Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117755Visninger
AA

26. Epilog

To timer siden

Harry kunne høre støvlerne skrabe sten hen ad jorden, da han stod på klippens kant og skuede ud over vandet. Blæsevejret pustede blid vind mod hans krop, og han krydsede armene for at holde på varmen. Han hørte stadig skuddene for sig, som var han omringet. De var kommet alle steder fra, de var over ham. Han havde kun lige undgået kuglen, der fløj mod hovedet.

”Hvorfor fulgte du efter mig?”

Harrys stemme svajede i ét med vinden og fløj tilbage mod skikkelsen bag ham. Han vidste godt, at personen ville være her. Det var uundgåeligt.

Personen stod stille, fem meter bag Harry, da han pludselig hånligt grinte. ”Jeg vil såmænd bare diskutere,” tilbød han.

Harry vendte sin krop hundred og firs grader, og kiggede den mand, han foragtede mest i hele verden, i øjnene. Skikkelsen smilte snedigt og fik Harry til at føle stor ubehag. ”Hvad vil du gerne drøfte med mig, Louis?”

Harry havde kendt Louis i flere år, og ikke før nu, havde han forestillet sig det scenarie, de befandt sig i. Han stod ved skrænten på en høj klippe foran en magtsyg, følelseskold fjende.

”Jeg kender til dig og Cora, og jeg må ærligt indrømme, jeg ikke er tilfreds.” Louis puttede sine hænder ned i lommerne og udviste, han ikke ønskede at slås. Han ville blot diskutere, som han så roligt havde foreslået.

Harry fnøs og så Cora foran sig med det smukke, brune hår, der flagrede i vinden, og de skønne øjne oplyst af solen. ”Du kan ikke forhindre kærligheden,” snerrede Harry, og ønskede blot at være alene. ”Jeg elsker Cora, og der er ikke noget, du kan gøre ved det.”

Endnu engang skulle Harry høre på Louis’ modbydelige latter, da han grinagtigt rullede med øjnene. ”Der er så mange ting, jeg er i stand til, Harry,” svarede han med et snedigt smil.

”Som hvad?” Harry skar tænder og stirrede hadefuldt på sin gamle bedste ven. ”Du skal ikke engang tænke på at røre hende,” truede han.

Louis rystede lystigt på hovedet, og gik et skridt tættere på fyren, han i årevis havde udnyttet for sin egen magtsyge fornøjelse. ”Mine planer omhandler ikke Cora,” fortalte han og løftede den ene mundvige. ”De omhandler dig, Harry,” bekendtgjorde han og løftede forsigtigt hænderne ud af lommerne.

”Jeg har såmænd bare tænkt mig at dræbe dig,” meddelte han pludselig til Harrys store overraskelse. Uden han kunne nå at reagere eller forsvare sig, havde Louis med al sin kraft skubbet ham ud over klippens skrænt. Med høj fart faldt han ned mod vandet, mens hans blanke blik så Louis fryde sig ved toppen. Harry mærkede bølgerne skære i hans krop, da han ramte overfladen med stor kraft. Han nåede aldrig at bemærke vandets kulde, da synet af en sløret overflade blev erstattet af sorte pletter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...