, skulle gerne vågne om et kvarter.'' siger hun og smiler. Jeg nikker og går hen og sætter mig. ''Hun skulle gerne vågne om et kvarter, sagde hun.'' siger jeg til Niall. ''Det passer fint med at Zayn og Louis så kommer om nogen små ti minutter.'' siger Niall og smiler. Han tænker sikker på alt den mad drengene kommer med. Fede Niall. Chill out and don't hate me, cuz I love Niall, ma little brother. 

Niall's synsvinkel

Min mave blev ved med at rumle, og jeg tror snart jeg ville eksplodere. Jeg fiskede min mobil op af lommen igen, og ringede til Zayn. ''Hallo?'' siger han. ''Ey, om hvor langtid er i her?'' spørger jeg, og kan høre at de sidder i en bil. ''Øhm Louis? Om hvor lang tid er vi der?'' spørger Zayn. Louis svare Zayn, men jeg kan ikke høre hvad han siger. ''Altså vi har lige været på McD og købe mad og drikke til os. Vi købte også noget is, som sikkert ville smelte, men we dont care. Vi har også købt muffins og dounuts, og nu mangler vi bare at købe Isa's suppe.'' siger Zayn. ''Okay, i må gerne skynde jer. Jeg er ved at eksplodere af mad mangel, og i skal også skynde jer fordi Isa vågner om nogen ti minutter.'' siger jeg til Zayn. ''We'll be there soon bro, don't worry.'' siger han og lægger på. Jeg synes det sjovt, at mig og drengene har aldrig sagt farvel og så lagt på, vi har altid bare sagt noget, og så lagt på. Okay, det lød kompliceret, men fuck that. 

Da der endelig er gået nogen ti minutter eller mere, kommer Louis og Zayn hen af gangen. De bærer begge poser, og bakker. ''Niall, løb.'' siger Louis, og er ved at tabe en af sine bakker. Jeg griner og skynder mig hen og tage nogen af hans ting. Zayn har ikke problemer med at bære så mange ting, for han er van til at altid have ting i hænderne. ''Isa, burde også være vågen nu.'' siger Liam og tager nogen af Zayn poser. ''Skal vi prøve at liste os ind?'' spørger Louis. Ha, busted Louis. Du er kriminel. Ej okay, laver sjov. Jeg griner bare en smule, og går hen mod døren. Jeg åbner den stille, og ser Isa rette sit blik hen mod mig. ''Niall!'' råber hun, med fuld energi i stemmen. Hendes arme er åbne, og hun venter på at jeg skal komme hen og kramme hende. Well, det gjorde jeg også. Jeg løb hen med poser i hænderne, og krammede hende. Damn, jeg savnede hende. ''Hej prinsesse.'' siger Liam, og kommer hen og krammer hende. Hun får den samme tur af Zouis. ''Vi har mad med til dig. Du kan vælge mellem is, muffins, dounuts, cheeseburgers, eller suppe.'' siger Zayn, og trækker to stole ind af døren, da der ikke var nok herinde. ''Wow, jeg tror jeg starter med suppen.'' siger hun og smiler. 

''Hvor langtid har i ventet?'' spørger Isa. ''Cirka syv timer, hvis ikke mere.'' siger Louis, og tager en bid af sin mad. Hun spærre øjnene op, og ser på os. ''Drenge, smut hen til vores hotel, og få sovet. I kan komme her igen, imorgen.'' siger hun og spiser noget af sin suppe. ''Liam og mig, har besluttet os for at blive her. Jeg ved ikke med Zayn og Louis.'' siger jeg og ser hen på Isa. ''Har i i det mindste fået sovet, i bare to minutter?'' spørger hun, før Louis eller Zayn kan sige noget. ''Niall og Zayn, fald i søvn, mens vi sad derude og ventede.'' siger Liam og smiler til hende. ''Vi alle venter her til imorgen.'' siger Zayn, og smiler til hende, og hun gengælder hans smil. De kunne faktisk være mega cute sammen, de to. ''Drenge, jeg elsker jer.'' siger hun, og er ved at blive våd i øjnene. ''Såååå, nu skal du ikke til at græde, mens vi spiser.'' siger jeg og ser hende direkte ind i hendes øjne. ''Nej undskyld, jeg skal nok lade være.'' siger hun og smiler, mens hun tørre sine øjne.

Da vi er færdig med at spise vores første mad, går vi til desserten. Endelig. ''Isa? Is, muffins eller dounuts?'' spørger Louis og roder i den pose med alt dessert. ''Dounuts.'' siger hun og klapper i hænderne. Louis griner for sig selv, og giver hende pakken med dounuts. ''Ey drenge, ved i hvornår jeg kan komme ud af det her hospital?'' spørger hun og ser på os, mens hun åbner pakken. ''Imorgen.'' siger Liam og smiler til hende. ''Oh thank Jesus.'' siger hun og ser en del lettet ud. Vi griner af det, og får spist alt maden. ''Ej se, det er allerede aften.'' siger Isa, og ser hen mod vinduet. Vi andre ser også derover, og griner. ''Nej vel, Isa? Du fandme skarp idag.'' siger Louis, og griner. ''Lou, du må ikke mobbe, eller ringer jeg til TMZ og siger de skal lave artikler om dig, og skrive at du mobbe din bedsteveninde.'' siger hun, og laver et sadface udtryk. Vi alle griner. Der bliver banket på døren, og vi alle ser derhen. Der er en ung kvinde, som stikker hovedet ind, og kommer ind. ''Besøgs tiden er forbi. I kan se hende imorgen, når hun bliver udskrevet, tidligt om morgen.'' siger hun og smiler. Vi nikker alle sammen, samler skraldet op, og får sagt godnat til Isa. Da vi sætter os ud igen, kan jeg mærke at min krop er fyldt op nu. 

''Drenge, vi tager vagter.'' siger Zayn, og ser på os. ''To af os sover i en timer, og to af os er vågne i en time.'' siger han. ''Hvem starter med at sove?'' spørger jeg. ''Mig og Louis, for vi hentede mad.'' siger Zayn og griner, men mener det stadigt. Mig og Liam griner med, mens Louis jamre over hvor dårlige stolene er. ''Okay, klokken er tolv nu, og i bliver vækket klokken et.'' siger Liam. Mig og Liam, sætter os tilpas, og gøre klar til at forblive vågen. Jeg tror ærlig talt ikke, at jeg vil kunne holde ud at være vågen til klokken et, men nu må vi jo bare vente og se. 

Der er kun lige gået tyve minutter, og jeg er allerede ved at dø. ''Har vi noget cola eller kaffe tilbage?'' hvisker jeg til Liam. ''Næ, vi drak og spiste alt hvad de købte.'' siger han og ser ned på sin mobil igen. Han sad og spillede nogen spil, hvorfor gjorde jeg ikke også det? Jeg snubbede min mobil frem, og begyndte med at spille, men det gjorde mig bare endnu mere træt, så jeg lagde mobilen ned i lommen og overvejede at rejse mig, men jeg kunne ikke rigtig rejse mig, for så ville jeg vække Louis. Jeg lagde min arm på Louis' hoved, og forsigtigt skubbede ham over på Zayn. Liam sad bare og gloede som en forvirrede and, der ikke vidste hvordan man skulle svømme. Jeg rejste mig, og begyndte at svinge med arme og ben, og lignede en totalt idiot. Jeg så hen på uret, som hang på væggen. KUN EN FREAKING HALV TIME TILBAGE TIL JEG KUNNE SOVE. Oh yeah, lets do this for Isa.

Nu når jeg tænker over det, så har jeg ikke så meget mere følelser for Isa. Jeg føler bare at mine følelser for hende er forsvundet, og det er jeg glad for. Jeg ser hende nu som en søster jeg skal passe på, eller min bedsteveninde. Jeg elsker hende, men ikke som en jeg har følelser for. Hun er dejlig, fantastisk og alt det, men det er ikke sådan at jeg er forelsket i hende mere. Im happy for that. ''Liam?'' hvisker jeg. Han ser på mig. ''Jeg skal pisse. Tror du godt at du kan klare to minutter alene, med de sovetrunter?'' hvisker jeg. ''Skynd dig, Niall.'' siger han. Jeg løb hen mod toiletterne. Den eneste ting jeg hadede ved sodavand, var at det fik mig til at pisse som et vandfald. Jeg skyndte mig ind på toilette og gjorde hvad jeg skulle. Da jeg kom ud igen, gik jeg og så ned i gulvet. ''Omg, er du ikke Niall Horan?'' spørger en pige, der sidder på en stol. Hun har langt brunt glattet hår, lidt makeup, grønblå øjne, og et smukt smil. Wow! ''Jo love, det er jeg.'' siger jeg og sætter tempoet ned. ''Må jeg få et billede med dig?'' spørger hun og rejser sig. ''Jada.'' siger jeg og smiler til hende, mens jeg retter på mit hår. Hun finder sin mobil frem, og retter også på sit hår. Vi smiler til kameraet, og da vi får taget et selfie, ser jeg på hende. Hun kunne faktisk ligne Isa på en prik. Isa har langt brunt hår, blå øjne og et fantastisk smil. Ligesom hende her pigen. ''Hvad er dit navn?'' spørger jeg. ''Ruxanna.'' siger hun og smiler. ''Smukt navn. Hvad laver du her?'' spørger jeg og smiler til hende. ''Min far var ude for et uheld og.. og har mistet en masse blod, de tror ikke de kan redde ham, men de gøre et forsøg.'' siger hun, og hendes øjne bliver våde. ''Årh søde. Har i brug for penge, til noget? Hvor er resten af din familie?'' spørger jeg og ser på hende.

Jeg tager hende ind i mine arme, og giver hende et blidt kram, mens hun stille græder i mine arme. ''Jeg ved ikke om jeg får brug for penge, hvis min far dør. Jeg har ikke resten af min familie, da jeg er enebarn, og min mod døde af kraft da jeg var mindre. Min far er den eneste jeg har tilbage af familie. Hvis han dør, skal jeg have penge til at kunne købe min egen lejlighed, da jeg ikke selv har råd til at betale det store hus vi har nu.'' græder hun, og sætter sine arme om mig. Jeg trække mig væk fra hende, og trækker min pung frem. Jeg ser rundt, og ser at der heldigvis er en hæveautomat. Jeg går hen til den, og hæver 20.000. Hun spærre øjnene op, da hun ser hvor meget jeg har hævet. Jeg rækker hende pengene, og hun ser mig i øjnene. ''Niall, det kan jeg ikke. Du skal ikke give så mange penge til mig, det er for meget.'' siger hun. ''Ruxanna, tag imod mine penge til dig. Du ved udmærket at jeg er verdenskendt, og jeg har flere penge end du kan forestille dig. Det her er ingenting i forhold til hvor mange penge jeg har. Now take the money, og gå hen og sæt dig igen.'' siger jeg til hende. ''Tak Niall.'' siger hun, og krammer mig. ''No need to thank me, love.'' siger jeg og kysser hendes hår. ''Jeg takker ikke kun for pengene, jeg takker dig også for at være en af dem, som har reddet mig fra at cutte og begå selvmord. Du og de andre drenge, har gjort min hverdag meget bedre i flere år. Jeg vil takke dig og drengene for at være jordens bedste idoler.'' siger hun og smiler. ''Aw Ruxie.'' siger jeg og krammer hende igen. Vi får sagt farvel, og jeg giver hende min autograf på hende cover, og follower hende på twitter. 

''Hvor har du været i alt den tid?'' spørger han hviskende. ''Jeg mødte en ung pige på vejen tilbage. Hendes far havde været ude for en ulykke, og han havde større chance for at dø, end at overleve. Hun sagde at hun ikke havde flere familie medlemmer tilbage, udover ham. Hun var enebarn, og hendes mor døde da hun var mindre. Jeg spurgte hende om hun havde brug for penge, og hun fortalte mig at hun kun skulle bruge penge, hvis hendes far døde, for ellers ville hun ikke selv have råd til at betale det store hus de allerede boede i nu. Jeg hævede 20.000 til hende, og gav dem. Før det hele, skulle vi have et selfie, og tale en smule. Det tog sin tid. Det er da utroligt hvor mange penge, vi har delt ud idag, til randomme mennesker.'' siger jeg, og ser på klokken. To minutter. Jeg takker Ruxanna, for at lade tiden gå meget hurtigere. 

''Væk drengene.'' siger Liam, der sidder og spiller på sin mobil. Han ser alt for koncentreret ud, så jeg griner bare, og gøre som han siger. ''Louis, Zayn. Op med jer.'' siger jeg og rusker i dem. ''Niall, der er kun gået to minutter, lad nu være.'' siger Louis, og skubber min hånd væk. ''Louis nej, se selv op på klokken.'' siger jeg og bliver ved med at ruske i dem begge. Han åbner øjnene, og ser ned på sit ur på håndledet. ''Årh fint.'' siger han og retter sig på og sidde. ''Zaynieeee.'' siger jeg og rusker i Zayn. Han åbner øjnene og mumler noget. ''I skal forblive vågne, ellers kan der ske Isa noget. Mig og Liam, lægger os til at sove nu.'' siger jeg og sætter mig ned. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...