The Key

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2014
  • Opdateret: 4 mar. 2015
  • Status: Igang
16 året Alina bliver draget ind i en krig mellem 2 gruppen, som i genrationer har ledt efter deres nøgle, da hun pludselig vågner op, en normal sommer dag, med en tatovering, som kun er begyndelsen..

2Likes
0Kommentarer
673Visninger
AA

2. De Sorte Linjer

Duften af frisk-slået græs og den varme sommer sol vågnet jeg op til. Jeg smilet til mig selv i spejlet, som var det første jeg så, da jeg satte mig op i min seng. Jeg tog mine briller op fra bogen, som jeg læste i i gåraftens.  Som jeg sad og studeret mig selv i spejlet, kørte jeg min hånd ned langt min højre arm, men stoppede op da jeg ramte et øm punkt omkring min håndled. 

Jeg kørte tommelfingeren over det sorte mærke, der på mystiskevis var dukket op, på indersiden af mit håndled. Det var en cirkel med en plus inde i midten. Jeg lod mig ikke bemærke af, at de sorte linjer ikke sad ovenpå min hud, med inde i mit hud, som var de tatoveret der ind, før jeg gik hen på badeværelset, og prøvedet på at vaske dem af. Jeg kigget frustreret på det. Hvad er det dog?

Jeg besøgte både min søsters og brors værelse, for at få svar, om de havde kendskab til den mærkelig cirkel på min arm, men uden held. De sov begge, og jeg ønskede ikke at vække dem. Jeg tog mit tøj på og gik ned på Sunset, hvor jeg havde lovet at mødes med min ven, Jess

 


 

Hun greb min arm, som jeg var ved at tage en bid af min sandwich, så jeg nær tabte den.  Hun kørte hendes varme tommelfingere over mit mærke. 

"Hvornår har du fået en tatovering?" spurgte hun med rynkede bryn, og ansigt der højt og tydeligt sagde:Hvorfor har du ikke fortalt mig det?

"Tja, jeg tror ikke rigtig du vil tro på mig, hvis jeg sagde det.."Hun sendte mig et dræberblik."Okay, okay. Jeg vågnet op med det." Hun kigget skuffet og vred på mig. 

"Du kan bare sige, hvis jeg ikke må vide hvorfor du har fået det." Jeg skulle lige til at forsvare mig selv, som en høj dreng kom hen til vores bord. Hans mørke hår hang løs hen over hans pande og hans kanelbrune øjne smilede til mig.

"Hey, jeg kunne ikke undgå at høre jeres skænderi." Jeg havde slet ikke bemærket, at vi havde hævet vores stemmer. Jeg blev en smule pinligt berørt over det, især da han faktisk var ret tiltrækene.

"Ej det må du virkelig undskylde, vi skal nok dæmpe.." Han afbrød mig og stillede et meget mærkelig spørgsmål, af han var en total fremmede. 

"Må jeg se din tatovering." Jeg kunne ikke engang svare af forbløffelse.Jeg ragte bare min hånd til ham. Efter han havde nær studeret den, sende han mig til skræmmende, mens også intenst, blik og derefter gik, uden at sige noget. Jess og jeg sendte hinanden et blik, der tydeligt sagde: Okay, det var mærkeligt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...