Collateral damage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
Sam har været i et dårligt forhold i over 3 år, og lige som hun stikker af fra det render hun ind i James, en ny fyr som hun falder for på stedet. Han er sød mod hende og beskytter hende, endda med sit liv, men Sams eks Tag giver ikke jagten på hende op. Der er noget hun ikke ved, noget om sig selv, men som både James og Tag er klar over. Det er klart hvad Tag er efter, men er det det samme med James? Eller føler han faktisk noget for Sam?

0Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

3. James

Mine øjne gled i en langsom bevægelse op, jeg kiggede rundt uden at bevæge mit hoved, jeg lå i en blød dobbeltseng inde midt i en lejlighed, en meget lille lejlighed, men der føltes meget hjemligt, der var rent og pænt, og var det ikke for de maskuline brune lædermøbler så ville jeg have været sikker på at det var en kvindes hjem...Vent.. Jeg vidste jo ikke om han havde en kæreste ham der havde taget mig med hertil.

'Please vær single' hviskede jeg for mig selv. Jeg følte bare at det var skæbnen at jeg gik ind i ham, efter alt hvad der havde været sket lige før det, kunne det ikke være andet. Tags ansigt viste sig for mit indre, og jeg krøb sammen, det er slut nu Tag, du får mig aldrig ned igen. Uden for døren begyndte nøgler at rasle, jeg håbede på at det var fyren fra i går, hvad jeg ikke ville give for at se det ansigt igen. Jeg stirrede stift på døren, og da den åbnede kom han ind, et stort smil bredte sig på mine læber.

'Åh, du er vågen. Jeg har morgenmad med' sagde han og smilede stort. Jeg kunne ikke engang huske den sidste gang jeg havde spist morgenmad, og slet ikke den sidste gang en anden person havde serveret det for mig.

'Jeg nåede ikke at få dit navn i går før du.. du ved' han havde sat sig på sengekanten ved siden af mig, og rakte sin hånd frem.

'Sam' sagde jeg og gav et håndtryk, hans hånd var stærk og varm, gid det var den jeg havde holdt de sidste mange år.

'James' selv hans navn havde noget rart over sig.  

'Så.. Hvad kunne du tænke dig?' spurgte han, mens han begyndte at pakke alverdens former for bagergodter ud fra den store brune papirspose. Jeg sad stille og helt fascineret.

'Bare tag hvad du vil have, du ligner ikke en der får for meget mad' jeg rakte ud efter et stykke wienerbrød, jeg var ikke sikker på navnet, det var første gang jeg spiste sådan noget.

'Mmh' kom det ud af min mund da jeg tog en bid, James smilte til mig. 

'Hvordan endte du ude på gaden så sent? Og i dét tøj?' Hvad skulle jeg svare på det? At jeg flygtede fra min sindssyge kæreste? Det ville give et dårligt indtryk.

'Øh, problemer' det var det eneste der ikke ville afsløre alt.

'Kæresteproblemer?' jeg var ved at få maden galt i halsen, han var jo ikke dum, jeg nikkede bare, det ville ikke nytte at benægte det. I det mindste virkede det da som om at James var single.

'Har du nogle steder at tage hen?' spurgte han da jeg lige havde taget endnu en stor bid af brødet i mine hænder, jeg rystede på hovedet og spiste videre, det smagte virkeligt godt. Der var stilhed i noget tid, men ikke noget jeg havde lagt mærke til før James begyndte at grine.

'Du burde virkelig spise noget oftere, du minder lidt om en sulten løve' jeg blev lidt rød i kinderne, uden jeg selv var klar over det havde jeg siddet og kørt det ene stykke ned efter det andet, og nu jeg mærkede efter var min mave ret øm. Jeg lagde langsomt det stykke ned som jeg var i gang med, og skubbede det væk. James grinede lidt igen.

'Jeg mente ikke at du skulle stoppe. Det er dejligt at se en sund appetit' jeg rystede på hovedet og smilede til ham

'Tak, men jeg er mæt'.

'Sam?'

'Ja?'

'Hvis ikke det gør dig utryg, så må du godt bo her... Altså bare til du finder noget bedre' utryg? det var nok det sidste jeg ville blive her hos ham, jeg lod som om at jeg tænkte over tilbuddet i lidt tid, men i virkeligheden vidste jeg jo godt hvad jeg ville svare, det strejfede mig da at det måske var lidt uansvarligt og uigennemtænkt at sådan bo hos en fremmed mand, men han virkede bare så ærlig og rar.

'Det vil jeg gerne. Tak' James nikkede en enkelt gang som svar.

'Jeg skal snart på arbejde, hvad med at vi tager i byen og får købt dig noget tøj først?' jeg kiggede ned af mig selv - stadig iført mit gamle slidte tøj fra dagen før.

'Jeg har ingen penge'

'Det skal du ikke bekymre dig om. Kom' jeg smilede og sprang op af sengen og videre over til døren, trak min jakke over mig og trådte ned i mine sko. James var allerede ude på gangen, han så godt ud som han stod selvsikkert der og ventede.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...