Laura

”Hvad er der galt?” spørger hun og ligger hovedet lidt på skrå. Katten hvæser pludselig og springer op, som om hun har rørt den på et ømt punkt, men hun lader til at være ligeglad. Før Luna ved af det er katten forsvundet ud af den blå luft, og i samme øjeblik er det som om, at Lauras øjne pludselig bliver et par toner mørkere. ”Ser du, jeg har et problem” fortsætter hun og begynder at bevæge sig hen mod Luna. Pludselig opdager Luna, at der løber en dråbe blod ned ad Lauras kind. Havde katten ramt hende i øjet? Luna kan ikke styre sig og begynder så småt at kravle baglæns væk fra Laura som kommer tættere og tættere på. ”Jeg... jeg har ikke noget liv” mumler Laura dystert, og hendes stemme begynder pludselig at blive hæs og skrattende. Det er som om, at hun slet ikke er Laura længere. Luna begynder at klynke og kæmper sig desperat bagud. ”Må.. må..... Må jeg få dit?” Historien er skrevet til psykisk lidelses-konkurrencen og handler om Luna som er skizofren.

0Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

2. Forfatterportræt

Hej. Mit navn er Laura Caroline Olrik Ernst. Jeg er 17 år gammel og går i 1.g. I min fritid er jeg rigtig glad for at skrive, og skriver især mange noveller og digte. Som nogen måske har opdaget, har jeg skrevet mig selv ind som Lunas fantasifoster. Dette har jeg gjort, fordi jeg tænkte at det kunne være sjovt, og fordi jeg i det hele taget godt kan lide at fremstille mig selv som sådan lidt sindssyg i det, selvom jeg egentlig er (nogenlunde) normal. Jeg synes bare, at det er sjovt. Jeg har det generelt sjovest med at skrive små lidt småsindssyge noveller. Udover skrivning kan jeg også rigtig godt lide at tegne og har gjort det hele livet. Desuden interesserer jeg mig for musik, og spiller b.l.a. på el- og kontrabas. Nogle gange hører jeg lidt depri musik, og det sat sammen med de tegninger jeg laver og de tekster jeg skriver får mange til at tro at jeg er deprimeret, men inderst inde er jeg egentlig bare en lalleglad fe som bøvser regnbuer og rider rundt på min enhjørning. I min fremtid drømmer jeg lidt om at blive forfatter og lave mine egne illustrationer. Jeg kan desuden rigtig godt lide katte, og det er nok derfor jeg havde brug for at have en med i historien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...