Historien om Alyna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2014
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Alyna Sanders har levet på hospitalet siden hun var 4. Hun har en meget alvorlig kræftsygdom, og lægerne siger, at hun ikke har langt igen. Hendes forældre har opgivet håbet, og hun har aldrig haft nogen venner til at støtte sig. Men så en dag kommer hun ved et uheld til at gå ind på et værelse, hvor der ligger en dreng i koma efter en alvorlig bilulykke, og hun begynder at tage sig af ham. Men hvad vil der ske når han vågner? Og hvad når Alynas tid løber ud?

5Likes
17Kommentarer
274Visninger
AA

2. Det "tomme" værelse

"Alyna! Alyna hvor er du? Du skal ind til dit check-up!" Sygeplejersken Margaret, en af de ubehagelige af slagsen, gik nervøst rundt på gangene, mens hun ledte efter mig. Hun afskyede mig. Hun prøvede at gemme det, men jeg havde efterhånden lært at sige hvornår en sygeplejerske hader 'irriterende teenagere' som mig, og hun var et slemt tilfælde.

Hun vidste at hun ville få problemer, hvis hun ikke fandt mig hurtigt, for så ville det være 8. gang på en måned, at jeg kom forsent til mit check up, og hun fik altid skylden hvis jeg kom forsent. Hun var efterhånden ved at være godt træt af mig, for 'det kunne jo ikke være hendes skyld, at jeg absolut skulle gemme mig'. De ord havde jeg engang hørt hende sige til en af de andre sygeplejersker.

Og alt imens Margaret ledte som en gal, sad jeg lige rundt om hjørnet, og grinede lidt for mig selv. Men det var et grin uden glæde.  Der var meget ikke så meget jeg kunne grine af. Min sygdom havde forværret sig igen, og lægerne sagde at jeg nok ikke havde lang tid igen, men på den anden side havde de sagt det samme da jeg var 10, og nu sad jeg her og var 16.

Og grunden til at jeg gemmer mig? Nemt. Jeg var træt af alle de forbandede check ups.

Jeg skulle hele tiden til dem. Og de fleste af gangene var det ikke engang fordi de ville prøve at finde en måde at hjælpe mig på. Nej, nej, de ville bare gerne lære noget mere om min sygdom, som åbenbart er utrolig sjælden, så de måske kan hjælpe andre. ANDRE. Ikke mig. Det ville jeg ikke kunne nå, eftersom jeg temmelig sikkert ville være død, når de endelig fandt ud af noget.

Margaret nærmede sig det sted hvor jeg gemte mig. De fleste dage ville jeg bare have blevet siddende, men lige idag følte jeg mig i "godt" humør, og bestemte mig for at irritere Margaret lidt mere.

Jeg rejste mig op fra gulvet jeg havde sat på, og sneg mig langsomt hen til et værelse længere nede ad gangen, som hørte ind under afdelingen for mildere sygdomme, som lungebetændelse, influenza og ting i den retning. Værelset havde stået tomt i årevis, på grund af et eller andet problem med stort set alt derinde, så jeg kunne uden fare snige mig derind. Eller det troede jeg da i det mindste.

Jeg glemte uheldigvis lige den detalje at værelset lige var blevet sat i tip top stand på grund af pladsmangel på hospitalet, så folk fra andre afdelinger kunne flytte derind. Og så overså jeg selvfølgelig også lige den lille detalje, at der nu var kommet et lille navneskilt op ved siden af døren.

Jeg åbnede forsigtigt døren, og trådte ind i rummet. Lige til at starte med, gik det ikke op for mig at der var nogen i værelset, hvilket jeg måske burde eftersom der var en hel del bippende apperater. Jeg vendte lukkede forsigtigt døren, og vendte mig om, og så opdagede jeg endelig at jeg ikke var alene. I rummet stod en stor seng, og i den seng lagde en dreng og sov, med en masse bippende apperater omkring ham, og nåle stukket i hans arme. Han havde også en ilt maske på, så jeg gættede mig til at han nok var blevet forflyttet fra en anden afdeling.

Jeg gik tættere på ham, og så nu et ungt ansigt, nok omkring samme alder som mig, overstrøet med sår, og jeg lagde mærke til at også hans arme var dækket af disse.

På dette tidspunkt vidste jeg ikke at denne dreng skulle starte mit liv, fra en søvn så dyb, at det ikke var sikkert at han nogensinde ville vågne. Uheldigvis vidste jeg heller ikke at han skulle slutte det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...