Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1171Visninger
AA

34. Home from hospital

Jeg trak Harry's grå hættetrøje over hovedet, og havde den mærkeligste følelse i mig. Jeg var mega nervøs for at høre om Niall ville blive udskrevet idag, og hvordan det lige gik med hans hukommelse. Jeg var på samme måde også mega glad, så jeg havde en del sommerfugle i maven. Jeg håbede virkeligt at Niall skulle med hjem idag, og at hans hukommelse var helt fin. Jeg ved at hvis han mister hans hukommelse, vil det ødelægge drengenes og hans egen karriere. 

''Jeg kan ikke køre idag.'' siger jeg og ser på drengene, mens vi går hen mod bilen. ''Jeg kører.'' siger Zayn smilende, og tager sine nøgler frem. ''Er alt okay?'' spørger Louis og sætter armen om mig. ''Ja, jeg har det fint.'' siger jeg og smiler. ''Hvem prøver du at narre? Hvor mange gange skal jeg sige til dig, at jeg godt kan se hvornår der er noget i vejen med der, og hvornår du har det fint. Jeg kan se hvornår du faker et smil, og hvornår du ikke gøre. Hvad er der i vejen?'' siger han og ser mig i øjnene med et bekymret blik. Årh, Louis havde ret. Hvem prøver jeg at narre? Jeg tager en dyb indånding, og han åbner døren til bilen for mig. Vi sætter os ind, og han puffer til mig da han sætter sig ind i bilen, ved siden af mig. ''Jeg er bare nervøs for om Niall, vil blive udskrevet idag, og hvordan det går med hans hukommelse. Jeg håber han husker det hele. Jeg er på samme tid også mega glad, fordi jeg skal se dem idag. Jeg håber du forstår, hvad jeg mener. Jeg har en blandet følelse i mig lige nu, og jeg ved ikke hvilken jeg skal vælge at tage.'' sagde jeg og så ned i mine hænder, som var på mine lår. Han tager min hånd, og jeg ser ham i øjnene. ''Ey rolig nu, det skal nok gå. Jeg lover at vi gøre det bedste, for at holde dit humør oppe.'' sagde han og trak mig ind til ham. Jeg lagde hovedet på hans bryst, og han kørte hånden op og ned af min ryg roligt. Pludseligt forsvinder alle mine følelser, og jeg er helt rolig. Alt skal nok være okay. 

''Er du klar?'' siger Liam og lægger armen om mig, da vi træder ind på hospitalet. Jeg tager en dyb indånding, og håber på det vil hjælpe. Okay nej, jeg er alt for nervøs. ''Louis..'' siger jeg og ser ham i øjnene. Han kan se, hvad jeg vil have, så han giver et nik til Liam, som puffer mig hen til Louis. Jeg falder ind i Louis' arme, og han krammer mig blidt. ''Rolig nu, det skal nok gå.'' siger han og stryger hånden på mit hår. ''Jeg kan ikke gå ind og høre hvad de vil sige. Jeg bliver her og venter. Hvis det er dårlige nyheder, så det første du gøre når du ser mig, er at gå hen og kramme mig, se mig i øjnene og berolige mig. Du ved du har den effekt på mig, og jeg ved du altid klare den perfekt. Hvis det er gode nyheder, så bare kom smilende hen til mig.'' siger jeg og ser Louis i øjnene. ''Er du sikker på at du kan blive her alene?'' siger han og ser ned på mig, med bekymringen i øjnene. ''Nej, hun bliver ikke her alene. Hvem ved hvad der kan ske hende, på de få minutter vi er væk. Harry vil dræbe os, hvis han finder ud af at vi lod hende blive her ude alene.'' siger Zayn og ser på Louis og Liam, som nikker. ''Han har ret.'' siger Liam. ''Jeg bliver her med dig.'' siger Zayn og kommer hen imod mig. Louis smiler beroligende til mig, kysser min pande og puffer mig hen mod Zayn. 

Jeg sidder på vente gangen med Zayn, og vi ser begge spændt hen mod døren. Jeg sidder og laver lyde med mine negle, på en træstol ved siden af mig. Min ben bevæger jeg også en smule, og jeg sidder i forskellige stillinger hver minut. ''Hey..'' siger Zayn og lægger sin hånd på min arm. Jeg ser hen på ham, og møder hans brune øjne. ''Rolig nu.'' siger han. Jeg tager en dyb indånding, og læner mig frem, sådan så mine albuer er på mine knæ, og ansigtet dækket i hænderne. Zayn kører sin hånd roligt op og ned af min ryg, og det beroliger mig en smule. 

''Hvor langtid har vi lige ventet?'' spørger jeg og ser på Zayn. Han ser på sit hånd uger, og retter blikket mod mig. ''4-5 minutter.'' siger han. ''4-5 minutter?? Det føltes som et kvarter. Hvorfor tager det dem så langtid?'' spørger og jeg ser ham nervøst i øjnene. ''Hey rolig nu, de har sikkert en god grund til det. De kommer nok lige om et minut, hvis ikke mindre.'' siger han og trækker mig ind til ham. Jeg lægger i sammen stilling på Zayn, som jeg gjorde på Louis i bilen. Døren går op, og jeg retter blikket derhen. Louis kommer smilende ud, og jeg hopper væk fra Zayn. ''Hvor er de?'' spørger jeg og ser på Louis. ''De er her lige om to sekunder. Du skal glæde dig, skal du.'' siger han og krammer mig. Han har tåre i øjnene, og jeg får en knude i maven. Jeg trække i ærmet på min trøje, og tør Louis' tåre væk. ''Hvor mange gange skal jeg sige, at du ikke må græde foran mig?'' siger han og ordner min trøje igen. ''Det var glædeses tåre, Isa.'' siger han og krammer mig endnu engang. Louis sætter sig, og jeg gøre det sammen.

Døren går op nogen minutter efter, og mit blik flyver derhen. Liam kommer smilende ud, og bag ham kommer Harry roligt traskende og Niall, med krykker. Jeg flyver op, og løber hen mod Harry. Han smil er ikke til at beskrive, og jeg kan mærke tårene presse sig på. Han åbner armene, og stopper op. Jeg svinger armene i luften og presser hans læber mod mine. Sommerfuglene i maven går amok, jeg får gåsehud, og tårene triller ned af min kind som et vandfald. Damn, hvor har jeg savnet ham. Han krammer mig utrolig hårdt, men samme tid blidt. ''Jeg har savnet dig, mere end du kan forestille dig, prinsesse.'' siger han og kysser mine læber igen, før jeg overhovedet ved det. ''Jeg har også savnet dig, skat. Jeg har været så ked af det, over det der var sket, og jeg kun grædt.'' siger jeg og ser ham i øjnene. Han fletter sin hånd ind i min, og han siger ikke noget. Han ser kun ned på mine læber, og efter få sekunder, har han plantet dem på mine igen. Aw, han har savnet mig. Jeg trække mig fra ham, da jeg hører Nialls grin. Jeg ser hen på Niall, som klodset står med sine krykker, og griner med Louis, Zayn og Liam. ''Jeg hilser lige på ham.'' siger jeg til Harry og han nikker smilende. Niall ser hen på mig, smider krykker og kaster sig på mig. ''ISA FORSATAN!'' råber han midt på gangen. Jeg begynder at græde igen. Smukkkkt. ''Niall, jeg har savnet jer så meget!'' råber jeg, men ikke så højt som Niall. ''Årh, i lige måde forfanden!'' råber han i samme tone som jeg. Han trækker sig fra mig, og smiler som en idiot. Han har skrammer i ansigtet, og jeg græder bare endnu mere. ''Hvor har jeg savnet jer.'' siger jeg og krammer ham igen. 

''Isa, lad os lige tale sammen.'' siger Louis og trækker mig bag ud, og væk fra de andre. Vi stopper op, og venter til de andre, er lidt langt foran os. Jeg ser ham i hans blå øjne, og han ser ned i mine. ''Niall har været virkeligt heldig, at kunne huske alt. Det eneste der ikke er okay, er at han skal gå med krykker i noget tid. Jeg hørte ikke hvor langtid, men det er ikke så slemt. Vi skal passe på med at kramme dem for hårdt, eller give dem hårde berøringer, da deres krop ikke er helt helet endnu. Harry har det fint, men han halter stadig en smule, men han får det fint efter et par dage.'' siger Louis og ser hen mod drengene igen. Jeg lader igen, og igen, og igeeeeen tårerne slippe ned af min kind. Gud altså, hvor jeg dog elskede de drenge. 

''Drenge?'' råber jeg en smule, mens Louis løber hen mod drengene, med mig på sin ryg. De vender sig alle sammen, og stopper op. Louis indhenter dem, efter nogen sekunder og han sætter mig ned igen. ''I er godt klar over at vi ikke kan sidde seks personer, i bilen idag?'' siger jeg og retter på min trøje. ''Jo, det kan vi da godt. Vi sidder bare på samme måde, som vi gjorde da vi var ude i skoven.'' siger Niall og griner. Årh, jeg har savnet hans smil, grin og øjne. Alt ved ham. ''Niallbabe, det kan vi ikke. Eller jo, men så skal dig eller Harry sidde på en af dem bagved.'' siger jeg og ser på Harry, som allerede står og ser på mig. Jeg smiler automatisk, og det samme gøre han. Jeg får den største trang, til at gå over og overfalde ham, men jeg kunne ikke lige nu. ''Hallooooo Isa?'' siger Louis, og puffer mig blidt i armen. Jeg rødmer, da jeg ved de så øjeblikket, mellem mig og Harry. ''Hvad sagde i?'' siger jeg og ser skiftevis på dem. Niall står og er ved at dø af grin, og Zayn klapper i hænderne, derefter på sine lår og griner på samme tid. Omg, jeg kan ikke beskrive mine følelser lige nu. Jeg eksplodere snart af at se dem alle være så glade. Damn, jeg har savnet det. ''Du kører.'' siger Zayn, efter at have kølet ned, over sit grine anfald. 

Jeg drejer ind til mit hus, og stopper bilen. Harry ved siden af mig, åbner stille døren og stiger ud. Drengene hjælper KlodsNialler ud og jeg griner bare. Niall ser mig, så han sender mig et surt blik, og slår mig med sine krykker. ''Avvvv Niall, det gøre ondt, din ko.'' siger jeg og hopper væk fra ham. Drengene griner, og ryster på hovedet af os. ''Niall, pas nu på hende.'' råber Harry og ser tilbage mig og Niall. Han griner bare, og fortsætter med mig, hen mod huset. ''Niall, jeg er virkeligt glad for at se jer. I har ingen ide om, hvor meget jeg har savnet jer. Jeg har næsten grædt hver dag, og bare været helt nede i humøret. Jeg kom længere ned i humøret, da jeg fik afvide at du måske ville miste din hukommelse, fordi du havde fået en hjerneskade. Jeg græd virkeligt meget, og jeg har haft det så dårligt. Jeg har virkeligt savnet jer.'' siger jeg og ser hen på Niall. ''Årh Isa, det første jeg tænkte på da jeg stod op, var dig og dine pandekager. Jeg ved virkeligt ikke hvorfor, men jeg fik bare lyst til pandekager, og så tænkte jeg på dig, og så græd jeg. Harry havde også grædt, og så græd vi sammen. Vi har virkeligt også savnet dig og drengene.'' siger han og slår mig blidt på røven med krykken. Jeg griner, hopper væk, får øjenkontakt med ham, sprænger på ham og giver ham et blidt kram. Han griner og ryster på hovedet. ''Jeg elsker dig, Niall. Lov mig, at du aldrig nogensinde glemmer det.'' siger jeg og ser ham i hans blå øjne. ''Jeg vil kun love dig det, hvis du også lover mig at du heller aldrig glemmer, at jeg også elsker dig.'' siger han og ser mig i øjnene. ''Jeg lover det.'' siger jeg og smiler. ''Jeg lover også dig.'' siger han og griner. ''Kom nu jer to!'' råber Zayn over fra døren. ''We are cominggggg.'' synger jeg højt, og Niall griner igen. Jeg elskede at få ham til at grine. 

''Hvad vil i lave?'' spørger jeg og ser på drengene. ''Jeg har savnet dine pandekager, alt for meget. Vil du ikke nok gå ud og lave nogen?'' siger Niall og ser på mig. ''Årh, dig og dine pandekager. Hvad siger i drenge?'' siger jeg og ser skiftevis på dem. Mine øjne møder nogen grønne, og mit hjerte sprænger et slag over. Fuck, hvor havde jeg lyst til at overfalde ham. Jeg bider mig i underlæben, og prøve at kontrollere mig selv. Årh, han hypnotisere mig med hans blik. Harry, fuck dig. Ej slap af, jeg elskede min kæreste. ''Vi er blevet enige om, at du skal lave pandekager.'' siger Zayn og griner. Jeg ser hen på Zayn, og det er næsten lige før jeg sprænger væk. Han sidder i sin sorte læderjakke, sorte jeans, sorte læder sko, og en sort t-shirt med nogen mærkelige farver på. Hans hår er rodet igennem, men det er fucking sexet. Fuuuuuuck man. Uf, jeg tror jeg skal gå. ''Isa? Er du okay?'' siger Louis og ser på mig, med bekymret blik i øjnene, og løftet øjenbryn. ''Øhm ja, men må jeg ikke lige tage en slapper før jeg laver pandekager?'' spørger jeg og ser skiftevis og hurtigt på dem. ''Jo, okay. Tak drenge, elsker jer.'' siger jeg, før de når at svare. Jeg smider mig i sofaen, og efter få sekunder er der høje latter i stuen. Niall slår med krykkerne i gulvet og griner samtidig, og Louis tager sig til maven. De andre griner bare som idioter. Well, de er idioter. 

Drengene sad og koncentrerede sig om tv'et. Jeg lagde bare her, og så på dem. Jeg startede med Liam. Han var faktisk gigga lækker. Det har jeg sagt før, men det er han altså. Jeg elsker når han går med cap. Han havde en sort cap på, med røde bogstaver, en sort læderjakke, sort t-shirt med nogen røde mærkelige ting på, sorte jeans, og nogen fede sorte sko. Kæft, hvor var de perfekte, de her drenge. Videre til Zayn, men ham havde jeg jo beskrevet ligefør. Niall sad også med sort læderjakke, en hvid t-shirt, sorte jeans og hvide fede sko. Damn Niall, du jo fucking sexet. Harry sad også i sort læderjakke, grå t-shirt med sorte ting på, sorte jeans og sorte fede sko. Fuck min kæreste var lækker, omg damn boy. Louis sad også med læderjakke, grå t-shirt, sorte jeans og fede sorte sko. Kort sagt, så ligner de nogen rigtige hårde typer og badass drenge, med de læderjakker og den tøjstil, hver en af dem har. Især Zayn og Louis, altså de lignede totalt nogen badass typer, men de var fucking lækre, alle sammen. Fuck man. Jeg elskede se dem sådan her. Jeg havde en svaghed for badass drenge, og lige nu var jeg ved at smelte. 

- ikke et ret langt kapitel, og det er ikke rette igennem. :( I vil gøre mig en kæmpe tjeneste, hvis i gad at skrive, hvad I ønsker der skal ske i de næste kapitler. Det ville gøre det meget nemmere for mig, at skrive kapitlerne så. Loveeee you guys and thanks for everything. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...