The Key

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2014
  • Opdateret: 4 mar. 2015
  • Status: Igang
16 året Alina bliver draget ind i en krig mellem 2 gruppen, som i genrationer har ledt efter deres nøgle, da hun pludselig vågner op, en normal sommer dag, med en tatovering, som kun er begyndelsen..

2Likes
0Kommentarer
674Visninger
AA

12. Den Sidste Gang

Den kolde friske sommerbrise fra Libanon's hav ramte mig, som jeg sad i vinduet på vores hotelværelse, og spejlet ud over horisonten. Jeg kunne se den gamle forfalde sø-slotruin, hvor ritualet, skulle finde sted, ligeså snart jeg havde fået det sidste mærke. 

Min krop var fyldt op til bristepunktet, med alverdens mærkelige følser. Glæde, for nu var det snart over, og alt ville blive som før. Magtfulde, da uden mig, ville intet af dette havde været muligt. Skyld, over jeg bare havde forladt mine forælder og venner, uden at sige noget. Sogn, over jeg måske aldrig skulle se Marco igen. 

Jeg følte jeg kunne gøre alt i hele verden, men noget blev ved med at holde mig tilbage. Jeg lod den stille nattehimle berolige mig, og skabte billeder ud af stjerner, som jeg  ventede på at Marco skulle komme tilbage, fra et planlægnings møde sammen med Elat Gruppen.

Han bankede forsigtig  på, enden han gik ind. Hans smil beroliget mig mere, end stjernerne gjorde. Så længe han smilte, var der intet at være bange for. 

"Så er alt på plads.Nu mangler vi bare det sidste mærke."   Mit smil forsvandt, da tanken om, dette måske var sidste gang vi var sammen, kom. Hans smil forsvandt med det.  Han kom hen til vinduet, ved mig, og tog min hånd. "Hey, hvad så?"  Jeg sukkede enden jeg svaret:

"Det er bare..." Jeg lod mig svømme i hans blik, et øjeblik, før jeg fortsatte. "Hvad skal der ske, når alt det her er over?" Han forsøgte at opmuntre mig, med et smil.

"Det ved jeg ikke." Han slap min hånd igen, og var på vej væk, men jeg nået at stoppe ham ved at råbe vent på en desperat måde 

Han vendte sig om, og så på mig. "Der er en sidste ting jeg vil, enden vi går hver til sit." Jeg stillede mig forsigtig hen foran ham. Et sus gik igennem min mave, som jeg kiggede op i hans kanel brune øjne, og tog mine arme omkring hans nakke.  Han kunne fornemme hvad jeg ville, men lod mig alligevel tage mig god tid. Jeg nærmet mig langsomt, men da mine læber møde hans, tog han over, og det blev et mere intenst kys, end jeg havde forventede. 

Det blev til endnu et kys, efter et mere kys og vores kroppe kom tættere og tættere sammen. Glæde og lyst flød rundt i min krop, inden en smertefuld stikken, afbrød det hele, og jeg udbrød smertefuld hyld. Marco fløj straks væk. Jeg tog mig til min arm. Jeg kendte denne smerte og hvad den førte med. Marco åndet lettede ud, da han opdagede det ikke var ham, der havde gjort mig ondt. 

Smerten blev voldsommere, meget hurtigere end før. Jeg tog mig til håndledet i smerte, derefter faldt på knæ og videre ned på gulvet. Jeg lå på gulvet og vred mig i smerte, forsøgte at presse skrigene væk. Smerten fortog sig heldigvis også hurtigt, men jeg lod stadig lammet på gulvet, badet i sved og tåre løbene ned af kinderne. 

Marco satte sig ned, ved siden af mig, og undersøgte mærket. Han havde et skræmt udtryk i ansigtet. Jeg så på mærket. Det var en lang streg med 3 streger for oven og kun en lille tom plads for neden.  Mærket sagde mig intet, så jeg vente mig mod Marco, før at få svar. 

"Løb" Han fik mig op på benene og skubbede mig hen imod døren, men jeg nægtet at gå, for jeg fik svar. 

"Nej hvad." Jeg satte hælene i bund og vendte mig om imod ham. Jeg kunne se panikken i hans øjne. Det kunne umuligt være godt.

"Du kan godt huske det sidste mærke, var hvilken offer gave Mother Goddess ønsket sig?" Jeg nikket, da jeg var for lammet til at svare."Hun ønsker sig nøglen."  Med andre ord: mig


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...