Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1210Visninger
AA

8. En smule jaloux

Harry's synesvinkel:

Jeg var jaloux over, at Zayn sad med Isabel i sine arme sådan. Hun så virkeligt fredfyldt ud, når hun sov. Hun var virkeligt smuk. Både når hun stod op om morgen, når hun var træt, sur, irriteret, når hun grinte, eller smilte. Hun var bare altid smuk. Hendes blå øjne udstrålede, fordi hun havde det lange mørke brune hår. Jeg ved det var alt for tidligt, men der var noget der sagde mig at jeg var ved at få følelser for hende. Hvis jeg fortalte hende det nu, ville hun sige vi ikke kendte hinanden, men jeg havde fået drengene og mig selv til at finde alt ud om hende før vi tog på besøg igår. Hun var lige den type piger, som jeg ønskede mig. Klokken var kun tre om dagen, og Paul havde sagt at vi åbenbart først skulle afsted i aften. 

''Hazza?'' sagde Liam og rev mig ud af mine tanker. Jeg så spørgende over på ham. ''Er du okay?'' sagde han hviskende, nok mest fordi han vidste at jeg ville blive sur hvis de vækkede Isa. ''Ja, jeg er bare en smule træt.'' sagde jeg og smilede. Liam nikkede og førte sit blik over mod mobilen igen. Min mobil startede vibrere og det var privat nummer, som stod på min display. Jeg sukkede og lod den ringe. Jeg tog aldrig min mobil på privat nummer, for alle de gange jeg har gjort det, så har det været noget fans eller haters. Alle mine nærmeste vidste godt at de ikke skulle ringe med privat. ''Hvorfor tager du den ikke, Hazza?'' sagde Liam. Jeg så over på ham, sukkede og svarede så. ''Du ved jo udmærket godt, at jeg aldrig tager mobilen, når det er privat nummer der ringer.'' sagde jeg og smilede til ham. Jeg så over på Zayn, som sad og legede med Isa's lange brune hår. Jeg sukkede og så ned. Drengene vidste godt at jeg synes hun så mega godt ud, og at jeg var en smule interesseret i hende som ven, men de vidste ikke om mine følelser for hende. 

''Niall?'' hviskede jeg. ''Yup Haz?'' svarede han. Jeg grinede lidt over hans mærkelige forkortelser til mit navn, men det var okay. ''Vil du med ud og gå en lille tur? Bare lidt?'' sagde jeg og så på klokken. Den var allerede halv fire. ''Fint, men ikke i lang tid.'' sagde Niall og rejste sig. Han gik over mod det store spejl i Zayns værelse og rettede på sit hår. Jeg gjorde det samme. Jeg tjekkede mit tøj, hår, sko og det hele ud, før vi smuttede. ''Paul? Mig og Nialler smutter lige en tur ud. Isa sover på Zayn værelse, og Zayn, Liam og Louis bliver her!'' råbte jeg, da vi var på vej ud. ''Bliv ikke ude for længe!'' råbte Isa's mor. Hun elskede os virkeligt. Hun passede altid på os, og hun var der altid for os. Jeg lukkede døren i og trak min hættetrøje over hovedet og tog mine sorte solbriller på. Niall gjorde det samme. ''Vi skal ikke gå for langt, for du ved udmærket hvad vi risikere.'' sagde Niall og grinede en smule. ''I know, Nialler.'' sagde jeg og smilede hen mod ham. 

Nogen gange når jeg var ked af det, så havde jeg bare brug for Niall. Ham og drengene var mine bedstevenner, men altså Niall - Niall, var ALTID så forståelig. Han forstod mig i alt, og han var altid så støttende rundt om hvad enden jeg gøre, hvortil de andre drenge skal sige hvad der er godt og dårligt ved tingene. Det var vel også okay nogengange. Niall kunne også bare gøre en glad og få en til at glemme ting, med den humor han har. Han kan altid få mig til at glemme, når jeg er ked af det. Bare det med at være i hans selskab, kan få mig til at glemme ting. Drengene og Niall, var mine ubiologiske brødre. 

Isabel's synsvinkel:

Jeg slog øjnene op, og rykkede mig lidt. Jeg så op og mødte Zayns ansigt. Han sov. Jeg smilede, og lagde mit hoved på hans bryst igen. Jeg tog fat i hans hættetrøje og trak mig længere ind til ham. Jeg ordnede dynen, sådan så han også blev dækket af den og sådan lagde jeg bare i noget tid. Jeg lod mit blik, køre rundt på den seng jeg lagde i. Det var en af vores gæsteværelser, med kæmpe rum, senge, badeværelser, skabe og ting og sager. Jeg så Louis og Liam lægge op af hinanden, som nogen fulde idioter. Et grin undslap mine læber. Først nu lægger jeg mærke til, at Harry og Niall ikke er her. Jeg sukkede og så ned i sengen. En iPhone 5S fangede mit blik. Den lagde ved siden af Zayns lår, så det er sikkert hans. Jeg tog den op, tændte skærmen, rullede op for kameraet og valgte front kamera. Jeg valgte en pæn effekt og tog nogen billeder. Jeg tog cirka 6-7 af mig og Zayn, altså hvor Zaynie sover og tog cirka 5 af mig selv, med fjollede ansigter. Jeg grinede af mig selv, da jeg så billederne igennem. Jeg lagde mobilen fra mig, så op på Zayn og smilede. Han var så fandens lækker - lige til at dø over, omg.. Jeg rejste mig op forsigtigt og bevægede min nakke, fra side til side. DER VAR INGEN SMERTER MERE. Jeg prøvede at bukke mig, OG DER VAR HELLER INGEN SMERTER. ZAYNIES CREME HAVDE HJULPET MIG, OMGGGG. Jeg sprang over på sengen og kyssede alle steder over hele Zayns ansigt. Han sukkede og åbnede øjnene. ''Sikke en skøn ting at vågne op til.'' sagde han og grinede. ''Ja, men jeg havde en endnu skønnere ting at vågne op til. Jeg har nemlig ingen smerter i ryggen eller nakken mere, derfor kysser jeg dig, for at takke dig.'' sagde jeg og kyssede ham igen over alt, udover munden. Han grinede og tog mig om livet og krammede mig. ''Aaavv Zaynie, min mavse..'' sagde jeg og lod som om jeg var ked af det. Zayn så op på mig, lænede sig frem og kyssede min mave. ''Undskyld babe.'' sagde han og puffede mig væk. Jeg smuttede ud af hans gæsteværelse og hen mod stuen.

''Mor?'' råbte jeg. ''Ja skat, vi er herude.'' råbte hun, ude fra køkkenet. Jeg gik der ud og hende og Paul stod i det fineste tøj. ''Hvad skal I, med så fint tøj?'' spurgte jeg og så smilende på dem begge. ''Vi skal til et kæmpe møde. Drengene bliver her for at passe på dig.'' sagde min mor og smilede til mig. ''Nå men skat, jeg håber du har det bedre og så håber jeg du kommer til at hygge dig med drengene. Vi kommer måske sent hjem, så du skal ikke være bekymret. Der er noget at spise i køleskabet og ovnen, ellers kan i også bare bestille det i vil have. Men mig og Paul, må se at komme af sted ellers kommer vi forsent.'' sagde hun smilende og kom hen og kyssede mig på kinden. Jeg fik sagt farvel til dem og gik ud i stuen, og tændte tv'et. 

''Harry Styles og Niall Horan forlader Isabel Mareck's hus tidligere idag.'' står der med store bogstaver og en video der blev filmet af en paparazzi, som filmede Harry og Niall, forlade min indkørelse. En dør blev revet op, og jeg spjættede forskrækket op. Jeg satte løb over mod Zayns værelse og sparkede døren op. Zayn hoppede forskrækket op af sengen og kom hurtigt hen til mig. ''Hvad sker der?'' spørger han nervøst og bange. ''Der var nogen som sparkede hoveddøren op, og jeg nåede ikke se hvem det var.'' sagde jeg forpustet og så i Zayns øjne. Han gik med bestemte og hurtige skridt hen mod Liam og Louis, som stadig sov. ''Liam! Louis! Op med jer, nu!'' sagde han og ruskede i dem begge. ''Hvad sker der?'' sagde Louis med en hæs stemme. ''Der er nogen der har sparket hoveddøren op, og Isa nåede ikke se hvem det var. Vi skal tjekke det, og Liam du bliver her for at passe på Isa.'' sagde han bestemt, mens han skiftevis så på Liam og Louis, som så ud til de stadig kunne sove i en lille time. Liam rejste sig, kom hen imod mig, tog min hånd beroligende og trak mig ind til sig. ''Liam? Sker der hende noget, så er du færdig.'' sagde Zayn med en bestemt tone, og fulgte med Louis der allerede var ude af værelset. 

''Isaaaaa?'' blev der råbt udenfor Zayns værelse. Jeg så mærkeligt på Liam, som gjorde tegn til at jeg skulle blive stående her og at han ville tjekke det. Han gik hen til døren og åbnede den forsigtigt. Zayn stod der ude med et smil, slasket i ansigtet. ''Hvorfor smiler du så meget, som en eller anden fuld idiot? Og hvor Louis henne?'' spurgte Liam forvirret. ''Isa? Personerne som sparkede døren op var Harry og Niall. Grunden til de kom ind i huset på den måde, var fordi at de blev efterfulgt af for mange kameramænd. Og Liam, Louis er over i stuen og er ved at dø af grin med Harry og Niall. Kommer I med derud?'' sagde Zayn. Han gik forbi Liam, tog min hånd og trak mig ind under sin arm, mens han trak mig ud mod stuen. ''Hvorfor spurgte jeg dig overhovedet om du ville med ud i stuen, når jeg alligevel ikke ville give dig et valg?'' siger Zayn og griner. Jeg ser ham i øjnene og kan ikke lade være med at grine med. Liam går bag os og nynner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...