Hun duede ikke!

Novellen handler om en familie som har problemer. Det er en historie om uretfærdighed og kærlighed til sin familie.

1Likes
0Kommentarer
171Visninger
AA

1. Hun duede ikke!

 

Hun kom gående hen af gaden. Klokken havde slået en gang i det store klokketårn. Hun kiggede på sin telefon. En gammel Nokia, som kun lige kunne ringe og sende beskeder. Digital uret viste 01:04. Hun havde netop fået fri fra sit arbejde. Hun havde været længe væk. Hun småløb helt hen til det næste gadehjørne. Hun skulle til venstre for Netto, og så lige ud. Det tog omkring 30 min. ved gang. Hun ville gerne have ringet efter en taxa, men hendes hoved ville ikke tillade det. Hun skulle spare! En hver krone, som ikke blev brugt på varme, vand eller mad var dyrebar. Hun kunne ikke gøre andet end at gå hele vejen hjem. Hun gik op på 3. etage. Ude på døren stod det lille skilt med navnene på. Navnene, som var blevet skrevet med kuglepen.

 

                                                ________________________________ 

                                                  Dorte & Amanda Kalstrup

                                                ________________________________    

 

Hun fandt nøglen frem, som lå i hendes lille perletaske. Den lille grå nøgle, som hun havde fået af sine udlejere. Med den lille dukke som hendes datter havde givet hende. Lille og hvid. Med to sorte perler som dens øjne. Den havde ingen næse eller mund, kun nogle små røde bukser. Den var helt, helt lille. Helt spinkel. Lige som hendes datter. Men hun synes altid, at dukken smilede til hende med øjnene. Hun stod der og kiggede længe på den lille dukke. Da døren pludselig gav et lille klik fra sig og blev åbnet på klem. Det, der møder hende, var et par små og helt sorte øjne. Helt uskyldige øjne. Hendes datter. "Mor?" sagde pigen helt træt. Hun åbnede døren endnu mere, for at kramme sin mor. I det hun løb hen imod hende, løftede hendes lille hvide natkjole sig ganske kort. Dens helt hvide farve talte sit sprog om, at den var meget gammel. At den var helt forvasket, så man også nemt. "Undskyld jeg vækkede dig skat" hviskede moren helt stille for ikke at vække de andre beboere. "Mor er træt, kom nu går vi ind og putter os igen" hviskede hun og tog hendes datter op i sine arme. Løftede hendes trætte føder og gik ind over dørtrinet. Den lille pige løb ind på hendes værelse, og gemte sig under sin dyne. Det var et ritual, at moren kom ind og læste en historie op for hende. Imens gik moren ind på sit værelse. Tog sit arbejdstøj af, og hentede bogen. Da hun tråde ind i sin datters rum, kunne hun se, at lyset i datterens øjne, var stærkere end lampens lys. Så meget elskede hun at få læst historier op, Moren satte sig på sengen og begyndte hvor de var sluppet sidst.

" Lad kun verden sige: Hun duede ikke!"  afsluttede moeren. Da hun kiggede på sin datter, kunne hun se, at hun var faldet i søvn. Hun smilede for sig selv. Tog bogen og gik ud i køkkenet. Da hun åbnede køleskabet, var det der mødte hende ikke andet end et tomt et. Ud over den lille leverpostej, som lå og var halv muggen på nederste hylde. Hun kiggede på klokken. 01:53. Hun kunne altid købe ind i morgen. Man hun skulle på arbejde i morgen. Tideligt, alt for tideligt. Hun tog tøjet af og lagde sig i sengen. Træt og udmattet over alle hendes opbrugte kræfter, lagde hun sig til at sove.                                                                                       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...