Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1173Visninger
AA

30. Bloody day

Næste morgen

''Vi vil gerne se, hvad dit hår ligner når du tager elastikkerne ud.'' sagde Louis og smilede. ''Bare tag dem ud nu.'' sagde Liam. Jeg rev elastikkerne ud, og det lignede lort. ''Smukt.'' sagde jeg ironisk og tog mit glatjern frem. Drengene brød sammen af grin, og satte sig på sengen. ''Hvad laver vi så idag?'' sagde Zayn og så på os. ''Vi kan tage på picnic?'' foreslog jeg og så på drengene, gennem mit spejl. ''Detaljer babe.'' sagde Harry og rettede på sine bukser. ''Altså vi kan tage ud i en skov, eller ud ved en strand, hvor der ikke er så mange mennesker, og så kan vi bare slappe af. Vejret er fint, og jeg skal nok lave noget mad, som vi kan tage der med ud, eller også kan vi grille en smule. Det kunne da være hyggeligt, men vi kan også lave noget andet, hvis i vil det.'' sagde jeg og satte mit hår op, så jeg kunne glatte det. ''En eller anden der ved, hvor mange grader der bliver idag?'' sagde Zayn og så skiftevis på drengene. ''30-32 havde de sagt.'' sagde Niall og smilede til Zayn. ''Jeg siger ja, hvad siger i drenge?'' sagde Liam og så på drengene. ''Jeg synes det lyder som en glimrende ide, så også et ja herfra.'' sagde Louis og smilede. ''Et ja, også her.'' sagde Zayn. ''Det er et ja fra mig.'' sagde Niall, og Harry nikkede bare mens han smilede som en idiot. 

Nialls synsvinkel:

''Okay mor, vi ses.'' sagde Isa og lagde sin mobil ned i lommen. Jeg så på hende i bakspejlet, og sendte hende et smil, som hun hurtigt gengældte. Jeg kørte, og ved siden af mig sad Liam. Bagved mig sad Zayn, derefter Harry med Isa på skødet, og ved siden af dem sad Louis. ''Hvad sagde hun?'' sagde Zayn, til Isa. ''Ikke noget, hun ville bare vide hvordan jeg havde det, hvad jeg lavede og hvordan i havde det. Jeg skulle forresten også lige hilse fra hende.'' sagde Isa. Jeg så hen på den venstre side af vejen og så en politi bil, længere henne. ''Isa, læg dig.'' sagde jeg hurtigt. Hun registrerede hurtigt hvorfor, og lagde sine ben hen på Zayns skød, og hovedet på Louis' skød. ''Niall slap af, og se smilende ud.'' sagde Harry og smilede da vi snart skulle køre forbi politi bilen. Jeg smilede en smule og trak vejret dybt. Politi mændende smilede bare igen, og så ud til at være ligeglad med os. Jeg kørte videre og da jeg i bakspejlene ikke kunne se politiet mere, bad jeg Isa om at rejse sig. Hun gjorde som jeg sagde. og fortalte hvad vej vi skulle. ''Højre nu, og bare lige ud, til du kommer op til en skov, Niallerbabe.'' sagde hun og rettede på sit hår. ''Harry, Isa, Zaaaayn, lets take a selfie!'' sagde Louis og løftede mobilen. Jeg så hvordan de lavede de dummeste ansigter i spejlet, og hvor cute de så ud. Dumme mennesker, hele bundet. Damn, hvor var jeg egentligt sulten? Jeg kunne godt bruge en af Isa's pandekager lige nu.

''Nej! Av!'' græd Isa. Hun havde løbet ned af en stejl bakke, med masse af grene og faldet og fået masse af skrammer og havde fået en stor og dyb skramme. Hun havde shorts på, så hendes ben var helt blødlige. En knude i min mave, kom frem. Jeg hadede at se Isa græde, eller være i dårligt humør. Vi havde lagt hende på det tæppe vi sad på, før det hele skete. Jeg så rundt på drengene, som havde bekymret blikke i øjnene og så bange ud. Zayn rejste sig fra tæppet og gik hen til alle de ting vi havde med her ud. Han fandt en stor flaske vand, og en ren klud. Han kom hen i mod os igen, og Harry rakte ud efter kluden og flasken. ''Babe, du bliver nød til at give mig lov til at rense det her. Du kan få betændelse, og hvad ved jeg. Du skal lægge stille nu, og lade mig gøre det her, okay?'' sagde Harry og gjorde kluden våd, mens han så på Isa, der nikkede og tørrede sine tårer væk. Aw, hun græd fordi hun havde for mange smerter. Jeg så hen på Harry igen, som forsigtigt startede med at rense det største sår. Mig og Harry sad tættest på Isa, så da Harry gik igang med at rense hendes sår, satte Isa sin hånd på min arm. 

Liams synsvinkel:

Jeg så hen på Isa, som borede sine negle ind i Nialls arm, for ikke at skrige af smerte. Hun så op i Nialls øjne, med tårer i øjnene. Niall havde sammenbidte tænder, for at holde smerten inde. Harry havde fundet en stor splint i hendes største sår, og var ved at få det ud. Hospitalet var en 45 min. herfra, og det nyttede ikke at tage derud, og vente i flere timer på at komme ind og få det tjekket. ''Isa, læg stille for pokker.'' sagde Harry en smule vredt. Han var ikke vred på hende, men på sig selv. Jeg kendte Harry for godt, til at vide at hvis der skete Isa noget, ville han blive vred på sig selv og derefter beskylde sig selv for det hele. Lige nu var han vred på sig selv, og jeg er sikker på at det ikke var med vilje at han skulle komme ud med den hårde tone. Isa bed så hårdt i læben, og mit blik fløj hen over Nialls arm. Blodet dryppede ned af hans arm, og ramte tæppet. Jeg rejste mig hurtigt og gik tættere på Niall og Isa. Jeg fjernede forsigtigt Isa's hånd væk fra Nialls arm, og så hende i øjnene. ''Ey, slap af.'' sagde jeg med en beroligende stemme, og så hende i øjnene. Jeg puffede Niall til væk, og så på hans arm. Den var blodig og rød, fra der hvor Isa holdte sin hånd. Stakkels både Niall og Isa. Jeg havde stadig Isa's hånd i min, og hun strammede grebet om den, da Harry igen prøvede at få splinten ud. Det her var ren mishandling, skulle man tro. Det her pinte hende. Jeg så ned i hende blå øjne, som var fyldt med tåre. Hendes blik viste hvor bange hun var og såret. Jeg kunne mærke tårene presse sig på, og jeg fjernede mit blik fra hendes øjne. Hvorfor lod vi hende overhovedet løbe ned af den lorte fucking bakke? Hvorfor kunne hun ikke bare blive sidende ved os? Det hele er vores skyld. Jeg forstod Harry. Jeg så ned, og lod en tåre glide ned af min kind. Jeg så hen på Niall, som grædende rensede sin arm. Han græd ikke fordi han havde ondt i armen, men nok mest pga. Isa.

Isa's synsvinkel:

Liam snøftede og jeg fik det endnu mere dårligt. Ikke nok med at Harry var vred, og jeg havde fået Niall til at bløde, men også at Liam sad og græd nu. Lort i helvede, hvor jeg dog hadede det her. Jeg så hen på Harry, som hviskede noget til Louis og Zayn. De nikkede og rykkede sig tæt til mig. Zayn begyndte at sige noget til mig, men jeg ignorerede det. Louis hviskede noget til Liam, som derefter nikkede. ''Ey Isa?'' sagde Louis og smilede beroligende. Han tog min frie hånd, og så mig i øjnene. Jeg nikkede, og lod nogen tåre trille ned af min kind. ''Ey, stop med at græde.'' sagde Zayn og tørrede mine tåre væk fra min kind. Aw, Zaynie. ''Du skal ikke græde, og om ikke ret længe så er Harry færdig med dit ben.'' sagde Louis. ''Det skal nok gå.'' sagde Liam og så ned på mig. Jeg nikkede en smule. ''Er... er Nia.. Niall okay?'' fik jeg sagt. ''Jeg er okay, Isababe.'' sagde Niall og kom hen imod os. Han satte sig og smilede. ''Du har virkeligt kraftige kræfter, Isa.'' sagde han og smilede. ''Undskyld Niall.'' sagde jeg og hulkede en smule. ''Ey, slap af.'' sagde Louis og så mig i øjnene med det beroligende blik. ''Det er okay, Isa. Jeg havde gjort det samme, så det er okay.'' sagde Niall og så ned på mig. Med et bliver min opmærksomhed fra drengene trukket væk, da Harry langsomt river splinten ud af mit ben. Jeg begynder at trække vejret hurtigere, og hurtigere. Til sidst skriger jeg, og rykker en smule med benet. ''Liam og Zayn, hold hendes ben!'' sagde Harry og så på dem. De rejste sig hurtigt, og holdte mit ben stramt. Det var umuligt for mig, at rykke mit ben nu. 

''Ja, lad os bare tage hjem nu.'' sagde jeg og så på drengene. Harry havde for ti minutter siden, endelig fået trukket splinten ud, og lige nu sad jeg op at Liam og talte med drengene. ''Men drenge, jeg skal lige sige jer noget, før det.'' sagde jeg og så på dem. Deres blikke fløj hen på mig og jeg sukkede for at rette på mine lidt hæse stemme. ''Jeg undskylder for at have ødelagt jeres dag, og jeg undskylder for at vi ikke nåede at lave ret meget, pga mit uheld. Jeg undskylder også til dig Harry, for at være ekstrem besværlig, at arbejde sammen med. Jeg undskylder VIRKELIGT mange gange for de smerter og mærker jeg havde givet til dig Niall, og undskyld fordi jeg fik dig til at bløde så meget. Jeg var slet ikke klar over, hvad det var jeg gjorde ved dig. Jeg undskylder også til Liam, for at få mast sine fingre. Jeg undskylder til jer alle sammen.'' sagde jeg og så skiftevis på dem. ''Ey babe, det er okay. Jeg er sikker på det kunne være meget værre, og du klarede det fint. Jeg ved jeg lød vred en gang imellem, men jeg var ikke vred på dig, jeg var vred på mig selv.'' sagde Harry. ''Isa, jeg har sagt det er helt okay. Hvis du havde skreget i hele den halve time, hvor Harry hjalp dig, så ville folk tænke du blev voldtaget eller sådan noget.'' sagde Niall og så hen på mig. ''Min tur til at tale, yay. Isa, det er altså okay. Du skal ikke undskylde.'' sagde Liam og grinede en smule.

''Ey, jeg kører.'' råbte jeg og satte farten op, hen mod bilen. Drengene så på mig, med et mærkeligt blik. ''Er du sikker?'' sagde Louis og så på mig. ''Ja, det kan jeg sagtens klare.'' sagde jeg og grinede. ''Grib!'' sagde Niall og kastede nøglerne. Jeg greb dem, og de satte sig ind i bilen. Jeg satte vores tæpper i bagagen, og rettede på de ting, drengene bare havde smidt ind i bagagen. Jeg fik lukket bagagedøren, og satte mig ind i bilen. ''Er du helt sikker på, at du vil køre hjem, babe?'' sagde Harry ved siden af mig, da jeg havde sat mig tilpas. ''Helt sikker, skat.'' sagde jeg og tog selen på. ''Har i taget selerne på, køer?'' sagde jeg og kiggede i bakspejlet. ''Ja ko.'' sagde Louis. Jeg grinte, og startede bilen. Jeg kørte den vej, jeg skulle og talte med drengene. ''Av Niall, sæt dig nu ordenligt.'' sagde Zayn og klappede Niall et eller andet sted. ''Jamen, det kan jeg jo ligesom ikke.'' brokkede Niall sig. Der blev en mærkelig form for larm i bagsæderne og jeg grinede bare. Kæft, hvor var de nogen idioter. ''Ey, slap nu af drenge! Vi er hjemme om ikke ret længe.'' sagde jeg og så på dem i bakspejlet. ''Ja Niall, lyt til mor.'' sagde Liam og så på Niall. Jeg fniste og rystede på hovedet. ''Undskyld mor.'' sagde Niall og lavede et sadface-udtryk. 

''Drenge, jeg er sulten. Skal vi ikke tage på restaurant?'' spurgte jeg og stoppede bilen, da der blev rødt lys. ''Jeg er også sulten. Det er fire timer siden, vi sidst spiste.'' sagde Niall. ''Enig med Niall. Hvad siger i andre drenge?'' sagde jeg og rettede på mit hår. ''Vi kunne også bare køre på drive-in ved Mcd?'' sagde Zayn, med løftende øjenbryn. ''Ja okay, så lad os gøre det.'' sagde Harry. ''DRIVE-IN HERE WE COME!'' råbte jeg og tændte for radioen. De spillede nogen Usher, Bruno Mars og Jennifer Lopez sange. Gæt hvilken sang, der så kom på? STOLE MY HEART! Jeg skruede op og dansede med. Liams stemme startede og jeg sang med. ''THE LIGHT SHINES, ITS GETTING HOT ON MY SHOULDERS. I DON'T MIND, THIS TIME IT DOESN'T MATTER. CAUSE YOUR FRIENDS, THEY LOOK GOOD, BUT YOU LOOK BETTER. DON'T YOU KNOW ALL NIGHT..'' råbte jeg og rystede mine skulder op og ned. Drengene sad og grinede og nogenlunde prøvede at synge med. Sådan kørte vi et par minutter og da sangen slukkede blev jeg ret nedern. ''Nå, nu gider jeg ikke høre radio mere, når der ikke er flere 1D sange.'' sagde jeg og slukkede radioen. Drengene grinede bare. ''Babe, du skulle altså dreje til højre.'' sagde Harry og så på mig. Jeg så mig i bakspejlet og så at jeg havde kørt en smule for langt. ''Årh, det var fordi at jeg.. årh, bare glem det.'' sagde jeg og kørte ind på en parkeringsplads, hvor jeg drejet bilen rundt. Drengene grinede igen, og Harry rystede på hovedet, med et gigantisk smil på læben. Jeg fik kørt ind på drive-in og fik aftalt med drengene hvad jeg skulle bestille for dem. ''Så er der maaaaad snaaaart.'' sang Zayn med en solo stemme. Jeg grinede og rystede på hovedet. ''Det siger du ikke, Zaynie.'' sagde jeg og kørte lidt frem. 

''NIALL DU KRUMMEDE IKKE LIGE I MIN BIL, VEL?'' råbte Liam og så på Niall, der lige havde tabt nogen pomfritter. ''Hey, jeg troede det her var Nialls bil?'' sagde jeg og så i bakspejlet. ''Det er Liams bil, babe.'' sagde Harry og proppede nogen pomfritter i munden. ''Nå da.'' sagde jeg og spiste noget af min cheeseburger. Faktisk var det svært at køre bil, skifte gear, styre rattet og spise på samme tid. ''Harry, vil du ikke fodre mig. Jeg kan ikke køre mens jeg spiser.'' sagde jeg og så hurtigt hen på Harry. Et lækkert smil bredte sig på sine læber, og efter få sekunder nikker han. Aw, han var dejlig. ''Pomfrit.'' sagde jeg og åbnede munden. Harry puttede nogen pomfritter i munden på mig, og jeg fniste en smule. ''Årh lovebirds.'' sagde Liam bag os. ''OH LOVEBIRDS!'' råber Louis højt. Jeg grinte og rystede på hovedet. Gud, hvorfor skabte du de her idioter? Ej, jeg elskede de her idioter, mere end alt andet. Mine dejlige drenge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...