Det Sorte Får

Om at være bange og om at mangle farver i sin hverdag. One-shot til psykisk sygdom i familien - konkurrencen.

17Likes
16Kommentarer
520Visninger
AA

1. One-shot

Jeg er svimmel og det snurrer i mine fingerspidser. Så slemt var det ikke sidste gang, det er jeg sikker på. Fortvivlet rejser jeg mig fra den trappesten, jeg har sat mig på, og giver mig til at gå frem og tilbage foran den mahognibrune dør. I et kort øjeblik virker det at gå frem og tilbage over de grå fliser, men der går ikke længe, før det hele igen begynder at køre i cirkler.

     Du skal dø, du bliver aldrig mere end 16 år gammel, du er ved at blive sindssyg, hvad skal mor fortælle til de andre? Opdager de overhovedet, at du mangler? Vil du blive savnet. Jeg stopper op og læner hovedet mod den kølige mur. Jeg overgiver mig til min krop og lader mig synke sammen, så jeg kommer til at sidde på hug op af muren. Jeg begraver mit ansigt i mine hænder og giver mig til at hulke højlydt. Du skal dø. Du bliver aldrig mere end 16 år gammel.

 

Hold pause.

 

Det gibber i mig, da den tunge hovedør går op. Min mor sætter sig ved siden af mig og lægger en arm om mig. Varmen fra hendes krop gør mig en anelse mere rolig. Hvis jeg skal dø, kan jeg i det mindste dø i hendes arme.   

    ”Hvor længe har du siddet her?” Min mors stemme er som en uklar pibetone i mit hoved, og jeg trækker bare kort på skuldrene. Jeg ved det faktisk ikke.

   ”Jeg har det dårligt,” svarer jeg blot og fortsætter, ”jeg kan ikke trække vejret.” Min stemme har en ualmindeligt barnlig klang.

    ”Træk vejret helt ned i maven.” Jeg farer sammen ved lyden af hendes stemme. Verden er uklar. Surrealistisk. Jeg føler mig fanget i et glasbur. Jeg kan se verden, og jeg kan høre verden. Men jeg kan ikke reagere på den. Den er baggrundsstøj.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

"Det Sorte Får" er en del af novellesamlingen Psykisk Sygdom i Familien, derfor er det kun et udkast af novellen, der ligger herinde. Novellesamlingen udkommer i løbet af denne uge, og jeg skal selvfølgeligt nok opdatere med et link, så I har mulighed for at købe den, hvis I vil, når den er udkommet! :)

-Mange tak for den positive respons, jeg har fået undervejs. Det betyder specielt meget med denne, fordi den er så tæt på mig, som den er!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...