Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117669Visninger
AA

7. 5 | Small Talk and Kisses

"Call me Harry. The Eagle is so ridiculous."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

”Cora, er de her øreringe grimme eller flotte?” spurgte Jamie, mens jeg sad og spiste af en pakke stjålne cocopops fra det lokale supermarked. Jamie stod allerede fra morgenstunden, og prøvede at gøre sig lækker for de drenge, hun senere skulle møde til en fest. Jeg havde ikke rigtigt forstået hvilken fest det var, men i hvert fald var den ude i byen og altså ikke i Clifftown. Dette var faktisk okay ifølge Louis, hvis bare man ikke tog nogen med tilbage. Gjorde man det, selv om man var fuld, var det måske ens sidste dag på stedet.

”Alle øreringe passer dig fint, Jamie,” fortalte jeg hende og tog endnu en skefuld ind i munden. Faktisk var den her morgenmad ret klam. Cocopops-ene smagte selvfølgelig himmelsk, men den mælk jeg ved et tilfælde havde hældt over var en uge for gammel. Ganske enkelt ad. Vi havde bare ikke råd til, at jeg tog en ny portion, eftersom det var noget af en opgave at smugle en helt morgenmadspakke ud fra et supermarked.

Jamie valgte til sidst et helt tredje par øreringe, end de to hun havde overvejet, og satte sig over til mig. ”Jeg tror, at jeg vil tage ned i kælderen i dag,” fortalte hun mig, mens hun forsigtigt sad og lagde en limegrøn neglelak på sine finklippede negle.

”Hvorfor?” røg det ud af mig, da jeg havde sunket min mad. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvilke planer Jamie havde, når hun ville besøge kælderen. Jeg havde ikke styr på, hvilke drenge her i Clifftown, Jamie ikke havde haft fat i. Kun tre navne vidste jeg lige nu, at hun i hvert fald ikke havde hørt. 1) Louis, for han var ikke interesseret – dog var det hendes mål, hvis ikke han havde valgt mig, 2) Ørnen, eftersom han ikke havde gidet nogen i hans tid her og 3) William elle Køter, der kun havde hans anden dag her. Faktisk så havde jeg slet ikke fortalt Jamie om ham.

”Har du egentlig hørt, at der er kommet en ny fyr til Clifftown?” spurgte jeg hende, da jeg satte min skål i vasken.

Hendes øjne blev store. ”En ny fyr? Hvem?” spurgte hun energisk, og droppede at koncentrere sig om sin neglelak.

”Han hedder Køter, ret muskuløs, men med nuttede øjne. Lige noget for dig, faktisk.”

Jamie prøvede at forestille sig William foran sig, og så ud til at komme frem til et tilfredsstillende resultat. ”Hvor bor han?” spurgte hun og rejste sig.

”Åh Gud, Jamie,” sukkede jeg og rystede på hovedet, men jeg lænede mig op ad vasken. ”Du kan ikke bare dukke op ved hans dør og forvente, at han inviterer dig indenfor. Det går altså ikke,” protesterede jeg, og håbede for en gangs skyld, at hun ville forstå, hvor latterlig hendes ønske var.

Heldigvis havde mine ord været overbevisende nok. ”Fint. Så venter jeg bare, til at jeg tilfældigt støder ind i ham,” jokede hun. Jeg rystede på hovedet.

Nogle få minutter gik i stilhed, inden døren til vores lejlighed blev åbnet. Det var Zayn. ”Louis vil gerne have, at du møder op på hans kontor, men ikke til det sædvanlige, bad han mig om at understrege.” Så hurtigt som det var sagt, var han væk igen.

Forvirret tog jeg min læderjakke over min top, da efteråret udenfor havde forårsaget hårde vinde de sidste par dage. ”Det lyder specielt,” hørte jeg Jamie kommentere. ”Har han nogen sinde kaldt dig op, uden at I skulle være sammen?” spurgte hun.

”Ikke andre gange, end dengang jeg kom til Clifftown.”

Som jeg gik mod lejlighedsbygning 1, tænkte jeg på min første dag her på stedet. Efter et af utallige skænderier og forfærdelige episoder med min mor og min stedfar, var jeg blevet så træt af det, at jeg ikke magtede mere. Og så var jeg endt her, da Louis havde fundet mig og havde taget mig med hertil.

Da jeg nåede frem til gangen, blev jeg en smule chokoret, da døren i den anden døren til Louis’ kontor var åben. I de år jeg havde været her, var den dør kun åben, når nogle forlod eller gik ind i lokalet. Det var i den grad ikke det sædvanlige, Louis havde bedt mig komme til.

”Kitty, kom ind,” råbte Louis til mig, da vi fik øjenkontakt igennem den åbne dør. Stadig forvirret opfyldte jeg hans ønske og så straks Køter også var her.  ”Jeg har en opgave til dig, som jeg kun betror dig med,” forklarede Louis mig, da han satte sig i sin kontorstol.

”Og det er?” spurgte jeg.

Louis åbnede en skuffe og tog en nøgle op. ”Nu ikke så kæk, vel Kitty? Du skal såmænd bare give Køter her en rundtur, og så vise ham hans nye lejlighed.” Louis kastede nøglebundtet over til mig, og jeg var lige ved ikke at gribe det, da jeg ikke var forberedt. Hurtigt kiggede jeg på nøglebundtet, der bestod af to nøgler. Et til selve lejlighedsbygningen og et til lejligheden. Nøglebundtet var kun til nødstilfælde i form af, at politiet skulle dukke op, da alle døre altid skulle stå åbne – endnu en af Louis’ regler. På nøglerne stod der 7 og 7.5 – Køter skulle bo i lejligheden over mig.

”Er det, det eneste mulige sted?” spurgte jeg, da jeg ikke kendte Køter ordentlig, så selvfølgelig ønskede jeg ikke ligefrem at have ham tæt på.

Louis nikkede, ”du ved, at Hamster’et gik sin skæbne i møde sidste år.” Jeg nikkede og måtte altså indse, at vores lejlighedsbygning ville få en ny beboer. Nu havde lejligheden også stået tom i længere tid, da Hamster havde overtrådt reglerne, og Louis havde vist, hvordan man bedst var leder. Jeg huskede stadig den aften, jeg var blevet vækket af skuddet.

”Men så kom med, Køter, så viser jeg dig rundt i Clifftown,” sagde jeg til drengen, der så virkelig forvirret ud, over det Louis og jeg lige havde diskuteret med indirekte beskrivelser.

***

Vi var nået til lejlighedsbygning 4, da to ting pludselig skete. Først spurgte Køter: ”Hvorfor er det, at alle bliver kaldt sådan nogle dyrenavne?”

Til det svarede jeg: ”Det er Louis’ måde at vise, hvordan han er bedre end alle andre.” Og bagefter, da jeg så skulle til at forklare ham om kælderen, blev døren til bygningen åbnet. Ud kom Ørnen.

En stilhed bredte sig omkring os, og jeg så hvordan Ørnen og Køter kiggede og studerede hinanden. ”Kitty, hvem er det her?” spurgte Ørnen pludselig, da han kom helt hen til os, og stod på den anden side af mig.

Jeg følte mig fanget, mens vi gik videre forbi de mange lejlighedsbygninger. ”Det her er Køter, Clifftown’s nyeste beboer,” præsenterede jeg. Egentlig følte jeg ikke så meget for at tænke på Køter lige nu, da jeg tog et ordentlig kig på Ørnen, hvilket jeg ikke havde haft mulighed før. Han havde trodset kulden og var iført en hvid T-shirt og havde en cigaret mellem læberne. Jeg bemærkede en del tattoos på hans arme, der fangede min opmærksomhed. Jeg var selv virkelig inspireret af tatoveringer, og havde også en selv. Ørnens virkede bare som nogle, der havde en del tanker bag, da jeg fik øje på en rose, et skib og nogle græske tegn. Pludselig kom jeg til at tænke på Ørnens hemmelighed, da jeg fik øjenkontakt med ham. Han kiggede underligt på mig, da jeg studerede hans ansigt og de brune lokker. Jeg var stadig sikker. Ørnen var Hank.

”Cora, lejlighedsbygning 7 er her,” hørte jeg Køter siger til mig, og jeg fik hurtigt kontrol over mig selv, så jeg kunne glemme Ørnens hemmelighed et kort sekund. Lige nu var Køter den vigtigste, hvis jeg ønskede at bevare mit forhold til Louis.

Vi gik ind ad døren, og gik op af de første trappetrin til værelse 1 og 2. To dullede piger boede i 1, mens to tvillinger befandt sig i 2. ”For resten, bare kald det 7.” Jeg gik op ad trappen, og så at Ørnen havde forladt os. Vi nåede tredje etage, og jeg forklarede Køter, at der boede to pæne piger i 4, da jeg ikke lige ønskede at sige, at det var mig selv. Hvis jeg kunne gemme det fra ham, var der en større mulighed for, at jeg kunne blive væk fra ham.

”Jeg gætter på, at det er min,” sagde han, da vi nåede fjerde etage. Jeg nikkede og låste op for lejligheden, der var låst på grund af, at der ikke boede nogen.

”Det er ikke den bedste kvalitet, men det er der intet i Clifftown der er.”

Køter nikkede. ”Hvordan passer man egentlig bedst ind, altså hvordan bliver man accepteret?”

Jeg morede mig en smule over hans spørgsmål, for han ønskede ikke at vide svaret. Selv om han virkede lidt mystisk, så virkede han samtidig uskyldig, og ikke en, der gjorde en flue fortræd. ”Jeg tror ikke, at du har lyst til at vide det, men når du ligefrem spørger,” startede jeg og holdt en pause, før jeg fortsatte. ”Du skal have sex med en pige helst hver dag.”

”Hvad?” spurgte han forfærdet, og kiggede på mig med et blik, der ikke rigtigt troede på, hvad jeg fortalt ham.

Jeg trak på skuldrene, ”den er rigtig nok. Hvis det er, kan du starte med min roomie. Hun er nok den på stedet, der har gjort det med flest drenge,” fortalte jeg ham.

”Og skulle det være godt?”

Jeg nikkede, ”du har meget at lære, William. En hel del.” Han stirrede blankt på mig. Jeg vidste ikke, om det var fordi jeg havde brugt hans rigtige navn, eller fordi mine ord virkede så uvirkelig for ham. ”Lad mig præsentere dig for hende, så kan du få en god start på stedet.” Jeg glemte hurtigt, at jeg lige havde aftalt med mig selv, at han ikke skulle vide hvor jeg boede, da jeg fandt det morsomt at plage ham sådan. Sex var tydeligvis ikke noget, han var særlig erfaren med.

”Jamie!” råbte jeg, da jeg skubbede døren op. Til mit held befandt hun sig stadig, stadig i gang med at smukkesere sig. Hun var selvfølgelig i gang med at prøve nogle andre øreringe. ”Jeg har en, du skal møde,” sagde jeg, og gik til siden, så hun kunne få et godt kig på Køter.

”Er det ham?” spurgte Jamie spændt. Jeg nikkede til hende, og hun lagde øreringene fra sig, og gik nogle skridt tættere på, så vi begge stod nogle meter fra Køter og observerede ham. ”Er du gal, han er hot,” hviskede hun ind i mit ører, selv om det var helt meningen, at han skulle høre hendes ord.

Han virkede ikke helt tilpas, da han kiggede på mig. ”Cora, jeg er ikke helt tryg ved det her,” sagde han.

Jamie gik hen til ham og tegnede på hans bryst. ”Come on, er du en tøsedreng?”

Han rystede på hovedet. ”Nej. Jeg skal bare have noget at drikke først.” Han var stadig ikke helt glad for situationen, men som den dreng han var, var det sidste han ønskede at være en tøsedreng.

Jamie kiggede hen på mig, ”så lad os tage ned i kælderen, også dig Cora, så finder vi en dreng til dig.”

En lav musik kom fra kælderrummet, da vi gik ind i det tomme rum. De eneste personer, der var her, var barmanden og så selvfølgelig Ørnen. Han brugte en del tid hernede. Barmanden kiggede hen mod os, og blev overrasket over at se Køter, da han var ny. Samtidig blev han også en smule flov, da han så Jamie. Han bemærkede slet ikke mig, i stedet var det Ørnen, som sad på en af barstolene, der vinkede mig over. Mens jeg gik, så jeg Jamie bede barmanden om nogle drinks, hvorefter hun trak Køter med over til en af sofaerne.

”Jeg er altså ikke tryg ved ham der,” fortalte Ørnen mig, da jeg stillede mig ved siden af ham. Han var stadig højere end mig, da hans barstol var sat til dens højeste indstilling. ”Han virker besynderlig og mystisk,” sagde Ørnen igen, og studerede Jamie, der prøvede at flirte med Køter.

”Hvis du mener Køter er mystisk, hvad burde jeg så tænke om dig, Ørn? Du er da endnu mere mystisk,” sagde jeg til ham, og fik nu hele hans opmærksomhed.

Han løftede øjenbrynet, ”så du synes jeg er mystisk, hva’? Det var da et sødt kompliment fra sådan en kæk pige,” grinede han og drak lidt af sin drink, inden han rakte den videre til mig. ”Sådan en blødsød pige som dig, skal også være fuld nogle gange,” mente han.

”Jeg er ikke blødsød, og jeg har da været fuld masser af gange,” kommenterede jeg irriteret. Han skulle ikke tro, at han var bedre end mig.

Han grinede, ”det vil jeg gerne se, før jeg tror det, Cora.

Jeg løftede øjenbrynet, ”hvorfor skal du sige det på den måde, mit navn er Kit-”

”Du mener ærligtalt ikke, at du hellere vil kaldes Kitty vel? Se dét er blødsødt. Hvis du skal stå og bilde mig ind, at du ikke er blødsød, så lad mig i det mindste kalde dig for Cora.”

”Jeg …” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige til de ord. Han havde jo ret. Kitty var et latterligt navn, der ikke gav mig noget dybde. Det var barnligt. ”Hvad skal jeg så kalde dig?” spurgte jeg, da navnet Ørn jo faktisk var valgt for at give ham succes.

Han tænkte ikke ét sekund over det. ”Kald mig Harry, altid Harry. Ørnen er så plat, helt seriøst.” Jeg nikkede, og kunne godt følge ham. Alle navnene var latterlige. Jamie hed Puddel – der var ingen lighed. Jeg havde heller ingen træk, der mindede om en kat, medmindre jeg med vilje sagde miaw.

”Okay, Harry.” Han virkede tilfreds, og især efter jeg drak af hans drink, smilede han.

”Hey Ørn og Cora, kom over og join os!” råbte Jamie til os. Ørn- Harry trak på skuldrene og rejste sig efter, at han havde fået en ny drink til os begge. Vi satte os i den anden sofa. Jamie og Køter virkede lidt berusede, men ud fra deres glas at dømme, havde de også fået to af de stærkeste drinks hver.

”Harry, er der nogen mulighed for, at jeg har set dig før?” spurgte jeg efter en stilhed, uden at tænke det igennem. Mine drinks havde allerede påvirket mig en smule.

Harry virkede i et kort sekund nervøs, men var hurtigt helt klar på et gennemtænkt svar. ”Det tror jeg ikke. Hvis nu du har været til en fest, kan det være du har set min tvillingebror, men ikke mig.” Han drak en tår af sin drink, og virkede hel naturlig. Jeg vidste ærligtalt ikke, om jeg skulle tro på ham.

Jeg valgte at kigge væk fra ham, og så så pludselig, at Jamie og Køter snavede i den anden sofa. Så havde hun altså vundet ham over til sidst. ”Jeg har hørt i krogene, at du er kendt for aldrig at være sammen med nogen,” sagde Harry pludselig til mig, og igen fik vi øjenkontakt. ”Altså jeg kender selvfølgelig godt sandheden, men er det ikke nederen?” spurgte han.

Jeg havde faktisk aldrig decideret tænkt over, at folk så mig på den måde. Jeg vidste godt, at mange drengene prøvede at være den ’første’, men ikke at det var et emne, der tit blev diskuteret. ”Egentlig ikke. Jeg har kysset med nogle drenge, når Louis ikke er i nærheden, men det er det.” Jeg holdt en kort pause. ”Men hvad med dig? Du virker ikke som den store skørtejæger,” fortalte jeg ham.

Han trak på skuldrene, ”jeg kan sagtens kysse med piger, men når jeg er et objekt, der skal vindes, gider jeg ikke. Så vil jeg hellere vente på den rigtige. Men når jeg er fuld, kan jeg sagtens.”

”Du modsagde dig selv en del der, Harry. Du vil gerne finde den rigtige pige, der ikke ser dig som et objekt, men alligevel kan du sagtens kysse piger, når du er fuld?” Jeg forstod ikke hans ord. Hans tanker var gode nok, dem accepterede jeg, men hvorfor så kysse med piger til fester?

Han satte drinken fra sig. ”Så har jeg en grund til at kysse søde piger, når jeg ser dem,” smilede han, og uden jeg havde set den komme, lod han sine fingre fjerne et af mine løse hår, og puttede det bag øret.

”Hvorfor lige mig?” spurgte jeg forvirret.

Han rykkede tættere på mig, og trak på skuldrene. ”Jeg vil prøve, hvordan det er at gå bag om ryggen på Louis,” fortalte han mig.

Jeg løftede mit ene øjenbryn. ”Så nu er det mig, der er et objekt?”

Han nikkede, ”du er en klog lille brunette, Cora.” Og som altid havde jeg intet mod til at gå imod, når nogen ville kysse mig. Igen vandt drengen over mig uden nogen modstand. Det måtte jeg se at få ændret, for det sidste jeg ønskede at være, var et ynkeligt objekt, der skulle vindes. Men der var nu ikke noget galt i at kysse med Harry, når han ikke så noget i det. Ingen følelser indblandet gav altid det bedste kys. Jeg var blot et objekt, så det passede mig faktisk fint. Også når jeg tænkte på, at Harry jo også var hovedobjektet i min plan om at finde ud af hans hemmelighed. 

 

♛∆♛∆♛

Så skete der lige noget ekstra. Hvad tænker I om Harry og William - jeg vil rigtig gerne høre jeres meninger. Er der mystisk ved dem? 

Og så vil jeg lige sige WOW!! Helt seriøst, havde ikke regnet med så mange kommentarer til min aprilsnar :o Jeg plejer at få ca. 10 kommentarer et kapitel for det meste, men jeg har slet ikke tal på, hvor mange der kommenterer det seneste falske kapitel, wow! Det betyder altså så meget for mig, når I kommenterer mine ting, og tusind tak fordi I gad lege med på aprilsnaren! :D

Og så runder historien snart 400 favoritlister, hold da op!! Kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået så mange på så få kapitler, er seriøst helt overvældet! :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...