Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1203Visninger
AA

27. Home sweet home

Harrys synsvinkel:

Jeg slog øjnene langsomt op, og mit blik mødte et smukt ansigt. Isa sov stadig. Jeg smilede over hvor sød, hun så ud. Jeg rakte hånden hen, mod natbordet, så jeg kunne få fat på min mobil. Jeg tændte skærmen og så på klokken. 13.07? Hvorfor havde ingen vækket os? Det var sikkert fordi, at vi stadig havde mange timers rejse foran os. Yup, det var derfor, for det var det Paul havde sagt til os. Jeg gik ind på min Instagram, og så alle de tusinde ting jeg var blevet tagget på. Som regel var det fans, som ville blive set af mig. Jeg gik ud af Instagram og ind på min Twitter. Jeg var ikke overrasket over alle de beskeder, jeg havde fået, for det var efterhånden ved at blive helt normalt. Jeg gik ind og trykkede på 'trends'. Den som blev anden mest trended, var om mig og Isa. Der stod: ''#WeAreHereForYouIsabelAndHarry''. Den som var blevet mest trended, stod der: ''#DirectionsLoveIsabel''. Årh, det fik mig til at smile. Jeg screenshottede det, og gik ind og lavede et tweet. Jeg satte billedet ind, og skrev: ''Tak for alt støtten. Det betyder virkeligt meget, for både mig og Isabel. Elsker jer, x Harry.'' Jeg smilede og det her skulle bare vises til Isa, når det var hun vågnede. Fansene havde set videoen, fra i går aftes. Jeg blev revet ud af mine tanker, da Isa rykkede sig hen mod mig. Hun lagde sig, i sin standarde stilling, og fik mig til at fnise. Jeg lagde armen om hende, og kærtegnede hendes arm. ''Drenge, er i vågne?'' skrev jeg inde på min, og drengens fællesbeskeds gruppe. ''Jeg er!'' skriver Liam, og derefter Niall. ''I må ikke komme brasende ind, for hun sover stadig!'' skrev jeg og smilede ved tanken om, at jeg vidste de sad i hver deres seng og rystede på hovedet grinende. 

''Harry, jeg har virkeligt brug for et bad, i har vel ikke et sted hvor man kan bade henne?'' spurgte hun og stod og fandt dagens tøj frem. ''Nej, vi har stadig ikke fået lavet et lille sted hvor vi kan bade.'' sagde jeg og så hen på hende. ''Så bliver du nød til at hjælpe mig med, at vaske mit hår.'' sagde hun og vendte sig front mod mig. ''Og hvordan skal vi gøre det, babe?'' sagde jeg og så, med løftende øjenbryn, hen på hende. ''Jeg bliver nød til at vaske det, og jeg gøre det i opvasken, men før det, så skal jeg have gjort det rent. Der må ikke lægge mad stumper dernede.'' sagde hun og smilede til mig. ''Det er løgn, du har tænkt dig at vaske dit ekstreme lange hår, i den lille opvask?'' sagde jeg og åbnede munden. Hendes hår var helt ned til røven langt, og så vil hun vaske det, i en opvask som nok kun er ti til femten centimer dyb? You gotta be kidding me.. No.. ''Nej babe, det er ikke løgn.'' sagde hun og smilede. Jeg fik gåsehud på kroppen, men det var godt hun ikke lagde mærke til det. ''Find dine ting, som du skal bruge, så går jeg ned og beder en eller anden om at rense opvasken.'' sagde jeg og smilede til hende. Jeg skulle lige til at forlade værelset, men hun kaldte på mig, så jeg vendte mig. ''Ja babe?'' sagde jeg og så på hende. På få sekunder, havde hun sprunget op på mig, og lagt sine ben om mine hofter, og armene om min nakke. Hun gav mine læber et blidt kys, og smilede så. ''Hvad skulle det til for?'' spurgte jeg, og tog hende længere nede ved røven, så hun ikke gled af mig. ''Det skulle du tage som et tak. Et tak for at du altid er der for mig, et tak for at du er det bedste jeg nogensinde i mit liv har oplevet, et tak for at du altid gøre mig glad, et tak for at du gør mig til den lykkeligste på hele denne jordklode, og et tak for at du er som du er. Jeg elsker dig, Harry.'' sagde hun og så i mine øjne, med sine krystal blå øjne. Jeg kunne ikke kontrollere mit smil. Sommerfuglene i maven, gik amok. Jeg vendte hendes ryg hen mod en væg, og skubbede hende op af den. Jeg pressede mine læber mod hendes, og hun udviklede det hurtigt. Ikke til sex, men bare et snav. Det var fyldt med kærlighed, glæde, savn og alt det positive. Damn, jeg elskede hende. 

''MENER DU DET, ISA?'' skreg Louis af grin. ''Drenge, hvorfor fanden er det så unormalt, at vaske sit hår? Godt nok, gøre jeg det i en opvask lige idag, men det også fordi i ikke har et bruskabine her i bussen jo..'' sagde hun og så på dem, med løftende øjenbryn. Drengene lagde på gulvet af grin, hvilket fik mig til at grine en smule og ryste på hovedet. Jeg vidste at Isa, kun elskede dem for at være så syge i hovedet, så hun blev ikke sur på dem. ''Drenge, i er virkeligt mærkelige. Hvad har i fået at drikke og spise her til morgen?'' sagde hun og lænte sig op af, det lille bord vi havde. Drengene brød endnu mere sammen af grin, og Isa smilede bare, mens hun rystede på hovedet. ''Idioter..'' sagde hun og fniste lidt. ''Babe, kan du ikke få dem til at give mig, mine ting?'' spurgte hun og så på mig. ''Drenge, aflevere det.'' sagde jeg uden at fjerne mine grønne øjne, fra hendes krystal blå. 

''ÅRH, JEG HAR SHAMPOO I ØJET. ÅRH, AV! KALD PÅ EN AMBULANCE, ELLERS DØR JEG HER PÅ STEDET!'' skreg hun. Jeg så hen på Niall, og gav ham et nik, så han skulle gå hen til hende, og hjælpe hende. Mig og drengene havde aftalt, at det også var drengene der skulle være der for hende. Zayn, Liam, Louis og mig, kunne tydeligt se hvordan Niall kæmpede for ikke, at bryde sammen i et grin. Liam sad og tog sig til munden, og hele hans overkrop rystede. Hans øjne var våde, og han var helt rød i ansigtet. Han havde grinet, så meget at han havde tårer i øjnene. Han tog sig til maven, og lukkede øjnene. Jeg så henne på Louis, som sad og var ved at dø af grin over hvor klodset Niall var. Dog grinede han også lydløst, ligesom Liam. Zayn sad og bed sig hårdt i læben, for ikke at bryde sammen af grin, og her sad jeg. Jeg var ikke ved at dø af grin over Isa, men over drengene. Jeg så hen på Niall, som stod og så forvirret ud. ''NIALL, DU SKULLE OGSÅ TÆNDE DET KOLDE VAND. ÅRH DET BRÆNDER! SLUKKKK. DU HAR KUN TÆNDT FOR DET VARME, OG NU BRÆNDER MIT HOVEDE!'' skreg hun og trak sig helt væk fra opvasken. Hun tog håndklædet, og tørrede sit ansigt. Hendes hår som hang, ned over hendes ansigt, svang hun om på ryggen, så hele skabet bag hende blev vådt. ''Fuck det, jeg bader fandme der hjemme.'' sagde hun og så på os. ''Liam.. gudskelov, er alt okay?'' sagde hun og kom hurtigt hen til Liam, som stadig havde tårer trillende ned af ansigtet. Liam så ned på Louis, og gav ham et blik som sagde at de bare kunne bryde sammen af grin nu, for efter få sekunder sad Louis og Liam og brød sammen af grin. Zayn så over på Niall, som så på mig. Jeg begyndte selv at grine nu. Jeg så hen på Isabel, som sad og så forvirret på os alle. Først hen på Liam, så Louis, derefter Niall og Zayn, og derefter mig. ''Øhm drenge?'' sagde hun og kløede sig i nakken. ''Har i måske tænkt over at hvis det havde været en anden person, som stod her og så hvad der skete, så ville de hundrede procent tro, at i var på de sygeste stoffer. Altså er i på stoffer, eller hvad sker der?'' sagde hun og så skiftevis på os, med løftende øjenbryn.

''Drenge, vi er hjemme om en time.'' sagde Paul og smilede til os. Vi var igang med at slappe af, alle sammen, sammen. Vi nikkede, og Paul så hen på Isabel, som lå i mine arme. ''Isabel?'' sagde Paul og tiltrak hendes opmærksomhed. Mig og drengene, lagde og fulgte med i deres samtale. ''Din mor er på en arbejds rejse, og hun er hjemme om en uge. Hun sagde at du kunne tage hjem, men så skulle Christian være sammen med dig, eller så kunne du vælge at tage drengene hjem til dig, og så kunne de være sammen med dig, eeeeller du kunne tage hjem til en af dem.'' sagde Paul og smilede til hende. Hun nikkede og smilede. ''Jeg skal nok lige finde ud af noget. Tak for beskeden, Paul.'' sagde hun og smilede endnu mere. ''Velbekom.'' sagde Paul og forsvandt ud af døren. ''Hvem er Christian?'' fløj spørgsmålene ind fra Niall og Zayn på samme tid. Isa så hen på dem. ''Altså i er ikke de eneste, som har bodyguards.'' sagde hun og fniste en smule. ''Drenge, har vi ikke mødt ham?'' spurgte Louis og så på os skiftevis. Jeg kunne ikke huske, om jeg vidste noget om Christian eller ej. Damn, fuck that. 

''Så det bliver hjemme hos mig?'' sagde hun og så på os. Vi nikkede alle sammen. ''Okay, jeg skal lige være sikker på, at jeg har forstået det hele. I starter med at kører mig hjem, og så bliver i kørt hjem til jer selv, og få lagt jeres ting og så får i pakket, og så kommer i hjem til mig.'' sagde hun og så spørgende på os. ''Nemlig babe. Når du kommer hjem, så kan du lige smutte i bad, og få vasket alt det shampoo ud af håret.'' sagde jeg og legede med hendes lang hår. Hun nikkede bare. ''Behøves jeg at lave mad, drenge? Er sygt træt, og jeg tænkte vi bare kunne bestille noget, eller tage på restaurant sammen eller noget i den stil. Vi kunne også bare slappe af.'' sagde hun og så rundt på os. ''Vi bestiller bare, Izabelzgi.'' sagde Liam og smilede til hende. ''Oki doki, Liamzgi.'' sagde hun og fniste en smule. Han kastede en pude på hende, og hun fandt sin pigesure facade frem. Nu begyndte det sjove skuespil. ''Omg, det gjorde du bare ikke?'' sagde hun og så helt overrasket hen på Liam. ''Øhm jo, bitch?'' sagde Liam, og så på hende. Isabel rejste sig og sprang på ham, og slog ham med puden. Jeg elskede at se det her. Vi alle havde det så godt, og drengene havde accepteret hende, helt som jeg ville have dem til. De elskede hende virkeligt. Især Niall. Han sagde tit, at vi ikke måtte kalde hende for en bedsteveninde, for hun var kun hans bedsteveninde, men selvfølgelig mente han det forsjovt. Hun var glad, og det var vi os. 

''Vil du have vi skal have Pres, til at blive ved dit hus, mens vi er væk?'' sagde jeg og så på hende. Vi stod i hendes indkørelse, og ud af min øjenkrog kunne jeg se hvordan kameramænd løb bag buske for at tage billeder af os. Jeg ignorerede dem. Fuck dem. ''Nej, jeg har også brug for noget tid alene, babe.'' sagde hun og så op på mig. Hun satte sine arme og min nakke, og skulle lige til at plante et kys på mine læber, da Niall havde splittet hende fra mig. Han stod og krammede hende som altid, og som altid skreg hun pga. luftmanglen. ''Vi ses, om ikke ret længe, Isaaa.'' sagde Niall, og gav hende et blidt kram. ''Ja Nialler.'' sagde hun og svang armene om hans nakke. Louis, Zayn og Liam kom også ud af bussen. Jeg vidste faktisk ikke hvorfor vi stod og sagde farvel, når vi alligevel, skulle se hinanden om cirka en time. Niall smuttede ind i bussen, og Louis gik hen og hilste på Isa. De fik kramt farvel, og det samme gjorde hun med Liam og Zayn. Min tur, yaaay. ''Hvor kom vi til?'' sagde jeg og fniste. Hun kom hen imod mig, og smilede. Hun stoppede foran mig, og satte hænderne op på min nakke. ''Vi ses snart, babe. Jeg kommer til at savne jer sindsygt, også selv om, at det kun er en time.'' sagde hun og smilede til mig. ''Vi kommer også til at savne dig, og hvis der bliver noget, så ring prinsesse.'' sagde jeg og så i hendes øjne, med et seriøst blik, for at vise hende at jeg mente det. Hun nikkede og stillede sig på tær. Aw, hun kunne ikke nå mig, hvis hun ikke stod på tær. Haha, så cute. Jeg trak hende ind til et kys, og lagde begge mine arme, om hendes liv. Hun trak sig fra mig, og trak sig ind i et kram. Efter få sekunder, gav vi slip og hun gik op mod sin dør. Jeg stod og ventede til at hun lukkede døren, så jeg var sikker på at hun kom sikkert derind. 

Jeg åbnede døren til mit kæmpe hus. ''Velkommen til hr. Styles.'' sagde en af rengøringsdamerne. ''Tusind tak, mrs. Ramis.'' sagde jeg og smilede til hende. Wow, det var langtid siden, jeg havde været her. Dejligt at endeligt føle sig hjemme. Jeg lod mine tasker, og min kuffert stod ved døren, for jeg vidste at mine tjenere, ville fjerne det. Jeg gik op af trapperne, og hen mod mit kæmpe soveværelse. ''Mrs. Ramis?'' råbte jeg. Efter nogen sekunder, kunne jeg høre hendes klipklapper op af trapperne. ''Ja hr. Styles?'' sagde hun og smilede. ''Jeg tager mig en lille lur. Bed en af tjenerne, om at vække mig om 45 min.'' sagde jeg venligt og smilede til hende. ''Skal jeg gøre, hr. Styles.'' sagde hun og smilede og gik ned af trapperne igen. Jeg kom ind på mit kæmpe værelse og så mig omkring. Damn, jeg savnede det her. Jeg tog skoene af, kastede min jakke på gulvet, og kastede mig i sengen. Jeg lukkede øjnene og fald i søvn.

''Hr. Styles?'' sagde en kvindelig stemme, og blidt blev der rusket i mig. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og så op. ''Du skal op nu. 45 minutter, er gået.'' sagde en af mine nyeste tjenere. Jeg smilede til hende og nikkede, mens jeg forsigtigt rejste mig. ''Tak. Forlad.'' kommanderede jeg. Hun nikkede, rejste sig og gik ud af mit værelse. Jeg gad ikke være alt for sød, mod de yngste, for sidst jeg var det, kom der i medierne om at jeg flirtede med dem alle, og at jeg var en player. Jeg fyrrede både de skyldig og uskyldig, og fik mig nogen nye tjenere, rengøringsdamer og bodyguards. Jeg gik hen mod mit skab, og fandt en masse nyt tøj frem, som jeg skulle have med hen til Isabel. Vi skulle jo være der over i en uge. Det tog mig mindre end fem minutter, at få fundet alt det jeg skulle bruge på en uge, og smuttede hurtigt ud i badet. Jeg skyndte mig, og få noget nyt og rent tøj på, og satte kurs ud mod døren. ''Tjenere!'' råbte jeg, mens jeg gik ned af trapperne. Efter nogen sekunder, stod der fem tjenere ved døren og ventede på deres opgave. ''Sæt mit tøj fra taskerne og kufferten, til vask. Og tøm det hele, og få det stillet på plads. Jeg er ikke hjemme i en uge, men derfor skal i stadig gøre jeres pligter.'' sagde jeg og så skiftevis på dem. ''Javel, hr. Styles.'' sagde de i munden på hinanden. Jeg svang min taske hen over skulderen, og åbnede døren, og vendte snuden mod min garage. 

''Hej babe!'' sagde hun og åbnede døren lidt mere, så jeg kunne komme ind. ''Hej prinsesse.'' sagde jeg og trak hende ind til mig. Jeg bøjede mit hoved og gav hende et hurtigt kys, på munden. ''Drengene er inde i stuen.'' sagde hun og lukkede døren efter sig. ''Bare giv mig din taske, så går jeg med den op på værelset, og du kan bare gå ind til drengene.'' sagde hun og smilede. Jeg gjorde som hun sagde, og hang min jakke på knagen. Hun gik op at trapperne og jeg fortsatte lige ud, mod stuen. ''Heeey bro.'' sagde Zayn og rejste sig. ''DAMN JEG HAR SAVNET DIG!'' skreg Louis, og gik igang med at fangirle forsjovt. ''Det er så langtid siden! Vi har jo ikke set hinanden, i snart et halvt år.'' sagde Liam og rejste sig, for at kramme mig. ''Hvor er i dumme.'' sagde Isa bag os. Vi lavede altid sjovt med hinanden, og også selv om jeg havde set drengene og Isa, for kun en time siden, så havde jeg på en måde savnet dem. ''Drenge, er i sikre på at i vil lade jeres ekstreme dyre biler stå derude? Altså, mit hus er jo ikke omringet af hegn og sådan, så der kan nemt ske jeres biler noget?'' sagde hun og så skiftevis på os. ''Dejligste Izabelzgi, jeg tror at du megeeeet tit glemmer, at vi er ekstreme rige, og at købe en ny bil som er meget mere dyr, ville ikke være et problem for os.'' sagde Liam og så op på hende, mens han smilede. ''Nårh ja.. jeg glemmer tit at i er verdenskendte, for jeg ser jer som mine helt normale drengevenner, som er nogen kæmpe idioter, til tider.'' sagde hun og så på Liam, med et smil på hendes læber. ''Jeg tror du er den første, jeg har mødt som siger at hun ser os som normale drenge. Det kan jeg lide!'' sagde Niall og så op på hende. ''Enig!'' sagde Zayn og smilede til hende. ''Det vel kun godt.'' sagde hun og smilede til dem begge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...