Please stay

Please stay, er to'eren til Better change. Kira har fundet sig godt til rette i den nye by, og har nu boet heri næsten et år. Venskabet til Harry bliver stadigt bedre og bedre for hver dag der går, men da Harry pludselig skal rejse, må de finde en måde at holde kontakten på. Men det er som om, at der er noget, eller nogen der modspiller dem. Hvem eller hvad er det? Kan Kira og Harry finde ud af det sammen, eller må deres venskab slutte?

0Likes
0Kommentarer
437Visninger
AA

8. Kapitel 8

Kira og hendes far, sad og ventede på at deres mad skulle komme. I mellemtiden, snakkede de om en masse ting, skole, Kira og Harry. Kia lykkeligt uvidende om det dilemma Harry havde i samme øjeblik, og lykkeligt uvidende om, at hun snart skulle sige farvel til Harry for de næste fire måneder.

"Hvordan går det ellers på dit nye job?"

Spurgte Kira interesseret, mens hun proppede en gaffelfuld mad ind i munden. Hun selv, havde endnu ingen anelser om, hvad hun gerne ville være. Men hun havde også lang tid endnu, til at finde ud af det. Hun havde næsten et halvt år endnu, før hun skulle tage stilling til det.

"Jo tak, det går fint, jeg får udrettet en masse, og chefen virker til at være tilfreds med mig og mit arbejde. Hvad med dig og din nye skole, altså udover det med dig og Harry?" 

Han skyndte sig at tage en stor bid af sin mad, så han vidste, at der i hvert fald ville gå bare lidt tid før han igen skulle sige noget. Kiras far havde aldrig været særlig god til, ganske almindelig hverdags snak, med om hvordan det går og så videre, det havde altid været Kiras mor der holdt gang i de forskellige samtaler.

"Det går fint, jeg er nærmest blevet populær nu. Men det er sikkert bare fordi jeg kommer sammen med Harry nu. Jeg elsker Harry, men ind i mellem ville det være rart nok at vide, om ens venner var sammen med en fordi de kunne lide det, eller om det bare var for at være tæt på Harry og de fire andre drenge fra One Direction." 

Hendes far nikkede forstående, han kunne sagtens sætte sig ind i, at det kunne være svært at finde ud af, hvem der var ens rigtige venner, og hvem der bare var der for popularitetens skyld, før man virkelig havde brug for sine venner, og de kom frem i lyset med en hjælpende hånd. 

"Hvad med, at du invitere Harry til overnatning i aften? Jeg har alligevel en del arbejde jeg skal have lavet her i weekenden, så jeg får ikke så meget tid til at lave noget med dig. Vi kunne gå ned i kiosken på vej hjem, og leje nogle film og købe lidt lækkert til jer?" 

Kira nikkede, og sagde at det lød som en rigtig god ide, og at hun lige ville skrive til ham, og høre om han kunne. Hun fik hurtigt svar fra Harry, hvor han skrev at det kunne han godt, han skulle alligevel også tale med hende om noget.

Det lyder godt, så ses vi senere, jeg skriver når mig og min far er nået hjem igen. Knuz

Svarede hun, og gav sig igen til at spise af den lækre mad hun havde bestilt, der efterhånden var ved at blive lidt kold, fordi hun havde siddet og snakket med sin far, og næsten glemt at om maden. 

Ja vi gør, glæder mig. Knuz

Glæder sig, var nok ikke ligefrem ordet, nu hvor han snart skulle sige til hende, at det ikke kunne ses de næste fire måneder, fordi han og drengene skulle på tour. Men det kunne han jo ikke skrive, det skulle han sige til hende, face to face, selvom det sikkert ville blive hårdt for dem begge to. 

Hov forresten, glemte helt at spørge, hvilke film du godt kan lide. Har nemlig tænkt mig at leje et par stykker.

"Han kommer, jeg skal bare skrive til ham, når vi er nået hjem." 

Kiras far nikkede, og sagde at så måtte de jo hellere skynde sig lidt at spise maden, så de kunne komme i kiosken. I mellem tiden, havde Harry svaret at Kira bare kunne vælge nogle hun gerne ville se, han var ligeglad hvilke han så, når bare han så dem sammen med hende. 

"Så meget behøver vi nu heller ikke skynde os far, det her er da meget hyggeligt, er det ikke?" 

Spurgte hun med et kærligt smil på læberne, lykkelig over at faderen havde fundet tilbage til sit gode gamle jeg, som han havde været dengang hun var helt lille. Dengang havde hun været fars lille pige, og det havde altid været ham hun var kommet til, hvis hun havde været ked af det, eller bare havde brug for et kram eller to. 

"Jo, det er det da i hvert fald." 

Sagde han og smilede tilbage, det var meget længe siden de sidst havde gjort noget som dette, med at tage ud og spise, fordi de ikke lige gad stå i køkkenet, eller fordi de bare syntes at det kunne være hyggeligt. 

Kira huskede at når hendes mor ikke var hjemme, og det var hendes far der skulle stå for aftensmaden, spurgte han hende altid, om de ikke bare skulle tage ud at spise. Kira havde ikke været så gammel på det tidspunkt, så hun nød den smule alene tid hun fik med sin elskede far. Men som tiden gik, blev det færre og færre gange hun fik alene tid med sin far, fordi han begyndte at prioritere sit arbejde højere end familien. Det var også der, Kira begyndte at gå mere og mere til sin mor i stedet, fordi hun ikke forstod hvorfor far pludselig ikke havde tid til at lege med hende mere, det havde han jo altid haft. 

Men den tid havde de lagt bag sig, de var begge blevet enige om at starte på en ny. Så Kira  ville hellere tænke på alle de gode stunder hun havde haft med sin far, end alle de mange gange han havde skuffet hende ved ikke at holde sin løfter. 

"Vil du have lidt dessert, eller skal vi bare se og komme afsted, så du kan se Harry igen?" 

Spurgte han, og så på sin datter, med et smil hun ikke havde set hos ham længe. Han var glad, og han var hundrede procent til stede hos hende, han sad der ikke bare, han var der faktisk. 

"Lad os tage desserten også." 

Sagde hun, og smilede tilbage. Hun var glad for at være her sammen med sin far, men hun glædede sig også til at se Harry igen, selvom hun jo havde set ham tidligere på dagen. De havde end ikke været sammen som et par, i en uge endnu, men for Kira føltes det som om de altid havde været sammen, og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham. Han havde hjulpet hende siden den dag hun og hendes familie var kommet til byen, hun havde bare ikke set det som hjælp i starten, men nu så hun det hele klart, og var bitter på sig selv, over hvordan hun havde været. 

"Jorden kalder Kira, er du sikker på vi ikke bare skal komme videre, vi kan altid tage desserten en anden dag." 

Kira kom tilbage til restauranten, hvor hendes far sad overfor hende med et overbærende smil om læberne, han havde jo selv været ung og ny forelsket, så han vidste hvordan det var, når man ikke var sammen. 

"Det må du altså undskylde, jeg skal nok være her nu." 

Men hendes far havde allerede betalt regningen, og sagde at de kunne spise en is på vejen hjem, så havde de fået dessert. Kira var lidt ked af, at hun havde været i sin egen lille verden, når hun endelig lavede noget hyggeligt med sin far, men han så for første gang i lang tid, ud til at han forstod hende fuldt ud. 

"Jeg har sådan savnet dig far!" 

Røg det ud af hende, inden hun overhovedet nåede at tænke sig om. I det samme hun havde sagt det, vidste hun at det sårede hendes far, ikke at hun havde sagt det, men at han ikke altid havde været der for hende som han burde have været.

"Jeg ved det godt min skat, men jeg er her nu, og jeg går ingen steder!"

Han trak Kira tæt ind til sig, og krammede hende hårdt, som for at understrege hans ord. Kira kunne mærke tårerne presse sig på, men hun ville ikke ødelægge aftenen yderligere, ved at begynde at græde. 

"Jeg elsker dig far, det gør jeg virkelig!" 

Hendes far nikkede mod hendes hoved, og hviskede at det vidste han godt, og at hun aldrig måtte glemme at han også altid ville elske hende. 

"Jeg vil altid være her for dig Kira, lige meget hvad der sker!" 

Kira nikkede, og mærkede hvordan en enkelt tårer alligevel trillede ned af hendes kind, og lagde sig på faderens skulder som en lille bitte vandpyt, der hurtigt svandt ind til en halv tør plet. 

"Lad os komme afsted, Harry skal vel ikke vente på os hele natten, skal han?" 

Spurgte hendes far, for at lette stemningen en smule. Kira rystede på hovedet, og sagde at det skulle han ikke nej. 

"Kom, så kører vi." 

Kira nikkede, og fulgte med sin far, der stadig havde armen trøstende rundt om hende. Hun havde allermest lyst til at give sig til at tude, alle følelser ramlede sammen lige nu. Glæden ved at hendes far endelig var der for hende igen, og sorgen over moderens død, kunne ikke blive enige om hvilken der skulle være stærkest. 

"Du må vælge lige hvad du vil, tænk ikke på prisen." 

Kira nikkede bare, en anelse fraværende, fordi hun endnu engang tænkte på sin mor. Men det kom hun hurtigt fra, da en sms fra Harry bippede ind på hendes telefon, hvori der stod at han gik hjemmefra nu, så han var der når Kira og hendes far kom hjem. Han ville sætte sig på terrassen, og at han glædede sig til at være sammen med hende igen.

Glæder mig også til at se dig igen søde Harry, vi kommer snart, det lover jeg! Kys :-*

Var hendes svar, hun lagde ikke mærke til at hun var stoppet op, før hendes far kom med en bemærkning derom.

"Fik du en besked fra Harry? Ja, jeg gætter ikke på der er andre der kan få dig til at rødme sådan." 

Drillede Kiras far, selvom Kira slet ikke rødmede, ikke før nu i hvert fald.

"Den var ond, det må du undskylde, du var bare så langt væk, at jeg ikke kunne lade være med at drille dig en smule." 

Kira mumlede genert at det var i orden, og tog så fat i en plastikpose, så hun kunne blande noget bland selv slik. 

Det endte med at hun havde købt bland selv slik for lidt over hundrede kroner, et par poser chips, og lidt sodavand. Noget hun tænkte at Harry sikkert godt kunne lide, ellers var der med garanti noget i posen med slik, som han kunne lide. Hun havde nemlig taget lidt af hvert, netop fordi hun endnu ikke havde været sammen med ham, længe nok til at vide hvilken slags slik han kunne lide. Hun anede ikke om han var mest til lakrids, eller om det var vingummierne der var hans favorit, men det havde hun i sinde at finde ud af i dag.

"Jeg skal nok selv betale noget af det, det var ikke meningen at det skulle løbe op i så meget." 

Hendes far rystede bare på hovedet, og sagde at han havde sagt at han nok skulle betale, så det gjorde han. Så længe hun fik en god aften med Harry, var han ligeglad med så meget andet. Hendes lykke var det eneste der betød noget for ham. 

"Så mangler du bare at finde nogle film til jer, jeg går over ved kassen og venter." 

Kira nikkede, og gik hen til filmene for at vælge nogle stykker, så de havde lidt at vælge i mellem. Hun tog lidt forskellige, en kærligheds film, en komedie, og en drama, men ikke nogen uhyggelige film, for dem vidste hun at hun fik mareridt af, og det ville hun ikke have den første nat hun skulle sove sammen med Harry, sæt nu at han mistede interessen for hende? Det måtte ikke ske, ikke endnu i hvert fald! 

Da hun havde taget dem hun selv kunne lide, gik hun tilbage til kassen, så måtte Harry vælge en næste gang de skulle se film sammen. 

"Godt, er du klar til at køre?" 

Kira nikkede, og sagde at det var hun, hvis han også var.

"Så lad os køre, inden der kommer for mange på vejene igen." 

Kira nikkede, og tog nogle af tingene, og gik så med sin far ud til bilen igen, imens de snakkede om alverdens ting og sager. 

Som Harry havde sagt, sad han og ventede foran hoveddøren på dem. Kira kunne ikke lade være med at smile, han var virkeligt sød som han sad der med det krøllede hår der lå presset ind til kinderne på grund af hans strikhue. Den var nu meget sød til ham, den indrammede hans perfekte ansigt, og fik smilet til at lyse op da han så os køre ind i indkørslen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...