Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1207Visninger
AA

37. Brevene

Jeg sætter mig bagerst i lokalet, som jeg altid plejer at gøre. Jeg hadede at sidde foran, for jeg følte at hvergang der var nogen der hviskede, så var det om mig de talte om. Jeg hadede at få for meget opmærksomhed, årh. ''Godmorgen.'' siger læreren og sætter sin fine læder taske på bordet. Nogen siger godmorgen og andre forholder sig bare stille. ''Idag skal vi lave nogen forsøg, så i finder jer lige en partner.'' Jeg så rundt i klassen og finder Sebastian. Jeg vifter med hånden i luften, så han kan se mig. Han ser mig, og smiler. Typisk Seb.

''Ja vi ses, Seb!'' sagde jeg og vinkede til ham. Vi havde endelig fået pause, og nu skulle jeg bare hjem og skifte bukser. Min menstruation var gået igennem, så jeg løb nærmest ud af klassen. Heldigvis havde jeg sorte jeans og en trøje over røven, men det gik igennem alligevel. Jeg fandt min mobil frem, og ringede til Harry. ''Hej babe, hvad så?'' siger han i den anden side af røret. ''Vil du ikke være jordens dejligste kæreste og komme og hente mig? Jeg har et problem, så det skal gå hurtigt.'' siger jeg og sætter mine fysik bøger, ind i mit skab. ''Er der om to sekunder. Vent på mig, der hvor vi parkerede imorges.'' siger han. ''Taaaak baby.'' siger jeg og kan høre hvordan han allerede har startet bilen. Han lægger på og jeg går hen mod udgangen. ''Isa!'' siger en sød stemme. Jeg vender mig om og møder Ems ansigt. ''Hej!'' siger jeg og smiler. ''Hvor skal du hen?'' siger hun og krammer mig hurtigt. ''Min menstruation er gået igennem, så jeg skal lige hjem og skifte.'' hvisker jeg til hende, da jeg ikke vil have andre til at høre det. Jeg var ligeglad med at fortælle det til hende, for hun var jo trods alt min bedsteveninde, og vi taler om alt. Hun fortæller også mig om sine månedlige problemer og alle mulige andre ting. ''Jamen skal du så gå hjem?'' siger hun. ''Nej, Haz kommer og henter mig.'' siger jeg og smiler. ''Det er i orden. Vi ses senere til matematik timen.'' siger hun og vender snuden hen mod kantinen. Jeg smiler og går ud af skolen.

Jeg ser hen mod parkeringspladsen og ser Harrys sorte fede bil. Jeg trækker min jakke af, og smiler til ham. Han smiler igen, aw. Jeg åbner døren, og sætter min jakke på sædet, så jeg kan sidde på den. Jeg ville ikke have, at der skulle være menstruation på hans sæde. Han ser mærkeligt på mig, og før han når at sige noget, afbryder jeg ham. ''Babe, bare køre hjem. Jeg forklare senere.'' siger jeg og han nikker bare. 

''Hvor langtid har du tilbage af din pause?'' spørger Zayn og ser på mig, da jeg kommer ned af trapperne. Jeg kaster et hurtigt blik på uret. ''En halv time.'' siger jeg og hopper på ham. Han griner bare og fjoller så med. Idiot. ''Isaaaa!'' råber Louis inde fra stuen. ''Kommer!'' råber jeg og hopper af Zayn. Jeg går ind mod stuen, og stopper op da de allerede ser på mig, da jeg kommer ind ved døråbningen. ''Harry smutter om to minutter over til Gemma. Skal han køre dig i skole på vej derover, eller går du, eller skal en af os køre dig, eller kører du selv?'' spørger han og tager en dyb indånding, da han er færdig. Jeg står og tænker en smule. Jeg ved ikke om jeg magter at gå derover. Piger, kender i det når det er den tid på måneden, hvor du bare ikke magter en skid? Ja, sådan har jeg det nu. Skulle en af drengene køre mig, eller gøre jeg det bare selv? ''Jeg magter i hvertfald ikke at gå, så det foreslag smider vi lige væk. Jeg ved ikke om jeg bare selv skal køre, eller om en af jer skal køre. Harry kan bare smutte nu, hvis det er.'' siger jeg og ser på dem. Jeg kan høre Harry kalde oppe fra min værelse af, på Zayn. Jeg hører også Zayn, vælte nogen køkkenstole på vej derop.  ''Vi venter lige til Harry kommer ned.'' siger Liam og smiler. Jeg nikker og kaster mig i sofaen, ved siden af Louis. Jeg lægger mig op af ham, og han slår mig forsjovt. Dumme ko. 

''I kører hende. Der er ingen chancer for at hun skal risikere at komme til skade.'' siger Harry og forlader stuen med et smil på læben. Selvfølgelig er han beskyttende igen. Jeg kunne se han skulle skynde sig, så jeg ville ikke kalde ham tilbage for at få et farvel-kys. ''Niall, er din bil blevet lavet?'' spørger jeg og ser hen på ham. ''Nope, men jeg køber en ny imorgen.'' siger han og slår Zayn med sine krykker. ''Ej Niall altså.'' siger jeg og laver et sadface. ''Hvad?'' siger han og ser på mig. ''Ud af alle de seks biler der står parkeret ude på min parkeringsplads, så var din, den jeg elskede mest. Den var både mega fed, lækker og mega behagelig.'' sagde jeg og snøftede forsjovt. ''Det ikke et problem for mig, at købe den samme.'' siger han og smiler til mig. ''Yaaaaay.'' siger jeg og rejser mig. ''Skal vi smutte, hvem enden af jer der kører mig?'' siger jeg og ser på dem. ''Lad os alle tage med.'' siger Louis og rejser sig. ''Jeg kører, men hvis bil tager vi?'' siger jeg og ser på dem. ''Bare tag min.'' siger Zayn og løfter hånden med nøglen, så han kan kaster dem. Jeg giver et nik til ham, og han kaster, oooog jeg griber. Yay. 

''Vi ses drenge. Jeg har pause igen, om to timer. I kan komme forbi, hvis i får lyst.'' siger jeg og smiler. Paparazziaerne stormer hen mod os. ''Lad os følge hende helt ind. Harry ville ikke blive glad for at se hende skadet, og det ville vi nok heller ikke.'' siger Niall og ser hen mod paparazziaerne. ''Kom.'' siger Zayn, og lægger sin hånd på enden af min ryg. Han skubber mig blidt hen mod indgangen, og jeg dækker mit ansigt til. Jeg hadede de paparazziaer. Damn, hvor var de irriterende. Zayn skubber døren op, og vi går ind. Folk på gangene glor som altid, og jeg ignorere deres blikke. Jeg ser tilbage, og ser at Liam når lige at lukke døren ordenligt, før paparazziaerne når at komme til døren. ''Er du okay?'' siger Louis og trækker mig ind til sig. ''Selvfølgelig. Jeg synes bare de er belastende.'' siger jeg og smiler. De griner en smule og jeg ser på klokken. Fem minutter til matematik timen. Dræb mig. ''Men vi ses drenge. Jeg skal nå hen til min klasse, hvilket er helt over på den anden side af skolen.'' siger jeg og griner en smule. Min skole var virkeligt ekstrem. ''Ja, og ring hvis der er noget.'' siger Liam og smiler. Jeg nikker og krammer ham. ''Jeg elsker dig, Liamski.'' siger jeg. Jeg går videre til Niall, Zayn og kommer til Louis. ''Og selvfølgelig elsker jeg også dig, Lou.'' siger jeg og krammer ham. ''Og jeg elsker dig.'' siger han og roder lidt i mit hår. Jeg griner, trækker mig fra ham, og vender snuden mod mit skab, mens jeg retter på mit hår. Folk glor og hvisker. Daaaamn, mind your own business. 

''Idag er dagens tema ligninger.'' siger læreren. Jeg hadede min matematik lærer, og han hadede mig, men alligevel fik jeg gode karakter. Årh søde, hvis du bare vidste hvor meget jeg hadede dig, så ville du give mig de dårligste karakter, men så god som jeg nu er til skuespil, så går det helt fint. 

Louis' synsvinkel:

Jeg åbner døren til Isas hus, og smider skoene og jakken af. ''Lad os læse brevene.'' siger Liam og går ind i stuen. Jeg nikker og går lige bag ham. Vi sætter os ind i stuen, og efter nogen små sekunder er Zayn og Niall her også. ''Øhm drenge?'' siger Niall og ser på os. Vi ser på ham og han fortsætter. ''Jeg synes vi skal smide alle de dårlige breve væk, hvis hun har fået nogen. I ved, nogen med hate. Hun har haft det dårligt nok, her på det sidste og jeg tror ikke hate vil gøre det til noget bedre.'' siger han og tager et brev, fra bunken på bordet. Jeg får et flashback af da Isa græd foran mig, og fortalte hun savnede os glade drenge, og jeg husker alle de dårlige humør dage hun havde, da Harry og Niall var på hospitalet. Hun var helt nede, og jeg tror ikke det her kunne hjælpe. ''Enig.'' siger jeg og ser på Zayn og Liam. ''Enig.'' siger de i munden på hinanden. Jeg nikker bare. ''Fint. Alle hate eller negative breve bliver smidt på gulvet, og alle gode breve smider i bare på sofaen ved siden af jer.'' siger jeg og åbner det første brev.

''Damn, den pige er blevet populær på sin skole.'' siger Liam og tager en indånding, da vi var blevet færdige. Jeg havde kun læst få dårlige breve, og mange gode. Jeg håbede det var det samme ved de andre drenge. ''Tæller vi sammen, hvor mange der var af de gode og dårlige?'' spørger Zayn og ser på os. ''Ja, lad os gøre det. Op på bordet med dem.'' siger Niall og smider to breve på bordet. Jeg smed mine tre derop, Liam to og Zayn en. Otte hate breve. ''Okay, og hvor mange har vi så af de gode?'' siger Liam og begynder at tælle sine. 

''Det er egentligt vildt nok. Hun har kun otte hate breve, ud af 47 breve.'' siger jeg og klør mig i nakken. Drengene nikker. ''Hvad gør vi ved hate brevene?'' spørger Zayn og ser rundt på os. ''Jeg vil tro vi smider dem væk, Zayn. Det ville ikke være fedt, hvis vi gav dem til hende. Bare ud med dem.'' siger Niall og fniser en smule. Liam rejser sig, og tager de otte breve og går ud i køkkenet. Jeg kan høre, hvordan han river i papirene. Ikke fordi han er vred, men bare så hun ikke vil kunne læse det, hvis hun finder det. Jeg kaster et blik over på uret. Om en halv time, ville vores prinsesse have pause. ''Hvornår kommer Harry hjem?'' spørger jeg og ser på dem. ''Nok om en times tid.'' siger Zayn og zapper. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...