Lost

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2014
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
19- årige Mirabella Smith, fik i sin atten års fødselsdagsgave en jordomrejse. Hun tager afsted kort efter hun er fyldt 19. Der er 47 mennesker med på rejsen. De har rejst med luftballon, ubåd, fly, og nu sidder de på sejlbåd. Men da der kommer en frygtelig storm, ændre Mirabellas liv sig brat. Båden synker, og Mirabella strander på en øde ø med fem andre. Er hun nogensinde i stand til at komme tilbage? - denne historie er et skoleprojekt

6Likes
8Kommentarer
297Visninger
AA

5. Redningen

Der var endelig begyndt at ske noget. Bierne og blomsterne var begyndt at finde sammen. Anna og Aldo. De var helt nyforelskede. Des og sammen, madede hinanden, samlede mad sammen. Ja de hængte sammen.

I aften var de ude og gå en romantisk tur i måneskinnet. Jeg sad i min hytte. Det blæste let, og var ved at blive koldt. Jeg klatrede ned til rebstien og satte mig ned til bålet. Surt opstød. Rex sad der. Jeg fik gåsehud, og det var ikke på grund af kulden. "Hvad mon de to turtelduer laver?" Spurgte Rex. "Ja det kunne du lige lide at hvide". Hvorfor kunne han ikke bare lade dem værre i fred? Jeg opgav og kravlede op til Kim Gerda. Hun havde fået en forkølelse. "Kim Gerda?" Sagde jeg, men hytten var tom. Ikke igen. Hun forsvandt hele tiden. "Kim Gerda er væk" sagde jeg på vej ned ad rebstigen. "Igen?" Spurgte Rex. "Ja. Og jeg har en ide om hvor hun er". Vi løb ned til stranden, hvor vi vidste hun ville befinde sig. Hun sad bage en busk og lurede på det søde par. "Kim Gerda" hvæsede jeg. Hun kiggede forskrækket på mig. Rex ankom prustene."Hold kæft hvor kan du løbe hurtigt" gispede han. Jeg hørte et skrig. "Er det ikke lige lovlig voldsomt?", spurgte Rex, der endelig var kommet sig over den lille løbetur. Han lurede ud bag busken, hvilket resulterede i at han fik en på siden af hovedet. Af mig. "SKIB!" Hørte jeg Anna råbe. "SKIB! Kom her ned" skønt. Vi var opdaget. Vi løb hele bundtet ned på stranden. Der var et skib! DER VAR ET SKIB! Vi kunne endelig komme vær fra den her skide ø! Jeg kastede et blik hen på Anna, hendes tøj sad lidt over det hele, og hendes skindvest lå i sandet. Jeg smilede for mig selv. Vi dansede hen over stranden, og råbte så højt vi kunne. Men der kom ingen reaktion. Hvad skulle vi gøre. "Det virker jo alligevel ikke", sagde Achmed, som var ankommet. Jeg satte mig ned i sandet og begyndte at tænke. Nødblus! "VI HAR FOR HELVET NØDBLUS" råbte jeg. Vi stod i en brøkdel af et sekundt, og så spurgtede vi allesammen, undtagen Kim Gerda, op mod lejren. Jeg ankom først. Hytterne blev gennemsøgt. Hvor var de henne? "Flot Ginger. De er væk." Sagde Rex. "Og er det måske min skyld? Det var da dig der hentede dem ind fra vraget!" Vrissede jeg af ham. "Nå så! Den store høvding skyder skylden på en anden, i stedet for selv at tage ansvaret. Sikke en god høvding vi har os!" Jeg. Var. Ved. At. Eksplodere. "Nå så jeg er ikke en god høvding? HVEM VAR DET, DER FIK BYGGET DE HER HYTTER? HVEM VAR DET DER REDEDE DIT FUCKING LIV VED AT FORVANDLE DEN HER Ø TIL ET HJEM? DU BURDE FALDE PÅ KNÆ FOR MIG! JEG HAR KORERET DIG VÆR ENESTE GANG DU HAR VÆRET SYG, ELLER BRÆKKET NOGEN, ELLER ET ELLER ANDET TOTALT LEGEGYLDIGT?" Og så var vulkanen gået i udbrud. Jeg tog en dyb indånding, og gik min vej. Jeg gik op i Rex hytte. Ødelagde alt jeg kom i nærheden af. Hvordan kunne han beskylde mig for sådan noget? Jeg tog min lommekniv, og skulle til at ødelægge selve hytten, da jeg så dem. De lå lige der. Under den smadrede seng. Jeg greb dem og løb ned til stranden. De andre fulgte efter mig. Kim Gerda sad dernede. "Tændstikker" hvæsede jeg, og hun kastede vores sidste pakke hen til mig. Jeg tændte raketten, og så den eksplodere. Jeg kiggede håbningsfuldt på skibet. Det drejede sig langsomt, og satte kurs mod øen. Achmed fyrede den anden af. Vi satte os ned i sandet, og betragtede skibet sejle hen mod os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...