Please stay

Please stay, er to'eren til Better change. Kira har fundet sig godt til rette i den nye by, og har nu boet heri næsten et år. Venskabet til Harry bliver stadigt bedre og bedre for hver dag der går, men da Harry pludselig skal rejse, må de finde en måde at holde kontakten på. Men det er som om, at der er noget, eller nogen der modspiller dem. Hvem eller hvad er det? Kan Kira og Harry finde ud af det sammen, eller må deres venskab slutte?

0Likes
0Kommentarer
444Visninger
AA

5. Kapitel 5

Som forventet, stirrede hele skolens elever som forstenet på Kira og Harry, det var en stor ting at se Harry Styles gå hånd i hånd med nogen, det var der kun ganske få på skolen der havde set. Det, og så at Harry var berømt, og alle derfor holdt ekstra godt øje med hvad han lavede. De fleste piger sukkede opgivende, mens andre igen gav Kira et ondt blik fordi hun havde den frækhed at tage Harry fra dem. Hun havde jo ikke gået på skolen ret længe, de havde formegentligt gået der siden første klasse, og kæmpet for at få ham lige siden. Og så kom hun, og nappede ham lige for næsen af dem, det skulle hun ok få betalt, det skulle de nok sørge for.

"Er du okay?"

Spurgte Harry kærligt, og så på Kira med et skævt smil om læberne, han var mere end stolt over at kunne vise frem, at Kira nu var hans kæreste. Han havde godt set hvordan nogle af pigerne sendte hende onde blikke, men dem ville han tale med hvis de gjorde det mindste forsøg på at gøre hende ondt. Han var trods alt en af de fem mest populære fyre på skolen, så han kunne snildt gøre, så ingen ville snakke med dem mere. Gjorde de Kira noget, ville han ikke tøve det mindste.

"Ja, jeg har det fint."

Løj Kira, det var tydeligt for Harry, for han mærkedede hvor svedig hendes håndflader var, og hvordan hele hånden rystede i hans, over al den pludselig opmærksomhed, en ting hun nok ikke ligefrem var vant til.

"Ellers siger du til."

Sagde Harry, og gav hendes hånd et blidt klem. Der var ingen grund til at gøre det værre for hende, ved at kysse hende foran alle de mennesker, selvom han virkelig havde lyst til det. Han ville jo vise dem alle, at han ikke var bange for at vise sine følelser.

"Det skal jeg nok, tak Harry."

Harry smilede endnu engang til Kira, des for at berolige hende, men også fordi han syntes at hun var noget af det sødeste, når hun takkede for noget der faktisk ikke skulle takkes for.

"Jeg elsker dig Kira."

Kira rødmede, og svarede ikke på det. Det kunne hun ikke, og det var fint nok for Harry, for han vidste at hun også elskede ham, det havde hun jo næsten lige sagt til ham. Eller hun havde hvisket det, fordi hun var for genert til at sige det højt.

Sammen gik de ind i klassen, og satte sig ved siden af hinanden, som de havde gjort siden Kira startede på skolen næsten. Den eneste forskel nu, var at de ikke længere kun var venner, de kom sammen, og det skulle der ikke lægges skjul på.

"Godmorgen elever, jeg håber at i er friske og veloplagte, for i dag skal vi have en lille prøve, for at se hvordan det går med jer her i faget. Hvad skuer mit øje? Har klassen fået et par turtelduer? Tillykke med det, men lad det nu ikke gå ud over skole arbejdet."

Sagde læreren da han trådte ind i klassen, og fik øje på de blikke Harry sendte Kira, og de generte blikke Kira sendte Harry. Han havde et bredt smil på læben, da han sagde det sidste med at de ikke måtte glemme lektierne, så alle vidste at han ikke mente det så hårdt, som det måske lød.

"Lad os komme i gang med dagens arbejde, så kan i måske holde frikvarter lidt før. Men kun hvis i arbejder seriøst."

Hele klassen jublede ved sætningen, at de kunne få tidligere frikvarter, for var der noget man hellere ville, end at få tidlig pause efter en irriterende test? Ikke som denne klasse kunne komme på i hvert fald, de fleste vidste også allerede hvad de skulle bruge dagens pauser på, de ville hører alt om hvordan det var gået til mellem Harry og Kira. På en skole er alle altid nysgerrige, når der er nogen der pludselig danner par, så vil de vide det hele, for at føle at de har styr på de ting der sker omkring dem, ikke altid fordi de rent faktisk er interesseret i at høre det.

Harry smilte endnu engang kærligt til Kira, han kunne se at hun stadig var rystende nervøs, men om det var for opmærksomheden stadig, eller om det var på grund af den test de skulle til at lave, vidste han af gode grunde ikke, han kunne jo ikke læse hendes tanker.

Kira smilede tilbage, det var utroligt at Harrys skæve smil havde en så beroligende virkning på hende, men når hun så på det, glemte hun det omkring hende der gjorde hende nervøs. Men det var vel kun et tegn på, at hun havde det godt når hun var sammen med Harry, så det var vel meget godt.

Kira rettede sin opmærksomhed mod sit papir, men mærkede en eller anden sidde og stirre voldsomt på hende. Hun vidste godt hvem det var, men hver gang hun vendte sig for at tage ham i det, vendte han blikket bort. Det var en dreng hun endnu ikke havde fået snakket med, nok fordi han altid sad bagerst i klassen, og altid var den første til at være ude af klassen når det ringede ud. Hun måtte huske at spørge Harry om hvem han var, det var efterhånden begyndt at blive lidt uhyggeligt syntes Kira, men hun følte heller ikke rigtigt at hun kunne bede ham om at lade være, hun havde jo ikke taget ham direkte i det. Det var en af hendes veninder fra klassen der havde fortalt hende det, en af de to første uger Kira havde gået her, og han var endnu ikke stoppet med det. Men hvad kunne hun gøre ved det? Først og fremmest måtte hun koncentrere sig om den forbandede test, og så lige i engelsk, Kiras værste fag.

Harry havde godt lagt mærke til, at ham der altid sad bagerst i klassen stirrede på Kira, og havde gjort det siden hun startede her, men han ville ikke sige noget, for hvad nu hvis Kira ikke selv havde lagt mærke til det. Harry ville ikke forskrække hende ved at sige det, men han kunne jo heller ikke bede ham om at stoppe, for det var jo ikke Harry han kiggede på, det var noget Kira nok selv måtte ordne, med mindre hun spurgte ham om hjælp, så ville han ikke tøve om at hjælpe hende af med ham. Hvordan vidste han ikke endnu, men han skulle nok komme på noget, og ellers kunne en af drengene nok hjælpe ham med at komme på en plan.

"Så er der en time tilbage til at klarer testen i, de af jer der er færdige kan forlade klasseværelset, så de andre kan få absolut ro til at færdiggøre deres."

Forklarede læreren, mens han så ud på hele klassen, for at danne sig et indtryk over hvor mange der allerede var færdige.

"De af jer der har lavet det i kunne, og ikke mener i kan lave mere af det, må også gerne aflevere, men kun hvis i er sikre på at der ikke er mere i kan svarer på. Så kan jeg se hvad jeg skal tale mere om i timerne."

Kira trak vejret dybt, hun havde længe siddet, og stirret sig blind på det åndsvage papir, hun havde lavet det hun mente hun kunne, men om det var rigtigt, vidste hun ikke, det fandt hun jo ud af når de fik prøverne tilbage.

"Skal vi gå ud i skolegården og sidde? Der er ikke så mange der er færdige endnu, så der kan vi nok få lidt fred inden alle de andre kommer og spørger om alt muligt, som de som regel gør når der er nogle her i klassen der finder sammen."

Kira nikkede, og tog imod den hånd Harry rakte hende, hun kunne godt lide at have hans varme hånd om sin, selvom det lige nu var varmt. Der var vel bare et eller andet ved det, der gav hende tryghed, eller også kunne hun bare godt lide at mærke hans hud mod sin. Det kunne være begge dele.

"Harry, må jeg spørge dig om noget, uden du gør nar eller griner af mig?"

Harry nikkede alvorligt, og sagde at han aldrig ville gøre nar af hende, og kun grine hvis hun sagde noget i sjov.

"Ved du hvem fyren nede bagerst i klassen er? Ham der sidder i min række, bare bagerst?"

Harry nikkede, og sagde at de kunne gå hen på bænkene der ovre og snakke, hvor der ikke var nogen der lyttede. Han ville ikke have at alle hørte hvad Kira havde at spørge om, hvis det var på grund af hans stirren. Hun havde ikke brug for mere opmærksomhed fra alle de andre, det havde hun vist rigeligt af lige nu.

"Ja, jeg ved godt hvem han er, jeg har gået i klasse med ham siden jeg var lille og startede i skole. Han hedder James, og engang var vi bedste venner, men han ændrede sig til en type jeg ikke har lyst til at tilbringe tid sammen med."

Kira lyttede, og spurgte ind til hvad det var for en type, for det så for hende ud som at Harry kunne med hele klassen, ja faktisk hele skolen.

"Han er en player, en der er totalt ligeglad med om han sårer pigernes følelser. Han går som en af de første i pauserne, fordi han har aftaler rundt omkring på skolerne, ligeglad med at han kan skabe problemer for de piger han mødes med. Og når han så har fået hvad han vil have, dropper han dem, og spreder ofte ondsindede rygter om dem. Det er de færreste piger der ved at han er player, fordi de ikke vil fortælle nogen at de har været sammen med ham, når han behandler dem som han gør når han ikke gider dem mere. Men hvorfor vil du vide om hvem han er?"

Spurgte Harry, og lod som om han ikke vidste hvad hun ville sige, hun havde det vist svært nok ved at skulle spørge ham om noget, mest fordi det var noget så ubehageligt som dette her nok var for hende. Han havde håbet at hun ikke havde lagt mærke til noget, for han havde efterhånden fundet ud af at hun var ret skrøbelig, og at der ikke skulle særlig meget til at gøre hende nervøs, specielt når det handlede om det modsatte køn. Måske havde hun engang oplevet noget, der havde givet hende grund til at være sådan, men han ville ikke spørge ind til det, hvis der engang var sket hende noget, skulle hun selv komme og fortælle ham det, han ville ikke presse hende til noget som helst.

"Fordi jeg har fået at vide af en af pigerne fra klassen, at han har stirret på mig siden jeg startede her næsten, men jeg ved ikke hvorfor. Og jeg synes efterhånden at det begynder at blive en anelse for uhyggeligt."

Harry nikkede, og sagde at han godt havde lagt mærke til det, men at han ikke troede hun vidste det, og derfor ikke havde sagt noget, fordi han ikke ville skræmme hende med det.

"Jeg troede vel at det ville gå væk med tiden, men tvært imod synes jeg at det er blevet værre. Måske skulle vi starte med at gå til en af lærerene, jeg skal nok gå med dig hvis du vil have det."

Kira nikkede, og sagde at det nok var bedst hvis de startede med det, og at hun meget gerne ville have at Harry gik med hende, for hun følte sig af en eller anden grund altid en anelse tryggere når hun gik sammen med ham.

"Det er jeg glad for at du føler, du skal vide at jeg altid vil gøre hvad jeg kan for at passe på dig, uanset hvad der skal til Kira. Kom, lad os få det overstået."

Kira nikkede endnu engang, og tog imod det kys Harry kærligt plantede på hendes læber, og mærkede endnu engang hvordan hendes ben begyndte at ryste, når hans mund rørte hendes. Hun var glad for at hun havde Harry, hvad skulle hun gøre med alt det her, hvis hun ikke havde ham ved sin side? Så havde hun ikke turdet gøre noget som helst ved det, så var hun nok bare blevet ved med at lade som ingenting, lige meget hvor bange det gjorde hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...