Love is...

Hun hedder Andrea. Hun er 19 år og bor i London, og er gode veninder med pigen Isabell, på vejen hjem bliver hun overfaldet, og voldtaget, men en dreng med blå øjne og lyst hår finder hende, men vil han lade hende ligge?

9Likes
36Kommentarer
2032Visninger
AA

2. Hvor fanden er jeg!?

**Niall's synsvinkel**

 

Hun begyndte at blive tung. Jeg kom ind i mit hus, stadig med pigen i mine arme. Jeg kunne høre fra gangen, at resten af drengene sad og så American Horror Story. Jeg satte mine sko og gik ind til dem
“Hey Niall! Har du fået slikket med? Vi er virkelig...” spurgte Liam, og så at jeg havde pigen i armene.

“Hvem i al verden er det?! Hvad har du lavet?!” spurgte Liam rystet, og de kom alle sammen op til mig.

“Hun lå på gaden med sit tøj revet af! Det er begyndt at regne, jeg kunne ikke bare lade hende ligge der!” sagde jeg tilbage, lige så rystet som de var. Hvordan kan nogle mennesker finde på at gøre sådan noget mod andre. Svin.

Hendes mobil begyndte at ringe i hendes lomme. Den havde de åbenbart ikke taget. Hvem end der gjorde det. Jeg lagde hende på sofaen, tog hendes mobil, og lod drengene se hvad de kunne aftale for at hjælpe hende.

“Hallo? Det er Niall” sagde jeg, og prøvede på at gemme uroen i min stemme.

“Niall hvem… og, hvorfor har du Andrea’s mobil?” spurgte hun tilbage, lidt bekymret, men også bestemt.
“Det.. er lidt svært at forklare..”

“Jeg har tid nok..” sagde hun, og jeg gav hende så hele min historie om hvad der var sket.

“Jeg vil rigtig gerne have en adresse.. please.” Sagde hun meget bekymret og næsten grædefærdig. Hun hed Isabell, og hendes veninde som jeg fandt på gaden hed Andrea. Jeg gav hende den, og vi lagde på. Jeg kiggede på telefonen, tænkte lidt på hvordan jeg kunne hjælpe, og vente mig så om til drengene igen. Andrea var væk. Jeg kiggede med et lidt underligt udtryk, og åbnede munden for at spørge om hvor hun blev af, men jeg blev afbrudt af en dør der åbnede fra første sal, og Liam kom ud med Andrea lige bag sig. Hun vaklede lidt.

 

**Andrea's synsvinkel**

 

Jeg sad og så ‘Dear John’ endelig ville jeg sige ‘vi’ så den... men eftersom jeg var den eneste der fulgte med og så efter hvad der foregik på skærmen, var jeg nok den eneste der faktisk så filmen.

Filmen var næsten færdig, men en hård banken fik mig til at kigge op på døren forskrækket. Niall gik hen og åbnede, og ind kom Bell
“Andrea?” man kunne se hun var meget ked af det, der var sket, og at hun følte det hele var hendes skyld, da hun ikke fulgte mig hjem som hun plejede.”Er du okay?”
Hun kom hen til mig og satte sig på hug foran mig på sofaen.
Jeg kunne ikke svare, episoden begyndte bare at spille for mig igen, og et hulk var alt jeg kunne få ud før jeg omfavnede hende.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...