Barnepigen Fristes

Denne historie er skrevet som en novelle i kristendom i 9. klasse. Vi fik opgaven at skrive en novelle om fristelser og synder ved at se ud fra et billede, og coveret er det billede, jeg valgte at skrive historien ud fra! Opgaven skal afleveres tirsdag d. 25. februar, og jeg skal nok give besked om, hvad jeg fik som karakter! :-) Det ville gøre mig virkelig glad, hvis du ville skrive lidt respons til mig som kommentar til denne movella, tak!

1Likes
0Kommentarer
338Visninger
AA

1. Barnepigen Fristes

Mine hænder var svampede og varme, efter jeg havde taget opvasken. Børnene løb rundt som gale indeni stuen, og hr. Morgan sad ude på verandaen. Jeg valgte at brygge en kop kaffe til ham, helt sort, som han elskede den.

”Må jeg skænke Dem en kop kaffe, hr. Morgan?”, spurgte jeg herren. Jeg stod i min fineste stilling: ryggen ret, skuldrene tilbage og hagen op, ligesom han havde lært mig.

Hr. Morgan læste avisen, men lagde den fra sig, da jeg gav ham et tilbud. Han nikkede og signalerede til, at jeg skulle hælde. Jeg bøjede mig fint og elegant forover, mens jeg skænkede herren en kop kaffe. Jeg kunne ikke undgå at se herrens blik hvile på mig.

”Sig mig, Clarabel, vil du ikke tjene dig en ekstra håndøre og hente børnene?”, spurgte hr. Morgan, mens han stirrede ned i den kulsorte kaffe.

”Selvfølgelig, herre”, svarede jeg, mens jeg najede. Jeg satte kaffekanden fra mig og bevægede mig ind i børnenes stue.

”Piger, jeres fader ønsker at se jer”, sagde jeg stående ved dørkarmen. Pigerne smed, hvad de havde i hænderne og løb ud på verandaen, og jeg valgte at rydde op efter dem. Dukker lå smidt rundt omkring på gulvet, og jeg samlede dem op en efter en. Det var utroligt fine porcelænsdukker iført blomstrede, lange kjoler. Dukkerne lignede næsten pigerne selv.

Idet jeg var ved at være færdig med at rydde op efter pigerne, kom de pludselig farende forbi. Jeg skyndte mig hen imod dem, da jeg vidste, hvor lidt herren brød sig om, at de løb på gangene. Jeg løftede min kjole kort over gulvet, så jeg kunne hæle ind på dem hurtigere.

”Piger, piger! Hvor løber I hen i denne fart?”, spurgte jeg dem bekymret.

”Fader har givet os mønter! Vi vil tage hen til slikbutikken inde i byen!”, svarede den ene. Det undrede mig gevaldigt, da herren ikke brød sig om dårlig kost og sukker, så han ville da aldrig give dem sådan et tilbud. Jeg gik i et rask tempo hen imod verandaen.

”Herre?”, spurgte jeg. Han rejste sig op og trådte nærmere, indtil han stod helt tæt op ad mig. Jeg mærkede hans varme kaffeånde, idet han med sin dybe stemme hviskede: ”Clarabel, træd indenfor”.

Jeg blev urolig og mildt bekymret, idet han åbnede døren og trådte til side. ”Træd indenfor”, gentog han beroligende. Jeg gjorde som herren sagde, og han fulgte mig langsomt og roligt ind i pejsestuen.

”Clarabel, gør mig en tjeneste”, sagde han, idet han lukkede døren efter sig. Stearinlys stod tændt og gav rummet en glød.

”Du skal være min, Clarabel”, sagde herren med en direkte tone.

Jeg stod med åben mund, men uden ord at sige. Forbavset lagde jeg min hånd løst for munden.

”Hr. Morgan, jeg er en gift kvinde!”, protesterede jeg. ”De mener vel ikke..?”

”Jo”, afbryd herren mig. ”Clarabel, gå med mig i seng i nat, og du får lønforhøjelse med 75%”, udbrød herren.

Jeg var absolut chokeret. Jeg anede ikke, at den slags faldt herren ind, men det var hårde tider, og jeg havde brug for pengene.

 

Jeg tilbragte natten med hr. Morgan. Jeg mærkede en ydmygelse og foragt trykke i mit bryst, men jeg vidste, at jeg skulle bruge herrens penge.

Herren så ned på mig. Herren så mig blot som en hurtig og smertefri lyst. Jeg var hans lyst, og han var min affære, som gav mig ly og læ i sin seng for en sjat penge.

Herren sendte sine døtre væk hele tiden, ofte for at de kunne gøre mit arbejde, så han kunne se mig alene. Uger passerede med min værdihed, og en eftermiddag kom herren til mig.

”Clarabel, din lidenskab er uundværlig, og en hver mand drømmer om den.” Jeg vidste, at han lagde op til noget.

”Hvad prøver De at fortælle, herre?”, spurgte jeg genert. Herren trak mig ind i pejsestuen.

”Du skal tilbringe natten med min bror”, sagde han. Min krop frøs af skræk, mens min puls steg til vejrs.

”Herre, nu går De for vidt! Jeg er en gift kvinde!”, svarede jeg ham. Herren lagde sine hænder på mine skuldre og kiggede mig dybt i øjnene.

”Jeg vil belønne dig”, hviskede herren. ”Du får endnu en lønforhøjelse på 75% oveni din nuværende, og jeg tilbyder dig og din mand middag her hver aften”, tilføjede han.

”Et sådanne tilbud kan jeg da umuligt afslå”, sagde jeg rystet. Herrens øjne stirrede stadig på mine. Han bevægede sin hånd op mod mit ansigt, og i en blød bevægelse skubbede han mit hår om bag mit øre.

”Jeg accepterer Deres tilbud, hr. Morgan”, hviskede jeg overgivende.

Senere på aftenen, mens jeg tørrede støv af i spisesalen, bankede det på døren. Jeg trådte hen og åbnede, og mine øjne lå på en høj mand med det lyseste hår, jeg længe havde set.

”Jeg kommer langvejs fra. Hent Eric til mig”, lød det fra ham. Jeg gjorde, som jeg fik besked på og hentede hr. Morgan. Idet jeg vendte tilbage til døren med ham, bad han mig om at træde tilbage. Han hilste på sin bror, lagde armen om ham og pegede på mig.

”Se, broder! Dét er en skønhed for sig!”, sagde hr. Morgan højt. Jeg flettede mine fingre og så ned i gulvet af skam.

”Hun er ikke værst!”, svarede herrens bror, mens han tog mig om håndledet og førte mig ind i soveværelset, hvor jeg tilbragte natten i hans selvskab.

 

Næste morgen klemte en følelse af ydmygelse og foragt i mit bryst. Jeg lagde hånden for, og alt jeg kunne tænke på, var min belønning.

Jeg havde alt, jeg kunne ønske mig: masser af penge og gratis mad hver aften.

”Clarabel, du skal ordne pigernes vasketøj”, vrissede herren af mig.

”Selvfølgelig, herre”, svarede jeg og gik straks i gang.

Der var hvide lagner og blomstrede kjoler, som skulle på tørresnoren. En brise fløj tværs igennem haven i ny og næ, så vasketøjet var heldigvis hurtigt i gang med at tørre. Jeg havde pludselig gang i tre tørresnore, hvilket gjorde det sværere. Hvis jeg kun havde en, havde jeg ikke haft så meget at skulle tænke på.

”Clarabel, min lille blomst”, lød det bagved mig. Jeg vendte mig om og så herren kigge på mig. ”Clarabel, jeg har et tilbud til dig”, sagde han med en lumsk stemme.

Jeg tabte næsten det ene lagen, da jeg hørte de ord.

”Nej, herre, nej! Alle de nætter med forskellige mænd driver min samvittighed gal!” udbrød jeg tiggende.

”En ung mands familie har på det seneste tjent flere og flere penge, og han tilbyder en stor sjat for en nat med dig”, sagde herren.

En smule lykke fandt plads i mig, og jeg smilede stort.

”Siger De, at jeg vil få en masse penge?”, spurgte jeg spændt.

Herren lo af mig, som var jeg et uvidende barn. Han lagde sin arm om mig og trak mig tættere imod sig.

”Hans penge vil gå til mig”, sagde herren med et skævt smil på læben. ”Jeg har dog et lille krav”, tilføjede han.

En stor klump dannede sig i min hals.

”Du skal tilbringe natten med denne mand, for hvis ikke, så får dig og din ægtefælle ikke længere gratis mad hos mig om aftenen, og du vil blive fyret”, sagde herren, mens han gnubbede mig på hoften.

”Fyret?”, udbrød jeg chokeret.

”Har vi en aftale?”, spurgte herren. Han trak mig tættere mod sin krop, mens han gav mig blik fyldt med begær.

”Jeg sover med den mand i nat”, svarede jeg kort efter. Herren gav mig et klap bagi, overlod mig til vasketøjet og gik indenfor igen.

 

For hver time blev himmelen mørkere, og natten nærmede sig. Jeg vandrede rundt i huset, og i køkkenet stødte jeg på en seddel, hvorpå der stod: ”Han ankommer ved midnat.”

Jeg satte mig til at vente, og da klokken slog et, var manden stadig ikke kommet. Min første tanke var, at manden havde glemt aftalen, eller at han måske troede, at det var på et andet tidpunkt, så jeg valgte at gå i seng. Jeg lagde mig op på værelset med vinduet åbent. Mens jeg prøvede at sove, mærkede jeg en forfærdelig klemmende følelse om mit bryst igen.

Jeg satte mig op i sengen. Følelsen i mit bryst var så intens, at jeg næsten blev bange. Jeg lukkede øjnene, tog en dyb vejrtrækning og håbede på at lindre smerten, men det lykkedes ikke. Det klemte og maste som en knude, og jeg kunne til sidst ikke længere trække vejret. Jeg lagde min hånd for brystet, og jeg mærkede en flydende konsistens på min natkjole. En kniv stak gennem mit bryst, og jeg hørte min ægtefælles latter. Mine øjne lukkede i, og alt blev helt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...