To hear soundless [Harry styles fan fiction]

Gemma og Harry er tilbage i et helt nyt kapitel af deres liv.
Gemma og Harry har aldrig været lykkeligere, alt går som det skal lige indtil den dag hvor Gemmas liv begynder at eksplodere, som om at hendes far inde fra spjældet kan styrer hendes liv, smadrer det itu og gøre hende ligeså utryg som når hun var i hans varetægt.. Gemma bliver aldrig Gemma som hun engang var for Harry, Toby og hende selv.

Alt for Gemma og Harry ramler sammen for good da det banker på hoveddøren.. Hendes fortids fejl hjemsøger hende og spøgelset er ikke usynligt.

Alt går ned af bakke i "To hear soundless".. Følg med hvis du tør at se hvad der sker med Gemma og Harry..

18Likes
20Kommentarer
376Visninger
AA

3. Kapitel 1 - Hauting me


Harrys synsvinkel

Jeg slog mine øjne op, det smukkeste syn ramte mig. Gemma lå som en sovende engel mod puden, alt ved hende var perfekt, trods fortiden var hun stærk, alt det der skete gjorde stadig ondt indeni, bare at kigge hende i øjnene gjorde ondt, tanken omkring alt det der havde ramt hende, alt det der havde ramt os gjorde ondt, men vi lader fortiden være fortid og fremtiden være fremtid.

Jeg rejste mig op, jeg var stille, jeg ville ikke løbe den risiko at vække hende, vækket jeg hende ville jeg blive smadret med en pude og skældt ud på, alt det kun fordi at jeg vækket hende. Ingen ville løbe den risiko, ikke engang mig. Jeg kunne lave den lækreste morgenmad til hende, måske pandekager, præcis som jeg plejer, hun elsker mine pandekager, det ville bringe et kæmpe smil på hende læber, måske jeg kunne stjæle et kys.

Tro det eller ej men jeg har lært så meget hjemmefra, mor Anne har lært lille mig at lave pandekager, det er det eneste morgenmad jeg kan finde ud af at lave, for ikke at nævne mad. Jeg gik mod køleskabet. Der var ikke nok mælk til at lave pandekager, fuck. Ingen mælk, ingen fantastiske pandekager, det skulle ikke ødelægge vores morgen, jeg var sikker på at den nærmeste tank havde noget mælk, hvis jeg var heldig. Jeg skrev en seddel og lagde den på bordet, hvis hun nu vågnede og tænkte hvor er Harry, så ville hun vide det hvis hun kiggede på sedlen.  

”Harry?” Lyden af en velkendt stemme fik min krop til at vende sig om. Jeg kiggede direkte mod Toby. ”Toby, hvordan går det?” Jeg lagde mine arme rundt om hans, selvom jeg ikke havde lysten til det, Toby havde løjet for mig, mig som ellers var hans bedste ven. Jeg ved godt at jeg burde være mere vred på Gemma, det var jo hendes ide at lyve overfor mig, men Toby kunne have stoppet hende, han kunne have fortalt mig det. ”Det går helt fint, tak. Hvordan har i det?” Hans ord kom ikke bag på mig, han tænkte på Gemma og ikke mig, jeg var ikke dum. ”Det går fint.” Han sendte mig et smil. ”Jeg må løbe, du må hilse Gemma. Måske vi ses?” Han vendte sig om. ”Sikkert.” Mumlede jeg lidt mod mig selv. Tanken om ham gjorde mig sur, han såret mig virkelig dengang. Jeg ved godt at det er dumt af mig at lyve over for ham og lede ham i fordærv, han troede jo vi var bedste venner, men nej. 


Gemmas synsvinkel

 

Hans mund gav et støn fra sig, hans øjne var begravet i mine. Min krop blev rusket i, mit hoved snurrede rundt. ”Gemma jeg elsker dig, jeg elsker dig mere end du nogle sinde vil forstå.” Hans ord ramte mig. Hvis han elskede mig gjorde han ikke det her ved mig lige nu. ”Slip mig!” Hans greb rundt om mig blev hårdere, hans svedende krop mod min, han kom op i mig, det gav et sæt i min krop. Min lydløse gråd slap ud af min mund. Jeg hulkede, men han hørte intet, John hørte aldrig noget. Mine følelser var usynlige for ham, sådan havde det altid været. ”Jeg hader dig!” Mine ord fløj ud af min mund, de ramte ham hårdt mod hans forfærdelige hjerte der ikke var i stand til at indeholde kærlighed, det eneste Johns hjerte indeholdte var vrede. ”Hold mund Gemma, du er min datter, jeg gør det her fordi at jeg elsker dig.” Jeg spyttede mod hans retning. Det skulle jeg aldrig have gjort, en knytnæve ramte mig på kinden. Jeg faldt mod det hårde stengulv. Smerten overtog alt i min krop.

Jeg vågnede med et sæt. Jeg rystede, jeg svedte. Det var bare en drøm, en af de drømme jeg havde hver eneste nat. Min far hjemsøgte mine drømme, jeg ville ønske at han ikke befandt sig i mine tanker og drømme men det gjorde han, hver eneste dag kom jeg til at tænke på ham. Hver eneste nat kom jeg til at drømme om ham. Drømme om hans lede hænder mod mine. Tanker omkring hvad nu hvis og hvorfor lige mig? Det gjorde ondt. Forstil dig det, forstil dig den smerte det indebar.

Jeg rejste mig op, Harry var allerede stået op, det undrede mig ikke, han stod altid op før mig. Jeg var typen der sov længe, ikke fordi jeg havde lyst til at sove længe, men i de sidste par måneder havde jeg knap nok fået søvn, jeg havde kun grædt i Harrys arme og tænkt på alt og alle.

Jeg gik mod køkkenet, der var fuldstændig stille. En lille seddel lå placeret på køkkenbordet.

Hej babe.
Jeg er lige ude for at hente mælk
Din Harry

Ham og hans mælk, det undrede mig ikke hvis han havde en plan om at bruge den mælk til at lave pandekager, det havde jeg intet imod, Harrys pandekager er nok de vildeste pandekager nogle sinde. Jeg gik mod toilettet, jeg havde brug for et spejl, jeg lignede helt sikkert en klump lort.

Mine øjne var hævede, mine læber var, tørrer og mit hår var uldet. Jeg tog en concealer og plantede en smule under mine øjne, det kunne måske hjælpe på de trætte og alt for hævede øjne. Jeg tog en svag pink læbepomade og plantede på mine tørrer læber og jeg tog en børste og børstede mit uldet hår. Det så en del bedre ud. Jeg lagde børsten fra mig og kiggede mod spejlet. Jeg fik et chok da han stod der bag mig, hans øjne borrede sig ind i mine. ”John?!” Jeg vendte mig om. Han var væk, ingen John. Ikke kun i mine drømme og tanker hjemsøgte han mig, han hjemsøgte mig nu også i mine øjne. Jeg tændte for vandhanen, jeg tog mit hoved ned under det kolde vand. Jeg kiggede igen ind i spejlet, han var væk, han var forhåbentligt væk for altid.

Lyden af et bank der lød på døren fik mig til at grine. Selvfølgelig var det Harry der havde glemt hans nøgle, det er så typisk ham. Jeg løb fra badeværelset til hoveddøren. Tanken om at om få sekunder ville Harrys læber blive lagt mod mine, hans øjne ville skinne lysere end solens stråler. Et smil bredte sig på mine læber da jeg åbnede døren. ”Jeg køber intet ved – ” Jeg stoppede min sætning, mine øjne blev store. Tiden gik i stå, samtidig med mit hjerte. Alle minderne om det der skete røg frem i mig hurtigere end lynets hastighed. Jeg gik fuldstændig i baglås. Hvad fanden lavede han her?

 

fØRSTE KAPITEL, JEG HÅBER VIRKELIG IKKE AT JEG SKUFFER JEG PÅ NOGLE MÅDE! 

I MÅ ENDELIG SIGE TIL HVIS DER ER NOGET I VIL VIDE ELLER IKKE FORSTÅR! 
 

HVEM TROR I DET ER DER STÅR VED HARRY OG GEMMAS DØR? 

//
Beths playground

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...