skammerens datter Dragens plikt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2014
  • Status: Igang
den her historie forgår 12 år før den første bog der vil forgusere mest på dragerne

0Likes
0Kommentarer
272Visninger

1. prolog

”du ser smuk ud.” Sagde Drakan han var ung og stærk. ”Jeg vil ikke gifte mig med den gale ravns datter.” Sagde Drakan ”jeg behøver ikke men du bliver nød til det, det ved du godt.” Sagde Cecilia Drakan var ung ikke en dag over 20.”Ja det ved jeg.” Sagde han. ”Men der er andre måder at gifte sig på.” Sagde Cecilia. Det var bare en ide men du må ikke lad det gå ud over din familie. Tænkte Cecilia. ”Gå ned og klæd om. Hvor vil du stå når jeg aflækker gifter målet.” Sagde Drakan. ”I midten vil jeg tro.” Der var en eftertænksom klang i Cecilias stemme. ”Ehmm fint vi ses til festen.” Sagde han.

Hun gik ned til rummet vor kvinderne klædte sig på til fester, der var ikke nogen kvinder da hun kom ned. Hun tog det tøj hun skulle have på og gik ned i tron salen vor de skulle viges. Der var mange fra hoffet. Hun kunne ikke finde Nikodemus. Han må være 5 år nu. Så kom parret Drakan i sin fine skjorte og Adela i sin kjole. De gik op til septonen der foendede dem. Der var ingen kærlighed i Drakan’s stemme. ”Forbinder jeg jer som en.” Sagde han

Dragrenen var samlet omkring et stort langbord. der sad unge Val Draco på tretten og hans mor og far ved siden af ham. Dama Lizea stod oppe høj og stærk som kronen på værket. En ravne vagt lukkede dørene. Hmm det var da mærkeligt. Tænkte Cecilia, hun gik over til Nikodemus. ”Mår m’lord kan du lide festen.” Han så forvitret ud. ”Hvad betyder m’lord.” Sagde han. ”Det betyder min herre.” Sagde hun. ”Det er lidt kedeligt men ellers er det godt.” Sagde han. ”Kan du se dem der ovre.” Hun pegede over på et bord med kvinder. ”Det er skammere de kan få dig til at skamme så tit det skal være.” Så begyndte spillemændene at spille den sang ravnene havde sunget da de indtog dragernes borg. Drakan så ikke tilfreds ud. Der er noget der ikke er som det skal være. Tænkte Cecilia. ”Må jeg lige få jeres opmærksomhed.” Sagde ravne kongen. ”I må virkelig undskylde at vi spillede den sang.” Han så rent faktisk glad ud for en gang skyld. ”Vi har nogle skammere med i aften.” Sagde Ebnezer. ”Hvorfor har du fået os med i dag?" Spurte en gråsprængt kvinde i laser fyrsten gik over til skammerene. ”Fordi i er nogle skøger der ikke kan finde ud af noget som helst.” Fyrsten kikkede ned i jorden pluslig stod der nogle men bag skammerene. ”Ravnens hus skal foraltid bestå.” Sagde han også blev skammerenes strube skåret over. Der blev stille i salen indtil Lizea skreg. ”Alle drager ud nu.” De rejste sig op men de nåede aldrig at komme ud fordi så begyndte spillemændene at skyde med pile, og ravnen skar halsen over på dem de kunne komme i nærheden af. Der var skrig og skrål og kaos indtil Val Dracos mor stod op med kniven for den ældste ravne søn strube. ”Dragen i nord rejser sig.” Sagde fyrsten hånligt. ”Lord Ebnezer stop det her er min mand og her er vores søn vores første søn lad ham gå og jeg sværger på at vi vil glemme det jeg sværger på det ved alle guder.” Sagde hun gråd kvalt og hun mente ikke Val Draco hun mente hans storebror. Drakan sagde en ordre til en af de overlevende vagter og vagten slog Val Draco i hovet så han besvimede. Val Dracos storebror der hed Teik hadet en kone hun lå på gulvet helt gennemblødt af blod, hun hadet været høj gravid men nu var der ikke nået barn. Teik lage en hånd på hendes mave. ”Og hvorfor skulle jeg det” sagde han. ”Jeg skære hans hals over vis du ikke vil lade dem gå.” Sagde hun trosigt. Er hun virkelig så dum at hun tror han vil lade dem gå. Tænkte Cecilia. ”Jeg er da ligeglad.” Sagde han. ”Moder” sagde Teik. En Høj mand kom over til Teik ”dem fra Drakananerne sender deres hilsner.” Og med de ord borede han sit spyd ind i maven på Teik så det stak ud på den anden side. Teik brudte sammen på knæene og der efter døde han. Og Teiks far blev dræbt. Teiks mor skreg og skar halsen over på ravnens søn det kostede hine struben. ”Bind skøgens hænder.” Sagde fyrsten. ”Hvad vil du med mig.” Spurte Cecilia. ”Gi der en tiara.”   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...