Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117764Visninger
AA

10. 8 | Ten Unexpected Surprises

"If Louis finds out about it, I'm dead, so I will say it's brave."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Da jeg slog øjnene op næste dag, overraskede det mig ikke, at jeg var alene i Louis’ seng. Det skete tit, faktisk altid, at Louis var oppe før mig. Jeg vidste ikke, hvorfor han altid behøvede at være så tidligt oppe, men som Clifftowns leder, var der en del at lave. Det indtryk havde jeg i hvert fald fået i løbet af årene, men om min teori var rigtigt, ville jeg nok aldrig få bekræftet eller ej, medmindre jeg selv prøvede det. Og det var ikke ligefrem mit største ønske i livet. Jeg satte mig op i sengen og kunne lige akkurat se solens skinne igennem persiennerne, der altid var trukket for vinduerne. Louis brugte altid den undskyldning, at solen irriterede ham, men jeg vidste godt, at det var for vores sikkerhed, at gardinerne var trukket for. Han ville altid gerne være skridtet foran politiet, hvis vi en dag skulle blive opdaget og måske endda blive stormet.

Eftersom der ikke var noget ur i Louis’ soveværelse, måtte jeg finde andre metoder, der kunne bekræfte min tanke om, at den nok cirka var 10. Jeg ved ikke, hvor min tanke kom fra, men noget sagde mig, at det ikke var helt forkert. Derfor satte jeg begge mine fødder på gulvet og fik rejst mig op. Det kolde gulv gav mig gåsehud, og jeg var derfor hurtig om at iføre mig mit tøj fra i går, og tjekke at jeg ikke så helt skidt ud i spejlet. Louis ville højst sandsynlig sidde ved sit skrivebord på den anden side af døren, og jeg ønskede ikke at se hæslig ud foran ham.

Uden at tænke nærmere over konsekvenserne tog jeg i dørhåndtaget til Louis’ kontor og fik mig noget af en overraskelse. Jeg havde åbenbart været så meget i mine egne tanker, at jeg ikke havde bemærket, at der var stemmer i rummet. Havde jeg lyttet efter, havde jeg nok genkendt begge stemmer med det samme, for foran mig stod Louis og Harry. Da det var umuligt at åbne en dør lydløst, var deres blikke straks på mig, og især Louis’ blik borede sig ind i mit. Han virkede vred, eller rettere sagt, han var vred. Den vigtigste regel var, at man aldrig, og jeg gentager aldrig, skulle forstyrre ham. Ups?

Harry fandt dog situationen meget morsom og pegede skiftevis på Louis og jeg, som vi stod og havde misforstået grunden til at grine. ”Jeg gætter på I havde travlt i går,” kommenterede han og lod sit blik lande på Louis.

Stille stod jeg foran reolerne, der var placeret ved døren, og så hvordan Louis gav Harry et ondt blik. ”Altid så morsom, hva’ Styles?”

Harry smilede kækt, ”jeg er ikke morsom, Tomlinson. Jeg siger bare sandheden.”

Det var utroligt, at jeg på under 10 sekunder havde lært både Harry og Louis’ efternavn. Aldrig havde jeg hørt dem før, og især ikke Louis’, selv om jeg havde kendt ham i lang tid. Efternavne var forbudt at bruge her i Clifftown, da man mindes sit gamle liv. Derfor var jeg heller ikke sikker på, hvor mange, der egentlig vidste, at jeg hed Ellis.

”Du er en abe, Harry, du skal ikke abe efter.” Den dårligste joke dette år blev fyret af, af ingen mindre end Louis, hvorefter han satte sig ved sit skrivebord, så han havde ryggen til mig.

Harry stak sine arme ud til siden, ”jeg troede, at jeg var en ørn,” svarede han og lignede kort en fugl, inden armene røg ned til siderne igen. Hvad havde jeg lige set? Jeg stod med store øjne og lyttede til de to drenge, der i få sekunder havde vist sig fra sin mest barnlige side. En side jeg aldrig havde troet, jeg skulle se hos Louis. Han var altid så seriøs, så jeg havde ikke engang overvejet om han havde sådan en side gemt i sig. Men jeg tog fejl. Godt nok ville jeg nok aldrig få den at se igen, men den var der. Dybt inde i Louis havde han en barnlig side gemt. Åh Gud, det her lød alt for poetisk, bare stop nu, Cora.

”Bare gå nu, ikke, Harry?” ordrede Louis og afventede sin lakajs visit. Døren lukkede efter ham, og straks som vi var alene, drejede Louis rundt i sin kontorstol. ”Helt seriøst, Cora? Har du tænkt dig at afsløre os til hele Clifftown?” Louis sukkede, inden han rejste sig op fra sin stol og kom hen til mig. ”Vi kan ikke have, at folk finder ud af det her, okay? Det er vores lille hemmelighed.” Hans stemme var nu mere rolig og kæk, da han forsigtigt kyssede mig på kinden. ”Ja, nu er det så også Harrys, men han skal nok holde kæft,” mumlede Louis, mens han kyssede mig forskellige steder, før hans læber nåede mine. Jeg nåede ikke at tænke så meget, og lod mig bare rive med, selv om klokken nok ikke var så mange endnu.

Vi havde stået og kysset lidt, men ligesom jeg følte, vi var gået i gang, stoppede Louis. ”Jeg kalder på dig senere, jeg skal tilbage til arbejdet.” Han gav min numse et lille klem før han trak sig helt væk og satte sig klar ved sit skrivebord, og så hurtigt gik det, før jeg nærmest var ignoreret. Det kunne man i hvert fald kalde en dårlig afsked, men hvad kunne jeg ellers forvente af Louis? ”For resten Cora, lige inden du går. Ved du hvem Rotten er?”

Jeg var lige akkurat nået hen til døren, da spørgsmålet blev stillet. Skræmt drejede jeg om på hælen og nikkede sagte. ”Hvad med ham?” Jeg håbede ikke, at jeg så mistænkelig ud, for hvis Louis stillede flere spørgsmål, var jeg usikker på, hvad jeg ville kunne lyve med.

”Zayn overhørte hans værelseskammerat sige, at han ikke kom hjem i nat, hvilket åbenbart er mærkeligt for ham. Så jeg ville bare vide, om du ved noget?” Louis var selvfølgelig bange for den virkelighed, at en måske havde forladt Clifftown for at gå til politiet, eller bare flygte herfra.

Jeg trak på skuldrene, ”jeg har været hos dig, jo. Men han skal nok komme tilbage,” svarede jeg, før jeg efter et anerkendende nik forlod kontoret. På den anden side af døren sukkede jeg højlydt ud og kunne næsten glide ned på gulvet af nervøsitet og skræk. Kyle var ikke kommet hjem i går. Havde politiet taget ham? Var de allerede på vej for at fange alle os andre? Forvirret fik jeg mig selv til at gå ned ad gangen og fortsætte forbi alle bygningerne, så jeg kunne slappe af i min egen lejlighed, for det trængte jeg til lige nu. Jeg kunne da slet ikke tænke klart, når der var den mulighed, at politiet holdte Kyle tilbage. Hvad havde vi rodet os ud i?

Min plan om at slappe af blev dog fuldkommen ødelagt, da jeg kunne høre en genkendelig stemme diskutere med en anden. Selvfølgelig skulle Jamie’s søster være på besøg. Lige når jeg mindst ønskede det. Suk. Jeg overvejede næsten af vende om, men vidste godt, at det bare ville vise min barnlige side. Derfor tog jeg mig endnu engang sammen og mødte de to Stone-søstre i den lille spisestue. Angela, Jamie’s søster, kiggede opgivende på mig, da hun så, jeg var ankommet, og rullede med øjnene. ”Jeg havde lige regnet med, at din kat ikke kom på slæb i dag, søs.”

Hendes bemærkning rørte mig ikke. Jeg var blevet vant til det med årene, at lige meget hvad jeg gjorde eller præsterede, så ville Angela altid være på første række til at fyre en nedladende bemærkning af. ”Slap nu af, Angie,” sukkede Jamie, og håbede nok også i denne situation, at jeg var blevet væk, så vi begge var frie for at høre på søsterens bras.

”Det kan du sagtens sige, du kan jo trods for mig godt lide katten derovre. Ved du hvad, Cora, hvorfor går du ikke bare ud på toilettet og skider i din kattebakke?” Hun havde et smørret smil om munden og virkede til at more sig. Hun fattede bare ikke, at hverken Jamie eller jeg fandt det spor morsomt, især ikke når det altid skete, når vi mødtes. Jeg vidste stadig ikke, hvad det var, hun havde i mod mig.

”Bare ignorer hende, Cora,” prøvede Jamie at sige til mig, men hvad end vi prøvede, nyttede det ikke.

”Jeg skrider bare, ses søs.” Hvad var det med folk og ufine afskeder i dag?

Jamie sukkede og dumpede ned på en af vores stole omkring spisebordet. ”Undskyld, Cora. Jeg ved ikke, hvad der går af hende.”

Jeg trak på skuldrene og satte mig over for min bedste veninde. ”Jeg har lært at leve med det, selv om jeg nu gerne vil vide, hvorfor hun hader mig.”

Jamie træk på smilebåndet, ”så er vi to.” Hun tog en tår af det vandglas, der stod foran hende. ”Nå, hektisk nat hos Louis?” smågrinede hun, hvilket blot fik mig til at blusse op i kinderne. Jeg hadede, når hun spurgte ind til det, for jeg havde så svært ved at snakke om det.

”Den var hektisk, men det var mest på grund af, jeg kom fra aftensskolens udflugt,” fortalte jeg og trak på skuldrene. Jeg havde ikke lyst til at fortælle Jamie om episoden med min far.

Hun løftede øjenbrynet. ”Hvad skete der da? Var det ham den irske fyr?”

Jeg rystede på hovedet. ”Vi var på politistationen, og det er meget større med Hank Bottoms død, end vi havde regnet med,” forklarede jeg, og synes stadig det var vildt, at hende Celina-pigen var blevet sat på sagen for at skrive en artikel og alt muligt.

På kort tid havde jeg fortalt Jamie om det hele undtagen min far, at hun sidst så ud til at kede sig af al den information, jeg kunne sige videre. Derfor overraskede det mig ikke, da hun sødt afbrød mig og spurgte, om vi ikke skulle tage ned i kælderen og have det lidt sjovt. Det var trodsalt kun tirsdag, som hun sagde. Af en eller anden grund sagde jeg ja.

Som altid dunkede bassen fra musikken og fyldte rummet med melodier. Stemning virkede dog ikke til at være særlig god denne tirsdag eftermiddag (klokken var åbenbart allerede to). Der var ikke andre mennesker hernede end en pige ved navn Tessa og hendes kæreste, der befandt sig i baren. De så til gengæld ud til at hygge sig, så jeg synes næsten det var øv, at vi forstyrrede dem. Heldigvis virkede de ikke alt for sure omkring det, og da jeg kiggede mig ordentlig rundt i rummet igen, forstod jeg hvorfor. Jamie måtte have skygget for mit syn, ellers havde jeg ikke rigtigt holdt øje, for ved billardbordet stod Zayn og Harry og havde det sjovt. Selvfølgelig skulle jeg støde ind i Harry igen. Kunne det blive mere akavet?

”Hey, to stærke til Cora og jeg,” hørte jeg pludselig Jamie sige til drengen i baren. Den pige havde da ingen grænser for, hvornår det var for tidligt at drikke. Klokken to var åbenbart helt i orden med hende, så jeg måtte altså bare følge med.

Jeg fik øjenkontakt med Tessa, der ligesom sin kæreste undrede sig over, vi allerede skulle have så stærk alkohol. ”Er I okay?” spurgte hun med et grin, og lod en tot af det lille hår blive ført bag øret. Jeg havde aldrig forstået den hårfarve, men hun så da ud til at kunne lide den.

”Min søster gik lige amok på Cora, så vi trængte til at få noget andet på tankerne,” forklarede Jamie, selv om jeg nu ikke så det som en undskyldning. Jamies svar så også ud til at påvirke Tessa, i hvert fald så hun ud til at tænke dybe tanker. ”Nogle gange hader jeg min søster, kender I det?” sagde Jamie ud i luften, og jeg kunne allerede se, hvordan hun spillede fuld, som hun tit gjorde i starten af fester, indtil alkoholen for alvor trådte ind.

”Min storebror råbte hele tiden af mig. Jeg gjorde åbenbart alting forkert,” startede Tessa, hvorefter hun selv drak af sit glas foran sig. ”Nogle gange er jeg dog misundelig, at du har din søster her, Jamie. Jeg savner tit min lillebror.”

Jeg nåede ikke at få tænkt Tessas ord helt igennem, før bemærkningen lød fra bag baren. ”Husk nu, at vi ikke snakker om vores gamle familie, ikke Tess?” Hun nikkede hurtigt og trak på skuldrene. Jeg studerede hende i nogle sekunder, og følte hun på en eller anden måde virkede bekendt. Ja, selvfølgelig havde jeg set hende her i Clifftown før, men denne gang var der noget andet over hende. Og som vi fik øjenkontakt, slog det mig. Øjnene!

”Sagde du, at du havde både en storebror og en lillebror?” spurgte jeg, før jeg tænkte over, hvilke ord, der røg ud af min mund. Jeg kunne nemlig mærke det stirrende blik fra hendes kæreste i baren.

Tessa kiggede ned i gulvet, før hun tog sig sammen til at svare. ”Ja.”

”Var de så grunden til, at du løb hjemmefra?”

Hun rystede på hovedet. ”Nej, det var mine forældre.” Jeg skulle lige til at sige flere ord, da hendes kæreste fik sin pointe igennem til mig, da han endnu engang pointerede, vi ikke skulle snakke om vores gamle familier. Men jeg måtte bare vide mere om Tessa. Jeg ville så gerne fortælle hendes lillebror, at hun var okay. Niall fortjente at vide, hans søster havde det godt.

Nogle sekunder blev til minutter, før Jamie valgte at sige noget. Hun havde haft blikket på de to drenge bag os i noget tid nu, og jeg genkendte straks smil om hendes læber. Hun havde en plan, og der var ingen chance for, at jeg kunne undgå at være en del af den. ”Husk nu Cora, du har Louis, men en gang skader altså ikke,” hviskede hun kækt, og jeg mærkede, hvordan alkohollen nu påvirkede hende. Hvad mente hun med det?

”Hvad snakker du om?” spurgte jeg lettere forvirret og tog en slurk af min egen drik foran mig.

Jamie rullede med øjnene, ”Ørnen, selvfølgelig. Han kigger hele tiden på dig, og helt seriøst, tag dog chancen, hvis du får den,” fortalte hun mig med en lav stemme, så det kun var os to, der kunne høre det. Mente hun seriøst, at jeg skulle have sex med Harry? Jeg småkiggede over på de to drenge, der nu sad i stolene og snakkede. ”Faktisk gider jeg ikke vente, lad os lave en deal,” hørte jeg Jamie sige. Med bange anelser kiggede jeg på min bedste veninde, der strålede, og hvis jeg kendte hende godt nok, hvilket jeg gjorde, så involverede det her væddemål en krøltop og en assistent. ”Du tager krøltoppen, så ordner jeg Zayn,” hviskede hun helt tæt ved mig, så det næsten var umuligt at høre for musikken. Desværre var jeg helt hundred på de ord, der lige havde forladt hendes læber.

”Er du sikker på, at du kan det?” spurgte jeg hende, da jeg vidste Zayn ikke var så meget for det der sex-liv, da det kunne koste ham hans plads.

Jamie havde dog helt styr på det. ”Vi har skam gjort det før. Det er mere dig, der har udfordringen, da ingen jo må finde ud af det,” grinede hun og så ud til at more sig. Jeg havde for længst indset, at den her deal var i gang, og jeg ikke havde nogen mulighed for at komme ud af den. Men turde jeg virkelig gå videre med det? Det var forbudt at være sammen med andre end Louis, og jeg havde ikke gjort det med andre før. Hvis det blev opdaget, var jeg slet ikke klar til at vide, hvad Louis ville gøre. Og af den grund, var jeg faktisk helt fin med det. Mit liv kørte i den samme cirkel hele tiden, og selv om jeg ikke havde lov til at kede mig, så trængte jeg til noget andet, og selv om jeg ikke havde set Harry være den person, der hjalp mig, så lød det ikke helt tosset. For han havde nemlig en ligeså god grund til at holde det hemmeligt som jeg havde

Jeg blev revet ud af mine tanker, da Jamie klappede mig på skulderen og gik ned til Zayn. Jeg fulgte hende med øjnene og undrede mig over, hvor Harry var blevet af. Det spørgsmål fik jeg dog hurtigt besvaret, da en hånd lagde sig på min skulder og nogle læber snittede mit øre. ”Kan vi lige snakke sammen under fire øjne?” Mit blik fangede Harrys, da jeg drejede hovedet og for første gang, synes jeg at bemærke en usikkerhed i de grønne øjne. Om det var grunden til at jeg hurtigt nikkede, nåede jeg ikke at tænke over, da jeg fulgte efter ham ud af baren. Nu var det allerede om at passe på, da vi nu kunne ses af alle. ”Hvilket sted her er meget intimt, som ikke er din eller min lejlighed?” spurgte han mig, da vi stod og fik kolde vindpust blæst mod os.

Eftersom jeg aldrig havde fået stillet det spørgsmål, kiggede jeg rundt på de mange bygninger, for at komme på noget. ”Træhuset deroppe er der ikke særlig mange, der bruger,” fortalte jeg Harry og pegede lige frem til det lille udeareal, der bestod af et grillsted, bænke, en legeplads og så det gamle træhus. Der var ikke rigtigt nogle, der brugte det på denne tid, da det var så mørkt hele tiden, så hvis Harry ønskede noget intimt, var det nok den bedste løsning.

Da jeg som den første med besvær kravlede op at rebstigen, overvejede jeg, om det faktisk kunne lykkedes mig at holde Jamies og min aftale. Jeg var trods alt et skridt tættere, hvilket jeg ikke havde regnet med for ti minutter siden.

”Er du galt, der er koldt heroppe,” hørte jeg Harry brokke sig, da han efter mig kravlede ind og fandt sig et sted på gulvet over for mig. Jeg følte hans ord, da jeg mærkede kulden finde frem til min ryg gennem træplankerne. ”Fryser du ikke?” spurgte han, og der gik nogle få sekunder, før det gik op for mig, at han snakkede til mig.

Jeg rullede med øjnene, ”du kan godt glemme at give mig din jakke, Styles,” røg det ud af mig, og jeg bemærkede straks, hvilket navn, der havde forladt mine læber.

Harry løftede sit ene øjenbryn og studerede mig. ”Hvor kender du det fra?”

”Sjovt nok var det, hvad Louis kaldte dig tidligere. Det var ikke meningen, jeg skulle sige det,” fik jeg sagt, og kunne have slået mig selv for at undskylde til ham. Hvad gik der af mig?

”Hm,” sagde Harry. ”Jeg troede vi havde aftalt at kalde hinanden ved fornavn,” tilføjede han og lynede sin jakke op. ”Men så er det vel bare fair, at jeg også kender til dit efternavn. Og desuden, så ville jeg ikke have givet dig min jakke.”

Jeg rystede på hovedet, ”sådan noget snakker vi ikke om i Clifftown.”

Harry sukkede, ”forhelvede, Cora, så glem dog de dumme regler, mens vi er heroppe.

Overrasket kiggede jeg på ham, og indså først lidt efter, hvor meget jeg egentlig ønskede at prøve at bryde reglerne. ”Fint. Det er Ellis.”

”Ellis?” Harry spærrede øjnene op, og jeg var bange for, at han ville gøre grin af det. ”Jeg har hørt- vent, lige meget.” Han stoppede sig selv i sine ord, rystede på hovedet, og prøvede at skjule noget, jeg ikke kunne regne mig frem til. ”Lige meget,” gentog han. ”Nå, jeg skal høre dig om noget, Cora. Det var derfor, jeg spurgte, om du ville med herop.”

Jeg indså hurtigt, at jeg ligesom mod Jamie havde tabt. Der var ikke nogen chance for, at jeg kunne få Harrys afbrudte ord ud af ham. ”Hvad er det så?” spurgte jeg, og valgte bare at glemme dem.

”Det er om aftenskolen. Nu må du ikke grine, men jeg synes, at det lyder interessant og spændende.”

Jeg spærrede øjnene op. ”Tog vi hele vejen herop, for at du kunne spørge mig om det?”

Harry løftede den ene mundvige, ”det ville jo ikke gå foran Louis’ kontordør vel?”

Jeg sukkede. Han havde ret. Det var farligt, hvad jeg havde gang i med aftenskolen. ”Men i så fald, så tror jeg ikke, det vil være noget for dig, Harry,” fortalte jeg ham direkte, da det ville være drama, hvis Hank Bottom mødte op til undervisningen.

”Er det fordi, Niall går der?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Fortæl mig det, Cora. Hvordan kan det være dårligt for mig?”

Jeg rystede endnu engang på hovedet. ”Du vil ikke vide, det Harry.”

”Jo, jeg –”

”-Nej.”

Harry rullede med øjnene og forstod tydeligvis ikke, hvad der kunne være så meget imod, at han startede på aftenskolen. Idét han skulle til at åbne munden igen, valgte jeg at give ham noget af en overraskelse, ved at fortælle ham sandheden. Det ville nok komme ud på et eller andet tidspunkt alligevel, og jeg ville gerne være 100 procent sikker. ”Lige nu har vi et langt forløb om Hank Bottoms død.”

Da ordene kom ud, lukkede Harre ikke blot munden, hans øjne blev også så store, at jeg nu var 110 procent sikker i min sag. Harry Styles var Hank Bottom, og Harry Styles var i live. ”Jeg har regnet den ud, Harry. Det gjorde jeg første gang, jeg så billedet af den såkaldte Hank. Det jeg dog ikke forstår, er hvorfor?”

Alt glæden var som hevet ud af Harry på nogle få minutter, da han blot sad og stirrede ud af træhusets vindue. Det gav mig muligheden for at studere ham ordentlig. Hans brune krøller var sat op med en bandana, der klædte ham, også selv om det nok mest var for, at krøllerne ikke ville falde ned over hans flotte, grønne øjne. Åh Gud, hvad havde jeg gang i. Stop, Cora og kom tilbage til sagen. ”Jeg stopper ikke med at spørge, før du svarer, Harry.”

Først nu lod han sit ansigt vende mod mig igen. ”Jeg har ikke nogen kommentar. Det kapitel er ovre.”

Jeg rystede på hovedet, ”det et det tydeligvis ikke, når hele politistationen prøver at finde ud af, hvad der skete med Hank Bottom.”

Han kiggede skræmt på mig, og åbnede munden for at sige noget, men det kom han aldrig til. Havde jeg gjort ham nervøs? ”Der er endda en journalist, der skal skrive en kæmpe artikel om det, Harry. Er du godt klar over, hvad du har sat i gang?”

Harry skiftede pludselig attitude og frem kom et sødt smil, hvilket i min verden overhovedet ikke gav mening lige nu. ”Du er sød, når du er stædig,” lød det fra ham, og jeg følte straks, hvordan han prøvede at skifte emne, men det ville jeg simpelthen ikke lade ske denne gang. Nu havde jeg endelig taget ham i at være Hank Bottom, så skulle han ikke slippe.

Desværre måtte jeg se tabet i øjnene, da jeg ikke kunne fortsætte min efterforskning efter Harrys næste ord. ”Tror du helt seriøst, at jeg inviterede dig herop, kun for at spørge dig om aftenskolen, Cora?” Jeg fattede straks , hvad han sagde, men det måtte han ikke. Han måtte ikke sige det, det gik ikke. Please fortæl mig, at han ikke mente det. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv, da det her på den ene sige gjorde mig virkelig, virkelig nervøs, og på den anden måde var jeg super glad, da jeg endelig kunne få lidt mere spænding ind i livet. Efter flere år på aftenskolen uden at blive opdaget, havde det mistet den spænding, jeg i starten havde ønsket mig så meget. Så at jeg nu sad i et træhus med Harry, og han lige havde fyret sådan en kommentar af, gjorde mig bare helt … paf. Jeg kendte ham jo ikke engang. ”Jeg lavede et væddemål med Zayn, hvor at han skulle få Jamie, og jeg dig.” Disse ord kom dog bag på mig, da jeg i nogle få sekunder havde troet, at han måske kunne lide mig. Men at det kun var væddemålet, der var skylden, gjorde mig faktisk lettet.

”Det samme gjorde Jamie og jeg,” smågrinede jeg, og løftede min ene mundvige. ”Men hvorfor lige os, hvorfor lige mig?”

Harry skal trække på skuldrene, ”Zayn mente, at det var min chance for at vise, at jeg ikke bare er Louis’ hund, og at jeg kan træffe mine egne valg.”

”Føler du dig da som Louis’ hund?” spurgte jeg, og havde ikke regnet med, det var så slemt at tjene Louis.

Harry kiggede igen ud af vinduet. ”Selvfølgelig gør jeg det. Lige meget hvad jeg præsterer, så er det som om, at det er ikke er godt nok. Du må have det på samme måde? At føle andre ikke regner dig for noget, bare fordi, du er Louis’ lakaj, hund, sexpige, hvilket tillægsord man nu skal beskrive det med.

Jeg blev overrasket og forbavset over Harrys ord. ”Du vælger vel selv, hvor meget du vil gøre det til? På den ene side kan du vælge at gøre alt, hvad Louis siger, og kun det, og se det som et helvede. Men på den anden side, kan du stadig gøre alt, hvad han siger, men til gengæld vide, at en dag vil du overraske alle, der førhen havde troet, at du var svag og chanceløs.” Aldrig før havde jeg hørt så poetiske ord komme ud af min mund, og jeg takkede gevaldigt aftenskolen for at have givet mig den ekstra viden, der lige nu gjorde, at jeg kunne hjælpe Harry. Ja, faktisk hjalp jeg ikke kun Harry, jeg hjalp mig selv. For jeg var selv Louis’ hund, jeg håbede bare at kunne leve op til mine egne ord på et tidspunkt.

”Så hvis jeg kyssede dig, på grund af det væddemål der, så ville du være med på det?” spurgte Harry pludselig og hev mig ud af mine tanker. Havde han overhovedet overvejet de ord, jeg lige havde sagt til ham, eller ønskede han blot at have sex? Det kunne han da ikke mene …

”Synes du virkeligt, at det er så bravt at kysse mig?” Jeg løftede mit ene øjenbryn og studerede ham.

Harry nikkede. ”Er du klar over hvor dødsens farligt det vil være, Cora? Hvis Louis finder ud af det, er jeg en død mand. Så jeg vil sige det er ekstremt bravt.” Jeg blev næsten bange for tanken om, at Harry havde ret. Fandt Louis ud af det her, og hvis det påvirkede ham nok, så ville hans udvalg af pistoler ikke være langt væk. I årenes løb havde der været nogle få mord her i Clifftown, og lige meget hvordan man skruede eller drejede det, vidste jeg godt, at Louis stod bag dem. Det var især en af grundene til, at jeg førhen ikke havde turde gå imod ham. Jeg ønskede ikke at blive til det næste brændte lig, og det var jeg sikker på, at Harry heller ikke ville. Så hvad havde vi egentlig gang i? Ja, det var bravt at være sammen, men var det virkelig så vigtigt, at jeg turde satse mit liv for det? Af en eller anden grund fik virkeligheden mig ikke overtalt, og derfor kiggede jeg smilende hen på Harry. Det føltes som slowmotion, da han rejste sig fra den modsatte væg, og kom over for at sidde ved siden af mig. Vi havde kysset før, men det her ville være anderledes, for her havde jeg faktisk tankerne med i det. Vores blikke mødtes og en stor uro var at finde i hele min krop, da Harry nærmede sig. Det var lige indtil, at jeg hørte den mest irriterende stemme i hele Clifftown kalde på mig.

”Cora! Louis vil se dig med det samme!” 

 

♛∆♛∆♛

Wow det her er det længste kapitel, jeg nok nogen sinde har skrevet, haha :D Men der skete så mange ting, så ja :D

Hvad tænker I om det hele? Med Nialls søster, med Harry og Cora i træhuset, med Kyle osv? 

Og så kom titlen i spil i det her kapitel :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...