Please stay

Please stay, er to'eren til Better change. Kira har fundet sig godt til rette i den nye by, og har nu boet heri næsten et år. Venskabet til Harry bliver stadigt bedre og bedre for hver dag der går, men da Harry pludselig skal rejse, må de finde en måde at holde kontakten på. Men det er som om, at der er noget, eller nogen der modspiller dem. Hvem eller hvad er det? Kan Kira og Harry finde ud af det sammen, eller må deres venskab slutte?

0Likes
0Kommentarer
446Visninger
AA

2. Kapitel 2

Harry og Kira sad på tæppet ude i skoven, og snakkede, spiste og hyggede sig sammen. Den akavede stemning folk for det meste følte, når de lige havde fortalt sine følelser for et andet menneske, følte Kira og Harry ikke. De havde det præcist som før, så at de havde været så bange for, at det måske ville kunne ødelægge deres venskab, havde vist været spild af bekymring. 

"Jeg er glad for at jeg alligevel valgte at fortælle dig hvad jeg føler for dig Kira, jeg har vidst det i noget tid efterhånden, men jeg vidste bare ikke om jeg burde sige det, nu hvor vi ikke kendte hinanden så godt. Og alt det med din mor og sådan, jeg ville ikke ødelægge noget mellem os. Jeg vidste at du havde brug for en ven, så det var det jeg ville være for dig, i hvert fald til at starte med, til jeg fandt en måde at fortælle dig det hele på." 

Kira så hen på Harry, med milde øjne imens hun bare lyttede til hans vidunderlige stemme. Hun havde helt klart taget fejl af ham, den første dag hun havde set ham, da de flyttede hertil. Han var ikke som de fleste andre kendte personer, der glemte hvordan de normalt var, og lod berømmelsen tage overhånd og ændrer dem til ukendelige personer. 

"Jeg er også glad for at du turde fortælle mig det Harry, for jeg det på samme måde. Jeg har også vidst det et stykke tid nu, men jeg ville ikke gøre noget forhastet, fordi jeg var bange for at jeg mistede den eneste ven jeg havde tilbage." 

Harry så over på Kira, der nu sad med bøjet hoved, og tårer i øjnene. Han satte sig lidt tættere på hende, uden at sidde for tæt på, han vidste jo ikke om hun havde lyst til at han sad for tæt på, når hun var lidt ked af det. Men inden han nåede at sige noget, havde hun rykket sig helt hen til ham, og sat sig helt ind til ham. 

"Du skal ikke være bange for, at du nogensinde mister mit venskab. Det er det sidste jeg vil have sker, jeg vil altid være her for dig Kira, lige meget hvad." 

Sagde han stille, og krammede hende så hun kom endnu tættere ind til hende. Han mærkede hvordan hans hjerte endnu engang hamrede der ud af, fordi hun var så tæt på ham. Det var en vidunderlig følelse, en følelse han håbede han ville kunne få at føle i mange år frem over. 

Kira nikkede svagt, hun kunne ikke rigtigt bevæge sig, fordi Harry holdt hende så tæt ind til sig, men hun var ligeglad, det var en dejlig fornemmelse, at sidde tæt ind til ham. Hun sad med hovedet mod hans brystkasse, så hun kunne nemt hører hans vejrtrækninger, og hører han hjerte banke stille og beroligende. 

Sådan sad de længe, for på denne måde, skulle de ikke finde på et eller andet at sige. Det ville blive svært i dette sekund at finde på noget at sige, for de begge skulle lige fordøje det hele, og overveje hvad de kunne tillade sig, og hvad de nok ikke lige skulle gøre. Men efter lidt tid, røg de tilbage i den gamle rolle, hvor de lavede sjov med hinanden, og snakkede om alt og intet. 

"Vil du ikke smage på den kage min mor har bagt?" 

Kira nikkede, og tog et stykke. Hun tog først en lille bid, fordi hun normalt ikke var den store kage spiser, men da hun havde smagt en lille smule af den, forelskede hun sig i den. 

"Den smager vidunderligt Harry, det må du huske at sige til hende." 

Harry nikkede, og lovede at han nok skulle sige det til hende, så snart han kom hjem til hende senere.

"Ville de ødelægge stemningen, hvis jeg spurgte hvordan du kom på sådan en romantisk ide?" 

Spurgte Kira forsigtigt, hun ville ikke ødelægge noget, men hun ville så gerne vide om hvordan han havde fundet på alt dette. Det var så fantastisk og romantisk, hun havde aldrig oplevet noget lignende. 

"Det ville det ikke, for jeg vil ikke lyve for dig. Jeg er ikke selv kommet på denne ide, det var en Liam brugte, da han spurgte sin nuværende kæreste om de ikke skulle komme sammen. Jeg håber ikke at det ødelægger noget, at det ikke er mig selv der har fundet på det hele. Men jeg er ikke så god til det med romantik selv, så for at imponere dig, måtte jeg søge råd hos Liam." 

Kira smilede bredt til Harry, og rejste sig langsomt op, hun var ved at få ondt af at sidde ned. Hun stillede sig over i nærheden af et træ, og så ud over mark og eng. Kort efter kom Harry hen ved siden af hende, og sammen stod de og nød udsigten. 

"Hvad skal der så ske med os nu Harry?" 

Spurgte Kira, stadig med blikket vendt ud over engen. Hun turde ikke rigtigt se over på ham, når hun stillede ham dette spørgsmål, for hun var bange for at komme til at rødme. Harry derimod, vendte sit blik mod hende, og sagde med et genert smil, at hvis hun ville, ville han meget gerne tage det næste skridt med hende, og kalde hende for sin kæreste.

"Du behøver ikke at tage stilling til det nu, jeg forstår det godt, hvis du gerne vil tænke lidt over det, inden du svarer." 

Kira nikkede, og sagde at hun ikke havde brug for at tænke over sit svar, for hun ville rigtig gerne være hans kæreste. Hun vidste bare ikke hvad det indebar, nu hvor Harry var berømt og sådan, vidste hun ikke hvordan hun skulle sige eller gøre. Hun ville jo ikke skade ham, eller de fire andre drenges rygte. 

Harrys ansigt lyste op i et stort smil, det var tydeligvis det svar han havde håbet på inderst inde, eller havde han vel heller ikke spurgt om det. Kira og Harry besluttede sig for, at de nok hellere måtte vende næserne hjemad igen, så Kira ikke fik problemer med sin far. Så de pakkede tæpperne og den resterende mad sammen, og tog det hele med tilbage til Harrys bil.

"Jeg skal nok snakke med din far, og forklarer ham det hele, hvis du får problemer med ham."

Kira nikkede med et smil, og vendte igen blikket ud af side ruden. Det hele var lidt uvirkeligt lige nu, hun vidste ikke helt om hun turde tro på at det hele var sket, at det ikke bare var en drøm. I så fald at det var en drøm, var det den bedste hun nogensinde havde haft, og i så fald ville hun ikke nogensinde vågne derfra igen.

Snart holdt de udenfor Kiras hus, Harry gik med op til hoveddøren, for at sige farvel til Kira, men også for at forklarer det hele til hendes far. Han ville ikke have at Kira fik problemer på grund af ham.

"Vi ses i morgen, jeg henter dig her ved hoveddøren."

Sagde Harry, da de stod deroppe, og Kira skulle til at gå indenfor. Men inden hun nåede at tage fat i dørhåndtaget, stoppede Harry hende, og vendte hende forsigtigt om mod sig, kun for at give hende et forsigtigt farvel kys, inden de helt gik hvert til sit for i dag.

Kira mærkede hvordan rødmen steg, og hvordan benene blev som blød smør under hende. At mærke Harrys varme og bløde læber mod sine egne, var som at svæve højt oppe på himlen, på en lille lyserød sky, hvor kun de to befandt sig. Det var sådan Kira fik sit første kys, et kys som på ingen måde kunne være som de flestes andre unge piger første kys, for hvor mange unge piger, fik deres første kys med en kendt fyr fra en drengeband? Kiras gæt var, at det nok ikke kunne være så mange, og derfor ikke var som de flestes. Men for Kira var det, det perfekte første kys, hun havde aldrig i sin vildeste fantasi drømt om, at det kunne være så fantastisk, som det var nu.

Imens de stod på verandaen, blev døren ind til gangen åbnet, og ud trådte Kiras far.

"Kira, gå lige indenfor, jeg vil gerne lige snakke med Harry alene."

Kira nikkede, og så kort over på Harry, der nikkede med et forsigtigt smil om læberne, for at forsikre hende at det hele nok skulle gå fint.

"Vi ses i morgen Harry."

Sagde Kira lavt, inden hun gik indenfor, og lukkede døren efter sig. I mens tog Kiras far Harry med hen på den lille bænk de havde stående ude på verandaen, og bad ham sætte sig på den. Harry gjorde som han fik besked på, og sagde at han gerne ville have lov til at forklarer det hele, inden Kiras far selv sagde noget, hvis det ikke gjorde noget for ham.

"Tvært i mod, jeg vil meget gerne have at du fortæller mig hvad du har at sige."

Svarede Kiras far, med et smil om læberne, og en venlig stemme. Indtil videre havde Harry vidst ikke gjort noget forkert, han kunne jo ikke vide, at Kiras far kun ville snakke med Harry for at takke ham for alt det han havde gjort for Kira. Og at han var glad for, at de to langt om længe havde fundet sammen.

"Du må undskylde at jeg endnu engang kaprede Kira, det har jeg vidst gjort meget her på det sidste. Men denne gang havde jeg et formål med det, det har jeg sådan set også haft de andre gange, der har jeg bare ikke kunnet få det sagt til hende. Men i dag havde jeg besluttet mig for, at lige meget hvad, skulle det være i dag hun fik det hele at vide. Hvad jeg føler for hende. Jeg håber at du forstår hvor meget jeg holder af din datter, jeg vil hende kun det bedste, og bliver hun en dag træt af mig, vil jeg lade hende være, uanset hvor ondt det kommer til at gøre på mig. Jeg vil altid være der for hende, og jeg vil altid hjælpe hende så got som jeg overhovedet kan, for fra første øjekast jeg så hende, forelskede jeg mig i hende, der gik bare lidt tid før jeg selv fandt ud af det. Men nu ved jeg det, og har vidst det længe, og dermed også haft tid til at tænke hvad jeg ville gøre med det hele, og nu har jeg altså taget beslutningen, og fortalt hende det hele. Til mit held, kom det til at gå til min fordel, for hun sagde ja til at blive min kæreste. Og en ting vil jeg love dem her med det samme, jeg vil aldrig sårer hende med vilje, jeg vil elske hende med hele mit hjerte, til den dag hun finder en anden, og til  mine dages ende, hvis hun ikke finder en anden."

Harry trak vejret i hurtige stød, fordi han havde holdt vejret mens han havde forklaret sig, for han ville være sikker på at han fik fortalt det hele, som han havde det inde i sit hoved. Kiras far nikkede, og et bredt smil bredte sig på hans læber.

"Det er jeg glad for at du siger Harry, du aner ikke hvor glad det gør mig, at Kira langt om længe er glad igen, og har fundet sig en at holde af. At du er den hun har valgt, gør kun det hele endnu bedre, for jeg kan se at hvert et ord du lige har fortalt mig, er den reneste sandhed jeg nogensinde har set, og jeg ved at du kun har rene henseender med hende. Så derfor får i min velsignelse til at være sammen, men det var ikke derfor jeg ville snakke med dig Harry, jeg ville bare takke dig for alt det du har gjort for min datter, hun har ikke haft det nemt på det sidste, og hun har ikke altid behandlet dig lige pænt, men du har stået ved hendes side hele tiden, og det respektere jeg dig for. Så mange tak Harry."

Harry så forbløffet op på Kiras far, det havde han alligevel ikke regnet med, han havde regnet med at han ville få den sædvanlige snak, som enhver ung piges far, tog med datterens nye kæreste. Om at han lige kunne vove på at sårer hans lille pige, og i så fald, at det ville blive værst for ham selv. Harry havde på ingen måde set dette komme, og mærkede hurtigt hvordan lettelsen slog om ham, med brede vinger.

"Jeg lover dem, at passe godt på deres datter, jeg vil gå gennem ild og vand for hende."

"Det ved jeg at du vil Harry, og derfor er jeg ikke bange for at du vil sårer hende."

Kiras far klappede Harry blidt på skulderen, for derefter at gå indenfor til Kira.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...