Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117697Visninger
AA

23. 21 | Death Is Coming

"How much time do we have before the police arrive?"

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

 

Ikke rettet - Sidste gang: Niall kom til Clifftown og mødte Tessa igen.

Det sidste jeg havde regnet med at skulle gøre, da jeg mødte Niall, var at forklare ham om Clifftowns opbygning, regler og indbyggere. Det havde været meningen, at han skulle være mit liv uden for buskene, men jeg måtte have sagt mig selv, at det aldrig ville være gået. For nu var han her, og der var en meget lille chance for, at han nogen sinde ville forlade stedet igen.

”Så alle dem, der bor her, er flygtet fra deres familie?” Niall sad over for Harry og jeg i min lejlighed, da vi havde fået den opgave at fortælle ham alt, der var at vide, eftersom det var planen, at han blev nødt til at blive her. Louis’ ordre.

Harry nikkede, ”det er de flestes grund, ja,” svarede han og trak på skuldrene. Det var hverken let for Harry eller jeg, da vi begge kendte Niall uden for Clifftown. Harry via Greg, og mig via aftenskolen. Det var forfærdeligt at tænke på, at politiet nu havde efterlysningen af både Niall og Celina, der ville føre frem til vores sted, hvis de fandt nok spor. Jeg var mere skrækslagen end nogensinde. Ved at jeg nu havde Harry, kunne han være der for mig, men der var ligeså stor chance for, at han ville dø. Jeg kunne miste ham. Jeg kunne miste Niall.

”Du må forstå, at Clifftown er utrolig farligt,” fortalte jeg min bedste ven. ”Overtræder du en regel, kan dine dage være talte.” Harry og jeg så, hvordan Niall prøvede at forstå vores ord, men følte, at han medvirkede i en actionfilm.

”Mener I det seriøst? Det er jo fucking sindssygt,” måbede han og lavede armbevægelser for at signalere, at han ikke var forstående med vores realitet. ”Det giver jo ingen mening, er ham der Lewis sindssyg eller hvad?”

Harry og jeg sukkede samtidig. Hvordan skulle vi nogen sinde få ham til at indse, at han var på kanten til at dø. ”Hans navn er Louis,” rettede Harry ham og gav ham et forsigtigt smil. ”Men du skal kalde ham Kongen her.” Vores forklaringer var så enkle, som vi kunne formulere det, men det hjalp ikke just Niall med at forstå alvoren.

”Kongen, hvem tror han, han er?” Niall kiggede uforstående på os, mens han kørte sin hånd igennem året. ”Og hvis jeg skal kalde ham Kongen, hvorfor sagde I så Louis?” spurgte han og løftede sit ene øjenbryn, velvidende, at noget var under opsejling.

Harry grønne øjne kiggede over på mig, men kun i få sekunder kunne jeg mærke mit hjerte banke, mens jeg studerede dem. ”Cora og jeg har en speciel plads hos Louis,” fortalte Harry og bed sig i læben. ”Jeg er hans håndlanger, og ja Cora er …” Han ønskede ikke at fortælle Niall de næste ord.

Jeg tog en dyb indånding. ”Jeg er hans sexpartner,” mumlede jeg, og var slet ikke stolt af det, nu når jeg var nødsaget til at fortælle om det.

”Sexpartner?!” udbrød Niall og lavede store øjne. ”Men er I ikke kærester, eller er jeg helt væk her?” spurgte han.

Mit blik faldt til gulvet af hans ord. For det første, anede jeg ikke, om Harry og jeg kunne kalde os noget, for kærester var ikke nogen, der skjulte deres forhold. For det andet, ville jeg ikke have, at Niall fik sandheden at vide. ”Vi kan lide hinanden, men har ikke muligheden for at være sammen,” valgte Harry at svare og tog min hånd som støtte.

”Så det er hemmeligt?” spurgte Niall for at få det på det rene.

Harry nikkede, ”ingen må vide det. Hvis det kommer ud, dræber Louis os.”

Niall rejste sig, og vidste slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. ”Jeg tror bare jeg går over til Tessa nu,” fortalte han og rystede på hovedet, da han forlod værelset. ”Det her er det mærkeligste nogen sinde,” afsluttede han, inden han smækkede døren i sig, og efterlod Harry og jeg alene tilbage.

Et stort suk undslap mine læber, da samtalen virkelig havde påvirket mig. ”Hvad gør vi?” Mit blik fandt igen Harrys øjne, da jeg spurgte ham om vores fremtidsplaner.

Harry gav mig et forsigtigt smil og klemte blødt min hånd. ”Vi sørger for at være et skridt længere end Louis,” fortalte han mig, inden han blidt kyssede min kind. Hans varme læber skabte gåsehud hen over mine bare arme.

”Hvordan har du tænkt dig, at vi gør det?” spurgte jeg og mærkede, hvordan hans blik formodede at sænke min nervøsitet. Den forsvandt dog aldrig.

Harry rejste sig, og trak mig op med mig. ”Vi afhører Liam.”

Vejret var køligt, da vi sammen gik hen mod min gamle lejlighedsbygning, hvor Køter forhåbentlig befandt sig. Hverken Harry eller jeg havde bestemt os for, hvad vi ville sige, når vi fandt ham. Det eneste, der var vigtigt, var at vi fik informationer om politiets planer. Vi skulle være foran Louis, så det var os, der havde større mulighed for at overleve, og ikke ham. Jeg kiggede hen på Harry, og håbede ikke, at nogen ville finde det mærkeligt, at vi gik her ved siden af hinanden. Det var en tid, hvor mange plejede at gå rundt på pladsen, men det kolde vejr var vidst ikke de flestes kop te.

Harry åbnede døren for mig, og da vi gik derind, mindedes jeg min første tid her i Clifftown. Jeg huskede, hvordan Louis havde vist mig stedet, og lovet, at han ville passe på mig. Havde jeg vidst, det ville udvikle sig til, at jeg var hans sexslave, havde jeg måske overvejet situationen. Men hvad havde jeg vidst dengang? Det eneste jeg ønskede var at komme væk fra min papfar og min mor, og da Louis’ var den eneste mulighed, var jeg for naiv til at sige nej.

”Hvad gør vi, hvis Jamie er der?” Harry trak mig ud af mine tankestrømme, da vi gik op ad trapperne, forbi min egen dør, og frem til Køters.

Jeg trak på skuldrene, da vi stod foran døren. ”Vi bliver nødt til at sige det, mens hun er der. Der er ingen chance for, at hun går,” sagde jeg, og vidste, at Harry godt vidste virkeligheden forholdt sig således.

Vi tog begge en dyb indånding, da Harry tog i håndtaget. Det gav sig ikke. Køter havde været smart nok til at låse døren igen. Jeg skulle have vidst bedre. Harry tænkte længere end mig, da han begyndte at banke hårdt på døren. ”Liam, hvis du ikke snart åbner, så-”

Der gik ingen sekunder før Køter kom frem i døråbningen. Hans øjne udstrålede en stor nervøsitet. Han var godt klar over, vi vidste til hans ægte identitet. Hans øjne studerede først Harry, og da han så mig, kunne jeg ikke beskrive, hvordan han reagerede. Det var det sidste, han regnede med.

Nervøst åbnede han døren, og tyssede på os. ”Formanden mand, nu skal I ikke afsløre mig idioter,” sagde han, da han lukkede os ind. Overrasket studerede jeg ham, og havde ikke regnet med, hans rigtige identitet var så stødende. Jeg forstod pludselig, hvorfor Jamie var faldet for ham.

”Og jeg som troede du var så forsigtigt.” Jeg rullede med øjnene, da Køter lukkede døren. ”Der snød du mig sku, Køter.”

Han sukkede irriteret. ”Cora, please drop det navn okay. Nu kender du min hemmelighed, hvorfor så ikke bare kalde mig Liam?” foreslog han.

Jeg skulle til at forklare ham, at han mindede mig om en Køter, men Harry kom os i forkøbet. ”Vi er ikke kommet for at diskuteret. Vi vil have, du fortæller os alt, hvad du ved om politiet og deres planer, Liam.”

Køter bad os om at komme ind i stuen, hvor vi satte os rundt om hans spisebord. Hverken Jamie eller Beatrice var til stede. ”Hvorfor skulle jeg dog fortælle jer noget som helst?” Liams stemme var mørkere, mere seriøs end før, og han skræmte mig på visse punkter.

Harry rullede med øjnene, da han ikke magtede al den leg. ”Hvis du tænker dig om, Liam, så har jeg nok en del viden, du ikke vil have, jeg siger videre. Er jeg korrekt?” Harrys hænder så foldede på bordet, mens han blik stirrede Køter ned.

Køter grinede, ”du glemmer vidst, at jeg også ved, hvem du er, Hank.” Køter blinkede til Harry, og lige på stående fod var jeg bange for, at vi ikke ville få noget ud af ham. Men jeg troede på Harry, og var sikker på, at han nok skulle køre den hjem.

”Hør det eneste, jeg beder om, er at du fortæller os, hvornår politiet kommer,” bad Harry og sukkede irriteret. Han var anspændt, og jeg kunne mærke, at han blot ønskede at få det overstået.

Køter studerede os begge, og sukkede pludselig, som gav han op. Jeg kiggede på ham, og kunne ikke rigtigt forstå, hvad der skete, da han pludselig tog sin telefon op ad lommen. Langsomt fandt han noget frem, hvorefter han viste os den oplyste skærm. Det var et billede af ham og Jamie.

”I skal være glade for, at jeg har forelsket mig i det her sted. Ikke bare Jamie, men hele miljøet inspirerer mig,” fortalte han, og forholdte sig pludselig mere rolig end før. Han virkede samarbejdsvillig. ”Derfor kan jeg godt fortælle jer, hvad jeg ved, på en betingelse.”

Harry nikkede sagte, og viste, at han var klar. ”I skal lade vær med at kontakte mig igen, for finder Louis ud af, hvem jeg er, hænger mit og Jamies liv i en kort tråd,” fortalte han og kiggede skiftevis på Harry og jeg. ”Sker der Jamie noget, kan jeg ikke leve med mig selv, så det er meget vigtigt.”

For første gang siden vi havde startet vores samtale om liv eller dør, talte jeg før Harry. ”Jamie er min bedste veninde, hvis hun er i fare, vil jeg gøre alt for at beskytte hende.” Begge drenge nikkede ved min side, og jeg vidste, at vi havde en aftale.

”Men hvor lang tid har vi så til politiet kommer?” spurgte Harry, da stilheden havde lagt sig.

Køter kiggede ned i bordet, inden han løftede hovedet for at fortælle os den grufulde sandhed. ”Ikke nok.”

 

****

Er alt for dårlig til at opdatere den her, undskyld! Men nu fik i et nyt kapitel, og håber det var ventetiden værd :) og wow underdog er 1 år nu!!

Jeg tager på studietur i morgen, så har desværre ikke mulighed for at skrive mere, før om en uge, og der går nok lidt længere tid end næste gang. Derfor vil jeg nu give jer det vigtigste fra næste kapitel, som er noget Louis siger:

"Jeg ved ikke, om jeg skal frygte politiet eller dig mest. Politiet vil ødelægge alt, jeg har bygget op, men du, du er utro bag min ryg."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...