Please stay

Please stay, er to'eren til Better change. Kira har fundet sig godt til rette i den nye by, og har nu boet heri næsten et år. Venskabet til Harry bliver stadigt bedre og bedre for hver dag der går, men da Harry pludselig skal rejse, må de finde en måde at holde kontakten på. Men det er som om, at der er noget, eller nogen der modspiller dem. Hvem eller hvad er det? Kan Kira og Harry finde ud af det sammen, eller må deres venskab slutte?

0Likes
0Kommentarer
444Visninger
AA

4. Kapitel 4

"Kira, du skal op."

Kira gned sig søvnigt i øjnene, var natten allerede ovre? Hun havde jo knapt nok sovet, sådan føltes det i hvert fald, men måske det var fordi hun havde drømt en masse. Blandt andet havde hun drømt om hende selv, og Harry. hun var stadig en anelse nervøs for, at det hele bare havde været en drøm, men det fik hun jo at se i dag, om det var, eller om det var virkelighed.

Hun satte sig op på sengen, og så kort rundt i værelset, for at få øje på hvor det nu var hun havde lagt det tøj hun skulle have på. Det lå som sædvanligt på hendes kontorstol, men hun var for træt til at tænke videre over det.

Hun kom hurtigt i tøjet, og stormede ned af trappen da hun pludselig kunne dufte sin fars lækre pandekager. Det var længe siden han havde lavet dem som morgenmad til hende, så de blev varmt modtaget.

"Hvor smager de dog herligt far, det har du gjort godt, som du altid gør når du laver pandekager."

Sagde hun, og sendte sin far et bredt smil, med munden fuld af de lækre pandekager. Hendes far nikkede, og sagde at hun hellere måtte skynde sig lidt, Harry ville jo snart være det, og ham skulle hun vel nødigt komme for sent ud til?

"Gud du har ret, dine pandekager forførte mig, så jeg helt glemte tid og sted. Jeg må hellere gå op og gøre mig klar."

Hendes far nikkede, og sagde at han nok skulle lægge et par stykker ned i hendes madpakke, så hun kunne få nogle med i skole. Så kunne hun jo selv vælge om hun ville dele dem med Harry, eller om hun ville beholde dem for sig selv.

Kira nikkede kort, og styrtede op på badeværelset for at gøre sig klar. Hun skulle se godt ud, hun kunne jo ikke ligne en der lige var stået op, når Harry kom og hentede hende. Slet ikke når hun endelig var blevet hans kæreste, noget hun havde haft ønsket et stykke tid efterhånden, blot uden selv at vide det.

Kærligheden kan være en underlig ting, den kan skjule sig bag en masse følelser, så man ikke lægger mærke til den, før alle andre har set det. Sådan var det både for Harry og Kira, ingen af dem havde vidst det, før der var gået et godt stykke tid, men folk omkring dem, havde for længst regnet den ud, så det kom sikkert ikke som en overraskelse, at de to nu var kærester.

Hun satte håret op i en høj hestehale, tog lidt mascara på, og så ellers ind og pakke tasken, der var jo kun fem minutter til at Harry ville hente hende. Hun ville ikke have at han skulle vente på hende, når han nu var så venlig, at han ville køre hende til skole. Måske var det bare noget ens kæreste skulle gøre? Hun vidste det ikke, Harry var hendes første kæreste, og hvis hun skulle være helt ærlig, håbede hun også at han blev den eneste. Til trods for at det kun var anden dag de var sammen som kærester, havde hun alligevel allerede en følelse af, at intet ville kunne skille de to ad.

"Han holder der nu Kira!"

Råbte hendes far nede fra køkkenet, Kira råbte tilbage at hun bare lige skulle ligge en enkelt bog mere i tasken, så var hun klar. I det samme hørte hun dørklokken ringe, og tog sig selv i at smile. Han var kommet helt op til døren for at hente hende, som en ægte gentleman. Det her kunne kun blive en god dag, den havde jo allerede fået den bedste start.

"Godmorgen Hr. Hatchfield, jeg skulle bare hente Kira så vi kunne komme i skole."

Kiras far nikkede, og sagde at hun kom ned om et øjeblik, men at han da bare kunne komme indenfor og vente der på hende. Kira kunne ikke se det, men Harry nikkede, og gik indenfor og satte sig på den lille skammel familien Hatchfield som ´regel brugte når de tog skoene af.

"Jeg kommer nu."

Råbte Kira oppe fra sit værelse, og så sig en ekstra gang i spejlet, for at være sikker på, at hun så bare nogenlunde præsentabel ud. Det gjorde hun, det kunne nok ikke blive bedre lige meget hvor meget hun prøvede, det havde hun desuden heller ikke tid til. Hun skulle jo helst heller ikke ligne en eller anden pudderdukke, som hende og hendes mor kaldte piger med alt for meget make-up.

Hun lukkede døren ind til sit værelse, og gik derefter stille ned af trappen, en anelse genert og nervøs over at skulle se Harry igen Hun glædede sig, selvfølgelig gjorde hun det, men det var første gang de skulle ses, siden de havde kysset hinanden farvel i går eftermiddags, ude foran hoveddøren.

"Godmorgen smukke, sovet godt?"

Spurgte Harry med det skæve smil om læberne, det smil der fik Kiras knæ til at ryste en anelse. Hun nikkede bare, og spurgte om han havde sovet godt også.

"Det har jeg. Er du klar?"

Spurgte han, mens han gik frem mod hende, for at tage hendes taske. Idet han tog den, gav han hende et forsigtigt kys på munden, som et ekstra godmorgen.

"Hmm hemm."

Rømmede Kiras far sig pludselig, og begge to vendte sig om mod ham.

"Er du ikke ved at glemme den her?"

Spurgte han Kira, og rakte hende sin madpakke, hun skulle jo nødig sulte ovre i skolen, hun havde trods alt først fri klokken tre i eftermiddag, det var lige lang tid nok at skulle gå rundt, uden mad.

"Jo, tak skal du have far."

Svarede hun mens hun tog madpakken, og gav ham et hurtigt kys på panden som afsked, inden hende og Harry gik ud af døren, for at køre til skole.

"De passer sgu godt sammen de to."

Mumlede hendes far for sig selv, inden han gik ind i stuen, for at læse morgenavisen, inden han selv skulle afsted.

 

"Gad vide hvad drengene siger til, at jeg endelig har fået taget mig sammen til at spørge dig."

Sagde Harry med det skæve smil om læberne endnu engang, men det havde ikke den samme effekt på Kira, som det havde haft på hende tidligere, med at hendes knæ begyndte at ryste. Knæene rystede ganske vist, men det var af en helt anden grund. Hun var pludselig blevet mindet om, hvor mange mennesker der ville finde ud a det nu. Det var jo ikke bare skolen der fik at vide, at hun nu kom sammen med Harry Styles fra One Direction, det var hele verden der fik det at vide. Hvordan ville One Directions fans tage det? Ville Harry og hendes forhold ødelægge noget for de fem drenge?

"Er der noget galt? Du ser pludselig så bleg ud."

Kira sagde hvad hun tænkte på, og fik tårer i øjnene, fordi hun ganske enkelt var rædselsslagen over hvad folk ville tænke om det. Snart ville hun ikke bare være Kira Hatchfield mere, snart ville hun væren den Kira, der kom sammen med den verdensberømte sange, Harry Styles.

"Vi kan godt holde det hemmeligt lidt endnu, hvis du gerne vil have det?"

Sagde Harry venligt, han forstod godt hendes bekymring, men også at hun ikke havde noget at frygte. I hvert fald ikke fra de fire andre medlemmer af One Direction, og med stor sikkerhed, heller ikke af alle deres fans. Hun ville sikkert blive taget rigtig godt imod, men han forstod godt at det måtte være skræmmende for hende, at gå fra at kun skolen kendte til hende, og til at hele verden pludselig kendte hende, fordi hun kom sammen med en kendt.

"Nej, vi kan vel ligeså godt få det overstået."

Sagde hun stille, det var for Harrys skyld, hun ville ikke skjule det. Det ville virke som om hun så var ved at få bagtanker om det hele, og det var hun bestemt ikke. Hun ville være sammen med Harry, så kunne hun vel være ligeglad med hvad alle andre mente, kunne hun ikke?

"Jeg skal nok gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig igennem det hele. Jeg ved hvordan det er, at gå fra at være ukendt, til at være kendt. Det samme skete jo for mig og de andre fire drenge."

Kira nikkede med et smil, hun var glad for at Harry ville stå ved hendes side igennem det her, men det gav hende alligevel ikke helt ro. Det var jo en stor ting de skulle til at gøre, de skulle jo vise hele skolen, der med garanti ville fortælle det til venner, der fortalte det videre og videre, så pressen pludselig fik nys om det, og dermed hele verden. Men hun vidste at hun elskede Harry, og for hende, var det, det eneste der betød noget for hende.

"Jeg elsker dig virkelig Kira, jeg tror ikke at jeg nogensinde vil kunne sige det nok til dig."

Sagde han, og lagde sin hånd over Kiras. Han mærkede hvordan den rystede, og aede den derfor kærligt og blidt, for at berolige hende bare en anelse. Det var en stor ting, en ting Harry ikke kunne vente med, han var vild efter, at verden skulle se hans kæreste. Pigen han så længe havde holdt af, men ikke havde turdet sige det til.

"Så er vi her, er du klar?"

Kira nikkede, og samtidig åbnede de dørene for at gå ind på skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...