One Direction Imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 11 okt. 2014
  • Status: Igang
Ja nu har jeg så i lang tid gået og ville lave nogle imagines, så jeg tænkte 'Why not?' og ja nu sidder jeg og skriver dette, så jeg enlig kan gå igang. Da det er første gang jeg prøver det her, kan det godt være at det ikke lige bliver så godt i starten, men jeg håber selvfølgelig på at blive bedre. Jeg laver ikke personlige, i hvert fald ikke i starten, men det kan være at det kommer og så vil jeg selvfølgelig give besked så i ved det. ;) I må meget gerne komme med ideer, så jeg ved hvad i godt kan lide a læse. :D Der vil komme lidt forskellige, nogle korte andre længere :) Jamen håber at i vil kunne lide det jeg skriver. God læselyst :P :D

11Likes
5Kommentarer
1156Visninger
AA

2. Zayn

Du stod og kiggede ned i det kolde mørke vand, med de vilde bølger der slog ind mod stenene, der omgav det uendelige hav. Kvalmen, der efterhånden sad helt oppe i din hals, truede faretruende med at hoppe ud og efterlade en forfærdelig smag i din mund, men du ville ikke give efter for kvalmen, så du bed tænderne godt sammen, så der ikke ville komme noget ud. Da du sank forsvandt fornemmelsen helt, men efter lod en skarp smag i din mund. Dine læber skilte sig let ad mens vinden legede med dit hår, og trak det i alle mulige retninger, og fik det til at danse om hovedet på dig. 

Du hoppede op på gelænderet, og rejste dig op i din fulde højde. Du blev svimmel da du kiggede ned i mørket, og i et lille sekund overvejede du at lade være med at hoppe. Hurtigt kom du på andre tanker. "Han er bedre uden mig, han er alligevel ligeglad med mig. Det eneste han gør er at råbe mig ind i hovedet, og fortælle mig hvor uduelig jeg er til alt ting." Ordene blev til en hvisken som blev spredt i vinden, og døde hen.

Tårerne løb nu ned af dine kinder i stride strømme, mens du gjorde dig klar til at springe. Lige da du slap med den ene hånd, hørte du en stemme som du ikke kunne kende. "Hey! Hvad har du gang i?" Du vendte dig hurtigt om, af ren skræk da stemmen nåede dine ører, og det hurtige bevægelse fik dig til at miste balancen, og falde ud over kanten. Den mørke skikkelse nåede hurtigt hen til dig, og fik fat i dig inden du skvattede ned fra broen. Hænder sneg sig rund om din talje, hvorefter at du blev løftet ned fra gelænderet, dog prøvede du at kæmpe imod, men skikkesen var for stærk. Du sukkede for dig selv og sendte vrede tanker efter træningscentre, der ikke gjorde en stærk bare med tankens kraft.

"Hvad havde du gang i?!" Stemmen havde en hæs undertone, og lød som en mands stemme, men ikke en du kunne genkende. "Jeg ville bare havde noget frisk luft." Da du var kommet tættere på manden, kunne du nu se hans sorte hår og øjne, dog kunne du ikke se hans øjnefarve medmindre den var sort. Du kunne ikke lade være med hurtigt at tjekke ham ud, og han var ikke grim, bestemt ikke - han var det man ville kalde for lækker! Det lignede at du havde set ham før, men det kunne jo ikke passe, kunne det? "Frisk luft?" spurgte han mistroisk, og det var let at høre og se, at han ikke troede på dig, alligevel valgte du at nikke som om at det var det mest naturligste i hele verden. "Klokken..." Han kiggede hurtigt på sin mobil, som lyste op med et tryk. Brune, han havde dybe brune øjne. "Klokken 01:02?" Afsluttede han sin egen sætning af med. Jeg sukkede højt og bøjede hovedet, jeg erkendte mit nederlag.  

"Kom vi tager hjem til mig, så kan du få varmen og fortælle hvorfor du ville gøre sådan noget mod dig selv." Først nu lagde du mærke til hvor meget du skælvede af kulde. "Men jeg kender dig jo ikke engang. Du kunne jo være en voldtægtsmand! Ikke at jeg tror du er det, men altså," du afsluttede ikke sætningen, hvorfor skulle du jo også det, du troede ikke engang selv på det du sagde. Han rakte sin hånd frem, og du tog den tøvende. "Hej jeg er Zayn, hvad hedder du?" "Øhmm... Y/N." Du havde ikke været klar på spørgsmålet, og startede derfor lidt usikkert ud.

Manden, eller Zayn, tog din hånd i sin og i gik hjem til Zayn, du var dog stadig lidt nervøs, omkring ham. "Du skal ikke være bange smukke, jeg kunne ikke finde på at gøre dig noget," hviskede han i dit øre, og du begyndte at trække vejret hurtigere og hurtigere, men han gjorde dig ikke noget. I fik talt lidt på vej hen til hans hus, og i talte godt sammen, drillede hinanden lidt. Det var som om du havde kendt ham hele dit liv, selvom det langt fra var sandt. Det var første gang i måneder du havde været så glad, grint så meget, følt dig så tryk, og smilet forlod ikke dine læber, da det først var kommet frem.

 

 

Ja okay jeg kan ikke lade være med at lægge en til imagine ud, når jeg nu alligevel blev færdig med den, så hvorfor ikke :)

Jeg er virkelig glad for at min movella allerede er på 2 favoritlister, og har 1 like, det er jeg virkelig glad for!!! :D Så tak til jer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...