The Key

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2014
  • Opdateret: 4 mar. 2015
  • Status: Igang
16 året Alina bliver draget ind i en krig mellem 2 gruppen, som i genrationer har ledt efter deres nøgle, da hun pludselig vågner op, en normal sommer dag, med en tatovering, som kun er begyndelsen..

2Likes
0Kommentarer
671Visninger
AA

8. På Flugt

Jeg rakte min hånd ud efter hans, for at måle hvor langt der var ned. Jeg sad med mine ben udover taget fra den nederste etage. Vi forlod rummet igennem vinduet og ud på taget til den første etage. Han sprang helt ubekymret ned, men jeg sad her, og fik helt ondt i maven over at skulle tage springet, selvom der ikke var særlig langt ned.

"Kom nu, jeg griber dig." Halv-hviskede han til mig.  Han stillede sig på tæer, og vores fingre snittede hinanden. Min mave krympede sig sammen, da jeg lænede mig frem af, og afbrød min kontakt med taget. Jeg mærkede knap nok at jeg faldt, før jeg nåde ham, og han slog armene omkring mig. Derefter røg han på halebenet og videre om på ryggen, med mig oven på. Jeg skyndte mig op på alle fire, for at i et kort øjeblik kiggede ham i øjne og derefter videre op, mens jeg undskyldte igen og igen. 

"Ej, det må du virkelig undskylde." Jeg rakte ham hånden, selvom jeg vidste, at jeg ikke var stærk nok til at trække ham op.  Han tog min hånd, men træk sig ikke op, bare rejste sig selv, mens han holdt den. 

"Det gør ikke noget, lad os nu bare komme af sted." Han slap min hånd, og lage den på min hofte i stedet for, og skubbede mig blidt hen imod scooteren. 

Jeg så en bil ud af øjenkrogen, som jeg satte mig på scooteren, bag ved ham, men tænkte ikke mere over det, før døren ind til huset åbnet. Jeg kastede et blik tilbage, som han startede scooteren, og så en mand stå med et par pizza bakker, samt en forbløffende mand i døren, der stirrede på mig. Og så kørte vi afsted. 

Jeg klemte mig ind til ham, mens vi kørte. Det var lidt akavet, men jeg var mere bange for at falde af. Jeg havde aldrig kørt på scooter før. 

Efter vi havde kørt lidt, rastende en bilmoter i baggrunden.  Jeg kunne fornemme Marco frygtet det samme som mig, at blive forfuldt. Vi svingede op af en lille vej og i mørket, kunne man se bilens forlygter. Vi svingede ned af en endnu mindre vej, og de fulgte stadig efter os. Vi blev jagtet

Han gasset op og vi kørte ind i mellem to butikker. Han hoppede af, og udenvidere gjorde jeg det samme. Han træk mig hen til den ene side - den mørke af dem - af en stor skraldespand. Jeg presse mig op af væggen og hans stille sig foran mig, så tæt at jeg kunne dufte hans pebermynte ånde.

Som vi stod der, i skjul, blev verden helt stille og tiden gik meget langsomt. Jeg kiggede op i hans øjne, og tænkte på om han kunne mærke mit hjerte, som var ved at hoppe ud af min brystkasse. Jeg holdt vejret, i forsøg på at få mit hjerte mere rolig, men også for at være så stille så muligt. 

Jeg kunne høre nogen skridt kommen hen imod os. Mit hjerte gik amok. Marco lænde sig endnu tætter ind imod mig, så vores pander mødes. En lys kegle fra en lommelygte ramte os. Mit hjerte hoppede et slag over.  Med få beværgelser, tog Marco med den ene hånd, mig om livet, og med den andet en pistol fra hans bælte, og pressede imod min hoved. Jeg stivert i panik. Så råbte han:

"Rør mig og hun dør!" Han pressede pistolen endnu hårde imod mit hoved. Mine blik flakkede fra de beroligne mænd fra Elat, til Marco. Jeg havde fuld og fast stolet på ham, og nu truede han med at slå mig ihjel. Hvor var det dumt af mig at tro på ham. Han vil ikke andet, end at havde de ønsker, fra den gud. Jeg kunne ikke stole på nogen her.

"Rolig nu, gør nu ikke noget dumt..." Jeg forstå ikke hvorfor de sådan prøvet på at berolig ham. Det kunne vel enligt være lige meget, om jeg var død eller i live. "..Lad os forhandle." Det generet mig ikke så meget, som det burde, at blive tiltalt som en ting, men det gerneret mig mere, at jeg virkelig stolende på ham. Hvor var det dumt! 

"Okay."Startede Marco ud. "Jeg skal være sammen med hende 24/7. Ikke et minut fjerne i hende fra mig. Jeg skal være hvor hun er! og hvis i skader mig, dør hun." De nikkede og så var aftalen i hus. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...