Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117768Visninger
AA

24. 22 | The Leader Knows Everything

"I love you."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Den ellers førhen ubehagelige stilhed blev erstattet af Harrys suk. ”Jeg ser forfærdelig ud i det her tøj,” brokkede han sig. Mit blik veg mod ham efter hans udbrud, og et smil formede sig om mine læber i en humoristisk grimasse. Han bar et par store, sorte solbriller, hvilket passede ham fint, men den orange trøje under læderjakken sammen med stråsommerhatten fik hele looket til at vise alt det, Harry hadede. Efter at have lært ham at kende, vidste jeg, at han gik en del op i det tøj, han bar, og at en orange trøje aldrig ville hænge i hans skab. Han så forfærdelig ud, men var stadig yderst charmerende.

”Vi må ikke blive genkendt, så du må leve med det,” svarede jeg ham, og kiggede ned ad mig selv. Jeg var iklædt den grimmeste sommerkjole fyldt med farverige blomster, et par tygge strømpebukser og prøvede ihærdigt at mestre de højhælede sko. Normalt ville jeg være iført en basis top med min elskede læderjakke, og aldrig nogen sinde høje hæle, medmindre det var virkelig nødvendigt.

Harry tog sine solbriller af og satte dem i hatten. Han gik hen til mig. ”Du ser til gengæld sød ud i det dit outfit,” kommenterede han og smilede med sine øjne. Han var helt tæt på nu, jeg kunne mærke hans varme ånde.

”Man må ikke lyve,” hviskede jeg til ham, inden hans læber ramte mine.

Det var i dag Harry og jeg skulle ind til midtbyen for at opsnappe information. Det var en spontan opgave Louis havde sat os på, og hvis han bare vidste, hvad der foregik, ville han nok fortryde det. Han havde bedt os om at kigge efter avisartikler eller nyheder, der kunne have med både Celina og Nialls forsvunden at gøre. Vi skulle regne ud, hvor lang tid vi havde. Politiet var tæt på.

”Lad os se at komme af sted,” foreslog Harry, da han trak sig. Hans fingre tog fat om solbrillerne, satte den foran øjnene og foreslog mig at gøre det samme.

Vinden ruskede i butikkernes markiser, da vi på Harrys motorcykel nærmede os midtbyen af London. Det blev koldere og koldere som dagene gik. Jeg kiggede rundt på omgivelserne og kunne genkende stedet så godt, at jeg vidste, vi snart var fremme. Harry sænkede farten og da vi holdt helt stille, følte jeg mig klar. Det var sjældent Louis beordrede mig til at skulle tage til byen, derfor kriblede spændingen i mig. Jeg skulle på en mission, og havde Harry ved min side, gjorde blot det hele bedre.

”Så, hvordan gør vi det?” spurgte jeg ham, da han steg ned og låste motorcyklen fast.

Harrys hår, der var så langt, at det hang under hatten, blev blæst rundt i vinden. Han blev ved med at skubbe det væk fra øjnene. ”Jeg tænker vi går rundt og kigger efter avisartikler og lytter, om nogen skulle nævne noget,” foreslog han med et smil, og tog til min overraskelse fat i min hånd. Hans fingre flettede sig ind i mine, og jeg mærkede rødmen stige. Det var sjældent, vi kunne gøre det her.

Harry og jeg havde forgæves prøvet at finde noget. Selvfølgelig håbede vi, at der intet stod på aviserne, men på en måde håbede jeg, at nogen faktisk ønskede Niall levede. Han havde været forsvundet i flere dage nu, og i det mindste burde Greg være bekymret. Niall havde fortalt mig, at hans forældre aldrig havde været der for ham, men han var en fantastisk dreng, og han fortjente at blive savnet.

Harry tog pludselig stramt fast om mit håndled og træk mig ind mod en blinkgyde. Uden at sige noget, tog han hånden for min mund og forholdt sig stille. Forvirret kiggede jeg rundt med øjnene, og forstod ikke, hvad der foregik, eller hvad han havde gang i. Havde han set politiet? Jeg følte mine håndflader blive svedige og mine vejrtrækninger hurtigere, da jeg ikke kunne læse Harry. Hans øjne stirrede ud mod åbningen, hans ene hånd var knyttet, men samtidig forholdt han sig roligt. Jeg prøvede at få hans opmærksomhed, men der skulle gå flere minutter før han slap taget om min mund.

Jeg trak efter vejret, ”hvad fuck skulle det til for?” spurgte jeg irriteret og fjernede solbrillerne fra mit ansigt.

Harrys blik fór ned mod asfalten, da han begyndte at gå ud mod gaden igen. Uden at give mig noget indblik i sine tanker, gik hans mindst tre meter foran mig med et hastigt tempo. Hans hænder var mere knyttede end før. Jeg skulle lige til at råbe hans navn, men da jeg ikke kendte til Harrys årsag for nærmest at lunte ned ad gaden, lod jeg vær. I stedet satte jeg i løb og nåede op til ham. ”Harry, hvorfor fanden løber du nærmest fra mig?!” Jeg tog fat i hans arm og fik ham til at stoppe. Vi stirrede ind i hinandens øjne, og hos ham lynede de. ”Please fortæl mig, hvad der foregår,” bad jeg.

Han sagde intet.

”Jeg har aldrig set dig sådan her før, Harry,” hviskede jeg og prøvede at berolige manden, jeg elskede.

Der gik flere sekunder før jeg pludselig hørte Harry sukke. Han trak vejret roligt, inden hans øjne blev blide. Han stolede på mig. ”Det var min far,” fortalte han. ”Jeg så min far.”

”Din far?” Harry havde aldrig fortalt mig om sin familie.

Harrys blik flakkede og kiggede ned ad gaden, for at undgå mine øjne. ”Det var ham, jeg flygtede fra,” mumlede han. ”Han slog mig.”

Der blev stille omkring os. Aldrig havde jeg forestillet mig Harrys barndom, men nu når han fortalte, hvad han havde været udsat for, fik jeg ondt af ham. Mine arme flyttede sig rundt om hans krop, og jeg trak ham blidt ind til ham. Jeg kunne mærke hans krop ryste, og vidste, at det var svært for ham. Jeg prøvede at sætte mig ind i hans situation. Hvis jeg havde mødt min far i dag, var jeg blevet lykkelig, men min mor var en anden sag. Hun havde behandlet mig forfærdeligt, forbudt mig at nævne min far, og elskede mig ikke. Jeg følte mig brugt til sidst, som om jeg eksisterede til at hjælpe dem i huset, ikke fordi jeg var deres datter. Så jeg flygtede, og mødte Louis.

”Han slog mig,” gentog Harry og sukkede. Han havde endnu ikke indset, hvad der var sket. Jeg havde aldrig set ham så usikker før. Han plejede at have styr på tingene og hvilede altid i sig selv. Pludselig havde fortiden angrebet ham og sat ham i en situation, hvor han ikke kunne finde sig selv. Jeg måtte hjælpe ham.

***

Turen hjem havde været hektisk. Der var gået længere tid, før Harry havde fundet sig selv igen, og tiden uden ham, føltes som en uendelighed. Vi havde heldigvis ikke fundet nogen artikler om Niall eller Celina, så det behøvede jeg ikke bekymre mig om. Vi var nu nået til Clifftown og jeg følte usikkerheden blive større for hvert skridt jeg tog. Ingen af os vidste om politiet var i nærheden, eller om de slet ikke havde fundet stedet endnu. Det eneste jeg vidste var, at jeg havde Harry og jeg skulle være tæt på ham hele tiden.

”Du behøver ikke være her hos mig, Cora.” Harry lå i sin seng ved siden af mig, da han afbrød stilheden. ”Du har bedre ting at tage dig til,” troede han.

Jeg rystede blidt på hovedet og aede ham på håret. ”Det eneste jeg vil, er at være tæt på dig,” hviskede jeg. Hans nu rolige, grønne øjne studerede mig, da et smil dukkede op. Mundvigene steg og jeg mærkede en indre glæde. Forsigtigt nærmede vi os hinanden, og før jeg vidste det, kyssede han mig. Han fik os hurtigt drejet rundt i sengen, så jeg lå under ham. Jeg mærkede hans blide kys mod mine læber, og for hvert føle jeg sommerfugle i maven. Harry betød så meget for mig, og jeg havde aldrig oplevet disse følelser før.

Harry aede blidt mine arme, og jeg nød hvert sekund. Han vidste, hvad han skulle gøre, for at gøre mig glad. Men da han løftede sig op og vi kiggede ind i hinandens øjne, overraskede han mig alligevel.

”Jeg ved ikke, om du er klar over det, men jeg er helt vild med dig, Cora Ellis,” hviskede han, inden han blidt kyssede mig igen. Mine tanker fløj rundt, da jeg overvejede hans ord. Jeg betød noget for ham, han kunne godt lide mig. Han kiggede på mig igen med sine skønne, grønne øjne, der fik mit hjerte til at pumpe af sted. ”Jeg elsker dig.” Et stort smil var til at finde ved hans lyserøde læber. Jeg var ligeså lykkelig. Det var den bedste dag i hele mit liv. Nu var der intet, der skulle stoppe os.

”Jeg elsker i den grad også dig, Ørn,” grinede jeg, men mente hvert ord.

Harry følte mig og udstedte en latter. ”Jeg troede, vi aftalte, det var Cora og Harry?” Han løftede sit ene øjenbryn, idét høje bank lød mod hans dør. Nervøst så jeg hvordan Harry irriteret rejste sig, og åbnede døren for at afsløre en stresset Zayn. Selvfølgelig var det Zayn. Hans spidskompetence var at afbryde os hver gang vi nåede et nyt stadie i vores kærlighedslivs udvikling.

”Louis skal snakke med Cora,” afslørede han og kiggede på mig. ”Han er ikke glad.” Hvordan vidste Zayn, at jeg var her?

Forvirret rejste jeg mig fra sengen, og skulle til at forlade lejligheden, da Harry trak mig ind til sig. ”Hvis det her er sidste gang, vi ses, så husk jeg elsker dig.” Harrys ord kom fuldkommen bag på mig, og jeg forstod slet ikke, hvad han mente. Sidste gang? Der skulle ikke blive nogen sidste gang.

Jeg skulle til at spørge ham, men Zayn rev mig med videre, og jeg følte pludselig, at Harry vidste, hvad der foregik. Min nervøsitet steg, jeg havde ikke engang haft mulighed for at give Harry et muligt sidste kys. Det måtte ikke være det sidste, jeg delte med ham. Vi havde lige fortalt hinanden, hvad vi følte. Det var som om hele min verden styrtede sammen på få sekunder, også selvom jeg ikke anede, hvad Louis skulle bruge mig til. Jeg var skrækslagen.

Zayn åbnede hurtigt døren og smed mig nærmest ind på Louis’ kontor. Det føltes pludselig helt anderledes at være herinde end blot for få uger siden. Jeg kiggede rundt i lokalet, og så hvordan Louis nedstirrede mig fra sin kontorstol. ”Hvad sker der?!” udbrød jeg hurtigt. For hvert sekund steg min hjerterytme.

Louis udstedte en hånende latter, da han rejste sig. Han blev stående ved skrivebordet. ”Du har skuffet mig, Cora,”  svarede han med en høj stemme. Han vidste præcis, hvor han ville have den her samtale hen. ”Du skal være glad for, at jeg har bedre ting at tænke på end at dræbe ham.” Louis ord kom fuldkommen bag på mig, så jeg stod forstenet på gulvet. Han grinede hånligt, og tog sin skrivebordsskuffe ud. Da han trak pistolen frem, holdt jeg vejret. Ville han rent faktisk skyde mig, skulle jeg dø, elskede Harry mig overhovedet? Spørgsmålene fløj rundt i hovedet, mens jeg følte tiden gik i stå. Louis nærmede sig. Jeg havde aldrig følt mig så udsat før, og jeg kunne mærke min krop begyndte at ryste.

Han ville skyde mig. Nu havde han endelig muligheden.

”Louis, please,” bad jeg med en lav, skinger stemme, da han stod over for mig. Alt gik i slowmotion.

Louis smilede triumferende. ”Du er så naiv, Cora,” startede han. ”Du troede slet ikke, jeg vidste, at du og Harry var sammen, har jeg ret?” Jeg stod helt stille og svarede ham ikke. ”Jeg har vidst det hele tiden, åh jeg elsker dig Harry,” drillede han hånligt og følte sig frastødt af min kærlighed til Harry.

”Lad vær med at tal sådan til mig,” udbrød jeg, men fortrød det.

Louis’ øjne brændte. ”Jeg har overvejet at skyde en af jer, men følte det var sjovest at vente til I,” grinede han. Min mund var tør og mine øjne blanke. Jeg følte mit livs sekunder tikkede nedad, og om lidt var det slut. Men Harry havde lovet at beskytte mig, han kunne ikke lade mig dø. Medmindre han slet ikke elskede mig, og han blot var et led i Louis’ plan. I så fald følte jeg mig klam over hele kroppen.

”Nu skal du ikke tænke på din kære lover boy, tænk i stedet på, hvor tæt du er på at dø,” hviskede Louis ind i mit øre, hans ånde sveg. ”Det dummeste valg, du tog, var da du valgte ham frem for mig.” Jeg følte mig varm. ”Jeg kunne have givet dig alt det du ønskede, Cora. Alt.” Hans stemme var kold og jeg lærte pludselig, at Louis aldrig havde elsket. Han var ikke i stand til at føle.

”Men nu vil jeg skyde dig i stedet, se dig dø for mine fødder.” Louis var blevet fuldkommen sindssyg, og jeg vidste, at mit liv var slut. Aldrig mere skulle jeg mærke Harrys læber mod mine, aldrig mere skulle jeg grine med hverken Niall eller Jamie. Det her var enden.

Louis rettede langsomt pistolen mod mig, mens han tilfreds smilte. Det her var hvad, han havde håbet på så længe. Han havde ventet på selv at kunne dræbe mig. Mit hjerte pumpede af sted, da jeg hørte det første skud. 

 

***

Det næste kapitel er det sidste. Hvad er jeres tanker? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...