A Vampire Servants Destiny

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2014
  • Status: Igang
For 1000 år siden blev verden overtaget af vampyrer, Megumi er en af de få tilbageværende mennesker, og dømt til at leve i lidelse, tvunget til altid at bære skammens farve - rød. Men på hendes 15-års fødselsdag da hun skal have drukket sit blod af en fuldblodsvampyr, Gin, tager han hende til sig i stedet - trods sin ambivalente perrsonlighed. Uden at vide det bryder Megumi nogle regler som kan koste hende livet, og da der bliver fundet ud af det må hun og Gin flygte til et koldt sted langt væk. Megumi møder en ny ven, Yuuzan, som hader sig selv og sin brutale natur, og Megumi opdager chokerende ting om både hende selv, Gin, Yuuzan og om den verden de lever i. Men der er stadig så meget som ingen af dem ved endnu.

6Likes
1Kommentarer
488Visninger
AA

12. Motelbesøg

Vi var kørt ind på et motel, Gin havde kørt så længe han kunne, men solen gjorde ham svag. Jeg ventede i bilen på at han hentede mig, jeg lod mine øjne glide hen over bjergtoppene i horisonten mens jeg tænkte på hvordan mit liv havde ændret sig fra det ene øjeblik til det andet, det ene sekund var jeg bare som alle andre mennesker, bare næring, der kun akkurat skulle holdes i live, det næste sekund er jeg flygtet fra mine vante rammer med en vampyr som jeg er forelsket i, og kun gør det her for at redde mit liv. Jeg hørte en let banken på ruden, det var Gin der gjorde tegn til at jeg godt kunne komme ud nu, jeg greb fat om den lille taske og steg ud. Regnen silede stadig ned, men det virkede ikke så slemt når solen skinnede, som Gin stod der i regnen var det tydeligt at han ikke var et menneske, intet menneske ville kunne så smukt, nærmest skræmmende smukt, og slet ikke hvis deres hår var klistret fast til ansigtet og deres tøj helt gennemblødt. 
Gin kiggede dårligt nok på mig, men jeg vidste godt at det bare var for at intet skulle virke mistænkeligt, Gin gik som sædvanligt et par skridt foran mig, og lidt længere borte, i skyggen, stod en vampyr der så ud til at vente på os, hans øjne glødede, de var helt røde, og en lille stråle fra solen havde banet sig vej til hans hvide hugtænder, så de lyste op så kraftigt at jeg måtte knibe mine øjne lidt sammen, jeg følte mig ikke utryg ved situationen, jeg var vant til at blive nidstirret med glødende øjne, men denne gang var jeg også med Gin, jeg ved at han ikke ville lade andre drikke fra mig. Nu hvor jeg tænkte over det måtte Gin også snart have brug for noget næring, jeg fik ondt i de 4 sår på min hals ved tanken, og jeg nussede stille mit eget håndled der hvor det var sort.
Vi blev ført ind i et lille rum som mindede mig ubehageligt meget om min gamle celle, bortset fra at det her rum var fyldt med orange og brunt stribede møbler, en dobbeltseng, en to personers sofa, et lille bord og en reol, det var alt, og så var der en lukket dør, der sandsynligvis førte til badeværelset. Vampyren med de stadig glødende øjne overrakte nøglen til Gin, Gin kiggede på mig.
’Gå ind’
’Tak’ jeg måtte hellere være høflig nu når der var andre vampyrer til stede, vampyren kiggede underligt på mig, og pludselig kom jeg i tanke om det.
’… Master’ nåede jeg at tilføje, og fjernede det mistænksomme udtryk fra vampyrens ansigt. Jeg ventede med at smide mig på sengen til Gin havde lukket døren, jeg lå på ryggen og så på min brystkasse dækket af små perler af vand køre op og ned i et behageligt tempo. Gin trak i en glat bevægelse sin bluse op over hovedet og smed den bagover så den lige præcis ramte ryglænet på sofaen, og lagde sig ved siden af mig, hans muskuløse overkrops våde overflade skinnede smukt i det svage lys der kom igennem de gamle gardiner.
’Du burde få dit våde tøj af’ han havde ret, nu var et dårligt tidspunkt at blive syg på.
’Jeg har ikke jo ikke noget at skifte med’, Gin smilede og hævede sit øjenbryn.
’Så må du jo bare være nøgen’ jeg tog fat i hjørnet af puden under mit hoved og smed den i hans ansigt mens jeg grinede.
’Nu driller du’ sagde jeg og rejste mig i et forsøg på at virke fornærmet.
Jeg var ude på det lille toilet, og fumlede rundt i mørket, alt lys var lukket ude, jeg stod bukket og mine arme svævede frit i rummet i håbet om at støde ind i et toilet, det lykkedes ikke. Jeg skiftede taktik, hvis nu jeg gik helt ind langs væggen måtte jeg jo støde in i et eller andet. Jeg satte mine hænder på nogle iskolde fliser der gav mig kuldegysninger, jeg kunne mærke de små knopper brede sig fra mine arme, helt op til min hovedbund, og så ned til mine tæer. Jeg tog langsomme museskridt mens jeg kørte mine hænder hen af de kolde fliser, og så stødte mine bare skinneben ind i toiletbrættet. Jeg fangede i første hug brættet og da jeg slog det ned gav det et lidt for højt brag, jeg for sammen, og med lukkede øjne satte jeg mig på toiletbrættet, der var ingen grund til at have dem åbne nu det alligevel var mørkt, det var aldrig til at vide hvilke grimme og chokerende syn der kunne komme ud af intetheden.
Jeg lynede lynlåsen på min kjole forsigtigt ned i frygt for at den skulle sætte sig fast i min hud, det var trods alt en gammel kjole nu, hvis det havde været en bil ville den være rusten, jeg fik den her kjole da jeg var 12, det vil sige for 3 år siden, ikke så underligt at den stumper sådan. Jeg lettede mig lidt fra sædet som jeg trak kjolen over hovedet, jeg rakte ud efter det håndklæde jeg smidt lige inden for døren, ja det var jo et vidt begreb nu. Jeg kørte mine fødder rundt på gulvet og fik fat i det overraskende bløde håndklæde, et lille grin undslap som jeg prøvede at løfte håndklædet med mine tæer – det gik ikke.
Jeg viklede det store håndklæde om min blege krop som stadig var iført undertøj, det ville vel tørre hurtigt, og hvis ikke måtte jeg overleve, Gin fik ikke sin vilje, jeg måtte beholde bare lidt tøj på. Jeg bevægede forsigtigt mine fødder fra det kolde fliseunderlag til det varmere bløde gulvtæppe.
’Din tur’ sagde jeg til Gin samtidigt med at jeg holdt ualmindeligt godt fast der hvor jeg havde bundet mit håndklæde sammen. Kjolen i min hånd var drivende våd, jeg lagde den pænt over ved siden af Gins sammenfoldede bluse på sofaryggen, nu jeg var i gang foldede jeg også Gins bluse ud. ’Tak’ lød det fra ham lige inden han lukkede badeværelsesdøren i. Jeg fjernede det tunge orange sengetæppe fra den brede dobbeltseng, og foldede det pænt sammen, jeg kravlede op i sengen og trak den lette dyne uden betræk helt op til ørene, en fjer kildede mig på kinden, jeg pustede let til den og så løsrev den sig det sidste stykke fra det næsten usynlige hul i dynen og fløj op i rummet. Gin som var tilbage fra badeværelset kun med et håndklæde om livet, tog elegant fat om fjeren, kyssede den stille og satte den så i flammer.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...