A Vampire Servants Destiny

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2014
  • Status: Igang
For 1000 år siden blev verden overtaget af vampyrer, Megumi er en af de få tilbageværende mennesker, og dømt til at leve i lidelse, tvunget til altid at bære skammens farve - rød. Men på hendes 15-års fødselsdag da hun skal have drukket sit blod af en fuldblodsvampyr, Gin, tager han hende til sig i stedet - trods sin ambivalente perrsonlighed. Uden at vide det bryder Megumi nogle regler som kan koste hende livet, og da der bliver fundet ud af det må hun og Gin flygte til et koldt sted langt væk. Megumi møder en ny ven, Yuuzan, som hader sig selv og sin brutale natur, og Megumi opdager chokerende ting om både hende selv, Gin, Yuuzan og om den verden de lever i. Men der er stadig så meget som ingen af dem ved endnu.

6Likes
1Kommentarer
500Visninger
AA

3. Har du aldrig brudt en regel?

Gin Katemura gentog jeg i mit hoved, jeg kunne ikke lade være med at smile bare lidt, han er den første person som nogensinde har været den mindste smule rar mod mig. På grund af hans forblændende skønhed havde jeg et øjeblik glemt de regler som hele min eksistens er bygget op omkring, jeg skal jo tilbyde ham mit blod. Jeg kom på benene, fjernede langsomt håret fra min hals og lagde hovedet på skrå.
’Master, vær så venlig at drikke mit blod’, han kiggede på mig med et stift blik, og med en hurtig bevægelse stod han lige foran mig, han smilede så meget at hans hugtænder var helt blottede, først nu begyndte hans øjne at gløde.
Jeg kneb øjnene hårdt sammen og forberedte mig på den velkendte smerte. Det eneste jeg kunne høre var mit eget tunge åndedrag, og så mærkede jeg Gins varme læber mod min hals, og langsomt borede de to sylespidse genstande sig ind i min tynde hud, jeg havde lyst til at skrige, men bed i stedet mine tænder hårdt sammen, smerten bliver værre for hver gang man får drukket sit blod, jeg er endda blevet for gammel til at få lov til at hele før jeg skal drikkes af igen. En tåre klemte sig ud gennem min øjenkrog og løb ned ad min kind, et øjeblik havde jeg troet at han ikke ville gøre det, at Gin faktisk var anderledes, at han havde ondt af mig, men jeg fik altid de forkerte førstehåndsindtryk, som for alle de andre monstre er jeg intet andet end mad. Gin trak sig væk fra min hals, jeg kiggede på ham og alt jeg kunne se denne gang var et blodtørstigt monster, rødglødende øjne, glimtende hugtænder og ansigtet smurt ind i blod- mit blod. Jeg pressede min hånd mod de to blødende sår.
’Tak Master’ jeg bukkede.
Da jeg kiggede op igen var Gin allerede væk, jeg turde ikke bevæge mig, jeg skulle adlyde alle ordre fra en vampyr på et hvilket som helst niveau.
Indenfor få minutter dukkede Gin op igen, han stod i døråbningen til et rum ved siden af det værelse jeg var i, han lignede ikke længere et blodtørstigt monster, hans dybe røde øjne var tilbage, og hugtænderne skjult bag hans bløde læber, han mindede mest af alt om en prins. Gin holdte en kjole frem.
’Tag den på’
Jeg så nærmere efter, kjolen var sort.
’Men Master, det er en forbudt farve for mig’ prøvede jeg at sige så sødt jeg kunne.
’Har du aldrig brudt en regel?’
’Det ville koste mig mit liv!’ kom jeg til at råbe lidt for højt, Gin sendte mig et ufølsomt blik
’Tag den på’ sagde han endnu engang.
Denne gang turde jeg ikke andet end at adlyde.
’Ja Master’.
Da jeg havde fået kjolen på beundrede jeg den i det store spejl på væggen lige ved siden af døren ind til det rum hvor Gin sad og ventede på mig, det var første gang jeg havde en anden farve end rød på, hvis det blev opdaget af andre vampyrer ville jeg blive dræbt på stedet. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren, selvom der var mørkt kunne jeg tydeligt se et lille smil brede sig på Gins læber.
’Du ligner hende sådan’ hviskede han.
Han gik hen til mig, bukkede sig ned og hviskede mig i øret.
’Fra nu af er du min helt personlige tjener, og du skal gøre alt hvad jeg beder dig om’.
Jeg spærrede øjnene op og stivnede, hvad indebar det?
’Vi må jo ikke glemme din straf’
Inden jeg nåede at se mig om havde Gin et hårdt greb om min arm og så borede han hurtigt sine hugtænder ind i mit håndled, jeg var ikke forberedt, så jeg skreg, smerten var ulidelig, jeg begyndte at hulke, jeg ville så gerne bede ham om at stoppe, men det ville få mig slået ihjel. Han blev ved med at suge, alt begyndte at blive sløret og jeg blev svimmel, det eneste jeg kunne se var et par lysende røde øjne, og så blev alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...