Who is Louis Jackson?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Kan man være bang og forelsket i samme person? Ja det spørgsmål har vores hovedperson Louis Tomlinson stillet sig selv mange gange, men er kommet frem til, at ja det kan man godt, fordi det har han mærket på egne krop. Igennem hele hans High school tid blev han groft mobbet af sin store kærlighed og frygt rigmands sønnen Harry Styles og hans slang. Men hvad de ikke viste var, at bag den nervøse og bange facade gemmer, der sig en yders intelligent og meget dygtig Teenages agent med uncover navnet Louis Jackson. Fire år sener får Louis et job, som han ikke er særlig begejstret for. Nemlig, at være bodyguard for Harry. Hvad sker der? Gamle følelser dukker og har Harry over hovedet forandredt sig siden High school?, Og Kan han forandre sig?... (drengene er ikke kende)

13Likes
11Kommentarer
892Visninger
AA

5. The best day of my life

Harrys synsvinkel.

En hæs skinger stemme råber så er det op sovetryne, kæft hvor var han dog irriterende. Ja mit første indtryk på ham var, en lille undermåler med en irriterende attitude, som om han kan få mig ned med nakken. Jeg mærker, at han forsøger, at hive min dyne af.

"kom nu op for fanden dit dovne læs"

Siger han mens han forsøger, at hive endnu hårde i min dyne.

irriterede springer jeg op og kaste en pude efter ham, men han dukker sig lige så hurtigt og puden falder til gulvet. 

"Se det var da ikke så svært, at komme op"

Siger han sarkastisk. og kigger efter puden.

Jeg sender ham dræber blikket. Jeg var allerede blevet pænt irriterede på ham og hold kæft hvor er han bare falde. Han samler puden op og kaster den, hvor den rammer plet lige i fjæset på mig. Jeg lader puden falde til gulvet ved siden af sengen. Et lille grin kommer fra hans læber, da han ser mit irriterede ansigt udtryk. 

"Op og i bad, eller skal jeg hjælpe dig?"

Spørger han med en flabet tone.

Jeg rejser mig op. Blondinen fra igår gik et par minutter efter Louis var gået tilbage til sit værelset i går aftes. Louis var også navnet på den kikset nødet jeg mobbede helt tilbage i High school ha,ha. Jeg mener, at han var forelsket i mig og forgudede mig. Selv om jeg var fucking ligeglad med ham, forgudede han mig jo alligevel, god følelse tænkte jeg til mig selv. Jeg ligger mærke til, at Louis begynder, at rødme, da han ser mig lunde nøgen ud på badeværelset. Et lumsk smil breder sig på mine læber, da han ikke længere kan se mit ansigt.

Måske bliver han ikke så slem, jeg skal bare finde hans svaghed. Da jeg kom ud fra badeværelset var værelse helt klinet og Louis var i gang med, at rede sengen. Jeg er ikke til fyre, men hold op hvor har han en god røv i de der røde jeans han har på, han havde også en stribede T-shit på. Han ser egentligt ret pæn ud og nu når jeg ser nærmer på ham lignede han en, som pigerne kun kan drømme om, men hans hår var ikke sat op på samme måde, som i går, men sad glat og fint.

Tja han havde i hvert fald ikke voks i håret idag. Måske er det fordi, at han gerne vil ses, som en person og ikke, som en bodyguard. God ide så kan jeg i hvert fald gøre præcis, som jeg vil med ham, fordi der ikke er nogle regler for det. Det skal nok blive en god dag alligevel. Jeg vil i hvert fald gøre dagen surt for ham, ved hjælp af min unikke og charmerende ud stråling.

 

Louis' synsvinkel. 

Jeg har en mistanke om, at han vil gøre alt for, at slippe af med mig  men, som det er typisk mig, er jeg altid et skridt foran og, som jeg kan se på hans ansigt, der er lidt svært, at læse kan jeg  se, at han har en eller anden form for plan. Tja han har vel fundet ud af, at jeg godt kan lide drenge og han vil forsøge, at charme sig ind på mig ved, at være rigtig sød ved mig, der efter vil han spørge ind til mig og til sidst vil over rose mig med søde ord og måske komme i bukserne på mig. Det tror jeg næppe. Selv om, jeg ikke ville have noget mod det.

Jeg vil ikke skjule, at det har han faktisk gjort en gang tilbage i High school, hvor han trorede mig med, at han vil røvpule mig hvis jeg ikke lavede hans lektier. Jeg trorede ikke på, at han mente det. Selv om det lød, som om han faktisk mente det. Men der var en dag hvor jeg nægtede og så gjorde han det på et tidspunk, hvor vi var alene i en klasselokale.

En yders smerte styrtede op af min ryggrad, da han bogstaveligt talt pressede sig op i mig. Jeg var nødt til, at bide i min underlæbe for, at holde tåren tilbage, men efterhånden, som han blev ved glide ind og af, forsvandt smerten og jeg begynde, at nyde det. 

Idag har jeg stadigvæk ikke fortrudt, at det var ham der tog min "så kalde" mødom fra mig og han har ingen ide om, at det er mig, der er den Louis han gjord det på. Det er sgu en ret god følelse, at have. Men nu sidder vi i køkkenet og spiser morgen mad. Vi siger ikke så meget til hinanden, men det er også okay. Jeg føler i hvert ikke, at der er en akavet stemmenig.

"Hvor kommer du så fra"

Spørger han og smiler sin åh så charmerende smil.

"Doncaster"

Svare jeg koldt.

"Okay, hvor gammel er du?"

Spørger han. Jeg kigger selvtilfreds op på ham.

"22"

Svare jeg med et skævt smil. han kigger overasket på mig.

"Er du 22 år?"

Spørger han undrende. 

"Den havde du hvis ikke set komme var?"

Svare jeg med en drillende smil. 

"Og det betyder, at jeg er to år ældre end dig, og det betyder også, at jeg allerede har gennemskuet din lille plan"

Siger jeg mens jeg hiver i kraven på hans T-shit og kigger ham dybt i hans forbavsede grønne øjne. 

Vores læber var kun få cm. fra hinanden. Jeg havde en virkelig stor trang til, at kysse hans bløde læber, men jeg lod værd og skubber ham fra mig i stedet.

"Hvad ved du egentligt om din fars arbejde"

Spørger jeg, da vi sidder på biblioteket. 

"Ikke andet end det er kedeligt kontor arbejde"

Svare han med et underligt ansigt udtryk. Jeg brød ud i grin, både fordi han ikke viste noget, som helst om det han skulle ege, men også af hans ansigt udtryk.

"Hvorfor griner du?"

Spørger han med en sur mine. 

"Fordi. Din far er chef for en af verdens største virksomheder, der blandt andet produkseer noget af verdens bedste, og mest populær spion udstyr" 

Svare jeg og igen griner af hans overraskende udtryk. Ja han var nærmest helt mund lam. Jeg fnes

"Øh! hvor ved du det fra?"

Spørger han, efter en kort pause, hvor han lige skulle vende sig til nyheden. 

"Fordi jeg faktisk arbejder for et spion firma, der bruger det meget"

Svare jeg mens jeg hviler min hage på mine samefolet hænder, hen over bord.

"Okay" 

Siger han og læner sig tilbage i lænestolen med armene over kors. 

"Hvor længe?" 

Spørger han. 

"Siden jeg var 11 år"

Svare jeg og tager en skurk af min kaffe. 

"Wow det var længe" 

Siger han og retter sig op. 

"Ja jeg har både været junior og teen agent"

Svare jeg med et smil. 

"Hvor mange gange har du så reddet verden?"

Spørger han. 

"Uh ha, mange gange"

Svare jeg. 

"Og det er svært og farlig, at være spion det er i hvert fald ikke, som det du har set i action film. Det er være meget være. Livet, som spion er kompliceret, vores kroppe er trænet til dræbe og vores hjerner er udviklet til, at løse gåder og definer hvad forbryderens næste træk er, altså kort sagt spioner er farlige"

Understreger jeg med et smil. 

"Og hvorfor er du så her"

Spørger han og ser ret nervøs ud. 

"Ja det kunne du godt lide, at vide"

Siger med et lumsk smil. 

 

Harrys synsvinkel. 

Louis rejser sig op og ser letter forførende ud. Jeg mærker hans varme hænder hvile sig på mine, som jeg havde lade hvile på hver sin side af armlæne. Mit hjerte hamrede løs. Da hans øjne borerede sig ind i mine. Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig følte jeg mig ret lille og bange. Jeg var ikke længer den unikke og charmerende Harry, men mere den lille og nervøse Harry jeg var i 3 klasse hvor jeg blev mobbet af de store bøller fra 7 og 8 klasse, hvilke også var grunden til, at jeg blev hård og ondskabsfuld i High school og videre til den kolde og arrogante Harry jeg har været indtil han dukket op. Vores læber var nu kun få centimeter fra hinanden.

Jeg vendte hovedet væk og prøvet, at slippe ud af Louis' faste greb om mine hænder, men han er åbenbart stærkere end jeg trorede, eller så er det bare mig, der bilde mig selv ind, at jeg var svag, tåre presser sig på, men jeg vil ikke græde. Jeg anede virkelig ikke hvor den skyldfølelse kom fra, men pludselig får jeg bare så dårlig samtidighed over den måde jeg har behandlede folk på jeg var bare så ked af det og i det samme går det op for mig, at jeg aldrig har elsket, men har været følelses løs og kold. Måske er det fordi min mor bare skred, hvor jeg mest havde brug for hende. Jeg vender hovedet og kigger ind i Louis blågrå øjne med min egne tåre fylde øjne. Han slap grebet på mig. 

"Det er min mission, at gør dig til et bedre menneske og lære dig, at elske" 

Siger han koldt og forlader mig. 

 

Louis' synsvinkel.

Jeg var nød til, at være hård ved ham for, at få ham til, at løsne den hård facade han har haft, ved, at fortælle ham, sandheden om de negative ting ved, at være spion for, at gøre ham bange. Selv om jeg ikke ville, men jeg var nødt til det ellers ville han ikke lystre og derfor vil gøre det svære for mig, at gøre ham til et bedre menneske og derfor måtte jeg bruge en teknik, hvor jeg borer mig helt ind i hans underbevidsthed for, at fremkalde skyldfølelsen frem i ham. Jeg har kun brugt den en gang før, hvor det var første gang jeg prøvet det og jeg siger jer. Det var ikke rart og jeg har det lidt dårligt med det lige nu, men på den anden side ved jeg, at det også har hjulpet, at fremkalde hans dårlige minder, men lige nu har jeg lyst til, at spiller klaver.        

 

Jeg begiver mig ind i stuen hvor jeg har set et klassisk klaver og går hen imod den. Jeg lader min hånd glide over det sorte glatte lak og sætter mig foran det, hvor efter jeg begynder, at spille.

 

Her er melodien, som han spiller høre den mens du læser det næste.

Den er rigtig sød.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Harrys synsvinkel.

Jeg var chokeret over hvordan han kunne gøre det, men på den anden side kunne jeg ikke længere mærke min sorger, frustrationer eller min vrede mere. Det har faktisk lettet mit hjerte en hel del og jeg føler mig gladere end jeg var før.

Jeg går ind i stuen, hvor Louis spiller på klaveret. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg har den, men jeg ved det i hvert fald nu, hvor jeg høre hvor smukt han kan spiller på klaveret. Jeg sætter mig ned på sofaen og lukker øjne for, at lytte til den søde musik.

Jeg havde det, som om jeg blev hevet ind i en hel anden verden af glæde, omsorg, kærlighed og trykhed. Alt det jeg ikke fik fra min mor, fordi hun bare skred med en eller anden, et par dage før min fem års fødselsdag.

Jeg har selvfølgelig fået masser af kærlighed af min far, men det var ikke det samme, som min mor kunne havde givet mig hvis hun havde været der den gang. I stedet for var jeg et vredt og et knust barn, men nu hvor jeg lytter til Louis' musik føler jeg, at får det hele på en gang. Ja jeg følte mig nærmest lykkelig.     

Louis' synsvinkel.

Mens jeg sidder og spiller ligger jeg mærke til, at Harry havde sat sig på sofaen ved pejsen, med lukkede øjne og mit hjerte slog en ekstra gang da jeg ser  ham smiler over hele hovedet. Gud hvor var han dog smuk, at se på. Jeg mærke, at mine kinder bliver røde, ved synet af hvor smuk han kunne være, i disse få minutter melodien varet. Jeg blev helt blød om hjertet af hvor meget han nød, at lytte til en melodi der betyder så meget for mig, at jeg næsten var ved, at græde og jeg kan pludselig mærke, at jeg stadig har følser for ham, som jeg havde troret var forsvundet for altid. 

"Wow hvordan har du lært, at spille så smukt"

Spørger han efter, at de sidste toner tonede ud.

"Jeg har altid kunne den"

Svare jeg og tørrede et par tåre væk. 

"Hvorfor græder du"

Spørger han bekymret og går hen for, at sætte sig ved siden af mig.

"Jeg bliver altid så rørt når jeg spiller den"

Svare jeg ærligt og smiler til ham. 

Det var ikke til, at fatte, at for ikke så lang tid siden havde han været arrogant og ligeglad med alt og alle,til han nu sidder her med armene omkring mig, som den søde dreng, som han altid skulle havde været. Jeg blev jo ikke bare rørt af melodien, men også rørt over hvor venlig han kunne være. 

"Jeg kan ikke rigtig fårstå det? Det der med, at du altid har kunne den, altså jeg mener, at hvis man skal blive rigtig god til, at spille klaver, skal man jo starte i en tidelig alder, hvor lang til har du kunnet den melodi?"

Spørger han undrende. 

"Øm ja det lyder måske underligt, men min mor fortalte mig, at første gang jeg spillet melodien, var jeg kun to år. Det var så på det gamle klaver hjemme i stuen hos mine bedsteforældre"

Svare jeg og fnes over hans ansigt udtryk. 

"Var du kun to år?"

Spørger han og sank en klump i halsen. 

"Ja"

Svare jeg og sukker dybt.

"Og første gang jeg selv blev bevist på det var da jeg var fire år og hvor jeg så året efter begynde, at få undervisning i, at spille rigtig" 

Tilføjet jeg til sidst. 

Pludselig rejser han sig op og så temmelig trist ud. Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg aldrig rigtig har forstået hans pludselige humør skift, men jeg har dog lært, at vende mig til det tilbage i High school. Jeg fulde ham med øjne, hvor han sætter sig ned på sofaen igen. Jeg høre, at han græder. Jeg hopper nærmest op fra sæddet foran klaveret og går hen til ham og sætter mig på hug foran ham. Han havde skjult sit ansigt i sine hænder.

"Jeg har bare så dårlig samvittighed over, hvor dårligt et menneske jeg har været og..."

Et hulk afbrød ham i, at tale videre.

"Jeg kan huske en dreng, jeg var alt for grov ved. Han begik selvmord har jeg hørt og det er min skyld" 

Siger han og kigger mig i øjne.

Jeg mærker selv, at jeg får tåre i øjne, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne fortælle ham sandheden, fortælle ham, at det er okay og, at jeg allerede har tilgivet ham for alt det han har gjort i mod mig. Jeg ville det så inderligt, at det næsten gør ondt i mit hjerte, fordi jeg elsker ham jo og jeg kan ikke lide, at se ham så ked af det, som han er nu, men vi har strenge regler om ikke, at afsløre vores indentitet. Jeg kunne ikke gøre andet end, at trække ham ind i et kram og vugge ham fra side til side. indtil, at han får grædt ud.     

"Dit hår dufter godt"

Mumler jeg i hans krøller, hvor efter vi begge brød ud i grin. 

"Hvorfor siger du pludselig det?"

Spørger han med et fnis. 

" For at gøre dig glad og, at du ser så meget bedre ud når du smiler"

Svare jeg med et smil mens jeg tørre en tåre væk fra hans kind. 

Vi kigger dybt i hinandens øjne. Jeg havde lyst til, at kysse ham og jeg kunne også se, at han havde det på samme måde. Han fugter sine læber, hvor jeg lod som om, at jeg ville kysse ham.   

"Jeg er sulten" 

Siger jeg og med vilje afbrød det magiske øjeblik, hvor efter jeg rejser mig op.

"Helt ærligt vi var lige ved, at kysse og så siger du, at du er sulten"

Siger han med en sur mine eller nærmere irriteret mine.

"Ja, jeg er faktisk sulten"

Siger jeg flirtende mens jeg spiller kostbare, drejer om hælen og går ud mod køkkenet.

 

Harrys synsvinkel. 

Kæft hvor spiller han dog kostbare. Tænk jeg anede ikke, at jeg var til fyre, men der er bare noget ved ham jeg virkelig godt kan lide. Jeg ved godt, at det går lidt for hurtig, men jeg har det bare sådan, at jeg nemt bliver tilknyttet til folk. Især hvis jeg kan lide dem, i hvert fald når de er spænde, anderledes og skiller sig ud fra andre og Louis især skiller sig ud, ikke bare fordi han er en fyr men også den måde han er på. Han får mig til, at føle mig, som et helt menneske. Det er underligt at tænke på, at for et par timer siden kunne jeg ikke holde ham ud og nu kan jeg ikke undvære ham. 

Jeg begiver mig ud i køkkenet hvor han står og er i gang med, at lave en sandwich til sig selv og åh hvor ser han dejlig ud sådan, som han stå og ordner sin sandwich, hver en lille bevægelse  gjord mig blød i knæende. Han var bare så smuk, hans spinkle, men også muskeløse krop tiltrækker mig så inderligt, at jeg slet ikke kunne holde mig tilbage. Jeg måtte bare røre ham, så jeg går hen og omfavner ham bag fra og knugede ham tæt ind til mig, hvor efter jeg sugede den fantastiske duft af ham i mig og begynder, at kysse ham op og ned af hans hals. 

"Åh Harry stop"

Ber han mens jeg uddyber  det mere ved, at snige min ene hånd under hans T-shit og begynder,at kærtegne hans bløde mave.

"Men du er bare så dejlig" 

Hvisker jeg i hans øre med min mest sexet stemme. Han skubber mig blidt ind mod en væg i en hurtig bevægelse og kigger på mig med en sur min.

"Når blev det pludselig for meget for dig?"

Spørger jeg med et drillende smil. 

"Ja faktisk, fordi jeg er altså ikke i humør til det der lige nu og siden hvornår er jeg pludselig blevet så tiltrækkende for dig?"

Spørger han irriteredet. 

"Undskyld, Jeg har bare glemt hvor hurtig jeg knytter mig til folk. Især når jeg kan mærke, at jeg kan stole på dem og vil mig det bedste"

Svare jeg genert. Han smiler. 

"Okay det er jeg glad for, at høre"

Siger han og slipper kraven på min T-shit.

"Er du sulten?"

Spørger han med et smil og stikke sin sandwich i munden. 

"Ja, sulten efter dig"

Svare jeg sarkastisk. 

"Ja det er jeg hvis ikke i tvivl om. Du var lige ved, at æder mig levende lige før"

Siger han og tager en bid mere af sin sandwich, hvor efter han sætter sig på køkkenbord ved siden af mig.

Jeg begynder selv, at lave mig en sandwich mens han betragter mig, hvilke egentligt er rart.

Der var tavshed i mellem os, men den var hverken tom eller akavet tværdig mod var den helt bestemt rigtig god. Jeg nød virkelig, at være i Louis' selskab. Han begynde at fortælle om en af han spænde missoner han havde været på.

Jeg elskede virkelig, at lytte til hans stemme og høre ham le. Der var selvfølgelig peroder under fortællingen, hvor jeg også grinte og kommenteret.

Det bedste af det hele var nok, at jeg var komme nærmere, hvor han begynde, at nusse mit hår en gang i mellem. Der var også flere gange hvor jeg vil kysse hans kønne lyserøde læber, men jeg hold mig tilbage og lod ham fortælle sin historie, hvor jeg lytter opmærkesom. 

Jeg havde en følelse af, at jeg endelig havde fundet min soulmate. Jeg havde altid troredet, at min soulmate skulle være en pige, men lige nu er jeg faktisk ret ligeglad om det er en pige eller en dreng, fordi jeg har mødt ham og jeg er meget glad for det jeg ser. Han er den smukkeste person jeg nogensinde har set, hans blågrå øjne, hans smil, hans bløde solbrune hud, hans milde sind. Han er alt det jeg har drømt om. 

"Der er meget du skal have indhentet, fordi jeg har kigget på dine kartere fra high school og de ser ikke gode ud, det skal vi have lavet om på"

Siger han og han kigger alvorligt på mig mens han forsigtig legede med mine krøller.

"Åh nej ikke skolearbejde, men hvis jeg får et kys så kan det godt være, at jeg kan klare den"

Siger jeg og smiler mit mest charmerende smil mens jeg ager hans lår, der hviler på hver sin side af mig på køkkenbord.

"Nej du skal gøre dig fortjent til det først"

Siger han bestemt og hopper ned fra køkken bord, hvor vores kroppe lige snitter hinanden, inden han tager fat i stoffet på min T-shit slæber mig ind på biblioteket. 

Jeg bliver skuddet ned på sofaen foran en bunke bøger, som en af tjenerne havde været så søde, at stille frem til os, hvor efter Louis sætter sig ved siden af og ber mig om, at tage bogen, der ligger øverst. Matematik. Jeg sukker træt mit hade fag, hvorfor lige matematik? tænker jeg 

Han smiler.

"Fordi jeg er en hård lære og tager altså det fag, som du hader mest først og, som man altid siger, man må yde før man kan nyde"

Svare han, som om han havde læst mine tanker eller så er han bare vild god til, at læse folk?

"Vi kan altid starte med det nemme først"

Siger han med et skævt smil.

"Okay"

Sukker jeg og slår op på første side, som handler om brøker. 

Louis begynde, at fortælle mig, teorien om  brøk regning, men jeg må ærligtalt indrømme, at jeg ikke rigtig efter, fordi jeg var helt forgabt i den måde han bevægede sig og den måde han forklarede tinge på, så jo i princippet hørte jeg faktisk efter.

"Hey høre du overhovedet efter?"

Spørger han og puffer lidt til mig.

"Øh ja, ja"

Svare jeg lidt fraværende. Han sender mig et "helt ærligt" blik. 

"Jamen jeg har hørt efter"

protestere jeg. 

"Okay, så fortæl mig hvad jeg har sagt"

Siger han med et smil. 

Jeg gentager det han her forklaret om brøk regning mens han betragter mig og nikker hver gang jeg siger noget rigtigt. 

"Når okay, så du var ikke helt væk i din beundring af mig?" 

Spørger han flabet. Selv om han godt viste svaret. 

"Jamen det er da også umuligt, du sidder jo der og ser fucking lækker ud"

Svare jeg irriterede. 

"Ja Jeg ved det, men du er altså nød til, at prøve, at lave nogle af de der opgaver, ellers så lære du jo ikke noget"

Siger han bestemt med et smil.

"Okay"

Sukker jeg og begynder, at skrive den først opgave ned på et hæfte jeg også havde fået.

Han lader mig være alene og går ud for, at ordne et par små ting. Han skulle sikkert sæt vasketøj over, rydde på eller hvad han nu ville.

 

 

 * * * * * * * * 

 

Et par timer efter sidder jeg og læser i en spænde bog om psykologi. Da jeg høre nogle komme ind. Jeg høre person blader igennem mit hæfte, hvor efter jeg høre personen gå hen mod mig.

Jeg når knap nok, at regerer før jeg mærker Louis' bløde Læber mod mine. Han uddyber det mere og lader sin tunge glide ind i mellem mine læber, hvor vores tunger udforsker hinanden. Hold da kæft hvor er han god. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Af alle de piger jeg har kysset med, var det her det bedste jeg nogensinde havde prøvet.

Louis var en langt bedre kysser end alle pigerne til sammen faktisk og det er mange piger. Han havde i mellemtiden sat sig overskeægs på mig og så lille, som han er gjord det overhovedet ingen ting, han var perfekt præcis, som han er. Jeg lod mine hænder kærtegne hans overkrop og videre ned af hans lår. Jeg ville virkelig gerne have mere af ham, men Louis trækker sig blidt tilbage inde jeg når, at uddybe det mere. 

"Jeg har lavet mad"

Siger han mens han ager min kind.

"Hvad skal vi da have?"

Spørger jeg med et kærligt smil.

"Taco, din livret"

Svare han og rejser sig mens han trækker mig med op.

"Det lyder dejligt"

Siger jeg og smiler. 

Jeg gad godt vide hvor han viste det fra, fordi jeg har jo ikke fortalt ham det eller så har han fået det, at vide af sin chef eller min far. Tja måske får spioner de mest mærkeligste infomationer om dem de skal holde øje med eller passe på? og hvorfor kysset han mig egentligt? fordi det var et meget intimt kys, måske skulle jeg ikke tænke så meget over det. Jeg mærker i hvert fald, at han kysser mig igen, tager min hånd og hiver mig med ud til køkkenet.

 

Louis' synsvinkel.

Jeg hev Harry med ud i køkkenet, hvor jeg havde dækket op til os, hvor vi sætte os til, at spise. Efter vores ret intime optrin havder jeg faktisk lyst til mere af ham men jeg hold mig tilbage, fordi det skulle ikke gå alt for hurtigt.

Jeg smiler bredt til ham.

"Det ser godt ud"

Siger han og smiler tilbage.

"Hvorfor kyssede du mig egentligt?"

Spørger han og putter noget kødsovs i munden.

"Fordi du havde velfortjent det, da jeg så hvor meget du havde noget i matematik"

Svare jeg glad.

"Tak, det er utroligt hvor meget jeg har forandrede mig på så kort tid, måske er det fordi jeg endelig har fundet en der virkelig har fået skovlen under mig"

Siger han mens han kærtegner min hånd, som hviler på bord.

Jeg smiler og rejser mig for, at kysse ham på kinden, hvor efter jeg sætter mig igen for, at spise færdig. Man kan ikke sige, at vi er kærester, men Jeg kan godt sige, at vi har noget kørende.

Lidt underligt, at tænke på, fordi vi i princippet lige har mødt hinanden og så alligevel ikke. Men jeg syntes det er helt okay, at kysse på ham, nu når jeg kan være så tæt på ham.

Harrys synsvinkel.

Vi bliver færdig med, at spise og begynder, at rydde op. Normalt hjælper jeg ikke til i køkkenet, men denne her gang er det en undtales, fordi jeg rigtig gerne vil være i Louis' nærvær. Selv duften af ham gør mig bare ør, ja jeg overdriver lidt, men han dufter altså virkelig godt. En duft der er en blanding af frisk luft og en sød ukendt lækker duft, som jeg aldrig nogensinde har duftede før.

En specielt og anderledes duft, som om den kom fra en helt anden verden, hvis der overhovedet findes en anden verden end den vi kender og hvis der gør ville jeg ikke kunne forstille mig andet end, der er smukt og dufte helt fantastik. Jeg tager en dyb indånding og åh! Duften af ham går lige ned i skridte på mig.

Hold da op! Sikke en effekt duften har på mig, underligt unaturlig. Jeg havde helt vild lyst til ham lige nu. Han står ved siden af mig og er i gang med, at  vaske en gryde op . ÅH! hvor er han dejlig og tiltrækkende, mine hormoner bulrede igennem mig.

Jeg tror aldrig nogensinde jeg har været så vild efter en før. Jeg havde det, som en vampyr der ikke havde fået blod i meget langt tid. Den åh! så skønne duft blev stærkere og stærkere. Jeg havde virkelig lyst til ham. For helvede Lad dog ikke din lidenskab tag over hånd Harry tage dig sammen tænker jeg vredt til mig selv og er Louis klar over, at hans duft har en overlidenskabeligt effekt på mig? 

"Je..jeg går lige på toilettet"

frem stammer jeg mens jeg forsøger, at beherske min lidenskab og går ud af køkkenet samtidig med, at dækker for den bule der efterhånden var kommet frem i mine bukser. 

"Okay"

Siger han og nikker. Han havde heldigvis ikke set noget.  

ÅH!! selv hans stemme havde en effekt jeg hader det. Jeg låste mig ind på mit eget badeværelse og tage tøjet af for, at gå ind under bruseren. Jeg kigger ned af mig mens det kolde vand forser ned over mig. Fuck den ser virkelig ud, som om, at den er ved, at eksploder. Seriøs jeg havde aldrig se den være så rød.

Jeg sukker og begynder, at kærtegne den og før jeg  viste af det var jeg i gang med, at give mig selv den vildeste hand-job ever. Jeg stønner svagt hans navn. Det var fantastik jeg havde aldrig i mit liv forstillet mig, at ville tænke på en fyr i denne her situation, men med Louis var det noget helt andet, noget der virkelig føltes rigtig. 

"ÅH!! Lou"

stønner jeg svagt, da jeg kan mærke, at jeg lige er på kanten.

"ÅH LOUIS!!!"

Stønner jeg højt mens det hele eksploder i mig. 

Mine ben knækker under mig, hvor efter Jeg læner mig udmattet tilbage mod flise væggen mens vandet stadig skyller ned over mig. Jeg håber ikke, at han hørte mig eller hvis han havde ville det egentligt ikke gøre noget, fordi han er dejlig og jeg vil virkelig gerne være sammen med ham, ingen tvivl om det.

Jeg vil også gerne have, at han bliver min for alvor og ikke bare er en, som alle de andre jeg har haft noget med. Denne her gang skal være ægte kærlighed. Jeg vil i hvert fald tage det op, som et mål, at ende i et rigtigt kæreste forhold med ham. Han er min soulmate, min ven, min bodyguard og manden i mit liv....   

   


                                 

Ja det var så andet kapitel af min gode movellaer. Den bedste jeg  skriver indtil videre. 

Hvad sker der? Hvad er der ved Louis der er så særligt? Mon han kommer fra en anden verden?

Der er kun en måde, at finde ud af det på. Tja det er vel bare, at følge med.    

         

Jeg tager i mod ris og ros. 

Pandrow

  

       

 

             

 

 

 

   

 

    

                  

  

             

        

              

 

     

                    

             

 

 

 

                            

          

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...