A Vampire Servants Destiny

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2014
  • Status: Igang
For 1000 år siden blev verden overtaget af vampyrer, Megumi er en af de få tilbageværende mennesker, og dømt til at leve i lidelse, tvunget til altid at bære skammens farve - rød. Men på hendes 15-års fødselsdag da hun skal have drukket sit blod af en fuldblodsvampyr, Gin, tager han hende til sig i stedet - trods sin ambivalente perrsonlighed. Uden at vide det bryder Megumi nogle regler som kan koste hende livet, og da der bliver fundet ud af det må hun og Gin flygte til et koldt sted langt væk. Megumi møder en ny ven, Yuuzan, som hader sig selv og sin brutale natur, og Megumi opdager chokerende ting om både hende selv, Gin, Yuuzan og om den verden de lever i. Men der er stadig så meget som ingen af dem ved endnu.

6Likes
1Kommentarer
501Visninger
AA

9. Opdaget et forbudt sted

Jeg stod bare og stirrede på døren, jeg tænkte mit udbrud igennem og lod mig så falde ned på gulvet.
’Hvad har jeg gjort’ hviskede jeg til mig selv og begyndte at græde endnu mere, nu havde jeg lige sat mit eget liv på spil, hvad hvis Gin kom til at hade mig, hvad hvis han sender mig tilbage til cellen?
’Undskyld, undskyld, undskyld’.
 Jeg hviskede så lavt at jeg dårligt nok kunne høre mig selv. Hvem troede jeg lige jeg var? Jeg er jo et menneske! Det er min pligt at opfylde et hvert ønske fra en hver vampyr, og så vælger jeg at forråde den eneste vampyr der rent faktisk så mig som lidt mere end bare et menneske, hvad så hvis Gin var ligeglad med mit liv, jeg ville hellere leve 3 uger hos ham end jeg ville leve 10 år i den grå kolde celle jeg var opvokset i. Det ru tæppe gned sig op ad min kind, det var blevet koldt og vådt af mine tårer, og den lille smule lys skar ind i mine pupiller selvom mine øjne var lukkede, jeg ville ønske at jeg bare kunne dø nu, det ville spare mig for smerten.
’Hvad har vi her?’ sagde en mandestemme fra et sted i rummet.
 Jeg kiggede op og genkendte den unge vampyr fra skolen, hans orange hår var ikke til at tage fejl af.
’Hvad laver et menneske her?’ spurgte en anden stemme.
Jeg rejste mig hurtigt op, tørrede tårerne af min kind, og bukkede så for begge vampyrer.
’Jeg var på vej til at gå Master’ sagde jeg og rettede mine fødder mod døren der nu stod åben, jeg begyndte at tage hurtige skridt, jeg havde aldrig været alene med andre fuldblodsvampyrer end Gin, han var den eneste der gjorde mig tryg. Lige før jeg nåede døren smækkede den hårdt i og den orangehårede vampyr stod foran mig.
’Giver du ikke en lille smagsprøve?’ spurgte han mig, men jeg kunne se i hans øjne at mit svar var ligegyldigt.
Jeg begyndte at gå bagud mens jeg huskede på de ord Gin havde sagt, ’du tilhører mig, jeg vil ikke have at en anden vampyr nogensinde nærmer sig dit blod, forstår du det?’, jeg ville være tro mod Gin, men jeg kunne umuligt kæmpe imod to fuldblodsvampyrer alene, jeg stødte ind i den anden vampyr, nu var jeg mig fanget, han tog fat i mine håndled, mens den anden vampyr, fejede mit hår til siden og uden tøven satte sine hugtænder i min hals, jeg skreg af smerte og uvilje, jeg prøvede at løsrive mig fra det jerngreb jeg blev holdt i, men jo mere jeg strittede imod jo værre blev smerten, hugtænderne borede dybt ind i min hud, jeg skreg stadig og begyndte at græde endnu engang, vampyren bag mig strammede grebet om mine hænder og jeg mærkede ham læne sig tættere mod mig, og så sad hans hugtænder i den anden side af min hals, jeg prøvede at trække mit hoved væk så hårdt jeg kunne, men det resulterede kun i at den orangehårede vampyr tog hårdt fat om min hals, lige over der hvor hans ene hugtand stadig sad i min hals, men jeg stoppede ikke med at kæmpe imod, jeg prøvede med hele min krop, men deres styrke var umulig at overvinde, jeg begyndte at føle mig svimmel og øm i hele kroppen, hvis de ikke snart stoppede, ville jeg dø, jeg prøvede at sige stop, men ordet kom aldrig over mine læber, jeg var for svag, jeg kunne ikke holde mig selv oppe, mine muskler blev komplet afspændte og jeg drattede om og ramte så gulvet. Alt snurrede rundt i mit hoved, jeg kæmpede for at holde mine øjne åbne, men de gled i og så blev alt sort.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...