A Vampire Servants Destiny

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2014
  • Status: Igang
For 1000 år siden blev verden overtaget af vampyrer, Megumi er en af de få tilbageværende mennesker, og dømt til at leve i lidelse, tvunget til altid at bære skammens farve - rød. Men på hendes 15-års fødselsdag da hun skal have drukket sit blod af en fuldblodsvampyr, Gin, tager han hende til sig i stedet - trods sin ambivalente perrsonlighed. Uden at vide det bryder Megumi nogle regler som kan koste hende livet, og da der bliver fundet ud af det må hun og Gin flygte til et koldt sted langt væk. Megumi møder en ny ven, Yuuzan, som hader sig selv og sin brutale natur, og Megumi opdager chokerende ting om både hende selv, Gin, Yuuzan og om den verden de lever i. Men der er stadig så meget som ingen af dem ved endnu.

6Likes
1Kommentarer
493Visninger
AA

15. SÅ gammel?

Da Gin og jeg havde fundet os til rette i sofaen på det værelse Masaru havde givet os – og som lignede Gins gamle værelse på en prik, bare med hvide møbler og vægge i stedet, måtte jeg altså vide noget.
’Gin? Hvor gammel er du egentlig?’ Gin grinede lidt.
’Gæt’ han kunne jo være alt fra 200 til 2000 år, endda ældre.
’500 år?’ spurgte jeg.
’Hvis du skal starte så lavt kan jeg lige så godt fortælle dig det, jeg er 9723 år’ jeg stirrede måbende på ham, og tænkte på hvor gammel det mon så gjorde Jiou.
’Hvorfor skal du så gå i skole – ved du ikke alt?’ jeg tænkte på Takeshi og Jiou, de var vel teoretisk set på samme alder som Gin i den forstand – og Masaru også for den sags skyld, men de virkede meget mere voksne – og gik ikke i skole.
’Jeg skal ikke gå i skole, men for mig er det vigtigt at kende til mine forfædres historie, og jer menneskers historie også, som vampyr kan man vælge at forlade skolen når som helst, så længe man består en test med spørgsmål i forskellige kategorier’ jeg tror ikke jeg frivilligt kunne tage i skole, det der med at sidde stille og lytte i flere timer, det var bare ikke mig, medmindre det selvfølgelig var Gin jeg skulle lytte til – og se på.
’Hvor længe har vampyrer så eksisteret?’
’De første spor af vampyrer er blevet vurderet til at være 500.000 år gamle, omkring samme tid som man fandt de første tegn på Homo Sapiens eksistens’ jeg havde altid troet at mennesket kom længe før vampyren.
’Findes der så vampyrer på 500.000 år?’ Gin grinede lidt, måske syntes han jeg var dum.
’Nej, det er en uddød race. Der findes dog nogle vampyrer som ikke ved hvor gamle de er, man betegner dem som fuldblod da de kan få børn, men de har ingen evner’, jeg kunne ikke dy mig. ’Evner? Som når du tænder ild?’
’Ja blandt andet’ nu var Gin selv ude om det, når han svarede mig så pænt måtte jeg udnytte chancen til at få mere viden ud af ham.
’Findes der andre evner?’
’Ja, men kun fuld- eller – halvblodsvampyrer besidder dem, man bliver født med evnen til enten at kunne styre, vind, vand, ild, eller jord, deraf navnene på slottene’ jeg ville virke dum hvis jeg spurgte, men Gin så mit undrende udtryk.
’Castrum Ignis, ild slottet?’ så gik det op for mig, det måtte være latin.
’Så du boede på Castrum Ignis fordi du kunne kontrollere ild? Er det derfor man ikke normalt overfører elever?’
’Så er du alligevel ikke helt dum Megumi’ sagde Gin og blinkede med det ene øje til mig.
’Det er bare en gammel.. tradition kan man vel kalde det, det er ikke fordi at undervisningen er anderledes – der er faktisk ikke noget der er anderledes, men sådan er det bare’
’Hvad betyder Ventus så?’
’Vind’ gad vide om det var derfor Castrum Ventus var bygget helt heroppe i bjergene, fordi der var meget vind?
’Men Gin, hvordan kan du så smække og åbne døre?’
’Det er noget alle vampyrer kan, der er ikke fundet nogen forklaring, se endnu en grund til jeg går i skole, hvis nu de fandt grunden ville jeg være en af de første til at vide det’
’Men det er vel lige meget om du ved hvorfor du kan gøre det – det ændrer jo ikke på evnen’. Jeg kunne godt se at det var tid til at stoppe, han var ved at blive irriteret, så jeg lod den sidste sætning hænge i luften og gik ind i soveværelset. Det store mahogni skab var placeret mod væggen til højre, det absurd store spejl på samme væg som døren, dobbeltsengen midt i rummet med tilhørende natbord og vinduet på væggen til venstre – det var en tro kopi af værelset hjemme på Ignis, måske lidt mindre rodet.
Jeg kunne høre at det bankede på døren, men jeg ville lade Gin om det, lige nu ville jeg godt finde noget varmt tøj, her var så koldt at det dampede når jeg trak vejret. Jeg gik over og trak i lågen til klædeskabet, den var strammere end klædeskabet jeg var vant til så jeg måtte hive en gang til, da skabet åbnede spredte en blomster aroma sig, jeg kendte den duft, den var i det sæbe der var blevet brugt når det skulle vaskes tøj, som selvfølgelig var os menneskers job. Til mit held var skabet fyldt op med tøj, på den venstre side lå bunkevis af pænt foldet tøj, og i højre side hang der bøjler med glatte bukser, jakkesæt, kjoler og jakker, selvfølgelig intet i farven rød, det virkede underligt at der bare sådan stod et fyldt klædeskab, med tøj til både mænd og kvinder, men jeg frøs for meget til at tænke videre over noget som helst så jeg rakte ud efter den jakke der så mindst ud og fik den på i en fart, den føltes kølig på huden, men det skulle nok ordne sig.
’Hurtig levering, kan du hænge den her ind?’ spurgte Gin der havde sneget sig op bag mig, men jeg var for vant til ham til at blive forskrækket. Jeg tog bøjlen ud af hans hånd og hængte den skoleuniform ind der lignede hans forrige på en prik, bortset fra det hvide slips, og stoffet virkede også tykkere.
’Kan vampyrer fryse?’ bare det her sidste spørgsmål, det kunne han vel onde mig.
’Ikke i teorien. Men kulden påvirker vores krop, ligeså vel som varmen, vi bliver svagere’ der var faktisk mange flere svagheder ved vampyrer end man skulle tro, jeg kom i tanke om bogen, hvad havde Gin kaldt den.. Hiraoka slægtens bog? Den måtte indeholde vampyrers svagheder, den var tydeligvis skrevet af en der godt ville udrydde vampyr racen, jeg ville ønske at jeg havde læst videre i bogen, ikke for at skulle slå nogen ihjel, men det kunne bare være rart ikke at skulle føle sig så svag, langsom og klodset hele tiden, det ville være rart at vide at Gin også havde fejl, så ville jeg ikke føle mig så uværdig til hans kærlighed.            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...