Glemt kærlighed ~ justin bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2014
  • Opdateret: 30 mar. 2014
  • Status: Igang
Diana har i et helt år sparet sammen til at komme til justins koncert. Hvad hun ikke var forberedt på, da hun tog afsted med sin bedste veninde var, at hun ender på hospitalet med en Justin der har planlagt hvad hun skal de næste 2 måneder. Men hvordan er hendes tilstand? Bliver hun sig selv igen? Og hvordan reagere hun på justins overaskelse? *historiens handling kan sagtens tage en stor drejning, ved det først når jeg skriver xD - dette er min anden novelle og min første fanfiction. Håber i vil tage godt i mod den<3*

19Likes
9Kommentarer
319Visninger
AA

4. bange veninde

*stadig justins synsvinkel*

Hun kiggede overasket men lettet op på mig, da jeg kom hen til hende.

'Hvad er der sket?' Sbørger jeg hende om.

Hun kigger forvirret på mig i det jeg taler til hende. Hun har mit navn stående i panden med kraftig tusch. Bliver svært at vaske af tænke jeg. en lilla T-shirt med et gammelt billede af mig på. Fra jeg var 15, ca. Det er et grimt billede og jeg mærker at jeg rødmer.. Er slet ikke så selvsikker og glad for mit udseende som så mange tror.

Jeg kommer tilbage til virkeligheden igen i det hun for fremstammet at hendes bedste veninde besvimede og blev hentet væk..

Hendes veninde måtte være pigen bag ved. Jeg viser hende derud og prøver at holde hovedet koldt, selvom det er svært med tusindvis af skrigene fans der venter utålmodigt på mig.

Så snart hun ser sin veninde ligge på sofaen med lukkede øjne og en læge der er ved at undersøge hende, gisper hun og løber der hen.

En tåre løber ned af hendes kind mens hun bange sbørger om hun er ok.

"Det ved jeg ikke" siger lægen og kigger betænksomt på hende. "Men hun skal et smut på hospitalet og blive undersøgt nærmere. Hun er stadig besvimet."

Pigen sætter sig ned og tager hendes venindes hånd i sin.. Hun græder nu rigtigt. Højere og højere. Med et sæt går det op for hende at jeg betragter hende. Hun kigger nervøst på mig, men græder så bare videre. Lægen er gået hen til nogen hospitals folk for at hjælpe dem med båren.

De kigger knap nok på mig da de hurtigt for den besvimede pige op at ligge på båren og kørt ud af bagdøren. Pigen tager med dem i ambulancen, og i det hun passere mig hvisker hun et "tak" ud mellem alle tårene.

Jeg står så dum som jeg er bare og måber og ved ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.

Der forventes af mig at jeg går ud på scenen Nú og synger og danser videre i timevis.

Men jeg føler den største trang til at tage med den besvimede pige og hendes grædende veninde på hospitalet.

Det ender med at jeg smider mig i sofaen, lukker øjnene og prøver ikke at tænke på hvor sure alle scene show folkene, danserende, sikkerhedsfolkende og aller mest hvor skuffede mine fans vil blive over jeg ikke lever op til forventningerne.

Jeg når dog ikke at ligge der mere end fem minutter før scooter står med et vredt blik og råber

"Hva fanden sker der for dig!"

Jeg mærker jeg rødmer og kigger ned..

"Unskyld.. Jeg gik i stå.. Det var så synd for pigerne"

Scooters ansigt ændre sig fra nærmest rasende til et lettere smil. "Det er okay J. Men tænk på hvor mange piger det er synd for nu. Gå dog ud til dem!"

Jeg gik nervøst ud på scenen igen. Tro det eller ej, jeg har også til tider scene skræk i starten. Men når jeg så først er gået igang er jeg ikke til at stoppe.

De jublede da de så mig komme ind og jeg tog mig selv i at smile igen.

Jeg vidste at jeg skulle synge en overdreven vild sang nu.. That power.. Jeg var død træt. Flere tusinde øjne var rettet direkte mod mig og jeg vidste ærligt talt ikke hvad jeg skulle gøre, selvom jeg havde stået her mindst 100 gange før som nu.

Den usikkerhed der var i mig, sad bare dybere end normalt.

Jeg tog mikrofon op til munden, tog en dyb Indånding og begyndte at tale.

Der var ingen vej tilbage nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...