Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117657Visninger
AA

22. 20 | Reunited Siblings

"The police are going to be looking for him. He can't stay here, Cora!"

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Det var som om, at al omkring mig, var gået i stå. Virkeligheden uden for Clifftown havde været mit helle. Det var der, jeg virkelig kunne udfolde mig som person, føle mig fri. Men nu var jeg forårsaget til at blande mit pusterum med min reelle verden.

”Kitty, den her fyr bliver ved med at fortælle, at han fulgte efter dig. Er dette korrekt?”

Louis’ stemme talte kort og kontant til mig, og jeg så, hvordan hans øjne nedstirrede mig. Jeg havde brudt reglerne. Jeg havde ladet en finde vej ind til Clifftown. Mit blik skiftede over mod Niall, og da jeg så, hvordan hans øjne bange kiggede på mig, ramte det mig hårdt.  Niall var med tiden blevet en af mine bedste venner, og at se ham så såret og forvirret, bristede mit hjerte.

”Jeg vidste ikke, at han fulgte efter mig,” erkendte jeg og kiggede ned i jorden. Det var først gang, jeg oplevede Louis’ ledergen helt tæt på. Han plejede altid, at være kærlig over for mig, men nu følte jeg, at vores forhold var fuldkommen glemt.

Louis sukkede højlydt. ”Kitty, du kender reglerne. Ingen må finde os, husker du?” Han stemme var ikke lige så hård, mere opgivende, men jeg vidste, at han ikke var tilfreds med min opførsel. Selv om jeg ikke anede, at Niall fulgte efter mig, burde jeg have passet på. Både Harry og jeg burde have passet på.

”Ja, jeg gør,” svarede jeg tilbage og sukkede selv. Det var virkelig ikke min ønskesituation at stå i. Jeg ønskede egentlig bare at komme væk herfra.

Louis nikkede, og rettede herefter sin opmærksom mod Niall. ”Nå, men fortæl mig, hvorfor du fulgte efter Kitty?” bad Louis.

Niall kiggede forvirret over mod mig, og skulle lige forstå, hvem Kitty var. Hele miljøet var helt nyt for ham. ”Jeg- jeg holdte fødselsdagsfest. Cora var der, og så gav hun mig min søsters halskæde, og jeg blev nødt til at vide mere, fordi jeg ikke har set min søster i så mange år,” sagde han ud i en lang køre, så det næsten ikke var muligt at få det hele med. Men selvfølgelig var grunden til, at han havde fulgt efter mig Tessas halskæde. Jeg burde have indset, at det havde været en dårlig idé, men selvfølgelig havde jeg ikke været så klog. Niall elskede sin søster, og at jeg havde givet ham hendes halskæde, havde naturligvis gjort ham mere interesseret og ivrig. Hvis bare jeg havde tænkt mig om …

”Javel ja,” svarede Louis og overvejede, hvad han burde gøre. ”Jeg må desværre meddele for dig, at vi ikke kan lade dig gå lige nu,” fortalte han og kiggede på nogen papirer foran sig.

”Hvad?!” Nialls øjne stirrede skiftevis på Louis og jeg, og fattede tydeligvis ikke, hvad der foregik omkring ham. ”Hvad er det her for et sted, siden jeg ikke må gå?!” spurgte han forvirret og irritabel.

”Det her er Clifftown. Det er Londons mest korrupte sted at leve, og hvis du røber noget, er det slut, forstår du?” Niall kiggede nervøst hen på mig, og det pinte mig. ”Jeg har ledet Clifftown i flere år nu, og hvis du skulle være skyld i, at det hele bristede, ville jeg ikke vente mange sekunder, før jeg dræbte dig.” Louis’ ord var sande, men Niall kunne ikke se alvoren i dem. Han vidste ikke, at hvis han rent faktisk kom i vejen for Louis, kunne hans liv slutte der. Der var så meget, jeg blev nødt til at fortælle ham, for jeg vidste, at jeg ikke kunne komme udenom det.

”Louis, må jeg foreslå noget?” spurgte jeg med et forsigtigt smil. Louis’ blik rettede sig mod mig, og han gav mig et sigende nik. ”Kan Niall ikke bo hos mig, så han ikke vækker for meget opsigt? Så skal jeg nok fortælle ham alt,” foreslog jeg til ham, men han virkede ikke just overbevist. Han tænkte og studerede Niall, men lige inden, han skulle til at svare, afbrød jeg ham. ”Det er enten det, eller at lade ham gå,” sagde jeg til ham, og følte mig på krigsstien.

Louis sukkede opgivende. ”Fint, du tager ham,” valgte han og kiggede igen ned i sine papirer. Jeg vidste, at inden vi gik, var der en sidste ting, jeg blev nødt til. Jeg gav et signal til Zayn om at tage Niall med uden for døren, så jeg kunne være alene med Louis, og fortælle ham, hvad alt det her drejede sig om – uden at inddrage aftenskolen, selvfølgelig.

Da Louis hørte døren lukke, blev han overrasket over, at jeg stadig var her. ”Hvis du ønsker noget lige nu Kitty, så er det ikke det bedste tidspunkt,” fortalte han muggent og skrev med en kuglepen på papirerne.

”Jeg skal fortælle dig om Nialls søster,” sagde jeg til ham. ”Hun bor her i Clifftown.”

Straks virkede Louis interesseret, da han spændt kiggede op på mig. Hans fingre holdte stramt rundt om kuglepennen, da han studerede mig. ”Hvem?” Hans stemme var kold, men lystig, og jeg vidste, at han havde en plan.

”Blåmejse,” fortalte jeg ham, og skulle grave dybt for at huske Tessas kaldenavn. Louis var efterhånden den eneste, der benyttede sig af dem, selv Zayn var begyndt på vores rigtige navne. Den eneste, jeg kaldte ved kaldenavn, var Køter, for jeg stolede ikke på ham.

Louis var straks med, da han så Tessa for sig. ”Ah, hende med håret,” kommenterede han, og smilede over hans geniale valg af kaldenavn, hvis han selv skulle sige det. ”Perfekt, Cora, det er perfekt!” fortalte han mig herefter, og skulle til at fortælle mig om sin plan. ”Du fører Blondie hen til hende, så han aldrig vil forlade det her sted, og så har vi ikke længere et problem, forstået?” bestemte han og pegede mod døren, for at signalere, at jeg skulle forlade hans kontor nu. Jeg sukkede højlydt, inden jeg nikkede, men kunne dog forlade kontoret med en god fornemmelse. Jeg kunne have været blevet skudt derinde, eller være endt i Louis’ seng, men af en eller anden mærkelig grund, havde jeg undgået alt det.

Vi var nået hen til Tessas bygning, da Niall for tiende gang, spurgte, hvad der foregik. ”Cora, please fortæl mig et eller andet, jeg kan ikke lide det her,” bad han, da han med hastige skridt prøvede at følge efter mig op ad trapperne.

Da vi nåede op til Tessas dør stoppede jeg og kiggede Niall ind i øjnene. Jeg kunne slet ikke beskrive, hvor tæt på jeg var at afsløre det hele for ham. Hans søster var på den anden side af døren, og jeg kunne endelig genfore dem. ”I morgen lover jeg, at jeg nok skal fortælle dig alting, okay?” Han kiggede bedrøvet på mig. ”Men lige nu, er der noget andet, du skal først,” fortalte jeg ham og gav ham et lille smil.

Niall studerede døren og løftede sit ene øjenbryn. ”Bor du herinde, eller?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Hvem så?”

”Hvis du venter herude, så åbner jeg døren om lidt, okay?” Niall kiggede forvirret på mig, men lod mig slippe uden tonsvis af spørgsmål. Med et bankende hjerte åbnede jeg døren til Tessas lejlighed og lukkede den igen bag mig, så Niall ikke ville genkende sin søsters stemme. Det her var virkelig spændende, og jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle gøre det.

”Tessa?” råbte jeg forsigtigt, og huskede først nu, at hun havde været til Nialls fødselsdag, og måske stadig var der. Fuck. ”Tessa?” prøvede jeg igen, og håbede inderligt, at hun var hjemme, så jeg ikke skulle skuffe Niall.

Heldigvis hørte jeg kort efter nogle skridt, og så hende komme ud fra badeværelset, mens hun tog sine øreringe ud. ”Cora? Er du allerede tilbage?” spurgte hun overrasket.

Jeg nikkede, ”hvorfor er du?”

Tessa fik sine øreringe ud af ørene og lagde dem på bordet, inden hun tog elastikken ud, så håret igen hang løst. ”Jeg tog aldrig derover,” erkendte hun og satte sig ned på en stol. ”Jeg kunne ikke klare det, også selv om jeg sådan ville se Niall,” mumlede hun og sukkede.

Jeg studerede hende og mærkede, hvordan et forsigtigt smil fandt frem til mine læber. Tessa ville elske at se hendes bror, og tanken om, at han stod ude på den anden side af døren, ville jeg så gerne viderebringe til hende.

”Nu vi snakker om Niall,” sagde jeg og fik hendes opmærksomhed, da øjnene kiggede op på mig. ”Der gik noget galt til festen, og-”

”Er han okay?!” spurgte Tessa med det samme og rejste sig op, da Niall stadig betød ufattelig meget for hende. Det var fantastisk at se deres forhold, selv efter de havde adskilt i flere år.

Jeg nikkede. ”Han har det fint,” lovede jeg hende.

”Hvad så?” spurgte Tessa forvirret og blev mere og mere bekymret som sekunderne gik.

Jeg tog et skridt mod døren og tog fat om håndtaget. ”Han fulgte efter mig,” fortalte jeg, og mærkede hvordan mit hjerte hamrede af sted. Jeg åbnede døren, og da jeg så, hvordan Niall drejede sit blik ind mod rummet, og så, hvem der stod foran sig, kunne jeg ikke være mere lykkelig. Det blik de gav hinanden, fyldt af glæde og overraskelse, var ubeskriveligt.

”Niall!” Tessas stemme skreg hans navn, da de genkendte hinanden på sekundet. De stod frosset i deres position, og kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre.

Niall tog efter nogle sekunder et skridt frem og kom ind i rummet. ”Tessa …” Hans stemme knækkede over, da han studerede sin søster, og blev helt sikker på, at det faktisk var hende, der stod over for ham. ”Jeg … jeg troede du var død,” stammede han, inden han løb hen til søster. De gav hinanden det største kram, jeg længe havde set, og at se dem blive genforenet efter flere år, bristede mit hjerte. Jeg havde gjort det, jeg havde ført den sammen igen. Et smil fandt frem til mine læber, og mens jeg så dem spørge om alt, det de havde været igennem, forlod jeg dem. De trængte til at have tid alene, og som Louis havde formodet, var jeg enig i, at Niall nok ikke havde planer om at forlade stedet lige nu. Især når han fandt ud af, at Tessa ikke kunne tage med ham.

Da jeg havde forladt Tessas lejlighedsbygning, vidste jeg præcis, hvor jeg ønskede at gå hen. Harry skulle vide, hvad der var sket, for så snart Niall så, at Harry også var her, ville det hele gå amok. Jeg havde så meget at fortælle ham, og ærligt så var det, det sidste jeg ønskede. Niall skulle aldrig være kommet hertil, han anede ikke, hvilken situation, han havde bragt sig selv i. Hvis bare jeg kunne redde ham ud af det, men nu når Louis vidste, han kendte til vores hemmelighed, var det ikke en mulighed.

Jeg nåede frem til Harrys dør, og mærkede nervøsiteten stige. Selv om jeg ville have nævnt dette for Harry, lige meget hvor vi stod, så kunne nogen se os. Selv om mange måske ikke ville regne den ud, kunne en sige noget videre til Louis eller Zayn, og så var vi på spanden.

Jeg hørte lyde inden fra lejligheden og kort efter åbnede Harry døren. Da han så mig viste der sig en glød i hans grønne øjne, men samtidig virkede hans kropssprog til at undre sig. Han lukkede mig ind, før han talte. ”Nu må du ikke tro, at jeg har noget ved det, men hvad laver du her?” spurgte han mig, da vi stod få centimeter fra hinanden.

Jeg kiggede ham ind i øjnene, og indså, at jeg nok bare måtte fortælle ham det. ”Niall er i Clifftown. Han fulgte efter mig.”

Harrys øjne blev store, da han til sin forskrækkelse indså de ord, jeg lige havde fortalt ham. ”Hvad?! Fuck,” råbte han og lod sine hænder køre igennem krøllerne. ”Hvad gør vi gøre? Politiet vil lede efter ham, han kan ikke blive her, Cora!” sagde han og var ved at gå i panik. Han reagerede vildere, end jeg havde troet.

Forsigtigt tog jeg fat i hans hånd og flettede vores fingre. Han stoppede pludselig alt det, han havde gang i, og kiggede på mig. Øjnene udviste nervøsitet, og for første gang, vidste han ikke, hvad han skulle gøre. Min frie hånd løftede sig op til hans ansigt, inden jeg blidt strøg hans kind med mine fingre. ”Vi må gøre vores bedste for at overleve.” 

 

***

Så nåede vi efter 11 måneder kapitel 20, haha ved ikke lige hvad der er sket, sorry. men jeg lover at opdatere bedre end jeg har gjort siden jeg publicerede den. Men anyway, hvad tror I der kommer til at ske nu? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...