Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117674Visninger
AA

6. 4 | A Pair of Familiar Eyes

"Meet Clifftown's new resident."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Ikke rettet

Da jeg stormede ind ad døren, landede alles blikke på mig. Forpustet ignorerede jeg så vidt muligt at gøre mere ud af det, end det var, når jeg kom for sent. Det var sket en del gange efterhånden, så jeg forstod ikke, hvorfor de stadig gjorde så meget ud af det.

”Rart at se dig, Cora. Sæt dig ned til Niall,” kommenterede Pete på min dårlige opførsel, jeg udviste, ved at komme for sent. Det var typisk ham ikke at vise sin irritation, men blot bede mig om at sætte mig til rette, så vi kunne komme videre. Men jeg kunne ikke bebrejde ham. Jeg kom for sent alt for meget, så det nok var, hvad han forventende af mig. Alligevel havde han aldrig decideret kommenteret det. Det var nu rart, så skulle jeg ikke forklare, at det var fordi en magtfuld herre, også kaldet Kongen, lige skulle have mig med i sengen, før jeg kunne komme her. Det ville nok ikke lyde så fornuftigt.

”I skal i dag undersøge hvem Bottom egentlig er, så kom i gang.” Jeg havde kun lige akkurat sat mig ved siden af Niall, da vi fik opgaven for i dag tildelt.

Niall opførte sig som sidste godt, og virkede lidt for glad, når vi skulle undersøge en politibetjents død. ”Nå, så i dag er det dig, der kommer for sent, hva’?” fyrede han af mod mig, og følte tydeligvis sejere og stolt af sin kommentar.

Jeg rullede med øjnene. ”Ja, ja, lad os komme videre,” bestemte jeg og viste mit værd, da Niall irriteret fandt sin telefon frem for at kunne søge.

”Jeg troede i det mindste, at du ville have din mobil med,” sukkede han, da han kunne forstå, at jeg intet havde på mig. Jeg medbragte ikke engang en skoletaske, når jeg kom her. Man skulle tro, at jeg ikke gad det, men viden var vigtig, når man skulle overleve i Clifftown. ”Men fint, så tager jeg da bare min computer frem.” Han virkede irriteret, men det gik mig egentlig ikke så meget på. Han kunne være i det humør, han ønskede, jeg ønskede ikke, at det skulle påvirke mig.

Internetbrowseren dukkede op på Niall’s computerskærm, og jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde søgt om noget på internet. Det var yderst farligt at have en mobil eller en computer i Clifftown, så skulle man vide noget, blev man nødt til at snige sig hen på byens bibliotek. Det havde jeg ikke lyst til at satse oveni det her kursus. ”Hank Bottom, ikke?” spurgte han, inden han tastede de 10 bogstaver ind i søgefeltet.

Sidens resultater var fyldt med artikler, hvilket fik mig til at miste interessen. Jeg hadede at læse, og at skulle vælge den rigtige sige for at finde informationer om ham, det magtede jeg ikke lige. Niall så heldigvis ikke ud til at bemærke, at jeg kiggede lidt ned i bordet, mens han klikkede på de forskellige sider, for at finde noget brugbart materiale.

”Se Cora, jeg har fundet noget,” udbrød han kort efter, og det var først der, at jeg forblev koncentreret om opgaven. Niall havde trykket sig ind på billede-sektionen. Frem dukkede et politibillede op af en mand på vores alder med grønne øjne og blond hår. Jeg var ikke et sekund i tvivl, da jeg studerede billedet.

Det var Ørnen.

Selv om han der bar en blond paryk med kortere hår, så var jeg sikker i min sag. Men det, der ikke gav særlig meget mening var hvorfor? Det gav dog pludselig mening for mig, hvorfor at Louis havde haft alle de artikler på sit kontorbord. Var det her grunden til, at Ørnen ikke havde været i Clifftown de sidste år? Var det blot starten af en langudviklet plan?

Ørnen havde altid været en del af Clifftown, men han havde ikke været der, efter jeg selv var kommet dertil. Kun meget få havde mødt ham. Rygerne gik på, at han var blevet smidt ud, mens andre sagde, at han var på en mission. Så efter at have set alle de her artikler om ”Hank Bottom’s død”, var jeg sikker på, at det sidste bud var korrekt. Nu havde jeg i hvert fald en større lyst til at afhøre Louis om Ørnen. Men hvordan gjorde jeg det, uden at afsløre mig? Han kunne ikke vide, hvor mange forbudte ting, jeg egentlig foretog mig.

”Er der noget galt, Cora? Du ligner et spøgelse,” hørte jeg pludselig Niall sige, da han studerede mig. Jeg rystede på hovedet, men havde egentlig bare lyst til at komme væk herfra og tilbage til min lejlighed. Det var det nok største bedrag i Clifftown’s historie. At holde alle andre for nar, og bare sådan sende en ud i politiet.

Jeg skulle lige til at sige til Niall, at jeg rent faktisk ville gå, men så stod Pete der pludselig. ”Hvad finder I ud af?” spurgte han, og forventede, at vi ville sige noget klogt. ”Faktisk vil jeg gerne høre dine observationer, Cora,” bad han kort efter, inden Niall noget at indvende noget.

”Øhm,” startede jeg forvirret, og kunne ikke få så mange af mine tanker til at hænge sammen. ”Ør-, jeg mener Bottom’s hår ligner en paryk,” fik jeg hurtigt fyret af.

Til min fordel var Pete åbenbart tilfreds med mit spontane svar. ”Det har jeg også tænkt på. Godt observeret i to,” roste han og forlod os derefter for at gå op til tavlen. ”Nu har jeg lige været rundt og høre, og det lyder til, at I alle er kommet frem til nogen lunde det samme. Og fordi det hele er lidt mystisk, har jeg været så heldig at skaffe os en vild mulighed.” Han holdt en kort pause, fordi han nok forventede, at vi alle nu ville sidde med øjnene spærrede op, for at afvente den åbenbart vilde nyhed. Jeg og resten af gruppen var ligeglade. ”Min fætter arbejder på byens politistation, og han har givet os lov til at komme derind, og høre lidt om deres arbejde, og måske kan de fortælle os noget om alt det med Hank Bottom.”

For alle andre end mig og Kyle, var nyheden faktisk fantastisk og spændende. Alle andre begyndte i hvert fald straks at snakke spændt om det. Også Niall gav mig sin mening om det. ”Ej hvor fedt!” udbrød han, og regnede med, at jeg var ligeså glad som ham. Det var bare stik modsat.

Hvordan ville det lige gå, når jeg som tyv og ulovlig lejlighedsbeboer dukkede op på en politistation. Ja hej, nu kan I bare anholde mig. Nok det dummeste man kunne gøre.

”Det vil foregå i næste uge, så glæd jer til jeres livs oplevelse,” sluttede Pete af, og var som altid den første til at forlade lokalet.

”Ej, det er da helt vildt fedt. Hvis ikke jeg skulle videre til fødselsdag, ville jeg overbeviser dig om at komme med,” sagde Niall til mig, mens han pakkede sin computer sammen.

Jeg løftede mit ene øjenbryn, ”hvad mener du dog med det?” spurgte jeg forvirret.

Han grinte. ”Du udstråler jo, at det i hvert fald ikke er noget, du gider,” forklarede han og undskyldte så endnu engang over, at han skulle af sted og forlod også lokalet. Det var da slet ikke mærkeligt …

Da jeg sad i bilen på vej mod Clifftown med Kyle, kunne jeg ikke holde mit spørgsmål inde. ”Hvad gør vi med turen? Det vil vel være som at skyde sig selv i foden, hvis vi tager med?” sagde jeg til ham.

Han kiggede ikke rigtigt på mig, men det var der nu ikke noget nyt i. Vores forhold var ikke noget specielt. Han kørte mig hjem fra aftenskolen, og vi havde en hemmelighed sammen. ”Det vil da være genialt. Så kan vi finde ud af, hvordan politiet arbejder, og så kan jeg snuse i deres papirer og finde ud af,  om de er på færden af os.”

Hans svar overraskende mig en hel del, men gav mig samtidig en del til eftertanke. Måske havde han faktisk ret. Vi kunne få noget brugbart ud af at besøge politistationen. Og da jeg aldrig var blevet taget i butikstyveri, var jeg vel egentlig ikke i fare?

”Så lad os gøre det,” røg det spontant ud af mig, hvilket jeg ikke lige havde set komme. Min bevidsthed legede med mig igen.

***

Så snart jeg gik ind i min lejlighed, var Jamie over mig. ”Har du fundet noget information?! Jeg regner med, at al den tid du har været væk, har været tilbragt hos Louis,” kommenterede hun, mens hun stod og smukkeserede sig foran vores spejl.

”Nej, ikke endnu,” svarede jeg, og havde det dårligt med at lyve over for min bedste veninde. Det hele ville være så lettere, hvis jeg kunne fortælle hende, at jeg gik på aftenskole, men selv ikke Jamie kunne vide det.

Jamie drejede rundt, så hun kunne kigge på mig. ”Helt ærlig, Cora. Nu går du op til hans kontor igen, og så får du altså den information ud af ham. Jeg venter på svar her,” ordrede hun, og pegede mod døren.

Overrasket kiggede jeg med store øjne på hende. ”Mener du det?” spurgte jeg forundret, og prøvede at forstå, om hun var seriøs.

Hun rullede med øjnene, ”selvfølgelig, din tumpe. Kom nu, du er lækker i dag. Så overbevis ham,” mente hun og ventede blot på at jeg gik.

Helt rundt på gulvet tog jeg hænderne op, for at vise jeg overgav mig, og gik baglæns mod døren. Jeg anede ikke, hvad jeg havde gang i, og hvorfor jeg så let adlød hende, men efter de informationer om avisen, var jeg også opsat på at få noget information. Og eftersom jeg sidst havde set Louis, da jeg var taget af sted til aftenskolen, ville det ikke være for trængende at tage derop igen nu.

Der var bare et problem. Jeg havde aldrig besøgt Louis, uden at Zayn var kommet til mig først.

Gangen mod Louis’ kontor var kølig, og fik mig til at få kuldegysninger. Sammen med min nervøsitet over hans reaktion til mit besøg, gjorde kulden det ikke bedre. Hvad nu hvis han ville give mig en lussing, eller skælde mig ud? Sådan ønskede jeg ikke at opleve ham. Jeg ved ærligtalt ikke, hvad der gav mig modet, men før jeg havde tænkt mig om, havde jeg åbnet døren til kontoret.

Og da jeg så Louis, fik jeg mig noget af et chok. Han var ikke alene. Overrasket studerede jeg på en mand, jeg aldrig i mit liv havde set. Med halvkort hår og veltrænede arme, stod han og kiggede forundret på mig. Vi stirrede rettere sagt på hinanden.

”Hey Kitty,” hilste Louis, og virkede slet ikke sur. Han så faktisk tilfreds ud med, at jeg var kommet. Endnu en af de mange ting, jeg ikke kunne finde et svar til. ”Det her er William. Jeg har stadig ikke besluttet mig for hans navn, så bare glem William for nu, ikke?”

Jeg studerede ham igen, og følte en intens øjenkontakt være i gang. Hvad lavede han her i Clifftown? ”Hvad skal han her?” spurgte jeg Louis, selv om mit blik stadig studerede ham.

Louis smilede fornøjet, og virkede mystisk. ”Mød Clifftown’s nyeste beboer, Køter,”  præstenterede Louis med det nye navn. Jeg stivnede af hans ord.

Clifftown havde ikke fået en ny beboer de sidste to år.  

 

♛∆♛∆♛

Ja, der skete en masse i det her kapitel.

1) Cora fandt ud af, at Harry er den "døde" politibetjent.

2) Cora og aftenskolen skal hen på politistationen, og det skal nok give nogle nye vigtige informationer

3) En ny skal til at bo i Clifftown. Nemlig William, altså Liam.

 

Er I spændte? :D Og undskyld ventetiden, har 20 elevtimers afleveringer henover 5 dage, så har rimelig travlt :P

Og så har jeg set, at Underdog er blevet udvalgt til Movellas' nyhedsbrev, hvilket jeg er super glad for! Så tusind tak :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...