Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117646Visninger
AA

5. 3 | Lies and Convictions

"What are you two doing out here?"

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Jeg følte mit liv var fyldt med musik. Stort set hvor jeg befandt mig, hørte jeg dunkene, der irriterede mine tømmermænd. Til festerne var det værst, men selv en søndag eftermiddag, var der musik omkring mig. Jeg befandt mig i bygning 4’s kælder. Det var det eneste sted her i Clifftown, der havde en kælder, der faktisk kunne bruges til noget. Derfor havde Louis fået det indrettet som et sted, der mindede om en café. Et stort billardbord var placeret i midten af rummet, altid i brug, da fulde drenge skulle charmere de opmærksomme piger. Nu når jeg tænkte mere over det, mindede det slet ikke om en café. Der var ingen, der tænkte i at få sig noget te og snakke om dagens hændelser. Faktisk kunne man slet ikke få te, eller så vel bare vand.

I dag var det min tur, hvilket skete så sjældent, at jeg ikke kunne huske, sidst jeg var her. Det var mig, der i dag skulle stå i baren og servere drinks for de hungrende drenge, der ønskede sig en pige, og derfor gav drinks til dem som et lokkemiddel. Et gammelt scoretrick, der desværre virkede alt for godt her i Clifftown. Jeg var selv faldet for det utallige gange.

Jeg fandt mig selv stå og kede mig, da der til min overraskelse befandt sig virkelig få i kælderrummet. Eftersom det var den eneste kælder, der ikke var ødelagt af oversvømmelserne, plejede folk at tilbringe en del tid her, da lamperne altid var dæmpet og det var sværere at blive set. Egentlig ville jeg ønske, at der var flere kældre, når der især i hverdagene var så fyldt, at man ikke kunne trække vejret herinde. Men på grund af oversvømmelserne, der hærgerede hele lejlighedskomplekset for seks år siden, var det her altså den eneste overlevende kælder.

Inden jeg ankom til Clifftown, var der sket en masse ting med lejlighedskomplekset, der dengang var beboet af en masse velhavende mennesker. Jeg havde fået at vide, at en brand var startet i 3, og havde bredt sig til de resterende bygninger meget hurtigt, så stedet var fyldt med flammer. Bygning 3 var helt smadret efter branden og havde vægmåling i form af aske liggende på de ustabile gulvbrædder. For resten af lejlighedsbygninger, var de i god tilstand. For en gang skyld havde politiet taget fejl, da de erklærede stedet for ubeboeligt. Jeg var i hvert fald ikke blevet syg endnu.

”Kitty!” Jeg hørte det navn, jeg efterhånden reagere tiere på end Cora, og fulgte lyden. En blond fyr med muskuløse arme satte sig på en af barstolene foran mig. ”Stik mig det stærkeste du har, og to af dem,” bad han, eller nærmere ordrede han, mens et kækt smil var til at finde på hans læber.

”Hvorfor to?” Jeg vendte siden til for at påbegynde drikken med de efterhånden gamle ting, jeg havde til rådighed.

Hans blå øjne stirrede på mig fra siden, jeg kunne føle det. ”Fordi der er en pige, jeg skal vinde, og hun har brug for den, før jeg kommer nogle vegne,” forklarede han med et frækt smil. Mens jeg hældte drikkene op, studerede jeg pigerne, der befandt sig i lokalet og kunne genkende nogle af dem fra min nabobygning, og festen i fredags. Jeg havde ingen idé om, hvem drengen, der vidst nok blev kaldt Danny (når Louis ikke var i nærheden), ønskede at få med i sengen. Derfor gav jeg ham blot drinksene, og forventede at han ville forsvinde igen.

Han blev.

Forvirret løftede jeg mit ene øjenbryn, da han skubbede drinken hen til mig. ”Vi ved begge to, at du er den smukkeste pige i lokalet, Cora.” Med et flabet grin, tog han en lille tår af sin drink og signalerede, at jeg skulle gøre det samme. Jeg rystede på hovedet. Ingen vidste, hvad Louis og jeg havde gang i, og derfor var der tit drenge, der ønskede at få mig. De troede alle sammen, at jeg aldrig lavede noget, og kunne sikkert få pluspoint, hvis de gjorde det med mig.

”Når du siger det på den måde,” sagde jeg smigret og drikkede lidt af drinken. Jeg havde ikke noget imod at lege lidt med drengene, når Louis ikke var i nærheden. Det bedste var, at de ikke vidste, at de kunne straffe mig, hvis Louis fik noget at vide. Derfor kunne jeg tit kysse rundt med drengene, da ingen fortalte det til Kongen, for hvorfor ville han finde det interessant? De skulle bare vide.

Nogle minutter var gået, og pludselig sad jeg på Dannys lår og var lettere påvirket. Når jeg stod for baren og kunne lave hvad jeg ønskede, skulle der ikke meget til. ”Du er da i den grad ikke en svagdrikker,” komplimenterede Danny, mens hans hånd gled op og ned af mit lår i langsomme bevægelser.

”Det er du til gengæld,” sagde jeg, mens jeg drak af den drink, jeg havde i hånden.

Danny fjernede sin hånd. ”Jeg har da drukket det samme som dig,” protesterede han, og kiggede på mig. Vi fik øjenkontakt. Og pludselig kyssede vi. Faktisk ret vildt, eftersom folk omkring os begyndte at huje og råbe. Men jeg var ligeglad.

Jeg satte mit glas på barkanten, da Dannys hånd forsigtigt gled hen og min skulder. Langsomt begyndte han at lade min trøjestrop glide ned langs armen med hans hånd. Hans hånd var kold. Louis’ var altid dejlig varm.

”Kitty!” Jeg sværgede, at var vi ikke blevet afbrudt, var jeg nok endt i Dannys værelse. Louis havde ikke haft tid til mig i går, han havde i hvert fald ikke kaldt, og det gad jeg ikke finde mig i. Så da jeg løftede hovedet, og hørte Danny sukke irriteret, blev jeg tilfreds, da Zayn var personen, der havde kaldt på mig. ”Du skal komme med mig,” kommanderede han. Uden at undskylde over for Danny, efterlod jeg ham og fulgte med Zayn. Alle her på stedet kendte til Zayns arbejde, og når han viste sig, skulle man gøre, som der blev sagt. Det havde jeg dog intet i mod, da jeg vidste, hvad det her betød. Louis ønskede mig på sit kontor.

Zayn havde forladt mig så snart vi var kommet op fra kælderen. Nok fordi, jeg kendte vejen, men sikkert også fordi han skulle udføre andre opgaver. Derfor var det alene, jeg skubbede døren op til gangen, der førte til Louis’ kontor. Stilheden var straks over mig, og jeg mærkede kulden fra det åbnede vindue. Dog varede det ikke særlig lang tid, for døren til kontoret gik op. Det var ikke Louis.

Det var Ørnen.

Ud fra hvad jeg kunne se, bemærkede han mig ikke til at starte med. Ellers ignorerede han mig som første gang. Men han kunne ikke undgå at se mig, da gangen var smal og vi på en eller anden måde skulle forbi hinanden, for at nå vores destination.

Pludselig havde vi øjenkontakt.

Jeg stod stille foran døren til gangen, og studerede Ørnens udseende. Ansigtet havde et par flotte grønne øjne, nogle bløde læber og så det vildeste brune, krøllede hår. Han var faktisk ret køn, nu når jeg tænkte mere over det.

”Skal du forbi eller hvad?” spurgte han pludselig med en følelsesladet, ekstra britisk accent. ”Vent, det ved jeg allerede,” tilføjede han og gik pludselig mod mig, for også at gå forbi mig.

Jeg nåede ikke rigtigt at bemærke det hele, da han hurtigt var oppe på siden af mig. ”Hvad skal det betyde?” spurgte jeg, da han var forbi mig, og vi havde ryggen til hinanden.

Jeg følte, at han skulle til at svare mig, da døren i den anden ende blev åbnet. Denne gang var det rent faktisk Louis.

”Hvad laver i to herude?”

Ørnen drejede om bag mig, så vi nu begge to kiggede på Kongen foran os. Jeg kunne nemt se på ham, at han var irriteret og indebrændt over, at han ikke vidste, hvad der skete. Det kunne let misfortolkes, hvad der var sket her. Man kunne aldrig være sikker på noget i Clifftown.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, og kiggede derefter bagud, for at studere Ørnen. Han sagde intet. ”Jeg har ikke udvalgt dig for ingen ting,” hørte jeg Louis’ hårde stemme sige til ham.

”Jeg-” prøvede Ørnen at forsvare sig selv, men det så ikke ud til at hjælpe på nogen måde. Han droppede også at undskylde, da intet godt alligevel ville komme ud af det.

Louis kiggede pludselig på mig, hvilket var rart, da jeg følte mig malplaceret imellem de to. ”Kitty, jeg har ikke bedt dig om at blive herude,” sagde han, og jeg begyndte straks at gå mod kontoret, før denne situation ville blive værre. Selv om jeg ikke havde lavet noget med Ørnen, følte jeg, at Louis troede blankt på det. Men come on, jeg havde først lige haft min første udveksling af ord med ham.

Døren til kontoret blev lukket, og jeg følte mig alene, som jeg ventede. Jeg kunne ikke høre andet end småstemmer fra gangen, og havde ingen mulighed for at regne ud, hvad de sagde. Jeg måtte altså bare vente til Louis viste sig. Forhåbentlig var hans ønske med mig det samme, når han kom ind igen. Heldigvis kunne jeg hurtigt tyde hans ansigt, da han åbnede døren og smækkede den i. Han var ikke kommet på andre tanker.

”Kitty, jeg vil ikke have du er sammen med nogle drenge. Og hvis du skulle lave noget med Ørnen, skal jeg nok finde ud af det, og så vil jeg sørge for Zayn holder øje med dig.” Hans stemme var kold, da han gik de sidste skridt hen til mig. Jeg var mundlam, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle svare. Jeg havde ikke lavet noget med Ørnen, men jeg var hurtig sikker med mig selv om, at jeg skulle passe på. Fik jeg først Zayn på nakken, var min mulighed for at blive klogere i aftenskolen væk. Jeg ville aldrig kunne forlade Clifftown, hvis Zayn var efter mig.

”Hvorfor er Ørnen her overhovedet?” endte jeg med at spørge, og håbede min mission fra i fredags kunne lykkes. Eftersom jeg ikke havde snakket med Louis i går, var det her den første mulighed siden da.

”Du spørger alt, alt for meget, Kitty. Nu tier vi begge stille og kommer til sagen,” bestemte han, som hans varme hånd snittede min skulder. Og da det derfor ikke var muligt for mig at få nogle informationer, forløb mit ophold på hans kontor som det plejede.  

 

♛∆♛∆♛

Yay, så fik jeg skrevet mere :) I møder snart Wil(liam) :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...