The blue moon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2014
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
En dag mens jeg gik en tur i skoven sammen med min bedste veninde, skete der noget meget mærkeligt. vi var gået en tur ind i skoven, som vi kendte temmelig godt, men alligevel farede vi på en eller anden måde vild i den. Vi fandt dog ud af den igen, men var ikke et sted vi kendte. Vi var i en mindre landsby, men dem som boede her var mærkelige, og de vidste ikke andet end deres egen by. Hvor er vi? Den nat opdagede vi at månen var rød. En mand fortalte os at det var helt normalt at månen var rød, og at den faktisk altid var det, men det er den da ikke, er den? han fortalte os dog også at en dag vil den blive blå, og så ville der ske noget, men hvad ville der mon ske når månen blev blå?

2Likes
0Kommentarer
222Visninger

1. Kappitel 1

Det var morgen. Solen stod skarpt på himlen, og skinnede ind gennem mit vindue, lige i mine øjne så jeg var nødt til at vågne op fra min ellers så dejlige drømmeverden. Jeg sukkede da jeg nu var mere eller mindre vågen, men jeg blev liggende i min seng med lukkede øjne og lyttede. Man kunne høre at fuglene kvidrede lystigt udenfor. De var garanteret stået op sammen med solen. De havde lovet at vejret ville blive helt fantastisk i dag og ikke en eneste sky skulle vise sig, men nu måtte det jo vise sig om det var rigtigt det der blev lovet.

Jeg åbnede endelig mine øjne, og kløede forsigtigt i dem, inden jeg stod ud af min dejlig varme seng. Jeg havde faktisk mest af alt lyst til bare at blive liggende, men det kunne jeg ikke, da jeg havde lovet min mor at hjælpe hende. Hvorfor havde jeg også gjort det, og så endda på en fridag? Jeg sukkede af mig selv, og gik ud på badeværelset, hvor jeg gik over til vasken og tændte for vandet. Jeg hulede mine hænder, og fyldte dem op med vand, og kom det så i hovedet, for at blive mere frisk. Det hjalp en smule, men ikke meget. Jeg rettede mig op, tog et håndklæde og tørrede vandet væk med. Jeg kiggede ind i spejlet, og betragtede mig selv lidt tid. det ville være spildt arbejde at sætte mit hår vidste jeg, for mors opgaver ville garanteret alligevel ødelægge min frisure.

 

Da jeg havde spist, gik jeg udenfor hvor min mor allerede var. Hun så op på mig, og smilede. ”Godmorgen skat, sovet godt?” spurgte hun. Jeg nikkede stille som svar, og gik længere ud til hende. Vores have var ikke særlig stor. Der stod et gammelt faldefærdigt skur, som far havde bygget en gang for flere år siden. Det havde en gang været helt sort og meget flot, men nu var malingen skaldet af flere steder, og det så virkelig grimt ud. Det havde fået lov til at passe sig selv, siden den dag far forsvandt, for mange år siden. Nu var det kun mig og min mor som var her, og mor gad ikke vedligeholde skuret. Det var faktisk synd, da det en gang ellers var så fint et lille skur, hvor alle vores have ting var i. Havetingene var stadig i skuret, men mor var bange for at skuret til hver en tid ville kunne styrte sammen, så hun gik kun sjældent ind i det.

Der var ikke rigtig andet i haven end det skur. Vores have var temmelig trist at se på, men vi havde vænnet os til det. Jeg så over mod min mor igen. Hun havde et falsk smil på, og jeg vidste hvad det betød. Hun ville have mig til at gøre noget som jeg ikke ville blive begejstret for. ”Jeg ved vad du kan gøre for mig skat,” nynnede hun, en anelse for glad efter min mening. ”Gå ud i skoven og find noget brande, da vi er ved at løbe tør, og tag endelig Tammy med dig, hvis hun kan.” smilede min mor. Tammy var min bedste veninde, som jeg næsten altid var sammen med.

 

Jeg skyndte mig over til Tammy for at høre om hun vil med ud i skoven og samle brande. Jeg var noget forpustet da jeg stod foran hendes hus, og hev en smule efter vejret. Jeg havde løbet alt hvad jeg kunne her over, og havde nu en smule svært ved at få luft, men da vin vejrtrækning igen blev normal, bankede jeg på døren. Jeg kunne høre fodtrin inde fra huset af, og lidt efter blev døren åbnet. Det var Tammy som åbnede døren. Tammy var en meget pæn pige, i mine øjne. Om andre syntes hun var pæn ved jeg ikke, men jeg er også ligeglad.

Tammy havde langt glat hår som gik hende til et lille stykke over røven. Hendes hår var blondt, og havde naturlige mørkere striber i sig. Hendes ansigt var simpelt hen så nuttet, ved ikke rigtig hvordan man skal beskrive det. hendes næse var lille, og sød. Hendes mund var ikke stor, men heller ikke lille, men en mellemting der imellem. Læberne ved jeg ikke hvordan jeg skal beskrive. Hendes øjne havde den pæneste farve jeg nogle sinde har set. De var grønne, og så havde de et let lilla skær over sig, som jeg ikke aner hvor kommer fra. Hendes kropsbygning var en smule spinkelt, men det var den der fik en til at ville beskytte hende. Hun var dog stærkere end man lige skulle tro.

 

Hendes ansigt strålede op da hun så hvem det var der bankede på døren. ”Oppa” smilede hun stor, og lage sine spinkle arme om mig, og gav mig et knus. Det var tydeligt at hun var glad for at se mig, og det fik mig til at smile af hende. ”Vil du med ud i skoven? Jeg er blevet sat til at samle brande, men det kunne være så hyggeligt at have dig med” sagde jeg til hende. Jeg kunne mærke at hun nikkede, da vi stadig krammede kunne jeg nemlig ikke helt se det. hun slap krammet, og gik et lille skridt bagud, og smilede stort til mig. ”Selvfølelig vil jeg da det, men siger lige til mor at jeg smutter” sagde hun, og skyndte sig ind i huset for at sige det. Jeg ventede udenfor i mens.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...