Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1194Visninger
AA

5. Drengene.

Vi var på vej, hen mod kiosken. Mine tænder klaprede mod hinanden, og Louis lagde mærke til det. Godt nok troede jeg ikke det ville blive SÅ koldt, så jeg var stadig kun iført min sommerkjole. ''Fryser du?'' siger Louis. Drengene blev stille og så hvordan min tænder klaprede mod hinanden. ''Ja, jeg havde ikke troet det ville blive så koldt.'' sagde jeg. Louis tog sin tykke grå hættetrøje af og rækker den ud til mig. ''Ej nej, det behøves du altså ikke, Louis.'' sagde jeg og så på ham. Han nikkede bare. Jeg tog imod den og tog den på. Jeg tog hætten på, og ser der er nogen mænd der kommer løbende hen mod os med nogen kamera udstyr. ''Årh, ikke paparazziaer igen.'' sukker Liam irriteret. ''Dæk Isabel!'' siger Harry og i det samme bliver der lagt jakker og hænder på mig så man ikke kunne genkende hvem jeg var. Jeg vidste godt de gjorde det for at undgå artiklerne i sladderbladene, om at en af dem datede en ny tøs. Jeg kunne nogenlunde se hvor vi gik så jeg førte dem ind i kiosken og bedte kassedamen om at låse døren og trække for, så man ikke kunne se ind af vinduerne. Min mor var gode venner med kassedamen, så hun gjorde som jeg sagde. Der var ingen i kiosken - heldigvis. 

''Lad os finde din yndlings is.'' siger Harry og ligger armen om mig. Han føre mig hen til fryseren og nynner lidt. Han gav et tegn til drengene før vi forlod dem, og jeg vil gæt på at det tegn betød at de skulle lade os være. ''Jeg giver, så tag alt det du ønsker.'' sagde han. Han var et hoved højere end mig, så jeg så op på ham. Han sendte mig et charmerende smil, og blinkede. Hvis han ikke havde sin arm om sig, så ville jeg være mere end sikker på at jeg ville have faldet der. Jeg tog en almindelig pakke hvor der står, med store bogstaver 'VANILJE IS'. Idet jeg tager isen, griner Harry. ''Hvad griner du af, tard?'' spørger jeg ham og ser op på ham. Han griner igen. ''Er din yndlings is virkeligt vanilje is?'' spørger han og lægger sin hånd på min hofte og trækker mig tættere på sig. ''For det er min nemlig også.'' siger han hurtigt med en hæs stemme. Hans stemme gav mig kuldegysninger over hele kroppen og lige nu, var jeg så glad for at have Louis' hættetrøje på, for den dækkede jo mine arme og det gjorde det kun godt, for så kunne Harry ikke se at han gav mig kuldegysninger. ''Ey jer to, skal vi ikke snart smutte?'' spørger Zayn. Harry står med ryggen til Zayn, og han vil ikke engang vende sig om for at sige noget. Jeg rykker mit hoved lidt til side, så jeg kan smile til Zayn og sige at vi kommer snart. Han nikker bare og går. Jeg ser op på Harry og smiler til ham. ''Skal du have noget med hjem eller hvad?'' spørger jeg. ''Nej. Skal du have mere?'' siger han og smiler til mig. ''Nej tak, og jeg skal nok selv betale isen.'' siger jeg og smiler. Han vender snuden mod kassen og før jeg når at reagere så har Harry allerede betalt. Jeg sukker irriteret og sender ham en form for et dræberblik. Han blinker bare og griner. Vi går hen til døren, og jeg får trukket hætten over mit hoved og gjort mig klar til at blive overfaldt af paparazziarne igen. Niall tager isen ud af hånden på mig, og min venstre hånd bliver tager. Jeg ser op, og mine blå øjne møder nogen grønne. Harry! ''Det skal nok gå, okay?'' siger han beroligende. Jeg nikker og igen bliver der smidt en jakke over mig og holdt godt fast i mig. Det eneste jeg holdte fast i var Harrys hånd. Vi trådte ud af kiosken og jeg hørte automatisk hvordan mændene begyndte at råbe spørgsmål op. Vi blev engang imellem skubbet rundt, men vi fandt hurtigt balancen igen og vi kom hurtigere hjem end jeg regnede med. 

Et kvarter var gået siden mig og drengene var kommet hjem fra kiosken. Nu sad vi på mit værelse. Mor og Paul var nedenunder og talte stadigt. Jeg sad og spiste min is, og sad faktisk i min egen verden, indtil dejlige Nialler valgte at hoppe ved siden af mig og sjuske mit hår til. Jeg årh'erede irriteret og svang mit hår væk fra Niall. ''Damn..'' var der en af drengene der hviskede, men jeg fik ikke spottet hvem. ''Vil i ikke have is?'' spurgte jeg igen, for 15896287426 gang. Drengene grinede bare og jeg rystede på hovedet over dem. ''Isa, vi nøjes med vores egen mad. Som du kan se, så er mig, Liam og Zayn godt i gang med at æde chips..'' sagde Louis. Jeg grinede lidt.

Det bankede på døren, og jeg spjættede med hele kroppen af skræk. ''Ey, slap af.'' sagde Niall og lagde sin arm om min skulder. ''Kooooooom ind, hvem enden du er påååå den anden sideee af døreeeeennn.'' sang jeg nærmest. Drengene grinede og Paul trådte ind. Han havde et smil slasket i fjæset, over den måde jeg bød ham ind i mit værelse på. ''Drenge, vi bliver nød til at sove her i nat. Og nej, jeg vil ikke høre noget brokkeri fra nogen af jer, okay?'' sagde han og så bestemt på dem alle. ''Jeg havde fandme ikke tænk mig at brokke mig. Jeg ville meget hellere juble.'' siger Niall, og fik de andre drenge til at flække af grin. ''Og Isabel, din mor sagde en af drengene skulle sove inde hos dig i nat, da alle andre værelser var taget. Du vælger selv, hvem du vil have.'' Jeg nikkede af det Paul sagde og så snart Paul var smuttet begyndte spørgsmålene. ''Hvem vil du sove med?'' sagde de nærmest i kor. Jeg grinede og lod som om jeg tænkte over det. Drengene grinede og så spændt på mig. ''Jeeeeg tror jeg vil sove med... Mhh, lad mig tænke..'' sagde jeg, og kneb øjnene lidt sammen. ''Jeg tror, at i selv skal vælge.'' sagde jeg så. Drengenes blik fløj hen på Harry. Hvorfor de gjorde det, var jeg ikke klar over. ''Valget er trukket, babeeee.'' siger Niall. ''Du skal sove med Harreeeey.'' siger Niall og puffer til mig. ''Godt det ikke er med dig, babe.'' siger jeg og blinker til Niall. Han sender mig et luftkys og jeg lader som om jeg falder om af det. Drengene griner af vores perfekte skuespil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...