Alex (Niall Horan)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Alex er 17 år gammel. Hun er lige flyttet til London pga. hendes mors arbejde. Hvordan vil det gå hende? At starte på en ny skole, i en ny by, i et nyt land kan være svært. Vil der opstå noget mellem Alex og drengen hun støder ind i, Niall Horan? Læs med og se hvad der sker. (Jeg undskylder hvis det er en dårlig fanfic. Det er den første jeg har skrevet..)

15Likes
8Kommentarer
512Visninger
AA

3. DEL 2

DEL 2:

Jeg vågnede af min mobil. Nej vel? Jo. Da jeg ville tage den fra mit natbord faldt den ned og landede på gulvet. ’Lige meget, jeg sover bare videre’ tænkte jeg, men personen der ringede havde vist andre tanker. Han eller hun blev ved med at ringe. Til sidst opgav jeg med at sove og tog telefonen. ”HVAD ER SÅ VIGTIGT AT DU SKAL RINGE OG VÆKKE MIG MIDT OM NATTEN? OG HVEM ER DU?!” nærmest råbte jeg, ”rolig, Alex, rolig! Men også godmorgen til dig, og for resten tak for høreskaden!” grinte han. ”nå, ups. Hej Niall! Men helt seriøst, hvorfor ringer du midt om natten? Jeg har brug for at sove!” ”Alex? Ved du godt at klokken er kvart i otte?” ”HVAD?? Jeg må afsted! Første dag på ny High School må man bare ikke komme for sent!! HEJ” og da det var sagt lagde jeg på og fløj hen til mit tøj skab. Jeg fandt en sort skater skirt og tog en ’Green Day’ T-shirt på til. Jeg greb fat i min mobil, solbriller og Penny Board, løb ned af trapperne og kyssede min mor og Val farvel på kinden. ”Alex du sent på den!” råbte min mor efter mig, men jeg havde ikke tid til at svare da jeg skulle have mine vans på, og så ud af døren.

****

Klokken ti minutter over otte kom jeg ind af døren til skolen. For sent igen. Præcis som første dag på High School i Dublin. Første time var matematik. Yes, mit yndlingsfag. Jeg fandt lokalet og bankede på døren. Der lød et ”kom ind” og jeg gik ind af døren. ”nå hej. Du må være den nye pige? Alexandra?” sagde en dyb og venlig stemme. Jeg kiggede op og så en mand stå og kigge afventende på mig. ”jeg det er mig, i kan bare kalde mig Alex” smilte jeg. ”okay, Alex, vær venlig at tage plads” ”tak” Mens jeg gik gennem rækkerne af borde hørte jeg to piger hviske, mens de kiggede ondt på mig: ”Hun tror vist nok hun er smart hva? Det godt nok noget kikset tøj. Se lige det Penny Board, grim farve.”

Efter matematiktimen som var meget spændende, skulle jeg have geografi. Det var fint nok, men læreren var ret sur. Så var det tid til frokost. Jeg sad alene ved et bord i kantinen. Jeg fandt min mobil frem og så jeg havde fået en sms.

Hey Al! Undskyld jeg vækkede dig. Eller det var vel godt? Haha:) men jeg tænkte på om du ville hænge ud i dag? – Niall.

Al: Selvfølgelig Nialler! Mødes vi uden for min skole?:).

Ni: Jep, jeg henter dig:) Hvornår er du færdig?

Al: Omkring klokken to: D. Ni: Super!:)

Jeg rejste mig op og vendte mig rundt. Lige foran mig stod pigerne fra matematik. Jeg trådte et skridt tilbage. ”Hej, så du den nye pige? Hvad var det nu du hed?” sagde den ene med en uskyldig stemme. ”Alex” svarede jeg kort ”gud ja, det var jo Alex! Du er vist meget god til matematik? Men hvis du tror du kan komme her, tro du er så smart med din kloge hjerne, og ’smarte’ stil, så kan du godt tro om igen. For det er os der bestemmer, forstår du det?” Drama Queen. ”det tager jeg som et ja, nørd.” sagde den anden hånligt inden de gik. Okay det der gad jeg bare ikke! Jeg løb hurtigt ud af skolen. Jeg var blevet mobbet meget da jeg var mindre, fordi min far ikke var der. Der var mange der sagde han skred, fordi han ikke syntes min familie og jeg var noget værd. Det havde jeg det hårdt med. Det stoppede da jeg mødte Sophy og Josh.

****

Jeg havde ringet til Niall og sagt vi havde fået tidligere fri. Jeg fortalte at jeg ville tage hjem og så kunne han komme derhen. Lidt efter jeg selv var hjemme kom Niall.

”NIALL JAMES HORAN DU KAN LIGE VOVE PÅ AT SPISE AF MINE SKITTLES!! Jeg har ikke købt dem til dig!” ”Men, Al! Jeg er så sulten!!” ”Du må købe dine egne Skittles søde Niall! Du spiser jo snart alt vores mad. Vi kan gå ned til kiosken så.” jeg rejste mig op fra sofaen ”Kommer du?” ”JA!”

”Niall, du har jo købt sygt meget slik! Hvordan har du nogensinde tænkt dig at vi to skal kunne spise det?” ”Rolig nu Alex, det her er jo også til i aften!” ”i aften?” ”Ja. Jeg har vist glemt at sige noget. Drengene vil gerne møde dig. Så vi havde tænkt at lave filmaften i dag, så de kan lære dig at kende. Altså hvis du ikke skal noget?” ”Det vil jeg gerne, skal alligevel først have sene timer i morgen. Skal vi bare tage derover nu?” ”Ja, det kan vi godt.” ”Jeg skal lige pakke og skrive til min mor” ”Jep”

****

Endelig weekend! De sidste par uger har jeg været meget sammen med Niall, og de andre drenge fra One Direction. De drenge er virkelig bare for skøre! Nu er der kun én uge til Sophy og Josh besøger mig, for så er der sommerferie. Det bliver så fedt! Jeg må indrømme at jeg de sidste uger er faldet for Niall. Jeg ved det er tidligt, og vi ikke har kendt hinanden i lang tid, men der er bare noget ved hans øjne, hår og grin jeg ikke kan modstå. Hver gang han kysser mig farvel på kinden, efterlader han et brændende mærke, og sommerfugle i min mave. Jeg har bare lyst til at kramme og kysse ham! Men jeg ved godt vi bare er venner og at vi aldrig vil være mere end det, for han føler selvfølgelig ikke det samme.

Jeg var på vej til Starbucks på mit Penny Board, jeg havde aftalt at mødes med Niall der. Han ringede og sagde han havde noget vigtigt at fortælle mig. Gad vide hvad det kunne være? Jeg havde selvfølgelig sagt ja. Den seneste tid har de to piger fra skolen, Katie og Melissa, været meget efter mig. De har skrevet onde sedler til mig og lagt dem i mit skab. Der har stået virkelig grimme ting på dem, og jeg har mange gange været tæt på at bryde sammen foran dem. Jeg har pjækket fra skole når det er blevet for meget for mig. Niall har selvfølgelig lagt mærke til det, og spurgt mig hvorfor jeg ikke har været i skole når han er kommet derhen efter mig.

Jeg har hele tiden løjet og sagt at vi havde tideligt fri, men jeg tror ikke helt han hopper på den længere. Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg hørte hornet fra en bil meget tæt på. Jeg kiggede rundt og så at jeg var drejet ud på vejen. Med ét blev alt sort.

Undskyld det ikke er så langt.. Hvad syntes i? -Sofie :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...