Two Different Worlds

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2014
  • Opdateret: 26 feb. 2014
  • Status: Igang
Anastasia har et svært liv. Hun er leder for byen største og mest frygtede bande, hendes forældre er døde og hendes pleje familie vil ikke have med hende at gøre. Men en dag, hvor Anastasia er lige ved at køre den her dreng ned, – José – tager hendes liv en permanent drejning. Til hendes store frygt skal José starte i hendes klasse. Anastasia prøver at holde så meget afstand som muligt mellem dem, da hun er forurolig over hvordan han for nogle fremmede følelser frem i hende. Men som hun prøver at komme længer væk, prøver José at komme tætter på. Anastasia står over for, at skulle starte en ny bande krig, da en ny bande bliver ved med at irritere dem. Men hvad med José?

1Likes
0Kommentarer
445Visninger
AA

1. prolog

Kender du det, når ens krop lige så stille begynder at lukke ned, som om din krop synger sin helt egen vuggevise for dig, som kun du kan hører. Dine led bliver helt slappe og du har svært ved, at få dine ben eller arme, til at gøre helt præcist hvad du vil have dem til. Din hjerne bliver omtåget og du har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, og fordi du ikke rigtigt kan skelne mellem de 2 ting, finder du næsten alt sjovt, og når du så endelig vil sige noget, er du nød til at tage tilløb til det, for din tunge vil bare ikke gøre som du siger, ligesom resten af din krop. Du for lyst til at gøre de mest mærkelige ting, spise de mest mærkelige ting, fordi alle dine hæmninger er væk. Det eneste du enlig tænker på, er hvor godt du har det. For du har det godt. Din krop er mere afslappet end nogen sinde, alle dine problemer er væk for en stund, da du ikke kan tænke klart. Du har det sjovt. Du morer dig over din egen krops reaktion, dine venners, hvordan alt bare bliver mere og mere sløret, eftersom din krop lige så stille begynder at lukke ned. Du kan mærke at søvnen er på vej, den ligger som et slør over dig, men ikke tæt nok på, til du kan gribe den, få fat i den og endelig ligge dig til at sove. Irriterende langsomt kommer den nærmere, og når du så endelig tror, at søvnen er lige op over og du ligger dig ned, så godt du nu kan, og lukker øjne, er du frisk som en havørn. Eller din bevished er det. Din krop sover, alle dine led, muskler føles tunge og du må kæmpe med bare at flytte din finger.
Men som du ligger der - og enlig har det ret godt – og du bare venter på at søvnen skal komme, begynder du at lægge mærke til de mest underlige ting ved din krop. Du kan mærke, nærmest hører, hvordan dit hjerte har sat farten op og banker hårdt i dit bryst, så hårdt at det næsten gør ondt. Du kan mærke at det ligesom begynder at spænde i dine muskler, lidt ligesom om du har fået krampe, men du har ikke krafterne til at strække dit ben. Så du prøver at ignorere det, men til sidst vil spændingen i f.eks. dit ben give efter, og der giver et lille spjæt i dit ben, som om dit ben er gået i krampe. Da du endelig føler, at dit ben er holdt op med, at spjætte begynder dit arm også dit andet ben og sådan bliver det ved.
Du vil også begynde, at mærke, at det ligesom begynder at krible i kroppen et eller andet sted, og mens det langsomt spreder det sig over hele kroppen – og jeg mener HELE kroppen – Bliver du bare om muligt endnu mere afslappet. Det kan være forskelligt hvor kraftfuld den kriblen i kroppen er, men jo kraftigere den er, des bedre er det. Eftersom den kriblen langsomt fortager, synker du langsom ned i det endeløse mørke forude.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...