One Direction Imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 11 okt. 2014
  • Status: Igang
Ja nu har jeg så i lang tid gået og ville lave nogle imagines, så jeg tænkte 'Why not?' og ja nu sidder jeg og skriver dette, så jeg enlig kan gå igang. Da det er første gang jeg prøver det her, kan det godt være at det ikke lige bliver så godt i starten, men jeg håber selvfølgelig på at blive bedre. Jeg laver ikke personlige, i hvert fald ikke i starten, men det kan være at det kommer og så vil jeg selvfølgelig give besked så i ved det. ;) I må meget gerne komme med ideer, så jeg ved hvad i godt kan lide a læse. :D Der vil komme lidt forskellige, nogle korte andre længere :) Jamen håber at i vil kunne lide det jeg skriver. God læselyst :P :D

11Likes
5Kommentarer
1160Visninger
AA

6. Du er gravid *request*

Liam:

Du ventede, ventede på at høre det velkendte 'klik' fra hoveddøren når låsen blev slået fra. Du havde faktisk ventet hele dagen på at høre 'klikket.' Du havde fri fra arbejde i denne uge, og Liam var ikke på tour, så i havde brugt en hel masse tid sammen.

Lige nu var Liam i studiet sammen med de andre drenge, og du sad og zappede rundt mellem de forskellige programmer i tv'et. Du havde lige fundet ud af at du er gravid, og kan ikke vente med at fortælle det til Liam, du er så spændt på at høre hvad han vil sige. 

Gabbende sneg sig over dine læber, og du kunne mærke hvor træt du var. Dine øjne lukkede sig i, mens du forsøgte at holde dem åbne. Du var langt borte, allerede i gang med en dejlig drøm, da du svagt kunne høre 'klikket'. Du kæmpede for at komme tilbage til virkeligheden, men du var for langt væk.

Nået blødt ramte dine læber, og da du prøvede at åbne dine øjne, forsvandt det bløde der havde lagt sig som en fjer der let kildede dine læber. Nogle smukke brune øjne mødte dine trætte sammenknebne øjne, mens et lille smil stille blev placeret på dine læber. "Er du lidt træt babe?" "Mmh," du mumlede dit svar så det var meget utydeligt, det fik blot Liam til at slippe et lille grin ud.

Du trak ham ind til dig og kyssede ham blidt på munden, da du trak dig fra ham hviskede du ham stille i hans øre, "jeg har en nyhed der vil ændre vores liv for altid." Liams øjne fangede straks dine, og du kunne se at de var fyldt med nysgerrighed, bange anelser og uvidenhed. "Gode nyheder!" Skyndte du dig at sige for at berolige ham, og det virkede. "Hvad er det?" Spurgte han mens han stille trak dig op på hans skød. Du pillede stille ved din ring der sad perfekt omkring din finger, den ring du havde fået at Liam og som bandt jer endnu mere sammen. "Liam." Du kiggede ham dybt ind i øjnene, og fortsatte så, "jeg er gravid." Du bed dig i læben, nervøs for hvad han ville sige. Du blev dog rolig igen da du kunne se et smil der gik fra hans ene øre til det andet øre, og hans øjne der strålede som små sole. "YES" udbrød han og knugede dig tæt ind til ham. Hans øjne var blanke, men du vidste at det var glædes tårer. Han kyssede dig flere gange, mens han blev ved med at hviske, 'hvor er jeg glad!' 'er det rigtigt?' 'åh (Y/N) jeg kan slet ikke fatte det, det er noget af det bedste der nogen sinde er sket for mig!!'

"Hvad sker der her?" Zayn stemme afbrød jeres omfavnelse, og Liam kiggede hurtigt op på ham, inden han kiggede på dig igen. "Jeg skal være far."

 

Niall:

Tik tak, tik tak, tik tak...

Uret tikkede og så ud til at gå rigtigt, men det virkede stadig som om tiden stod stille. Du så mennesker vente på andre, omfavne dem, og gå sin vej igen. Du stod og ventede på dit livs kærlighed, hvis tour lige var endt. Du havde kommet for at besøge ham på selve touren, men nu fik du ham endelig hjem, og det var nået du havde set frem til lige siden touren startede. 

DER! Det lyse strittende hår, de bløde lokker, det kunne du skelne fra alt og alle. Med hastige skridt begyndte du at bevæge dig fremad i den store menneske mængde der var, dog var den blevet mindre i løbet at den tid du havde ventet. Du begyndte at kunne se en åbning foran dig, og det fik dig til at løbe hen mod den, mens du fik slynget nogle undskyldninger ud til dem du var lige ved at støde ind i, og endelig! Endelig fik dig og Niall øjenkontakt. 

Du satte farten op mens Niall havde sluppet alt hvad han havde i hænderne. Dine øjne var sikkert blevet blanke, og du kunne mærke de første tårer slippe ned af dine kinder, men du var lige glad. 

Du nåede Niall's udstrakte arme, der hurtigt lukkede sig omkring dig. Du trykkede dig tættere ind mod ham, for at lukke den luft der var imellem jer ud, men der var ikke mere luft, i stod så tætte på hindanden som overhovedet muligt! "Du må ikke græde (Y/N), jeg er jo lig kommet hjem, det er da ikke noget at græde over." Du vidste at han jokede, og det fik dig til at smile så det gjorde helt ondt, og du kunne høre at han var tæt på at græde også. "Og det skulle komme fra dig?" Svarede du grinende mens du kiggede op på hans klare blå øjne, som forgæves prøvede at blinke tårerne væk. Det fik jer blot til at grine mens i mødtes i et lidenskabeligt kys. 

"Niall?" Din stemme var nervøs, og dit blik flakkede fra hans klare øjne der hvilede på dig, til alt andet omkring jer. "Hvad så smukke, hvad er det?" Hans stemme var blid og kærlig. "Jeg er gra-gravid." Du stammede lidt da du var bange for hvad han ville sige. Han spærrede straks øjnende op og kiggede forbavset på dig. "Er det… Er det rigtigt?" Hans øjne skinnede nu, og han fik tårer i øjnene igen. "Ja," hviskede du til ham med en glad stemme. Han begyndte at hoppe op og ned, mens råbte, "Jeg skal være FAR!!" Du kunne se flere der var standset op og filmede det hele, men du var fuldstændig lige glad, de ville jo finde ud af det før eller senere.

 

Zayn:

"Far? Far? Far? Far?" Zayn kiggede på deres fire årige søn der kiggede fra ham til dig. "Hvad så (Y/S/N)?" "Hvorfor ligger mor her, og ikke der hjemme? Og hvorfor er vi her? Og hvorfor er hendes mave større end den plejer? Hva'? Hva'? hva'?" Du grinte lidt over jeres ivrige søn, og Zayn smilte da også stort til både dig og (Y/S/N). "Det er fordi at du snart skal havde en lille søster eller lille bror, og så kan vi da heller ikke havde at mor bliver ensom, vel?" "Men så er hun jo ikke alene, hvordan bliver hun så ensom?" (Y/S/N) så helt forvirret ud, og fattede vidst ikke helt hvad der foregik. "Jamen jeg vil da gerne være sammen med dig og far, hvis jeg ikke var det så ville jeg blive ensom." Brød du ind og håbede at han ville forstå, bare lidt af det du mente. Et smil bredte sig omkring hans mund da han gik over mod dig og kravlede op til dig, for så at spørge endnu et spørgsmål, "Det du prøver at sige er at du savner os?" Zayn var også kommet over til jer og strøg dig over håret inden han kyssede dig på munden, så fyrværkeriget endnu en gang opstod. "AD!" (Y/S/N)'s lille stemme afbrød jeres kys, for bagefter at udstøde en lyd der viste hvor klamt hansynes at det enlig var. I smilte bare til ham og grinte med, så han også begyndte at grine.

"Jeg er sulten!" Jeres søn kiggede bestemt op på jer inden han fortsatte, "jeg vil på Nandos!!" "Han har været for meget sammen med Niall," sukkede Zayn og kiggede ned på dig. "NU!!" "Tror du en af drengende har tid til at hente ham, så de måske kan tage ham med på Nandos?" Du kiggede hen på Zayn og vidste at han også tænkte på Niall da du sagde det. "Selvfølgelig, jeg ringer lige til Niall."

"Mor? Er det rigtigt at jeg skal være store bror?" (Y/S/N) Stemme nåede dine øre, og hurtigt fik du vendt hovedet over mod ham. "Ja det skal du." Du stor smilede og det samme gjorde din søn, og man kunne se at hans øjne lyste op af begejstring. "Jeg glæder mig så meget!" "Det gør jeg også." Du krammede (Y/S/N) og kyssede ham på kinden.

"Niall er her om cirka otte minutter, og så kan du få noget og spise." Zayn kom traskende glad ind i det lille hvide rum og prikkede jeres søn i maven, så han begyndte at grine.

 

Louis:

"Tak for det doktor." Du smilte venligt til din læge og gav ham hånden. "Selv tak mrs. (Y/L/N)." Du gik ud i venteværelset hvor Louis sad og ventede utålmodigt på at du kom ud. Du smilede stort til ham da du så ham, og gik hen og placerede et hurtigt kys på hans mund. "Skal vi gå?" Du kiggede spørgende ned på ham, mens du ventede på et svar. "Jo, ja det kan vi godt, men hvad sagde lægen?!" Du kunne hører på hans stemme at han var spændt og ikke ville vente på et svar, da han var bekymret for dig. "Lad os komme hjem først Lou, bare rolig det var ikke noget alvorligt… eller jo, men på en god måde." Du blinkede til ham, tog hans hånd i din, flettede jeres fingre sammen, fik ham op og stå, og trak ham med ud af ventværelset.

"Hvordan kan det være alvorligt og godt på samme tid?" røg det ud af hans mund, mens hans øjne fandt dine. Du smilede bare og fortsatte med at gå.

Du og Louis var taget til lægen for at få tjekket dig for sydomme, da du havde kastet meget op på det sidste, og både du og Louis var bekymret for om hvad det kunne være. I var bange for om det var madforgiftning, eller en eller anden farlig sygdom, men det var det ikke.

I var kommet hjem til jeres hus hvor i sammen boede. Du var på vej ind i stuen da Louis stoppede dig, ved at tage fadt i dit håndled, og trække dig ind til ham. Du kiggede spørgende ind i hans øjne selvom du godt vidste hvad han ville spørge dig om.

"Okay spyt ud, hvad sagde lægen, var det en eller anden form for sygdom som på en mystisk måde kunne være god, men også alvorligt?" Du kunne se hvor forvirret Louis var da han kiggede næsten helt fortabt ind i dine øjne, men du smilte blot til ham og kyssede hans næse får du svarede, "bare rolig Lou jeg er ikke syg, det var ikke en form for sygdom," forklarede du ham stille og roligt, mens du kunne se at han bare blev endnu mere forvirret. Du lænede dig op til ham og hviskede i hans øre. "Lou. Du skal være far!" Du smilte over hele ansigtet da du så hvordan hans ansigt lyste op, og det var let at se hvor glad og begejstret blev. "DET ER FANTASTISK!! JEG SKAL VÆRE FAR!!!" råbte Louis, mens han begyndte at hoppe og danse rundt i jeres lille entré og ind i stuen, da du gik ind til ham løb han straks over mod dig og svang dig i hans arme, og du begyndte straks at grine. Da du blev sat ned igen kiggede Louis med tårer fyldte øjne på dig og knugede dig tæt ind til ham. "Det er fantastisk, vi skal være de bedste forældre!"

 

Harry:

"Hvordan har min lille prinsesse det?" Du vågnede endnu en gang af Harry der talte til din mave, det havde han gjort i lang tid nu, og du vidste hvor meget han glædede sig til at være far. "Du virker ret sikker på at det er en pige?" din trætte morgenstemme fik Harrys opmærksomhed. "Ja, jeg har bare på fornemmelsen at der er en lille pige vi får." Et stort smil var klistret fast på hans læber. "Jeg tror ikke helt på dig," svarede du drillende, men det var rigtigt, du var 100 procent sikker på at det var en dreng i ville få, det var Harry så åbenbart lidt uenig i. 

"Tror du at det bliver en dreng?" Harry kiggede mærkeligt på dig, og lignede en der ikke troede sine egne ører. "Ja, jeg er ret sikker, det er vel bare et moderenstænkt? Så jeg håber ikke at du bliver alt for skuffet når det bliver en dreng vi før og ikke en pige," svarede du kækt og kiggede på Harry, der nu lå ved siden af dig igen. "For det første så vil jeg aldrig blive skuffet lige meget hvilket køn vores barn bliver, og for det andet så tror jeg at dit så kaldte 'moderengstænkt' tager fejl for jeg ved at det bliver  en dreng." Harrys hoved nærmede sig dit og hans læber fandt dine og kyssede dig kærligt. 

"Skal vi vædde?" spurgte han stille efter at i havde trukket jer fra hindanden, og han havde efterladt brandene kys overalt på dit ansigt. "Lad os." Du kunne stadig føle hvordan hans læber havde ramt din bløde hud. 

I gik længe og talt om det blev en dreng eller om det blev en pige, men i holdt fast i hver jeres mening om hvilket køn det ville blive. Ingen af jer endte dog med at få ret da det blev tvillinger, en dreng og en pige.

 


 

Unskyld, undskyld, undskyld!! 

Jeg er virkelig ked af at jeg ikke har opdateret i så lang tid, men nu er jeg så endelig blevet færdig med dette kapitel, og jeg håber virkelig at i kan lide det!!

Jeg skal nok prøve at publicere hurtigere, men jeg kan desværre ikke love eller finde en fast dag, da jeg ikke er sikker på at jeg kan holde det, men jeg prøver virkelig at få dem ud hurtigst som muligt. 

Jeg håber at istadig vil læse med :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...