Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117665Visninger
AA

8. 6 | Party Killers

"My parents hated my sisters behaviour, so she ran away."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Det sidste jeg ønskede, når mit hoved dunkede af tømmermænd fra gårsdagens drikkeri, var at blive vækket tidligt. Værst var det især nu, da flere høje, hurtige bank lød mod trædøren til lejligheden. Uden at rejse mig op i sengen, gned jeg mig i øjnene og hørte lejlighedsdøren blive åbnet, så den knirkende lyd skar mig i ørene. Hvad skete der? Klokken var kun ni. Irriteret fik jeg med kæmpe besvær sat mig op, hvorefter jeg hørte den genkendelige stemme fra nedenunder. ”Cora, Jamie?!” råbte dullens (hende nedenunder) kæreste og lød ligeså frustreret som jeg selv var. I mit silkenattøj, et par shorts fyldt med kaninprint, samt en gul blondetop, viste jeg mig som et lig, da jeg gjorde en slags entre i køkkenstuealrummet.

”Hvad sker der?” fik jeg spurgt, lige inden et gab forlod min mund.

Gus rystede på hovedet. ”Charmerende,” komplimenterede han kækt. Selv om han så ud til at være lige så træt som jeg, kunne han stadig drille som en perfektionist. ”Louis har hertil morgen ladt denne bunke papirer gå rundt. Du skal hænge et papir på indersiden af din dør, og derefter aflevere til ham den nye ovenpå resten, hvor han så skal give dem videre. Giver det mening, eller er det for tidligt om morgenen for dig, brownie?” spurgte han med et løftet øjenbryn, og kommenterede mit brune hår.

Jeg rystede på hovedet, og syntes at have fået fat på beskeden. Papir. Døren. Ovenpå. Køter. Ja, jeg var med. ”Hvad er det for noget?” spurgte jeg, da jeg fik papirstakken, der stadig indeholdt de resterende papirer (samt flere til, hvis nogle skulle blive væk eller smidt væk) til 8, 9 og 10.

”Et nyt regelsæt. Hvorfor ved jeg ikke,” kommenterede han og trak på skuldrene. ”Men jeg smutter.” Og sådan var han væk. Forundret studerede jeg regelsættet, der havde 14 linjer trykt på papiret. Hvorfor ville Louis pludselig have reglerne trykt, når vi alle kendte til dem? De havde altid været der, og alle kendte hver og en. De havde bare aldrig skrevet ned før. Det eneste jeg så var ændret, var festerne. Nu var det hver fredag, lejlighedsbygningerne skiftede om at holde festerne. Jeg måtte nok hellere vække Jamie og fortælle hende om de store ændringer, hun helt sikkert ville elske, men noget fik mig til at indse, at jeg nok først måtte få givet de her papirer videre til Køter ovenpå. Louis hadede, når tingene gik for langsomt.

Jeg kunne mærke de manglede udstrækninger efter gårsdagens løbetur, da jeg bevægede mig op ad trapperne mod lejlighed 7.5. Nogle af lejlighederne i Clifftown var bygget op på en ret besynderlig måde, hvis det stod til mig, da anden sal bestod af en lejlighed, hvor de andre to sale bestod af to.

Med en tør hånd, faktisk alt for tør (det irriterede mig), tog jeg i dørhåndtaget til Køters lejlighed. Men en meget mærkelig ting skete, for døren gik ikke op. Forvirret prøvede jeg igen, men den var god nok. Døren var låst. Det var ikke tilladt. Ja, faktisk stod det sort på hvidt på papirerne i min hånd. Irriteret bankede jeg med min frie hånd en knytnæve mod døren, da de færreste var oppe så tidligt en lørdag. Men igen blev jeg overrasket, for der kun gik tre sekunder.

”Hvad fuck sker der?” spurgte Køter, da han fuldt påklædt og klar til dagen åbnede døren en lille smule, så jeg ikke havde mulighed for at kigge ind i lejligheden.

Jeg gav ham papirerne. ”Ordre fra Louis. Hæng en på indersiden af din dør, følg reglerne, og giv papirstakken videre. For dig betyder det 8.1,” fortalte jeg ham, og studere hans blik. Han virkede … mærkelig. Bange. ”Måske skulle du især læse reglerne. Din dør må aldrig, og jeg gentager aldrig være låst.” Vi fik øjenkontakt, efter at han havde studeret reglerne. Han virkede bitter over nyheden om døren, da han slog låsen fra.

”Hvor er 8.1?” spurgte han dumt, hvis det stod til mig. Lejlighederne var inddelt i tal for unger i børnehaven. Hver bygning havde 5-6 lejligheder. Han vidste denne havde 5, og at han var den sidste, altså skulle han blot gå til første værelse i 8.

Jeg rullede med øjnene. ”Bygningen ved siden af, og så værelset til venstre, når du kommer ind. En, der hedder Kat, bor der.”

”Kat som i hendes dyrenavn eller Kat som en forkortelse for Kathrine?” spurgte han med et løftet øjenbryn.

”Ja, det er faktisk sjovt du spørger,” forklarede jeg ham. ”Kat, hendes rigtige, rigtige navn, er også hendes dyrenavn. Louis tænkte det var let at skyde den af på hende, eftersom Kitty var taget,” afsluttede jeg.

Han nikkede, ”fair nok.” Derefter tog han et skridt frem, lukkede døren bag sig og så opgivende ud. ”Så vil jeg gå ned til 8.1, og få afleveret papirerne.”

Jeg så ham gå ned ad trapperne, og synes der var noget over den måde han gik. Eftersom jeg stadig var interesseret i hans reaktion, og at han tydeligvis ikke havde været glad for at låse op, fik det mig til at vende opmærksomheden mod døren. Metaltal var hængt op på træet, og havde det ikke været lavet af det materiale, så var det for længst gået i stykker.

Jeg skulle lige til at gå ind, også for at finde noget håndcreme, da jeg ikke ejede noget selv, da Jamie forstyrrede mig ved at råbe. ”Cora, er du deroppe?” Det overraskede mig, at hun allerede var oppe og lød så vågen. Hun havde sovet som en sten, da jeg var gået ud for at hilse på Gus.

”Ja, hvad sker der?” råbte jeg tilbage.

Jeg indså, at det ikke var tidspunktet at opføre sig som Englands bedste spion, og gik selv trappetrinnene ned, for at finde Jamie foran spejlet ved vores dør. ”Jeg synes, at vi skal tage til fest i aften.” Hun havde et hårspænde i munden og så koncentreret ud, mens hun satte sit pandehår tilbage.

”Hvorfor?” spurgte jeg.

Hun smilede fornøjet af sig selv i spejlet, inden hun vendte sig om og kiggede på mig. ”Det er lørdag, så der er alt for lang tid til fest her,” mente hun. ”Plus, ud fra de nye regler, som jeg så på spisebordet, står der sort på hvidt, at det er i orden at feste i byen. Så du behøver ikke tænke på om Louis skulle hente dig op.” Hun refererede til, at jeg kun tog med til fester uden for Clifftown, hvis jeg havde været hos Louis tidligere på dagen. Jeg var altid bange for, at han ville straffe mig, hvis han ønskede mig, og jeg ikke var hjemme. Men der var noget omkring det, Jamie sagde.

”Men stadig, Louis vil-”

”-Drop Louis for en kort periode, vil du? Helt ærlig, Cora, han dropper dig jo ikke, fordi du måske er ude at feste denne ene gang. Plus, der er en masse timer endnu, han kan stadig nå at kalde på dig.”

Jeg nikkede, ”du har vel ret. Men du får først mit endelige svar, lige inden du går.”

Hun smilede, ”godt nok. Men skal du med i supermarkedet? Vi mangler sæbe og deodorant.”

”Lad os gå.”

***

Louis havde ikke kaldt på mig, så det var med en dårlig mavefornemmelse og en alt for tætsiddende kjole, at jeg nærmede mig et stort hus sammen med Jamie. Jeg vidste godt, at det kunne give mig konsekvenser, men jeg følte samtidig også, at jeg burde tage nogle flere chancer i livet, og det her var en af dem. Jeg havde jo ikke tænkt mig at være sammen med nogen af de drenge til festen. Jeg indrømmede gerne, at jeg kunne savne til fester, bare at kunne slå mig løs, men Louis var god, så det kunne jeg sagtens nøjes med. Det var også under min standard at opføre mig som en luder – det var simpelthen for meget. Det var kun i orden, hvis der ikke var nogle følelser indblandet.

”Hvad er det dog for et sted, du har fundet?” spurgte jeg Jamie, da vi ringede på døren til dette kæmpe hus på hele tre etager.

”Ørnen fortalte mig om det og sagde, at der var en fantastisk fest i dag,” fortalte hun mig, hvilket fik mit øjenbryn til at løfte sig. Havde Harry sagt noget til Jamie? ”Og så bad han mig faktisk også, om at tvinge dig med,” nåede hun at sige, inden døren blev åbnet.

En dreng, lige nogle år ældre end os, inviterede os inden for i sin ternede skjorte og sorte bukser. Han så ikke helt så godt ud, men virkede som en, der havde noget karakter. ”Goddag med jer piger, I må være Harry’s veninder. Jeg er Greg,” introducerede han, og det lød pludselig til, at Harry var lidt tættere med denne Greg, end jeg lige havde regnet med. Måske var det ham, jeg skulle lægge bare lidt an på i aften. Han måtte have informationer.

Desværre var jeg for langsom, når jeg stod ved siden af Jamie. ”Mit navn er Jamie, lækkert hus du har dig,” komplimenterede hun og pludselig var de to gået langt væk, før det gik op for mig, at jeg stod alene tilbage på dørmåtten udenfor.

”Er damen faret vildt?” hørte jeg pludselig en velkendt stemme sige. Det var Harry. I en fin blazer til nogle sorte bukser, smilede han kækt til mig.

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg er ikke blevet væk nej, bare forvirret,” erkendte jeg, inden jeg gik ind og Harry lukkede døren bag mig. ”Jamie fortalte mig, at du havde bedt hende om at få mig overtalt, til at tage herhen?”

Harry trak på skuldrene, og lod sine hænder glide ned i bukselommerne. ”Hun kan have formuleret det sådan, men sådan skete det ikke,” forklarede han, men protesterede ikke helt imod mine ord.

”Hvad var så det rigtige?” spurgte jeg, da en dreng pludselig gav mig en drink i hånden.

Harry løftede den ene mundvige, ”det må tiden vise. Men lad os lige finde Jamie, jeg ønsker ikke, at Greg skal falde i nogen fælde.”

Forvirret over Harrys ord, gik jeg blot efter ham som en slave, indtil vi fandt Jamie og Greg, der stod ved baren og snakkede. Selvfølgelig havde dette kæmpe hus også sin egen bar med betalt tjener. ”Greg!” Harrys stemme fyldte rummet og resulterede i, at Greg droppede Jamie, og hun kom over til mig.

”Det varede ikke længe, hva’?” spurgte jeg med et sødt smil, og gav hende et blidt skub mod skulderen.

Hun rullede med øjnene. ”Natten er lang, så lad os gå ovenpå,” bestemte hun spontant. Jeg havde ikke engang bemærket den galante trappe, før Jamie havde taget de to første skridt.

”Tror du ikke, at etagen er privat?” spurgte jeg hurtigt. Desværre ignorerede Jamie mig, så jeg til sidst blev nødt til at følge efter hende. Vi kom op til anden sal, der uden alt det dæmpede lys virkelig viste huset ynde ved flotte detaljer og indretning. Alle møblerne var placeret perfekt, og gav det første værelse finesse og charme. Her var lige frem smukt. En drøm viste sig for mig i mine tanker, om hvordan jeg en dag ønskede at bo sådan et sted her. I forhold til skrammerne i væggene derhjemme, var dette sted nærmest et andet paradis.

Eftersom jeg var fanget i min fantasi, hørte jeg pludselig en dør åbne sig, men til min overraskelse var det Jamie, der havde åbnet den. ”Jamie,” halvråbte jeg. ”Jeg tror altså ikke, det er en god idé at gå derind. Der er andre end Greg, der bor her jo,” påmindede jeg hende om. Selv om jeg udstillede mig selv som den kloge, endte jeg med at følge med. Et endnu smukkere soveværelse med det fineste silkebetræk kom til syne. Endnu en drøm.

”Overvej lige de her smykker,” måbede Jamie, da hun studerede de guldhalskæder og armbånd, der fint lå på et sølvfad på en kommode. ”Det er godt nok svært, ikke at tage et af dem med hjem.” Jeg så hvordan hun tog en af halskæderne op, og holdte den op ved sin hals, mens hun studerede sig selv i spejlet.

Mens Jamie havde travlt med smykkerne, så jeg dog noget andet, der fik min opmærksomhed. På et af de to identiske natborde, stod en billedramme med et fotografi af tre børn. Den ældste lignede Greg, mens den mellemste pige faktisk så bekendt ud, men ikke en jeg havde set til denne fest. Længst til højre stod også en lav lille brunhåret dreng, der viste tænder i det største ægte smil, jeg længde havde set. Faktisk så han også ret genkendelig ud, men hverken med ham eller søsteren var der en klokke, der ringede.

Jeg havde lige sat billederammen ned, da jeg fik et stort chok, eftersom døren til værelset gik op. ”Hvad laver I her? Festen er nedenunder.” Hvis jeg ikke tog fejl, tilhørte den stemme en helt speciel person, jeg ikke ønskede at se lige nu. Da han kun havde mulighed for at se mig bagfra, gik jeg med sagte skridt hen til Jamie og vendte mig så om.

Vi fik begge et chok, og var udsat for noget af en overraskelse, da vi fik øjenkontakt. Det var Niall.

”Vi skulle finde toilettet,” hørte jeg Jamie sige ved siden af, mens Niall og jeg blot nedstirrede den anden. Vi havde pludselig begge to en masse ubesvarede spørgsmål at skulle have stillet.

”Alligevel står du og kigger på vores familiebillede?” spurgte han og havde stadig blikket på mig. Havde han set, at jeg havde rørt det? Og hvordan kunne det være vigtigere for ham, at jeg havde set billedet, når Jamie pillede ved de dyre smykker? Selv om min hjerne allerede var fyldt med tanker, slog en alle de andre.

”Du sagde vores. Er du på billedet?” røg det ud af mig, og jeg fik endnu engang bevist, hvor dårlig jeg var til at holde mine tanker for mig selv.

Nialls smil, der ellers altid prydede hans ansigt, var væk. ”Ja, jeg er den mindste dreng, men please lad det være, okay? Jeg ved ikke engang, hvorfor mine forældre stadig har det fremme,” forklarede han.

Jeg løftede øjenbrynet, og skulle til at svare, da Jamie tog ordene ud af munden på mig. ”Hvorfor siger du det?”

Niall trak på skuldrene. ”Mine forældre brød sig ikke om min søsters opførsel, så hun løb hjemmefra, og ingen har set hende siden. Der er ikke så meget der.” Jeg følte, at Niall kun fortalte os den information, da han troede, han kendte mig. Hvis han bare sådan fortalte det til fremmede, virkede han ikke så klog. ”Jeg-”

Vi blev alle afbrudt i vores personlige samtale, da selveste Greg og Harry kom hen og stod bag Niall i dørkarmen. ”Hvad sker der dog her, festen er altså nedenunder.” De var i den grad brødre.

Niall gik ind i rummet, så han kunne stå i mellem os og kunne få øjenkontakt med sin bror. ”Jeg snakkede lige med Cora fra aftenskolen og hendes veninde.” Straks indså jeg, hvilken information han lige havde givet ud. Nervøs og bange fik jeg en intens øjenkontakt med Harry, samtidig med, at Jamie gloede på mig.

”Aftenskole?” Jeg begyndte at ryste på hovedet, men det samme gør Jamie. ”Det kunne du da bare have fortalt mig, Cora. Come on, hvem skulle jeg sige det til?” Hun rullede med øjnene, før hun gik forbi Niall, tog Greg i hånden og trak ham med nedenunder. Som altid ønskede hun ikke at spilde mere end få minutter på at være væk fra festen.

Derfor var det altså kun Niall, Harry og jeg tilbage. Nok det værste match, nogen kunne præstere at sætte sammen.

”Hvilken aftenskole er det, Niall? Det lyder spændende,” spurgte Harry, og jeg kunne let mærke, hvordan han blot prøvede at pine mig. Den idiot.

Jeg blev især ikke reddet af Niall, da han var helt med på at starte en samtale. ”Den ligger inde i byen. Vi har meget om samfundet og sådan,” svarede han Harry.

Jeg indså, at det var nu, jeg skulle skifte emne, før Niall pludselig nævnte Hank Bottom. Det var egentlig utrolig mærkeligt, at Niall ingen sammenligning havde set, eftersom det så ud til, at han kendte Harry. Jeg blev nødt til at spørge. ”Hvordan kender I egentlig hinanden?”

Oplagt var det Niall, der forklarede. ”Harry og Greg, min storebror, gik i high school sammen, så Harry er kommet her meget.” Jeg nikkede, og forstod endnu mindre, hvordan Niall kunne overse de identiske træk med Hank og Harry. Det var da indlysende – ellers var jeg så ufattelig godtroende. For Hank havde jo blond hår og blå øjne. Jeg kunne da ikke have taget fejl, kunne jeg? Jeg rystede på hovedet for mig selv. Det måtte ikke være forkert, så jeg spildte min tid på ingen ting. Der var jo noget over Harry, der virkede mistænkeligt.

”Men kan vi ikke gå nedenunder? Min mor hader, når andre er i hendes værelse,” fortalte Niall, hvorefter Harry straks tog initiativet og tvang mig ved gruppepres til at følge efter.

”Det overrasker mig, at du er så rig, Niall,” fik jeg sagt, uden jeg lige tænkte det igennem en sidste gang. Selvfølgelig.

Han trak på skuldrene. ”Jeg vil ærligtalt gerne lidt væk fra det. Derfor tager jeg på aftenskole, da jeg møder andre, nye mennesker. Greg nyder dog rigdommen, hvor jeg nok er lidt mere enig med min søster Tessa, om hvor irriterende det kan være.” Han holdt en kort pause og fik en kort øjenkontakt med mig. ”Dog forlader jeg ikke mit hjem, som hun gjorde det.” Jeg nikkede til hans lange forklaring, og forstod ham slet ikke. Rigdom ville gøre hele ens liv så meget bedre.

”Har I egentlig hørt noget fra Tessa?” spurgte Harry.

Igen rystede Niall på hovedet. ”Politiet stoppede med at lede efter hende, da hun var som sunket i jorden. Jeg føler stadig hun er tæt på mig, altså er i nærheden, men jeg har lært at leve med det. Vi var aldrig så tætte, som andre søskende er,” fortalte han Harry, mens jeg følte mig som et tredjehjul. ”Men vi ses på mandag, Cora. Jeg bliver heroppe,” hilste han af, inden han forholdsvis hurtigt var væk og lukkede døren bag sig.

Med et stort suk var det sidste jeg magtede at være alene med Harry. Efter at være kommet i tanke om det der med Hank, ønskede jeg virkelig at få informationer ud af ham. Selv om min diskussion med mig selv, havde fået mig til at tvivle, hældede jeg stadig mest til, at Harry gemte på en hemmelighed, der på en eller anden måde indebar en blond paryk. Jeg vidste bare ikke, om den flirtende måde var den rigtige, for at få informationer ud af ham. Selv om hans grønne øjne nærmest skinnede i skæret fra lyset, da han kiggede på mig, var det svært at vælge.

”Den aftenskole lyder spændende, Cora,” sagde han kækt, da vi begyndte at gå ned ad trappen. ”Hvad laver I, når I er der?”

For første gang denne aften kunne jeg faktisk more mig over noget, da jeg svarede ham. ”Du skulle bare vide.” 

 

♛∆♛∆♛

Nu blev I allerede introduceret for 2 af de nye karakterer, der er nogle af jeres besvarelser! Hvis ikke I har set min mumble, ser listen sådan ud:

Dara Styles : Beatrice Sears
lykkemis : Lydia Lynn
Mathilde... : May Tomlinson
Mad Hatress : Kat Matthews
SmillaK Silvia King
stvles : Angela Stone
Madison Stewart : Celina Beck
Rigelsen : Lilly Roth
Rae : Tessa Horan

 

PLUS - jeg har oprettet en movella med ekstra materiale til Underdog, så tjek den ud! :D Hvad tænker I om at se alle Clifftowns værelser, samt et billede af Clifftown lavet af mig i Sims 3? haha :D


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...